Bygningsfysik
BirgitS: [citat] Korrekt men det står text på loftet "FACKVERK" som i fagverkstagspær og derfor stemmer det jeg skrev. [citat] I Sverige har fagverkstagspær været almindeligt siden begyndelsen af 60'erne, i det mindste når det gælder almindelige enplansvillaer med eller uden kælder.
Emma841: [citat] Desværre ikke Matti, dette er en arkitektsektionsritning, viser kun på vægoverflader. så den er højst sandsynlig ikke bærende. findes den med på en konstruktionsritning, er den definitivt bærende.
Pierrelu: [citat] Tak for forklaringen! Det kan ikke specificeres i beregningen, og det står ikke hvad jeg kan se nogen steder i slutberegningen heller Det eneste der står er: "Beräkningsnorm: Europeisk konstruktionsstandard - EKS12 (BFS 2022:4)"
BirgitS: [citat] Undskyld, jeg forstod bare ikke, hvordan du kunne vide noget om tagfodens konstruktion osv., som du skrev om. TS har ikke været logget ind siden i efteråret, så kan jo se om citat og tag kommer frem. [citat] @ante.official
jonaserik: Mindst en uge skal du vente, betonen ser fast ud efter et par døgn, men er ikke klar til større belastninger. og evt. brud i fastgørelsen.
scorp1on: 9.5 kN (950 kg) svarer til nedbøjning 20 mm 14.25 kN (1425 kg) svarer til nedbøjning 30 mm 19 kN (1900 kg) svarer til nedbøjning 40 mm (Det er altså en lineær sammenhæng) Bemærk at nedbøjningen ikke altid er størst i feltmidten eller under punktlasten. Denne punktlast skal ifølge kunstens alle regler også reduceres (da vi regner den baglæns) med en vis faktor. Tænk 950 kg/ 1.35 ~ 700
Installation: [citat] Du vil have tæt mellem regel og gulv/loft/væg. Hvordan er egentlig ligegyldigt.
Nyblivenmedhus: [citat] Tak!! Ja, ikke sandt? Det ser helt skørt ud som det er nu:crysmile: Hele fyrrummet ligner i øvrigt en orange krigsbunker, så I forstår nok lysten til at fikse det...:D
ranzor: Hej, Undrer om der er nogen konstruktør eller anden der har styr på bærende vægge her på byggahus? Behov for at ændre planløsningen på førstesalen i vores 30'er hus, hvilket indebærer at en bærende skunkvæg skal forsvinde. Originaltegning, sådan blev huset bygget i 30'erne [bild] Sådan ser det ud i dag, en væg i underetagen er fjernet og en bjælke er sat op med stolper på hver
je_le: Hej, Det er en kommode af sten, eller egentlig terrazzzo. Den er limet og formstabil i sig selv, så den behøver ingen ramme eller lignende at hvile på, men jeg har tænkt mig 3 ophæng/konsoller, som skal nivelleres og bære vægten.
rikard454: [citat] I dette tilfælde overvejer jeg at have vægge, godt nok lave (ca. 1000mm) med en CC på 600 mm. Men det ville jo have været rart, hvis man kunne lave taget med CC 1200 med den dimension på træ, jeg overvejede - cirka halv arbejdet og halv materialomkostningen... /Rikard
Browex: Nej der er intet på garagen. Småsten som dræning eller hvorfor man havde det, er det eneste.
BirgitS: [citat] Okay, det er nok anderledes med ydervægge end det kan være med indervægge.
Krozz: Ved ikke hvordan man redigerer indlæg, men selvom huset er et etplanshus i dag, så har vi tænkt at skifte tag til indrettet 1,5 plans på et senere tidspunkt.
Avemo: Du kan se det som en hævarm ledet ved hyldens underkant. Hvis genstanden står midt på hylden, er dens tyngdepunkt 0,1 m ud fra væggen. Drejningsmomentet rundt hyldens underkant mod væggen bliver da m * g * L. m = 10 kg. g = 9.81 m/s². L = 0,1 m. 10 * 9,81 * 0.1 = 9,81 Nm. Trækket ud fra væggen ved indfæstningen bliver da momentet divideret med hyldens højde. 9,81 Nm / 0,8 m = 12,3 N
sturnus: [bild] Du kan også bruge forstærkning på loftet. Det skal nå de spær, der hviler på væggene udenfor stuen/køkkenet, bjælken lagt på loftbjælkerne og de andre spær ophængt til den
sepani: Jeg har skade som på billedet. Terrassen har tidligere været åben men er blevet indrettet. Grunden isoleret med frigolit, derefter spånplader og gulvbelægning. Min tanke er at forhindre frost sprængning i underlaget. Overvejer at skære pladerne langs hele kanten og støbe på med cement i mellemrummet langs hele kanten. Vil ikke bare lappe, hvor det er revnet, da det skal se pænt ud.
BirgitS: [citat] At der er brug for tegninger med plantegningen for de tre etager. Sektionssnit og hvornår huset blev bygget er også godt. Derudover skal man vide, i hvilken snezone huset befinder sig, da meget sne betyder, at taget er tungere. For indgreb i bærende konstruktioner skal man indsende en byggeanmeldelse til kommunen, og den skal godkendes, inden arbejdet påbegyndes. Normalt skal man i
BirgitS: Det er ikke usædvanligt, at der mangler tegninger til så gamle huse, og derfor har man brug for en bygningskonstruktør med erfaring med 20'er-huse til at komme og undersøge. Eftersom bæreevnen i så gamle huse ofte handler om, hvordan bjælkerne i bjælkelaget ovenfor ligger og har deres endepunkter, så kan man ikke vide, hvilke vægge der er bærende, og de behøver absolut ikke at ligge i
MCarls: Fik et tydeligt svar fra husleverandøren, men desværre ikke det svar jeg ønskede...: "Q-værdien er den maksimale linjelast fra huset, som grundentreprenøren derefter laver sin egen projektering for fundamentet på. Jeg dobbeltkontrollerede linjelasten igen og får den til 36 kN/m, 21 kN/m kommer kun fra tagspærene, derefter bjælkelaget har yderligere 10 kN/m pga bad og vi regner med
Håkanen67: Hej Dette er et godt sted at begynde at læse. https://www.byggbeskrivningar.se/renovering/bygga-innervagg/
Aron Roger: Det går aldeles udmærket at blande bærende elementer af stål og træ i samme konstruktion. Det er mere eller mindre standard i lidt større byggerier end villaer. For eksempel er rygbjælker i stål sammen med tagbjælker i træ meget almindeligt for at holde højden nede på rygbjælken.
Snidarn: Vi er blevet stolte ejere af et hundrede år gammelt træhus, hvor der sandsynligvis aldrig er blevet udarbejdet originale tegninger. Størstedelen af overetagen var uudnyttet og koldstillet indtil 70'erne, da man nedsænkede et indvendigt loft og isolerede mod det kolde loftsrum. Alle plantegninger, jeg henviser til her, er altså efterkonstruktion fra 1971. Vi ønsker at rive en del af
FixarPillan: Hej! Jeg bor i en villa fra 20'erne i Skåne (lergrund) med en 55 m2 kælder med højde til loftet på 187 cm. Huset er drænet for 20 år siden og er udstyret med en platonmåtte. Vi har besluttet os for at bryde det eksisterende betongulv (3-4 cm) i kælderen op og grave ud så meget som ydervæggene tillader (maximalt 30 cm). Formålet er at øge højden til loftet med 10-12 cm og reducere