Ja det er min konklusion, dvs. at spær var der, før skunk/fuger kom til. Det ville være rart med en eller anden formel/tommelfingerregel for dimensionering af spær som bekræftelse... Jeg har stadig min bog i styrkelære fra Chalmers, men jeg gik på maskine og ikke Vej og Vand.... måske er det tid til at finde den frem.
Egentlig synes jeg ikke, at man behøver at regne på det. De tvivl omkring spærkonstruktionerne, som jeg havde først, er forsvundet med de seneste billeder. (Det ville stadig være sjovt at se et billede af spærets anlæg ved ydervæggen, hvis det er muligt) Selv om den tekniske kunnen manglede før, var de ikke dumme. Desuden var træværkskvaliteten generelt højere end i dag. Vil du lave en kontrol, kan du teste Træguiden fra Træinformation. Til sammenligning er bøjningsmodstanden for en 3x7 tommers træregel noget større end for 45x195 mm regel. Desuden er din c/c afstand mellem spærene mindre end normale 1200 mm.
Sjovt at støde på en Chalmerist i udlændighed! Jeg gik der selv 67-72 (cirka). Jeg kiggede også på den amerikanske lathund. Sjovt men bøvlet. Jeg arbejdede en sommer på et arkitektkontor i USA 1969. Den største ulempe med fod- og tommemål er skalaerne. I stedet for at tegne i 1:100 tegner man i 1 tomme til 8 fod. dvs ≈ 1:96!
Tak, vender tilbage med billeder af oplaget efter weekenden, men hvis min hukommelse ikke svigter, går de lige igennem væggen. Væggene er lavet af liggende planker, 3 1/4", 80mm. Spilbitsene har de anvendt bl.a. vægge på etage2 Jeg har snurret rundt på træguiden men ikke fundet tabeller med bøjningsmodstand.
Nej den konklusion mener jeg ikke, jeg enig med justusandersson.
Hvad jeg mener at kunne se er to bærende sideåse som samarbejder med A-tagstolper. En almindelig konstruktion på den tid. Kattvindsvæggene er ikke bærende af netop den grund, du beskriver, men åsene er sandsynligvis bærende.
Sådan på øjemål burde 3x7 tommers træ holde som åse, hvis afstanden mellem tværgående skillevægge er under 3 meter, og taget er af plade eller andet let materiale... men eftersom åse og A-tagstolper samarbejder og der findes nogle ukendte faktorer, er dette kun et retningsgivende gæt.
Mindst en af åsene ligger ikke på spærerne. Måske på grund af sætningsskader de seneste 100 år, men under alle omstændigheder hviler åsen på en søjle, der "bare" står på en gulvregel
Kommer tilbage med detaljebilleder efter weekenden
Jeg har stor respekt for vores finlandssvenske venners viden om gammel byggeteknik. Man bliver let begrænset til de løsninger, man selv har set. Jeg har dog svært ved at se, at "åsarna" kunne være bærende, medmindre huset er meget kort. Har dog ikke set nogen oplysning om husets længde. En almindelig tagstolsmodel kaldes for svensk tagstol. Der hviler højbenets ydre del på skråtstillede støtteben, som lander på en bjælke, der ligger på loftbjælkens bjælker. Denne tagstol er særligt almindelig ved murede ydervægge, hvor man ikke vil tage lasten direkte på murvæggene. Synes imidlertid ikke at være aktuel i dette tilfælde.
Er det i "Kråkan"? Godt med plåttak eftersom det er en ganske let konstruktion. Med 8 m længde kan ikke åsarna vara bærende. Alldeles för lång spændvidde för de dimensionerna.
Det er på Styrsö i Göteborgs skærgård (Jeg bor i øvrigt i eller tæt på Kråkan ). 8m er total længde, hver ås er ca. 2,5m på hver side af midterpartiet.
Bifoger tegninger (nylavede) som måske kan give et bedre indblik. View attachment Planritning.pdf View attachment Fasadritning.pdf
Jeg har stadig min bog i styrkelære fra Chalmers, men jeg gik på maskine og ikke Vej og Vand.... måske er det tid til at finde den frem.
