Dette er et meget sværere projekt, end man kan tro ved første øjekast. Du burde have haft mere kompetent rådgivning med fra starten. Det skriver jeg mere med tanke på alle andre, der følger tråden og har lignende tanker. 1/4 spændvidde er nok ikke optimalt. Da begynder bjælkehøjden at øges igen, men af andre grunde. Alle glaspartier skal sidde i en form for ramme, som helst ikke skal tage nogen laster. Jeg ser ingen problemer med at løse det i dit tilfælde.
 
J justusandersson sagde:
Det her er et meget sværere projekt, end man kan tro ved første øjekast. Du burde have haft mere kompetent rådgivning fra begyndelsen. Det skriver jeg mere med tanke på alle andre, der følger tråden og overvejer lignende projekter. 1/4 spændvidde er nok ikke optimalt. Så begynder bjælkehøjden at øges igen, men af andre grunde. Alle glaselementer behøver at sidde i en eller anden form for ramme, som helst ikke skal optage nogen belastninger. Jeg ser ingen problemer med at løse det i dit tilfælde
Jeg er helt enig, selv om jeg indså en del af problematikken, var jeg alligevel ret naiv, da jeg gik ind i projektet. Jeg burde som sagt have kontaktet nogen kompetent fra starten.

Kan du uddybe lidt omkring problematikken med 1/4 spændvidde? Taler vi om store stigninger i bjælkehøjden? Bare for at tydeliggøre, så mener jeg, at man bygger op med 4 stolper; stolpe - 1/4 spændvidde - stolpe - 1/2 spændvidde - stolpe - 1/4 spændvidde - stolpe.
 
Nej, ikke med den opstilling. Jeg troede, du mente, de skulle krage ud 1/4 spændvidde.
 
  • Synes
attefall
  • Laddar…
Har du nogle flere tegninger, som vi kan få del i? Det vi har set indtil nu, så har konsulenten ikke leveret fagligt udførte dokumenter, der er alt for mange mangler. Ifølge dem selv arbejder de i henhold til ABK09, og så skal de på egen bekostning afhjælpe fejl i de leverede dokumenter. Også omkostninger, der opstår på grund af det mangelfulde grundlag, kan du få ret til erstatning for.
 
B bossespecial sagde:
Har du nogle flere tegninger, som vi må dele? Det vi har set hidtil, er, at konsulenten ikke har leveret fagmæssigt udførte dokumenter, der er alt for mange mangler. Ifølge dem selv arbejder de i henhold til ABK09, og da skal de for egen regning rette fejl i leverede materialer. Også omkostninger, der opstår på grund af det manglende materiale, kan du få ret til erstatning.
Interessant, skal gennemgå aftalen mere nøje, når jeg har lidt mere tid. Problemet er vel, at jeg har mistet tilliden til deres kompetence og måde at arbejde på, så jeg må overveje, om det er værd at fortsætte med at kæmpe for at få en god løsning fra dem.

Sender tegningerne jeg har i en privat besked, hvis nogen anden er nysgerrig, så sig til.
 
A attefall sagde:
Interessant, skal gennemgå aftalen mere nøje, når jeg har lidt mere tid. Problemet er vel, at jeg har mistet tilliden til deres kompetence og måde at arbejde på, så jeg må overveje, om det er værd at fortsætte med at kæmpe for at få en god løsning fra dem.

Sender tegningerne jeg har på privat meddelelse, hvis nogen anden er nysgerrig så sig til.
Det måske er værd et forsøg at give dem en anden chance? Det virker som deres forretningsidé går ud på hurtige handlinger til en fast pris. Det kan være sådan at tidsforbruget har gjort, at man har taget lidt for snævre genveje?
 
B bossespecial sagde:
Det måske er værd at prøve at give dem en anden chance? Det ser ud til, at deres forretningsidé går ud på hurtige handlinger til en fast pris. Det kan være, at tidsforbruget har gjort, at man har taget lidt for snævre genveje?
Ja måske... Parallelt vil jeg dog selv finde lidt forskellige idéer på løsninger, så jeg i det mindste kan sammenligne og bedre forstå, samt være bedre forberedt, hvis de stadig fejler i at levere noget fornuftigt.
 
