Bygningsfysik
JKvint: Kanon ! Ja hvad jeg ved, så er det samme tagstole i hele huset! Tak så meget for hjælpen ! Ha' det godt!!
KnockOnWood: OK, nu forstår jeg hvad du mener! For at citere Tjällens beskrivelse [citat] Denne "risiko" ser jeg som ren vrøvl. Hvis celloplasten skulle stikke lidt op, er det jo ikke noget problem. Celloplast (=frigolit) er meget let at slibe ned. Og hvis gulvet har lidt mindre bæreevne centimetrene nærmest ydervæggen kan det jo ikke være hele verden, eller hvad? Jeg ville faktisk være mere bekymret,
Dsl: [citat] Enig i, at forummet er suverænt! Et tip jeg fik fra en byggemakker var at måle højden nøjagtigt først, så man sikrer, at man ender på omtrent samme højde bagefter. Desværre glemte jeg det selv, blev alt for ivrig, da alle støtterne var på plads. Eventuelt har jeg trykket det hele lidt for meget op. Parketten på overetagen viser revner (der var dog også revner før, så jeg er
Andreas Lundgren: Man plejer vel at have 70 mm til badekar og 50 mm til bruser. Jeg satte dog 50 mm til badekarret, og de bekymringer, der var i forumindlægget nedenfor (at vandlåsen skulle suges ud), blev aldrig et problem. (Slangen fra badekarret til brønden er jo kun 20-30 mm.) https://www.byggahus.se/forum/badrum/227014-50-cm-ror-till-badkar.html
KnockOnWood: "Hållfastheten" er proportional med kvadratet på bjælkens højde. (Eller er det kubikken?) Altså bliver bjælkens bæreevne reduceret til 25%, hvis du "jackar ur" halvdelen. Men, som sagt ovenfor, tegning eller en enkel skitse er nødvendig. Hvis det er længst ude i enden, kan det gå an at skære lidt væk.
wrang: Sådan en bjælke er der i åbningen som skal støttes op [bild] Så en stolpe er nødvendig, så hvilken er stærkest? Limtræ stolpe eller en jernbjælke. Den må gerne være så tynd som muligt uden at gå på kompromis med holdbarheden og stabiliteten. Tips om dimension.
danpih: https://www.byggahus.se/forum/grund-markarbeten/266894-barande-kallarvagg-eller-inte-bilder.html Havde lignende væg, ovenstående linkede jeg til min tråd. Min var pudset og muret med diverse murblokke og mursten i forskellige størrelser. Om den er bærende eller ej er svært at sige uden tegninger. Mvh Daniel
MathiasS: Almindelig træskrue, 5-6mm og så lange du har brug for.
peroande: Ja, det skal altid laves en byggeanmeldelse, hvis der skal gøres indgreb i den bærende konstruktion. Der svindles/sløses en del med det netop ved vinduesudskiftninger. Måske fordi det ikke er åbenlyst, at der gøres et indgreb i den bærende konstruktion, før man er midt i nedrivningen af den gamle karm.
johanstridsborg: Ja, der er et vindue omtrent lige ovenover faktisk. Det er dog det eneste på hele den kortside af huset...
starmanin: Hvordan mener du, når du skriver, at man skal se på en sektion af huset? Jeg vil tage billeder af de tegninger, jeg har, så I kan se.
Lane: lidt "ny" info. Behøvede at åbne gulvet på toilettet for at se, hvordan vandet kom ind. Da ser vi, at bjælkelaget består af en tyk regel og så en 45er ovenpå. Denne har de så skåret over, dvs. lavet et ophold i, hvor vandet krydser. Ændrer dette bæreevnen? dvs. hvis vi lægger plastikkanaler, behøver vi kun at skære ca. en cm ud af hovedreglen?
Pontstone: Hej og tak for svaret! Det hælder lige nu mod Caparols produkter Capitect.
Tim_one51: Den er ikke bærende for bjælkelaget, men mit spørgsmål var, hvis vi forudsætter, at samme materiale er anvendt opad i huset, hvad er da en passende bjælke. Men tak for at du udførligt læste mine seriøse spørgsmål og kom med et ikke-sarkastisk svar........
