Årsagen til, at jeg foreslog høj E-modul for gulvspånplade i trykpåvirkning, er, at gulvspånplade er meget stiv for at være spånplade. Spånpladen i sig selv er jo ikke homogen i tykkelsesretningen, hvilket komplicerer problemet noget. Hvis jeg må spekulere lidt (jeg har lang erfaring inden for materialudvikling inden for kompositmaterialer), antager jeg, at man bruger mineralske materialer til at øge stivheden hos gulvspånplader. Jeg baserer den tanke på, at det ville være en fungerende metode, og at man ofte ser tegn på mineralske materialer, når man bearbejder materialet skærende. Man kan se gnister, og man har ekstremt værktøjsslitage. I mikroskop ser sliddet abrasivt ud. Den dominerende slidmekanisme ved skærende bearbejdning af rent træ er ikke abrasion, men højtemperaturkorrosion (sic!)
 
  • Synes
Bernieberg
  • Laddar…
K
Jeg kiggede i byggekonstruktion, regel og formelsamling. Og tallene ser ud til at stemme.

Der lærte man noget nyt. :)
 
mattiasp mattiasp sagde:
golvspån er meget stift for at være spånplade
Interessante synspunkter! Jeg skal se om producenterne har mere information.
 
Rundt 3 GPa E-modul er ret typisk for spånplade til møbelstammer. Følelsen siger, at gulvspån er stivere. Men sammenligner man gulvspån med "almindelig spånplade", så fik jeg omtrent samme middeldensitet (med produktdata fra nogle almindelige produkter i byggemarkedet), ca. 750 kg/m^3. E-modulen varierer ret lineært med densiteten (i hvert fald for møbelspånets forskellige densitetslag). Mineraliske fyldmaterialer kan komplicere den sammenligning.
 
Jeg har googlet rundt lidt blandt forskellige producenter af gulvspånplader. De synes at dele opfattelsen, at tekniske data ikke er noget man behøver at tilvejebringe.
 
  • Synes
Mikael_L og 1 anden
  • Laddar…
K Kallebo sagde:
Okay. Så er tanken nok, at I skal udtynde resten af gulvet, så alt kommer på samme niveau? Antageligvis er gulvspånpladerne der for at opfylde kravene til stabilitet.

Der må da have været nogen, der har regnet på det hele. Byggede I desuden med en stor hustilvirker, burde det vel være korrekt i sidste ende...
Men jeg har tænkt, at de har fræset spånpladerne ned der, hvor badeværelset skal være, så højdeforskellen mellem badeværelse og ikke-badeværelse ikke bliver for stor. For hvis hele gulvet er i samme højde, og man skal have gulvvarmeslange (vand) og gulvvarmeslange (el) flydespartel og derefter klinker, så er gulvet i badeværelset en hel del højere end gulvet udenfor. Ved ikke, hvor meget man kan regne med, at et badeværelsesgulv bliver ekstra?

Under alle omstændigheder skal vi 1. Løse højdeforskellen i badeværelset og 2. løse højdeforskellen mellem badeværelse og ikke badeværelse.

Den røde markering viser, hvordan de har lagt den nedfræste spånplade. Som det ses, følger den ikke badeværelset. Det er lette regler overalt undtagen indenfor den røde markering, og den ligger ca. 20 mm over spånpladerne i højde.

Plantegning viser layout for et hus, inkludert badeværelse markeret med rød, som ikke flugter med badeværelset. Glesregel synlig omkring.
 
Men ja, Kallebo, det kan nok være sådan, at det er sådan, de har tænkt. Eftersom tegningen der antyder en niveauforskel der, hvor badekarret er indtegnet.
 
Hverken nedfræsning af spånpladen eller at lægge lægter ovenpå resten af gulvreglerne er OK med hensyn til bjælkelagets spændvidde. Et badeværelsesgulv behøver generelt set ikke ende på et højere niveau end øvrige gulve. Det afhænger lidt af valg af tætningslag og gulvmateriale. Et badeværelse, der ikke ligger på entréplanet, kan forsynes med tærskler, som i det mindste delvist skjuler mindre niveauforskelle.
 
