Jeg har lavet en hurtig beregning og kommet frem til, at for at opnå acceptable værdier for gulvets svigt, skal gulvstrøerne være 220 mm høje og have en skrue-limet spånplade ovenpå. En måde at løse dette på (forudsat at den nedfræsede spånplade er limet og skruet i strøerne) er at lime og skrue en plade af konstruktionskrydsfiner ovenpå spånpladen og de tilbageværende gulvbjælker. Helst 21 mm tyk, men i nødstilfælde kan I gå ned til 15 mm. Krydsfineren er stivere end spånplade og fordeler punktbelastninger bedre til de omgivende strøer. Løsningen kan kræve, at I monterer kortlinger mellem bjælkerne, så alle samlinger i pladerne kan skrues. Det afhænger lidt af målene.
Men resten af overetagen har ikke fastlimede spånplader, men spredte regler ovenpå bjælkerne.. Vil hele huset styrte sammen når som helst? Det var jo kun et år siden huset og to identiske blev bygget her i byen, og hverken kommunen eller KA har sagt, at der er noget galt.
Og hvis vi skal have en 21 mm krydsfiner ovenpå den nedfræste spånplade, så er vi jo oppe på niveau med de spredte regler, så man kan jo lige så godt lægge spredte regler på det eksisterende spån, men så står problemet tilbage, at vi får en unødvendigt stor højdeforskel mellem vådrummet og udenfor...
Mine beregninger bygger på de oplysninger om spændvidde, som du gav. Jeg har også taget udgangspunkt i, at det drejer sig om styrkeklasse C 24 på bjælkerne. I dag anses gulvbjælkelag, der består af 45x220 bjælker med skruelimmet spånplade, som maksimalt at kunne klare en spændvidde på ca. 3,5 meter, hvis man skal følge konstruktionens regler. For større spændvidder kræves limtræsbjælker. Hvad er den største højde på gulvet, I kan acceptere?
Det er helt klart ikke godt at letfærdigt mindske højden på bærende bjælker, men det er vel nedbøjningen, altså et funktionskrav, du tænker på i din beregning @justusandersson og ikke brudgrænsetilstand? Så TS' bekymring bliver proportional med problemet.
Men resten av övervåningen har inte fastlimmade spånskivor, utan glesregel ovanpå balkarna.. Kommer hela huset rasa ihop när som helst?
Nej det er ingen risiko for, at det raser sammen.
Der er god margen på bæreevne for forholdsvis god last uden at der sker brud. I kan sikkert rulle et flygel ind uden det mindste problem i den retning.
Problemet I får har med nedbøjning og svaj.
Dvs gulvet vil bøje ned og hælde mærkbart nærmest væggene.
Og svaj mærker I ved at ikke konstant last, f.eks. når man går over gulvet, medfører at det vipper lidt.
Jeg har selv noget underdimensioneret bjælkelag i skuret (var bevidst om dette allerede da jeg byggede, men tog den risiko) og det mærkes ved at når man går i rummet, klirrer to glas, som står meget tæt på hinanden på bordet, dvs vibrationer og vip i bjælkelaget bliver så stort, at det mærkes som ubehagelige effekter.
Men raser gør hverken jeres bjælkelag eller mit i skuret, for margenen til brud er som sagt stadig meget stor.
Selvfølgelig er det funktionskravene jeg taler om. Der er ingen risiko for lovovertrædelse. TS kan sove roligt. Men jeg synes samtidig, at man bør stille høje krav til nybyggede huse, og bliver let fortvivlet, når jeg hører om tømrernes påfund.
Jeg må skrive, at det er meget mærkeligt, at de har sat listebeklædning direkte på lægterne nogle steder. Er der nogen grund til det? Ø
mattiasp sagde:
Overvejelse: hvis spånet er skruebundet, burde man flytte trykspændingerne til spånpladen, hvilket den klarer ganske godt. Desuden forestiller jeg mig, at spånet har en højere E-modul, hvilket i så fald betyder, at spånet tager en stor del af belastningen. Er det realistisk?
Jjustusandersson sagde:
Nej mattiasp, spånplade har faktisk en lavere E-modul. 1,8.2,0 GPa sammenlignet med 6,9-8,7 for krydsfiner og 7,0-13,0 for træ (langs fiberretningen). Jeg fandt oplysningerne på følgende adresse:
[link]
Jeg tror, at oplysningerne er korrekte, i hvert fald er de rigtige med hensyn til træ.
Hvis TS kan oplyse om bjælkelængderne, kan vi kontrollere, om det har forudsætninger for at fungere. I så fald kan man lægge en tyndere K-krydsfiner plade over det hele.
Nu kiggede du på E-modulen for trækkræfter, jeg ville også tro, at E-modulen (tryk) for spån er højere eller i det mindste svarende til træ. Krydsfiner som har fibre i begge retninger, burde have dårligere trykegenskaber...
Og desuden er deres udskæring elendigt udført.
Ikke nok med at de har skåret ud, men de har også savet næsten dobbelt så dybt, dette medfører nok at omtrent halvdelen af reglens bøjningsstivhedsmoment er gået tabt.
Eller noget i den stil, justus. Du er jo meget mere knivskarp til sådan noget end mig. Øges bæreevnen ikke hævet til tredje potens af bjælkens højde?
Jeg må skrive, at det er meget mærkeligt, at de har sat glespanel direkte på reglerne nogle steder. Er der nogen grund til det? Ö
Nu kiggede du på E-modulet for trækkræfter, jeg ville også tro, at E-modulet (tryk) for spån er højere eller i det mindste svarer til for træ. Plywood, der har fibre i begge retninger, burde have dårligere trykegenskaber...
Om du googler vandbåret gulvvarme + glesregel + åbent bjælkelag så måske forklarer det noget.
Okay. Så er tanken sikkert, at I skal udtynde resten af gulvet, så alt kommer i samme niveau? Sandsynligvis er gulvspånpladerne der for at opfylde kravene til stabilitet.
Nogen må da have regnet på det hele. Byggede I desuden med en stor hustillverker, burde det jo være korrekt til sidst...
Og desuden er deres udtagning dårligt udført.
Ikke nok med at de har skåret ud, men de har også savet næsten dobbelt så dybt, hvilket nok medfører at næsten halvdelen af regelens bøjningsmoment er gået tabt.
Eller noget i den stil, justus. Du er jo meget mere haj til sådan noget end mig. Er det ikke rigtigt, at bæreevnen stiger med tredje potens af bjælkens højde?
Det er rigtigt. Hvis man med bæreevne mener stivhed, dvs modstand mod nedbøjning. Påvirkningen ændres derimod kvadratisk med højden, men i disse sammenhænge plejer det som sagt at være nedbøjningen, der er problemet.
Jeg synes dog, at det ser mere ud som om de har lavet en kraftig blyantsstreg, end at de virkelig har savet 2 cm for dybt. Blev også overrasket først, da jeg så billedet.
De eneste oplysninger jeg finder om trykstyrke hos spånplade vs krydsfiner og træ er i min gamle Bygg bind II fra 60'erne. Der angives trykstyrken hos "træspånplader" til 145 kg/cm2. Tilsvarende for fyrrekrydsfiner er 275 kg/cm2 og for træ (fyr parallelt fiberretningen) 470 kg/cm2. Elasticitetsmodulet for spånplader angives til 0,35 kg/cm2 * 10^5 (svarer til 3,4 GPa), med noten "Værdierne gælder fortrinsvis ved fladbøjning".
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
mattiasp sagde:
Mikael_L sagde:
