12,811 læst ·
100 svar
13k læst
100 svar
Tåler Masonit vejr og vind?
At bare have en masonit på 2-3mm naglet på en træramme med brædder uden luftspalte vil fugte igennem til rammen..R Rodgar Den Frie sagde:
Havde man haft masonit og derefter ventilation og f.eks. lågepanel på, så ville det have været en bedre konstruktion, i denne konstruktion vil fugten blive ventileret væk på en bedre måde...
TakRejäl sagde:At bare have en masonit om 2-3 mm sømmet på en trækonstruktion med brædder på uden luftspalte vil få fugt til at trænge igennem til konstruktionen..
Havde man haft masonit efterfulgt af ventilation og f.eks. en beklædning, så ville det have været en bedre konstruktion, i denne konstruktion vil fugten blive ventileret væk på en bedre måde...
Det lyder som om du forestiller dig, at væggen har et isoleringsmateriale, der IKKE kan transportere fugt
Det vil sige et ikke-hygroskopisk materiale
Er det sådan?
Men det spiller ingen rolle, stommen må ikke udsættes for udvendig fugt, udsætter man den for fugtbelastning, så vil den blive påvirket med bl.a. Mikrobiel påvækst som skimmel..R Rodgar Den Frie sagde:
Senest redigeret af en moderator:
Ja alt træ, der bygges ind og bliver for fugtigt og ikke har en luftspalte, der tillader udtørring mellem de fugtbelastende perioder, løber stor risiko for at blive ramt af mikrobiel vækst og skimmel..R Rodgar Den Frie sagde:
Måske bør man også se på, hvilken type bygning det er. Hvis det er et udhus, et skur eller lignende, man ikke bor i, så er det måske ikke så vigtig. Men som bolig er det ikke at anbefale.
Masoniten er oliehærdet. Det gør, at den modstår en del fugt. Men absolut ikke så den holder sig tør. Men olien hindrer ikke bare fugt fra at komme ind i pladen. Den hindrer også fugt fra at komme ud.R Rodgar Den Frie sagde:
Så den lille fugt, der alligevel kommer ind i pladen, vil blive der så længe, at det kan begynde at mugne.
Masonit fungerer udmærket som vindpapir. Den kan også bruges i stedet for tagpap under tagplader. Men den fungerer meget dårligt ude i det fri.
TakRejäl sagde:Ja, alt træ der bygges ind og som bliver for fugtigt og ikke har en luftspalte som tillader optørring mellem de fugtbelastede perioder, løber stor risiko for at blive ramt af mikrobiel vækst og skimmel.
Derefter bør man måske se på, hvad det er for en bygning; er det et udhus, et depotrum eller lignende, som man ikke bor i, så gør det måske ikke så meget. Men som bolighus er det ikke at anbefale.
Jeg tænker stadig, at du resonerer ud fra en i nutid konventionel væg med plast på indersiden og ikke-hygroskopisk isoleringsmateriale.
En tømmermur transporterer fugt i begge retninger
Ligesom den væg, jeg udforsker.
Ja, det stemmer, at tømmermuren gør, jeg er helt med på din væg.R Rodgar Den Frie sagde:
Din væg kan fungere, hvis du har luftspalte..
Bare fordi isoleringen er hygroskopisk betyder det ikke, at den tåler fugt. Jeg har to huse med masonitfacade og kan garantere, at den hverken er vind- eller vandtæt efter nogle år.R Rodgar Den Frie sagde:
Bare fordi der findes et hus, der har klaret sig, betyder det ikke, at huse med masonitfacade generelt klarer sig. Det handler sandsynligvis om en mængde ukendte faktorer og tilfældigheder, der har gjort, at det hus har klaret sig. Der findes tusindvis af eksempler på huse, der ikke har klaret sig. Eller egentlig gør det ikke det længere, da næsten alle er blevet tvunget til at blive revet. Hvis det havde fungeret, ville vi have set ret mange småhuse og skure, klædt med masonit, da det er billigt. Det har jo også flere fordele til at begynde med.F fribygg sagde:
Nej, masonit er næppe svaret på, hvilken der er den bedste facade. For mange har masonit fungeret overraskende godt og længe og har i årtier modstået vejr og vind, og hvis man er i gang med at skifte facade denne forår, måske sætter man pris på, at de tidligere ejere ikke valgte Sidiplader eller plade?A AG A sagde:Bare fordi der findes et hus, der har klaret sig, betyder det ikke, at huse med masonitfasade klarer sig generelt. Det handler sandsynligvis om en række ukendte faktorer og tilfældigheder, der har gjort, at det hus har klaret sig.
Der findes tusindvis af eksempler på huse, der ikke har klaret sig. Eller egentlig gør der ikke det længere, da næsten alle har været nødt til at blive revet. Hvis det fungerede, havde vi set ret mange småhuse og skure, klædt med masonit, da det er billigt. Det har jo også flere fordele til at begynde med.
