Bygningsfysik
justusandersson: 75 mm træ findes ikke færdigsavet i byggemarkeder. Et alternativ er at bruge 95x95 træ, som du kan få hjælp til at kløve ned til 75 mm bredde. Vælg da tætvoksende og knastfrie stykker. Ellers må du gå til et specialsnedkeri eller en mindre savværk.
bopakoster: [citat] [citat] Så er vi tre amatører, der mener det samme, tak for indlæggene!
bopakoster: [citat] Tak for hurtigt svar justusandersson(y)!
t451: Tak for svar! Du har sikkert ret ... Men vi vil styrke konstruktionen med et hold metalstag/piller. Det sikre før det usikre. Mvh, Tobias
niclas_e: Nej det lyder rimeligt... Det var hvad jeg lykkedes med at fotografere, da vi skrev kontrakt :rolleyes:. Jeg må simpelthen vente til overtagelse og scanne tegningerne. Der ligger selvfølgelig noget på vinduesstolperne, og det er måske bærende sammen med "Bärlina 45x220", som ligger 1400mm ud fra vinduesvæggen. Jeg vender tilbage med friskere tegninger om lidt over en måned! Så er det
bossespecial: [citat] Det enkleste er at dobbelttjekke med stålleverandøren. Men har stålet benævnelsen s420 så er det ok at bytte.
witten: Godt at det hjalp, det sværeste er ofte at bryde problemet ned i sine enkleste bestanddele. Når det er gjort, ser det let ud. Dette problem løses også med håndberegning af to formler.
justusandersson: Når man tester for nedbøjning, udnytter man normalt kun en meget lille del af bjælkens kapacitet. Derfor kan man se bort fra en række ubehageligheder, der kan opstå ved højere grad af udnyttelse. Risikoen for buckling (at livet deformeres) er størst i forbindelse med høje og slanke bjælker, f.eks. i broer og i halbygninger. Årsagen kan være både for høje tværkræfter og for høje
Zedo: Sådan ser plantegningen ud, hvilket jeg nok burde have haft med fra starten. Loftshøjden er begrænset på stueetagen.
Tasur: [citat] (y) Tusind Tak
bettet: Skulle gerne bruge Cembrit Construction fibercementplader på et tag, der vil blive betrådt. Hvordan går jeg frem for at ved hjælp af producentens styrkedata beregne hvilke afstande jeg kan have mellem reglerne? Mit spørgsmål handler altså ikke om hele tagkonstruktionen, men kun hvordan jeg kan beregne, hvor meget støtte fibercementpladerne har brug for, for ikke at revne ved en vis
justusandersson: Hej og velkommen til Byggahus forum! Med C 24 kvalitet bliver maksimal nedbøjning 3 mm, hvilket vel er OK i denne sammenhæng. Det er ikke pænt med synlige bjælkesko. Overvej en anden løsning.
Shiraz: Begyndte at svare, indtil jeg så, at denne tråd er fra 2018...
tommib: Jeg er absolut ikke konstruktør, så tag alt jeg siger med et gran salt. Hvis man ønsker lange ikke-bærende spænd, dvs. have spær, der hviler på en vægsektion, som ikke kan bære deres vægt, skal man veksle af med noget og tage lasten ned på en anden måde. En almindelig metode er stålbjælke eller limtræsbjælke samt søjler. Præcise dimensioner og spændvidder beregnes. Om den
Diamant5599: Ja den skrue var ikke noget at hænge på juletræet... Men hvis en tyv har taget sig ind til kælderrummene og har med sig brækjern, så vil nok ingen af disse skruer spille nogen rolle, begge knækkes nemt. Men jeg ville alligevel skrue en grovere dernede, for en sikkerheds skyld. Der er ingen grund til at sænke barren unødvendigt.
bossespecial: At sætte små diagonaler i hjørnerne med så lang spændvidde er ikke hensigtsmæssigt, i høj grad fordi der opstår meget store tvangskræfter, som kan være svære at håndtere. Derudover er jeg tvivlende over, om de små diagonaler har nogen større effekt netop i denne sammenhæng.
szatkwon: [citat] Balkonen er pulpettak. Har revet lidt i det nu og den røde væg føles ikke bærende. Den svajer lidt osv. Nu er vi mere inde på konstruktionen af kattvindarna og om det går at flytte/växla dem med bjælker. Vil bygge børnenes senge ind i hver sin ende af det ene rum. Samt gøre det andet soveværelse lidt "længere"
petterovski: [citat] Du må regne med en højere E-modul på c30 tømmer end på c24, så det spiller selvfølgelig en rolle for nedbøjningen.
justusandersson: Det er en plankevaeg, antagelig tre tommer tyk (ca. 75 mm). Meget usædvanligt i huse fra 1954. Hvis du vil fjerne en dør med karm i en eksisterende åbning er det intet der kræver forstærkning. Over døråbningen sidder en bjælke som hviler på de omgivende planker.
pacharan: Har bare en kommentar/spørgsmål angående et af målene, gætter på at de 70 cm mellem overkant bjælkelag og taglinje er fordi I vil klassificere det som en loftsetage og at det ikke skal klassificeres som to etager. Har talt med min kommune om dette og fået svar om at taglinjen skal trækkes når taglægningen er lavet dvs. beregne med brædder og eventuelt lægte og tagsten ovenpå
dawid: Hej! Vi har en muret væg i ytong, der er ca. 2,4 m høj og 9 m bred. Den er muret på en armeret betonsål og forstærket med armerede betonpiller i begyndelsen, i midten og i slutningen af væggen (altså tre piller jævnt fordelt over ca. 9 m). Vi skal nu fylde op mod denne mur/væg med ca. 1,2 m klippestykker + singel i højden, som skal vibreres/pakkes, så det er muligt at støbe en
arkTecko: Nu blev det klart, tak for hjælpen! Nogle billeder finder I her: https://www.byggahus.se/forum/threads/pergola-i-ek.372035/
justusandersson: Den tykke del til højre kan være en eller anden form for skakt. Det bør fremgå, hvis man banker på den. Den er ikke med på konstruktionstegningen. Partiet, der findes under vinduet, kan man altid save væk. Ellers står jeg fast ved det, jeg skrev tidligere.
justusandersson: Findes der fagværkstakstole, er væggen ikke bærende. Det er et Hultfredshus. De anvendte særlige væggelementer. Det ses tydeligst på billede 2. Elementerne bør ikke hænge afsavede i luften på den måde. En eller anden enkel form for fordækning er passende.
justusandersson: Du kan se bjælkerens retning ved at studere gulvbrædderne på etagen ovenover. Disse ligger vinkelret i forhold til bjælkerne.