Bygningsfysik
oswim: hej alle konger! findes der nogen konge derude, der har en anbefaling på spær til mit ladehus. 15,6x4,8m (pladens mål) spændvidde: 4,8m (grundens ydermål) 45 graders vinkel ingen bærende indervægge hvad tror I?
justusandersson: Det er hanebjælker. Deres hovedopgave er at forhindre tagstolene i at presse husets sidevægge ud. De er udsat for trækkræfter og sandsynligvis solidt overdimensionerede fra starten. De har nok set sådan ud i et århundrede eller deromkring. Jeg ville ikke være særlig bekymret.
Wille Johansson: Hej! Jeg skal snart installere en kamin i gildestuen og overvejer, om hullet, der skal laves gennem kældervæggen, skal forstærkes på nogen måde? Det nye røgrør skal tilsluttes det gamle røgrør fra oliefyret, som har stået i fyrrummet ved siden af. Det er en muret væg med letbetonblokke, som er 220mm tyk inkl. puds. Hullet vil være ca. 250mm i diameter og placeret ca. 750mm fra gulvet.
hyggabus: Byg altanen uden stolpe, afvent godkendelse på bygget og sæt derefter et tyndt galvaniseret rør som stolpe. Sæt en stedsegrøn klatreplante ved stolpen, så den ikke kan ses.
justusandersson: 1 Godt med lokal konstruktør. Leder sandsynligvis til mindre overdimensionering. 2 Det må være lettere at rive væggen med det udseende. Konstruktionen er nok typisk for Gotland. Om sommeren kan man fjerne kalkstenen, næppe om vinteren uden at afstøtte. 3 Skorstenens "vinger" bør nok regnes med til skorstenen, især hvis de går igennem flere etager. De er sikkert indmurede i forbandt med
justusandersson: De sidste billeder viser ret klart synes jeg, at væggen mellem køkken og bad er tilkommet efter at loftbrædderne er sømmet. Spørgsmålet er bare, hvad der holder bjælkelaget oppe? Du kunne prøve med en regelsensor på gulvet i rummet ovenover.
Strontus: Du har jo stadig plastning/tapning mellem blokkene og i loftet, plus gennemføringer til ventilation mm. Derefter havde i hvert fald vi det som et punkt i den tekniske samråd.
justusandersson: [citat] Jo, sandsynligvis men det må man kontrollere. Punktlasten bliver i størrelsesordenen 30 kN, dvs ca 3 ton.
Gynthers: [citat] Okay, ja jeg blev selv overrasket, da jeg så bjælkens oplag over dørpartiet. Må finde en bedre løsning på det. Hvor mange søjler er der regnet med så? Kan jeg klare denne strækning uden nogen søjle? Endnu en gang mange tak for at du hjælper til :)
justusandersson: Kundskaberne om murværk er desværre dårlige hos yngre personer, selvom de er uddannede konstruktører. I dit tilfælde handler det ikke om at beregne dimensionerne på en afveksling, men om at konstatere, at det, som findes der under det gamle hvælving, er værdiløst. Forsøg at finde en ældre murer som næste skridt.
Avemo: Formentlig har du det meste, du har brug for. Du skal have antallet af graddage pr. år for stedet, hvor huset ligger. Det er ikke muligt direkte at angive energibehovet pr. år kun ud fra de værdier, du har angivet.
justusandersson: Husets byggemetode giver forskellige forudsætninger. Hvis ydervæggene er af fuldmuret murværk, kan jeg forestille mig, at det er lettere at hæve end hvis der er tale om en træramme. Selv et bindingsværkshus burde kunne hæves.
BirgitS: Velkommen til forummet! Det afhænger nok af, hvordan f.eks. bjælkelaget er lavet. Der er altså brug for konstruktions-tegninger for huset. Men meget lange bjælker bliver også meget høje, så det kan opleves som lidt mærkeligt, så 2-3 kortere bjælker med søjler som opbakning imellem kan give et bedre indtryk.
Ulltand: [citat] Jeg tænkte på at starte med at lave den som en skærmvæg (ikke hele vejen op til loftet, loftsetage) og håber, at det skal være nok. Væggen er til at adskille en soveværelsesdel i en stor stue. Overfladerne må gerne være det, der er bedst for lyden.
Marinad: Hej! jeg har en lejlighed i et hus bygget i 1988. I soveværelset har jeg to betonvægge og to vægge af gips. Gipsvæggene slipper desværre alt for meget lyd igennem, jeg hører det meste, der sker hos min nabo, som bor under mig, selv trin lyde. Udover dette hører jeg også lyde fra vandrør i den ene væg. Så nu sidder jeg og overvejer, om man overhovedet kan løse det. Fik følgende
wildeside: Bare at prøve, glem ikke at købe med gevalia, når I besøger naboen nedenunder.
BirgitS: Hvilken slags spær er der på loftet? Er du heldig, er det fagværksspær (W-form), og så er ingen indervægge bærende.
bossespecial: Da de med største sandsynlighed udgår fra helt forskellige normer, vil resultaterne, du sammenligner, altid adskille sig. Tibnors tabeller bygger på Eurocode, med ledede fastgørelsesforhold, og det er denne norm, der gælder. Har du ingen skitse på forslaget?
Evakarin54: [citat] Nej det er nok lidt specielt. [bild] [bild]
Svenfabian72: Jeg har købt en maskinhal, der blev demonteret for flere år siden. Konstruktionen er sådan, at spær er fremstillet af firkantrør (100x50x4) til en gitterværksløsning med 16m spændvidde. Bygningens længde er 45m, og spærene er placeret med 2500mm cc (19 spær). Problemet er, at da hallen blev demonteret, blev benene skåret af selve spærene, og disse ben mangler nu. Enden på spærret
justusandersson: Endnu en ejendomsmæglertegning (suk)! Den indrammede væg kan rimeligvis ikke være bærende, men det er umuligt at forstå bæringssystemet ud fra "tegningen". Hvis du vil vide, hvilke vægge der virkelig er bærende, kræves der mere information. En af de vigtigste oplysninger er altid byggeår.
FrippeFlyer: Jeg ved faktisk ikke, hvilken type isolering der ligger på loftet. Den er fra da huset blev bygget og er sikkert ikke den bedste sammenlignet med nutidens alternativer. Jeg ville gætte på, at den er ca. 125mm. Den har tyndt papir på begge sider...
justusandersson: 1 Regnskabet er for begrænset. Man vil altid gerne se hele plantegningen. 2 kan du tage fotos af spær over garagen henholdsvis boligdelen?
stinky747: Tak for det hurtige svar, det sættes stor pris på! Jeg udtrykte mig nok lidt kluntet, men mente, at vi vil åbne op så meget som muligt mellem stuen og hallen, men ikke indfælde bjælken i etageadskillelsen. Hvad tror du om dimensioneringen af en bjælkeunderstøtning i en sådan situation?
16386: Ifølge beskrivelsen er bærende indervægge 5 cm dybere (bredere?) end ikke-bærende. Passer det, at I har to forskellige dybder/tykkelser på indervæggene? I så fald burde det vel være let at afgøre, hvad der er bærende. Selv gætter jeg på, at den væg, I vil lave større åbning i, er bærende.
Jonatan79: [citat] Mere som dit indlæg #4, bare sammenklappelig hvis nødvendigt. Vi havde stenkasse og træramme på vores i mange år, før is og storm ødelagde den. Har ikke bygget en ny bro, for det bliver kun problemer og dyre penge. VI bruger bøje og overvejer ellers en flydebro.