Fræse spånplade ned i bjælkelag?

[Bernieberg]

Har kikket på tegningen nu og spændvidden er 2.9 meter, og der sidder dobbeltbjælker 45x220 under den større del af badeværelsesarealet.

Det ændrer jo forudsætningerne drastisk til det bedre. Mener du cc300 når du skriver dobbeltbjælker?

 

[Bernieberg]

Jeg tænker måske underligt, men hvad sker der med bjælkerne ved en trappeopgang?

Du mener, hvis en bjælke skal skæres for at give plads til trappehullet? Det kan eksempelvis løses med søjler, der fører lasten ned, eller en afveksling (altså at lasten flyttes til de nærliggende bjælker, som så er tilpasset til at bære denne ekstra last).

 

[catherineb]

Det ændrer jo forudsætningerne drastisk til det bedre. Mener du cc300, når du skriver dobbelte bjælker?

Nej, jeg mener 2 stk. sammen, og så har jeg for mig, at det var 600 cc mellem hvert sådant par.

 

[catherineb]

Du mener om en bjælke skal afkortes for at give plads til trappehullet? Kan eksempelvis løses med søjler som fører lasten ned eller en afveksling (altså at lasten flyttes til bjælkerne ved siden af, som så er tilpasset til at bære denne ekstra last).

I vores tilfælde er det jo 3 bjælker, der aldrig når en bærende væg. Hvordan fungerer det?

 

[Mikael_L]

Men hvis vi så skider i den aktuelle niveauforskel og lader som om alt var i samme højde. Så skal der først ned plader og gulvvarmeslange, så en slags skive, så skal der på el-drevet gulvvarme ovenpå det, så skal der på tæthedsbarriere og derefter flydespartel, derefter klinker. Hvad kan jeg regne med, at det bliver for højde på det kalas?

Først og fremmest skal bjælkelaget være tilstrækkeligt stabilt i bjælkenes længderetning, mellem deres oplag (spændvidden). Og her bliver man nødt til at vælge tilstrækkeligt høje bjælker, indtil det er nok.

Rækker det med bare bjælkerne, kan man så lægge sprækkerpanel eller hvad man vil, det spiller ingen rolle.

Men rækker det ikke med bare bjælkerne (på grund af lang spændvidde i kombination med højden på bjælken), kan man lime-skrue gulvspånplade på, hvilket giver et yderligere bidrag i styrke, da spånpladen bidrager med yderligere højde på hele balken.
Limer man ikke spånpladen, bliver der ingen sådan forstærkningseffekt, det samme hvis man sætter sprækkerpanel, da vinder man heller ikke nogen yderligere styrke.

Og her begynder vi nu at nærme os puddelens kerne, da man næsten aldrig bygger med større reglar end 220x45, så tager den mulige spændvidde slut omkring 3 meters spændvidde, så bliver det for vakkelvornt.
Og de fleste huse er såpas brede, at man skal tage til tricket at desuden skrue-lime gulvspånet på reglarne for at få det tilstrækkelig stærkt uden at behøve sætte flere bærende bjælker i loftet på stueetagen eller bærende vægge tættere på stueetagen.

Men når styrken er tilstrækkelig, kan man så begynde at bygge op gulvkonstruktionen på bjælkelaget/gulvet.
Så bliver det gulvvarme, som støbes ind i flydespartel, med 12 mm flydespartel over gulvvarmeslangen, så tæthedsbarriere, fix og fliser.
Og vil man vinde lidt højde, så køber man spånplade med spor fræset til gulvvarmeslangen.
Da bliver den laveste højde (ved gulvbrønden) ca. 20 mm højere end gulvet var, inden man byggede op overfladen. (og gulvene i tilstødende rum har jo også ofte f.eks. laminatgulv, parketgulv eller noget lignende og bygger også de 10-20 mm).
Så bliver maks højde afhængig af hvor meget fald man har på gulvet og hvor stort badeværelset er. Men det plejer at kunne klare sig på ca. 10 mm til.
Så presser du konstruktionen maksimalt med fræste gulvspånplader, så bør du kunne klare dig med en 25-35 mm opbygning i badeværelset fra gulvspånfladen.
Og tilstødende rum burde også få en opbygning på mindst 10 mm.

Dette løser man med en badeværelsestrøskel (som man eventuelt skal pinde op nogle mm), og så støber op med flydespartel mod indersiden af trøsklen.

 

[Bernieberg]

Nej, jeg mener 2 st sammen og så har jeg for mig, at det var 600 cc mellem hvert sådant par.

Har nu tjekket tegningen, og spændvidden er 2.9 meter, og der er dobbelte bjælker 45x220 under den større del af badeværelsesarealet.

En nærmere overvejelse omkring dette: hvor fik du 2,9 m fra? Har du nogen tegning, der viser bjælkelaget? Hvis du kun har målt længde eller bredde på rummet i plantegningen, så er det ikke givet det samme som spændvidde, væggene kan stå midt på en regel.

 

[Bernieberg]

I vores tilfælde er det jo 3 bjælker, der aldrig når en bærende væg. Hvordan fungerer det?

Ja så er det tre bjælker, der er afvekslede, hvilket stiller høje krav til dem, der skal tage lasten. Eller også er nogen væg bærende, selvom du ikke tror det.

 

[catherineb]

En nærmere overvejelse omkring dette: hvor fik du 2,9 m fra? Har du nogen tegning som viser bjælkelaget? Hvis du kun har målt længde eller bredde på rummet i plantegningen, er det ikke givet det samme som spændvidde, væggene kan stå midt på en regel.

Jeg læste afstand yderside ydervæg - bærende væg = 2,9 m. Nej, jeg har ingen tegning, der viser bjælkelaget.

 

[catherineb]

Ja så er det tre bjælker, der er afvekslet, hvilket stiller høje krav til dem, der skal tage lasten. Eller så er en væg bærende, selvom du ikke tror det.

Okay.

 

[Bernieberg]

Hvor læste du det da? Del så meget info du kan og vil, så bliver det nemmere at give gode råd.

 

[catherineb]

Hvor læste du det da? Del så meget info du kan og vil, så bliver det nemmere at give gode råd.

Jeg læste det i plantegningen.

 

[catherineb]

Indvendigt mål mellem bærende væg og ydervæg er 2680.

 

[catherineb]

Nu fandt jeg noget.

 

[Mikael_L]

Har du en tegning af stueetagen, med evt. bjælker i loftet tegnet ind?

Det er på stueetagen, at spændvidden fastlægges.

 

[catherineb]

Har du en tegning af stueetagen, med evt. bjælker i loftet tegnet ind?

Det er på stueetagen, at spændvidden fastlægges.

Skal tjekke. Jo jeg forstår det, vi har ingen vægge på øvre plan endnu.

 

[catherineb]