A attefall sagde:
Ja det har du jo helt ret i. Havde tænkt det men glemt det, da jeg har haft hovedet fuldt af andet.
Du skriver "Min nedre skinne lå 9 mm under betonoverflade", hvordan går man praktisk til for at sænke den ned i betonen?
Jeg valgte en trykimprægneret 45x120, som blev monteret mod L-støtten i den rigtige højde, og støbes faser i betonen.
Men man kan også skrabe væk i betonen lige efter den er holdt op med at flyde og begynder at hærde, man har en time eller sådan, ellers må man bruge diamantklingen.
 
  • Synes
attefall
  • Laddar…
Har forsøgt at læse op om rumhøjde og ser, at kravet på 2,4m er ret stærkt. Men der er nogle åbninger, bl.a. 2,3m for loftetagen (https://www.boverket.se/sv/PBL-kunskapsbanken/regler-om-byggande/boverkets-byggregler/rumshojd/)

Spørgsmålet er så, hvad der defineres som en loftetage? Er det altid etagen nærmest ydertaget, så bliver tilbygningen vel en loftetage? =) Kan man nu mene, at et rum under et fladt tag kan være en loftetage?

EDIT: Oprettet en tråd om dette, da det sikkert kan være interessant som et emne i sig selv https://www.byggahus.se/forum/threads/definition-av-vindsvaning-foer-rumshoejd.382898/
 
Senest redigeret:
Hehe, jeg tror nok ikke tilbygningen kan ses som taglejlighed;)
En alternativ måske er at lægge taget i hældning så får man i det mindste lidt mere taghøjde mod bef. hus, mindre ved partierne?

I husgavlen, hvor der også laves en ordentlig åbning, bør også ses over. For eksempel bør en pille tilføjes, dels for at få ned bjælkehøjden, men også for ikke at belaste det eksisterende hushjørne med så store punktlaster. Alternativt laver man oplæggene for tilbygningen på den nye plade i tilbygningen. Har du nogle konstruktions tegninger på det eksisterende hus, ved du hvordan det er funderet?
 
B bossespecial sagde:
Hehe, jeg tror nok ikke tilbygningen kan ses som en taglejlighed;)
Et alternativ kunne være at lægge taget i hældning, så får man i hvert fald lidt mere lofthøjde mod eksist. hus, mindre ved partierne?
Hehe nej, sandsynligvis ikke. Men indtil videre har jeg ikke fundet nogen officiel definition. Wikipedia angiver "er den del af et hus, der ligger lige under husets ydre tag." :D
Ja, jeg overvejer at hælde lidt. Måske kan det være en vej.

B bossespecial sagde:
I husgavlen, hvor der også laves en kraftig åbning, bør også ses nærmere på. For eksempel bør en søjle tilføjes, dels for at få ned bjelkehøjde, men også for ikke at belaste det eksisterende hushjørne med så store punktbelastninger. Alternativt kan man lave understøtningerne for tilbygningen på den nye plade i tilbygningen. Har du nogle konstruktionsplaner for det eksisterende hus, ved du, hvordan det er funderet?
Desværre er der ingen konstruktionsplaner, men dog en gammel konstruktionsbeskrivelse til et lignende hus, som naboerne har. Der står at finde:

Kældervægge:
Kælderydervæg betonhulsten 20cm
Bærende kælderindervæg 20cm

Indervæg bærende:
35-73 mm stående
reglar c/c 400 mm med 13 cm gipsskiver på hver side.

Bjælkelag
Bundbjælkelag:
19 cm Erge-bjælke, 5 cm btg.plade, 6 cm min.uldplade, 3 cm grus, 5 cm overbtg.belægning
 
Har du kælder eller krybekælder?
 
B bossespecial sagde:
Har du källare eller krypgrund?
Krybekælder. Desværre ingen luge ind, men tænkte lave én i forbindelse med at tilbygningen bygges.
 
Ok, så har du mulighed for at forstærke bef grund også i forbindelse med udbygningen?
 
B bossespecial sagde:
Ok, då har du möjlighet att förstärka bef grund också då i samband med utbyggnaden?
Ja, jeg antar at det ville være muligt.
 
  • Synes
bossespecial
  • Laddar…
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.