Havde eventuelt tænkt mig denne:

http://www.gsbyggvaror.se/produkter/isolering/VaGGISOLERING_FLEXIBATTS.html

Jeg ved, at løftekrafterne i dette tag er store, samt at bygningen ligger meget vindudsat.

Med stålbånd skal jeg vel pudse udenpå? (Facaden er allerede færdigpudset og malet)

Holder virkelig sømplugge tilstrækkeligt? Har du et link til et passende produkt, hvor tæt sømme? Dimensionerne?

Hvordan fæster man spærene i remmen med vinkelbeslag + ankarskrue?
 
Flexibatts pladerne virker helt OK. Spikplugg er egentlig en skrue i en plugg. Tjek www.fischersverige.se. Deres model N10 klarer en trækstyrke på 0,3 kN (dvs ca 30 kg) i massivtegl per spik. Men de er ret dyre. Stålbånd, der fastgøres på teglmurens inderside, bliver billigere. De skrå dele af tagstolen kaldes højben, den horisontale kaldes hanebjælke. Hanebjælken kan med fordel erstattes med et trækstag af stål. For at fastgøre tagstolen i hammerbåndet skal man lave et knæ, dvs to reglar i ret vinkel som fastgøres i højbenet. Tættere c/c mellem tagstolene end 1200 mm er ikke nødvendigt. Højere taghældning giver mindre dimensioner.
 
Opstod tanker omkring undertaget. Tænker mig råspont + tagpap.

Derefter tagstensplade. Skal jeg lægte for tagstenspladen?

Eller kan man skrue den direkte i råsponten gennem tagpappen?
 
Vælg 22-23 mm råspont samt pap med polyesterbase (meget mere holdbar) og klisterkant, type YAP 2200. Jeg synes selv, at tagstensimiterende plader er afskyeligt grimme. Vælg såkaldt pladeplade (flad plade med runde, ret spredte åse) i stedet. Meget pænere. Kan desuden skrues direkte på pappen. Ellers kræves der bærelekt. Tjek Plannjas hjemmeside www.plannja.se.
 
Resten af huset i vinkel har tagstensplade, derfor bliver det nok nødvendigt at have det her også. Hvilke dimensioner på lægter og bærelægter?
 
Den logik er jeg ikke enig i. Vinkelskæringer i tagstensplade bliver ikke smukke, og materialet er ikke særligt æstetisk holdbart. Når det kommer til lægtestørrelser, står alt, hvad man behøver at vide, i monteringsvejledningerne på Plannjas hjemmeside.
 
Et nyt spørgsmål, der er dukket op, er, hvor vigtigt "vindafskærmning er indenfor teglvæggen. Havde jo tænkt på nogle cm luftspalte, derefter asfaboard eller vindafskærmningspapir eller vindafskærmningsvæv. Hvis ikke for vindafskærmning, så må det vel være der for at "holde" isoleringen fra teglvæggen?

Hvordan i hele verden skal jeg lykkes med at fastgøre dette, når jeg ikke kan nå det?

Skal hele indervæggen bygges på jorden først og så vælte den op? Det kan blive besværligt, da der delvist bliver skråtag med vinkler o.s.v.?

Har jeg misset noget?
 
Hvis man inden for teglvæggen bygger en muret væg af f.eks. lecablokke, som man derefter pudser på indersiden, så udgør pudset et vindværn. Noget andet behøves ikke.
 
Og hvad hvis jeg kører på indervæg med træreglar?
 
Jeg synes træreglar er en dårligere løsning fra flere synspunkter, selvom den måske føles enklere. Især når du skal bruge hoveddelen af rummet som badeværelse. En regelvæg inden for en helstens mur er altid en risiko. Vindafskærmningen i dette tilfælde gøres inden for overfladen med enten en vindpapir type AC 350 eller med en anden diffusionsåben vindafskærmning. Der er mange at vælge imellem. Se på Parocs hjemmeside. De vægge i badeværelset, der skal fugtisoleret, behøver ingen vindafskærmning.
 
Der er lidt ændrede planer. Se billede

Hvor hyggeligt er det med pudsede vægge i et soveværelse? Eller hvordan plejer man at gøre det? Kan man f.eks. have leca i bad og vask/gang og så reglérbare indervægge i soveværelset?

På en reglérbar indervæg, hvordan i alverden får man så hæftet vindpap/væv fast? Skal man bygge indervæggen på jorden og derefter rejse den op?

Plantegning viser tre værelser: soveværelse, badeværelse og hall/vaskemaskine, med indvendige vægge mellem dem.
 
Du er for ung! Indtil ca. 1950 var pudsede indvendige vægge det mest almindelige materiale. Det går udmærket at tapetsere på puds. Selvfølgelig kan man have lecasten i badeværelse og vaskerum og regelvægge i soveværelset. Vindafstivningen skal ligge direkte bag gipsplade eller hvad man vil have for overflade.
 
Kan godt lide gammeldags stil...

Hmm i en regelkonstruktion, hvordan holder man isoleringen på plads med den rette afstand med en luftspalte mod murstenen?

Skal vindtætlaget ikke komme først, så reglar/isolering og derefter gips?
 
Hvis man er omhyggelig, når man rejser reglerstammen og sikrer, at centrumafstanden mellem reglerne er 600 mm, bliver åbningens mål mellem reglerne 555 mm. Mineraluldspladerne er 560 mm, så de bliver således klemt inde mellem reglerne og bliver normalt siddende. Især hvis man bruger stenuld. Alternativet er at sætte klodser på reglerne, mod hvilke man kan fastgøre f.eks. masonitplader, som man derefter kan presse isoleringen imod. Men det bliver en farlig savning. Man kan også prøve med papstrimler. En ydervæg skal have lufttætning på begge sider af isoleringen. I dit tilfælde kan man regne med, at murstensvæggen er tæt, fordi den er fuget. Den indre tætning skal ligge inden for isoleringen.
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.