Husvagnsthord: Tak for hurtig input. klaskarlson. I dag ligger plåt. I stort set direkte på spær. Som ikke direkte er overdimensionerede. De er 3x5 tommer dvs 75X125 og er vel at betragte som standarddimension fra den tid. De vil få selskab af 300 mm kerto. Densiteten på letbetonen spiller jo en rolle. Men også tykkelsen. Kan jeg synes. Blok for ydervæg er vel i dag +300 mm. Det betyder, at belastningen
tlundberg: Ja, jeg har tænkt på tanken. Det bliver måske sådan, at jeg går efter en simpel 145'er, når det bliver tid til spær. Og så den dag, jeg får lyst til at indrette førstesalen, fjerner jeg 25mm og forstærker med en ekstra udskåret 145'er.
roland53: [citat] Mistænker at metalregler, der bygger måske 20 mm, er bedre end at skrue direkte på. Afstanden i sig selv bliver lydabsorberende. Er ikke enig med mig selv om dette luftmellemrum skal fyldes med typ glasuldsisolering. Det ville være godt for lydisoleringen, men måske ikke så godt, da det er en kælder ydervæg? Hvad mener I andre?
MagnusSt: Det får jo selvfølgelig løses med forskellige eksperimentelle konstruktioner. Desværre er min erfaring, at når lastbilchauffører kommer med gods, skal man aflæsse hurtigt som bare pokker, for de skal videre til næste sted. De vil nok ikke have, at man bøvler med forskellige løsninger. Det bedste er nok at forsøge at leje nogen med en lastmaskine med gafler eller lignende, så det går
Gabbe1: Min erfaring er, at allerede når stommen er rejst og taget lagt, så har syllisoleringen sat sig flere mm, dvs. længe inden nogle badeværelser er blevet påbegyndt. Når det gælder sætninger, så tror jeg, at det er et større problem, at træreglarne oftest krymper nogle mm, når de tørrer.
andeol: Jeg tog min fornuft til fange og åbnede op den nye væg, så den kan forstærkes til det nye tag. Det var ikke så slemt meget arbejde, og pladematerialet kan jeg skrue tilbage igen, når det er færdigt. Tak for input. Jeg sagde til snedkeren, at jeg håber, at resten af huset er bedre bygget end garagen, han var enig :)
Cobra80: Hej, Har et hus fra 1929 med uisoleret kældergulv. Jeg overvejer nu at lave dele af det om til badeværelse og en hall ca. 15 m2. Altså brække op/grave ud/isolere støbe nyt gulv. Det er en 1/5 plans villa med kælder (souterrain hus). Tænkte høre lidt med jer, om I kan hjælpe mig med at oplyse mig om farerne ved at grave kælderen ud. Der er en ydervæg, der skal graves "fri", som har
Oldboy: Hvis vinden ikke skal bruges, bør en solid bjælke, typ 6x8", kunne lægges på tværs midt over de eksisterende bjælker og skrues sammen. Tværbjælken hviler/fæstes i langvæggene. Sådan er det i min egen og naboens skånelænge/torp, hvor vindene fungerede som kornmagasin. (Hvilket kunne forklare, hvorfor "isoleringen" bestod af havre.)
osiris: Anders Häggstam på Ziz http://www.ziz.se/start.htm
Peter2400: Jeg læste på et andet forum, at der skal bruges ca. 1600 lux for at noget skal vokse. Udendørs er det ca. 100000 lux på en klar dag, og indenfor et vindue bliver det da ca. 30000 lux. Jeg ved ikke, om man kan regne sådan her, men det burde kræves ca. 5M2 lysindfald for at oplyse 100M2 til 1500 lux, ved klart vejr.
hempularen: Du kan kigge på Moelven og deres beräkn. program. Du behöver limträ mindst 90x270 ser det ud til, men selv da får du ret kraftig nedbøjning. Over 50mm.
P-plats: Nu sidder konsollen på plads, og snedkeren har været her og inspiceret. Han troede stadig ikke, at der var behov for at lave nogen ekstra forstærkning, så dette er måske i overkanten, men jeg kan i det mindste sove bedre om natten... [bild] Satte den med nogle franske træskruer i nylonpløk og nogle gevindstænger i anker masse.
sblixten: Du skal finde ud af, i hvilken retning gulvbjælkelaget går (modsat af, hvordan plankegulvet går/gik). Hvis denne væg er parallel med gulvbjælkelaget, er den med stor sandsynlighed ikke bærende.
