S
For at opsummere mine tanker for at undgå misforståelser (fra min del i begyndelsen);
Linjebelastning langs langsiden, punktlaster i tværretningen på ståldrætsbalken.
 
Mats-S
Hej!

Jeg løftede/korrigerede vores sommerhus for et antal år siden. Tog det trinvis, satte nye stående planke bjælker under huset (de gamle var udtjente/dårlige). Gjorde løftet trinvis med midlertidige støtter under plankerne. Løftet var fra nogle cm til ca. 6 cm på det værste sted.

Det du skal tænke på (afhænger lidt af hvor meget du skal løfte):
- Inden du begynder, åbn dørene, eventuelt udsatte vinduer. Huset bevæger sig, dørene risikerer at sidde fast, hvis de ikke er åbne. Ruder risikerer at revne, hvis de er i udsat position.
- Løft trinvis over alle punkter, metoden afhænger af hvor mange donkrafte du har.
- Tænk på sikkerheden når du ligger under huset ... sikr bjælkerne så du aldrig risikerer at få huset over dig ...

Held og lykke med løftet
 
hordak
Just så, da er vi enige.
For at påbegynde en form for beregning tænker jeg følgende småt skøre ræsonnement:
Tagets overflade per side er ca. 32 kvm (10,5x3), med let tag (0,3) og snelastzone 4,5. Den totale last bør følgelig blive 4,8x31,5=151,2 kN. Ud fra at rygningen tager halvdelen af lasten, hvilket ville betyde, at 75,6 kN bæres af ydervæggen. Linjelasten bliver således 75,6/10,5=7,2 kN/m - rimeligt?
Det ville i sin tur betyde, at hver plint (muren langs den ene gavl indregnet) under ydervæggen skal bære 1/4 af lasten, dvs. 18,9 kN. Har dog ikke taget med væggens egenvægt i dette, måske er den forsvindende i sammenhængen?
Nu har jeg desværre ingen anelse om, hvordan punktlasten over mellerste bjælkelag kan beregnes, hvilket kommer tilbage til det oprindelige spørgsmål, om jeg i stedet kan bruge den udregnede linjelast og derudover tilføje en estimeret vægt på selve hytten?
Er formentlig helt på udebane nu, men prøver mig på et ræsonnement :)
Antager en egenvægt på 8000 kg fordelt på 50 kvm, dvs. 160 kg/kvm ~ 2 kN/kvm. 2 kN x 50 kvm =100 kN, sig at bjælkens længde er 5 meter, så bliver linjelasten (hvis en bjælke anvendes) 100/5=20 kN/m, men da det er i alt fire bjælker (den støbte indregnet) bliver linjelasten per bjælke 5 kN/m.

Nu skal snebelastningen også medtages, og eftersom jeg heller ikke her har nogen aning om, hvordan linjelasten langs tværretningen beregnes, kan jeg måske summere lasterne, 151,2+100=251,2kN og dele det med bjælkens længde og antal (251,2/5)/4=12,56 kN/m.
Set fra det perspektiv, er der nogen som helst rimelighed i at beregne linjelasten på denne måde? Vil dog slet ikke forkaste dit forslag om punktlaster scorp1on, savner bare viden/fantasi om, hvordan jeg skal gå frem :)

Blev en rigtig wall of text, men er en god huskeseddel til fremtiden, om hvordan eller ikke hvordan.
 
S
Dit ræsonnement omkring lasten per plint er ikke helt forkert, men det er ikke korrekt at summere variable laster (sne, nyttig last) og permanente laster ifølge alle kunstens regler. Man beregner dimensionerende last ved at bruge partialkoefficienter, eksempelvis: 1.35*egentyngde + 1.5*snelast dertil kommer også andre faktorer.

Lasten på stålbjælkerne vil blive udsat for punktkræfter forårsaget af bærelisterne, som hviler på dem;
Lasten på de ydre bærelister belastes af en linjelast. Reaktionskræfter, dvs. kræfter i støtterne, bliver de punktkræfter som belaster stålbjælkerne. Ligeså for bærelisten i midten.

PM mig, hvis du vil have hjælp, bliver så omfattende tråd ellers.
 
hordak
Lyder som et godt forslag, takker! :)
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.