J justusandersson sagde:
Hverken nedfalsning af spånpladen eller at lægge forskalingsbrædder ovenpå resten af gulvbjælkerne er OK med hensyn til bjælkernes spændvidde. Et badeværelsesgulv behøver generelt set ikke at være på et højere niveau end de øvrige gulve. Det afhænger lidt af valg af tæthedslaget og gulvmateriale. Et badeværelse, der ikke ligger på entréplanen, kan forsynes med tærskler, der i det mindste delvist skjuler mindre niveauafvigelser.
Jeg har stillet spørgsmålet ang. konstruktion til personerne, der har tegnet huset, så må vi vel se, hvad der bliver sagt.

Men hvis vi nu skider hul i den aktuelle niveauforskel og lader, som om alt var i samme højde. Så skal der først ned plader og gulvvarmeslange, så en plade af en eller anden slags, så skal der på elektrisk gulvvarme ovenpå det, så skal der på tæthedslaget og derefter flydespartelmasse, derefter klinker. Hvad kan jeg regne med, at det bliver for højde på det arrangement?
 
Bliver det ikke lag på lag med gulvvarmeslange og el-drevet gulvvarme? Tætningslagret bliver kun nogle mm. Flydespartel + klinker og fliseklæb kan blive op til 35 mm afhængigt af placeringen af gulvafløb og ønsket fald. Hvis du i stedet vælger vådrumsmembran, kan du spare adskillige mm, udover at løsningen bliver mere holdbar.

Jeg ser frem til at få at vide, hvordan husets ophavspersoner har tænkt.
 
J justusandersson sagde:
Bliver det ikke kage på kage med gulvvarmeslange og el-drevet gulvvarme? Vådrumsmembranen bliver kun nogle mm. Flydespartel + klinker og lim kan blive op mod 35 mm afhængigt af placering af gulvafløb og ønskede hældning. Hvis du i stedet vælger vådrumsmåtte, kan du spare adskillige mm, udover at løsningen bliver mere holdbar.

Jeg ser frem til at finde ud af, hvordan husets ophavspersoner har tænkt.
Det vandbårne gulvvarmesystem er knapt nok tændt om sommeren, og så er det lækkert at kunne tænde for det elektriske for at tørre pytter eller bare opvarme fødderne mod det ellers kolde gulv. Vi har det samme på entréplan og det er dejligt at kunne skrue godt op for gulvvarmen, selv om sommeren.

Vådrumsmåtte er træls, og det skal meget til før jeg lægger sådan noget her.

Der skal vel også en form for plade på for at opfylde branchekrav? Det burde vel bygge yderligere 20 mm. Og så ekstra for den elektriske gulvvarme. Så vi er oppe på måske 7 cm?
 
Der findes vådrumsmåtter af forskellig kvalitet. De er desuden altid varme. Jeg vil skåne dig for, hvad jeg, som nok tilhører en ældre generation, mener om dette pjat med gulvvarme... Brancheregler er brancheregler og intet, man behøver at bekymre sig om. De er lavet for, at branchen skal kunne sælge mere fliser. Det, der gælder, er Boverkets regler. En forudsætning for, at dette med gulvvarme i trægulve skal blive rimeligt, er, at gulvet er korrekt dimensioneret fra starten. Så behøver konstruktionshøjden ikke blive så stor. 7 cm tillæg til højden er helt urimeligt.
 
J justusandersson sagde:
Der findes vådrumsmåtter af forskellig kvalitet. De er desuden altid varme. Jeg skal skåne dig for, hvad jeg, som nok tilhører en ældre generation, mener om dette pjank med gulvvarme... Branche-regler er branche-regler og ikke noget man behøver at bekymre sig om. De er lavet for, at branchen skal kunne sælge mere fliser. Det, der gælder, er Boverkets regler. En forudsætning for, at dette med gulvvarme i træbjælkelag skal blive rimeligt, er, at bjælkelaget er korrekt dimensioneret fra starten. Så behøver konstruktionshøjden ikke blive så stor. 7 cm tilføjelse på højden er helt urimeligt.
Kan man bygge vådrum ovenpå sprederegler? Fik som indtryk, at det var spånplade eller en anden plade, der gjaldt.
 
Er denne fyr helt ude og cykle, når han lægger gulvvarme direkte i glesregel på åbent bjælkelag?
 
Mikael_L
Byggkeramikrådet har en "regelbog", som du kan læse fra hjemmesiden. Tjek den, så behøver du ikke tjekke, hvordan hver eneste person i dette land har gjort for så at spekulere på, om denne har gjort det rigtigt. Meget enklere.
 
  • Synes
catherineb
  • Laddar…
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.