Giver Isovers distansbøsning luftspalte (facadeplade)?

[xdigger]

japp du får luftspalter som luften aldrig når eftersom du monterar en horisontel lægte enbart.
De rækker ikke med sprækker og huller.
De skal være en bred luftspalte på mindst 25mm bag hele facadepladen.
De findes hvor meget forskning som helst, som viser dette, og det undervises på alle tekniske højskoler, jeg har i øvrigt læst en master på Chalmers inden for byggeri.

Kan du henvise til en detalje, hvor man tager luft ind via hjørnebrædderne? dette ville jeg gerne se.

Eftersom du ändå inte bryr sig om att läsa mina svar så avslutar jag diskussionen där.

Hvad dine studier har med sagen at gøre, forstår jeg ikke rigtigt, var formålet måske at fortælle mig, at du er bedre end mig?

Op til bevis siger jeg, kilde på den forskning ville jo være rart.

 

[Prosit]

For at vende tilbage til en teknisk løsning:
Vertikale lægter 12 mm inderst og 28 mm horisontale spigklægter virker som en god løsning for mig.

 

[smurfen72]

Så er det vel nemmere at købe længere hylstre, hvis de findes.

 

[KnockOnWood]

Då er det vel nemmere at købe længere hylstre hvis det findes.

Men det er jo lægterne som sidder på hylstrene som holder isoleringspladerne på plads.

Længere hylstre = isoleringen ligger ikke op mod den bagvedliggende væg = luft kommer ind bag den nye isolering = isoleringen mister sin funktion. Desværre

 

[Kallebo]

Fast pladerne skal egentlig fastgøres med en masse små knapper ikke med lægterne.

Det er muligt, at man kan købe 50 mm plader og bruge 80 mm afstandshylstre, men det føles nok mere stabilt bare at bruge 12 mm lægter som i mit tilfælde.

 

[smurfen72]

Men det er jo lægterne, der sidder på hylstrene, som holder isoleringspladerne på plads.

Længere hylstre = isoleringen ligger ikke imod den bagvedliggende væg = luft kommer ind bag den nye isolering = isoleringen mister sin funktion.
Desværre

Pladerne fastgør man med plastskiver ca. 50 mm dia, som skrues eller sømmes fast. Jeg har en idé om, at det findes beskrevet, hvor mange per m2, men det er nok ikke så vigtigt, hvis det er på en allerede færdig væg, men sætter man pladerne direkte på stommen, er der nok risiko for, at de blæser væk, hvis man sætter for få plastskiver.

 

[RoBo]

Isover bruger ingen ekstra afstandsstykker. Jeg synes nok, man skal følge arbejdsbeskrivelsen for det materiale, man anvender. Bliver der problemer, er det lettere at reklamere da.

http://www.isover.se/sites/isover.s...etsanvisning_isover_fasadskiva_30_2016-12.pdf

 

[hul]

Eftersom du alligevel ikke bekymrer dig om at læse mine svar, afslutter jeg diskussionen der.

Hvad dine studier har med sagen at gøre, forstår jeg ikke rigtigt. Var formålet måske at fortælle mig, at du er bedre end mig?

Bevis det, siger jeg. En kilde til den forskning ville jo være rart.

Her er en artikel om luftspalte, der findes adskillige, hvis du vælger at google lidt:
http://vpp.sbuf.se/Public/Documents...1-5145-46af-b266-ca497cde4ec9/SBUF_1109_p.pdf

din tur til at vise fakta på, at luftspalte via nogle mm i sprækker er fuldt godkendt samt detaljer om at tage luft ind via knutbrädorna

 

[hul]

Forskning kan man tro på om den görs af uafhængige forskere problemet er at de ofte er betalt af en aktør og da vinkles resultatet ofte til (rigtig resultat) Er overbevist om at en uafhængig forsker ikke ligestiller en panel sømmet med 30 mm spalte mod isoleringen med 1 stegs tætnet facade hvilket er noget helt andet googl så får du se forskellen.

Om det fremgik at jeg ligestillede den med enstegstæt så var det sjusket skrevet, hvilket det sikkert var af mig.
Det jeg mente er at det begynder at ligne en enstegstæt facade, funktion bliver lignende.
Hvor trykforskel over konstruktionen bliver mellem en fugtig del og en tør del hvilket det også er i en enstegstæt facade og hele grejen man vil undgå med en to-stegstæt.

 

[smurfen72]

Isover anvender inga ekstra afstandsstykker. Jeg synes nok, man skal følge arbejdsbeskrivelsen for det materiale, man anvender. Bliver der problemer, er det lettere at reklamere da.

[link]

Du skal nok læse anvisningen en gang til, så ser du, at de bruger afstandsstykker.

 

[smurfen72]

Her er en artikel om luftspalte, der findes mange, hvis du vælger at google lidt:
[link]

din tur til at vise fakta på, at luftspalte via nogle mm i revner er helt godkendt samt detaljer om at tage luft ind via knudepanelerne

Det ser ud til at være vigtigt med stor luftspalte ifølge undersøgelsen, der blev lavet på pudset plade helt uden spor eller sprækker på bagsiden, dvs. ikke noget som ts skal have. Det ville være sjovt at se, om undersøgelsen blev udført på en sporet træpanel, hvilket må slippe ud en hel del mere luft; har du link til en sådan også? Uanset hvad, om udtørringen tager 2 eller 10 gange længere tid, gør det vel ingen forskel, så længe det ikke tager så lang tid, at det bliver et problem, ikke? Lidt sjovt at Skanska var involveret i undersøgelsen; de er jo involveret i de fleste byggeskandaler, men lærer tilsyneladende intet af deres egne undersøgelser.

 

[hul]

Du skal nok læse anvisningen en gang til, så ser du, at de bruger afstandsstykker.

Præcis, desuden synes jeg ikke, man skal stirre sig blind på beskrivelser/anvisninger fra leverandører.

Disse er ofte udarbejdet for at være maksimal profitgivende og billige, så man kan få deres system til at være økonomisk fordelagtigt i et projekt.

Hvis man ved, at de nemt kan forbedres (som i dette tilfælde med en ekstra bærelekt), så synes jeg, man skal gøre det, især hvis det er ens eget hus, man planlægger at bo i. Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg personligt, der er meget, man gør på forskellige byggeprojekter, som jeg aldrig ville gøre hjemme.


For øvrigt angående bærelekt kontra strølekt samt bærelekt, hvorfor lægger man strø- og bærelekt på taget og ikke kun en bærelekt? Kræves der mere ventilation på taget?

 

[SBH]

Nä varför ska man inte tro på forskning

for forskningen sker efter at et firma er kommet med en forespørgsel.
al forskning sker ikke uafhængigt.

 

[SBH]

Præcis, desuden synes jeg ikke, man skal stirre sig blind på beskrivelser/anvisninger fra leverandører.

Disse er ofte fremstillet for at være profitmaksimerende og billige, så man kan retfærdiggøre deres system i et projekt.

Hvis man ved, de nemt kan forbedres (som i dette tilfælde med en ekstra bærlægte), så synes jeg, man skal gøre det, specielt hvis det er ens eget hus, man planlægger at leve i. Skal jeg være helt ærlig, så er der meget, man gør på forskellige byggeprojekter, som jeg aldrig ville gøre derhjemme.


For øvrigt angående bærlægte kontra strølægte samt bærlægte, hvorfor lægger man strø- og bærlægte på taget og ikke bare en bærlægte? Kræves der mere udluftning på taget?

endnu en ting som viser at du ikke har helt styr på det.
strølægte bruges både for luftcirkulation og for at fugt kan løbe af og ikke samle sig på taget.

 

[hul]

Det ser ud til at det er vigtigt med stor luftspalte ifølge undersøgelsen, der blev udført på pudset plade helt uden spor eller sprækker på bagsiden, dvs. intet som ts skal have. Det ville være sjovt at se, om undersøgelsen blev udført på en sporadisk træpanel, som sandsynligvis slipper en hel del mere luft ud, har du en link til sådan en også? Uanset hvad, om udtørringen tager 2 eller 10 gange længere tid, spiller det vel ingen rolle, så længe det ikke tager så lang tid, at det bliver et problem, ikke? Lidt sjovt at Skanska var involveret i undersøgelsen, de er jo involveret i de fleste byggeskandaler, men lærer tilsyneladende intet af deres egne undersøgelser.

Hvad mener du er forskellen? Kontentan er, at det kræver en stor luftspalte.

Selvfølgelig spiller det ingen rolle, hvor lang tid det tager, hvis det ikke skaber problemer, men netop dette skaber jo store problemer.
Tror ikke nogen vil have fugt, der presser sig ind i facaden, når man enkelt kan undgå det.

Skanska er en af verdens største byggefirmaer (de største afhængigt af hvordan man tæller) klart de løber ind i "nitloder". Men følger du ikke GVK og BBR heller, her er jo Skanska med også?

Forresten, hvilke byggeskandaler er det du tænker på?