Hej!
Ude på landet er der gennem århundreder blevet bygget masser af stalde og lader med bjælker savet af træ fra egen skov i stedet for nutidens limtræ-/stålbjælker. Er der nogen her, der kender til en dimensioneringstabel el.lign. for denne gammeldags bjælketype? Eller har måske ligefrem nogen af jer en lade med en port på ca. 6 m med bjælke over? Da mange med egen skov stadig saver eget tømmer, burde den type dimensioneringsviden findes et sted...
Et eksempel: Man tænker sig en fri åbning med 6 m bredde. Over åbningen lægges en tømmerbjælke, hvorpå spær placeres med 1,2 m mellemrum. På spærene lægges vandrette lægter, som beslagstaget skrues i. D.v.s. ingen isolering, plade el.lign. Spærets spændvidde 7,2 m i form af saddeltag. Hvilken dimension på den massive træbjælke over åbningen er der så brug for, i tommer målt?
Det bliver spændende at høre, om der findes en dimensioneringstabel for dette og lignende spørgsmål vedrørende "rigtige" tømmerbjælker.
Ude på landet er der gennem århundreder blevet bygget masser af stalde og lader med bjælker savet af træ fra egen skov i stedet for nutidens limtræ-/stålbjælker. Er der nogen her, der kender til en dimensioneringstabel el.lign. for denne gammeldags bjælketype? Eller har måske ligefrem nogen af jer en lade med en port på ca. 6 m med bjælke over? Da mange med egen skov stadig saver eget tømmer, burde den type dimensioneringsviden findes et sted...
Et eksempel: Man tænker sig en fri åbning med 6 m bredde. Over åbningen lægges en tømmerbjælke, hvorpå spær placeres med 1,2 m mellemrum. På spærene lægges vandrette lægter, som beslagstaget skrues i. D.v.s. ingen isolering, plade el.lign. Spærets spændvidde 7,2 m i form af saddeltag. Hvilken dimension på den massive træbjælke over åbningen er der så brug for, i tommer målt?
Det bliver spændende at høre, om der findes en dimensioneringstabel for dette og lignende spørgsmål vedrørende "rigtige" tømmerbjælker.
Nej. Der findes ingen sådan 'dimensioneringstabel'. Det der findes, er det, der kaldes prøvet erfaring. Dvs. man byggede og chancerede for, at det ville holde. På den måde fik man et empirisk grundlag for kommende byggerier. Holdt det ikke, øgede man dimensionen til næste gang, osv.
Først når gutten Hooke lancerede sine teorier om styrke gennem sin elasticitetsteori fik man en måde at beregne styrke på. Da havde man samtidig fundet ud af, at de ydre kræfter (som udregnes via statik og dynamik) skulle balanceres af de indre kræfter (styrken) i mtrl og konstruktion. Før da famlede man mere eller mindre i blinde, om hvordan kræfter optrådte, og hvad der holdt imod. En lærebog i bygningskonstruktion er den rette vej at gå for at lære statik (læren om kræfter i ro) og dynamik (læren om kræfter i bevægelse). Følg derefter op med en bog i styrkelære, så fremgår det, hvordan det hænger sammen.
En af årsagerne til, at regalskibet WASA sank, er netop manglen på viden. Skibsbyggeren syntes, det virkede for spinkelt, som han havde fået besked på at bygge, og lagde derfor nogle tommer ekstra på træværket for at det skulle holde. Men de rette tommer på den forkerte plads er ingen hjælp. Det var ikke en tomme her eller der på træværket, der fik skuden til at kæntre. Det var uvidenhed om, hvordan man beregner ligevægt.
Det var også manglen på viden om ligevægt, der næsten fik en kirke i Rom (Pantheon) til at kollapse. Taget består af en kuppel med et rundt hul i midten for at få luft og lys ind. Kuppelen udøver trykkræfter på væggene, der vil udad af trykket. Da byggeriet var færdigt, begyndte det at revne. Gennem at Leonardo da Vinci med en målekæde kunne påvise, hvordan det forholdt sig, spændte man en jernring rundt om væggene lige under tagfoden. Siden har det holdt.
Det opdagede man sent også på almindelige husbyggerier. En bjælke, der er 45x220 i dimension, har større bøjningsmoment end en bjælke på 100x100, selvom der skiller 100 mm^2 i areal mellem dem til den første ulykkes. Forskellen i bøjningsmoment er 272250 - 125000 = 147250 mm^3, dvs. 45x220 er ud fra et styrkesynspunkt mere end dobbelt så stærk som en 4"x4". Derfor er alle ældre bygninger bygget med så godt som firkantede dimensioner, nu er de erstattet med tyndere og højere profiler, da det er 'tommen' på højden, der gør nytte ud fra et styrkesynspunkt.
Tillæg:
Vi skal heller ikke glemme, at det er ud af denne tidligere empirisk bestemte viden, at dagens ingeniørvidenskab er opstået.
_____________________
Byggeren
Først når gutten Hooke lancerede sine teorier om styrke gennem sin elasticitetsteori fik man en måde at beregne styrke på. Da havde man samtidig fundet ud af, at de ydre kræfter (som udregnes via statik og dynamik) skulle balanceres af de indre kræfter (styrken) i mtrl og konstruktion. Før da famlede man mere eller mindre i blinde, om hvordan kræfter optrådte, og hvad der holdt imod. En lærebog i bygningskonstruktion er den rette vej at gå for at lære statik (læren om kræfter i ro) og dynamik (læren om kræfter i bevægelse). Følg derefter op med en bog i styrkelære, så fremgår det, hvordan det hænger sammen.
En af årsagerne til, at regalskibet WASA sank, er netop manglen på viden. Skibsbyggeren syntes, det virkede for spinkelt, som han havde fået besked på at bygge, og lagde derfor nogle tommer ekstra på træværket for at det skulle holde. Men de rette tommer på den forkerte plads er ingen hjælp. Det var ikke en tomme her eller der på træværket, der fik skuden til at kæntre. Det var uvidenhed om, hvordan man beregner ligevægt.
Det var også manglen på viden om ligevægt, der næsten fik en kirke i Rom (Pantheon) til at kollapse. Taget består af en kuppel med et rundt hul i midten for at få luft og lys ind. Kuppelen udøver trykkræfter på væggene, der vil udad af trykket. Da byggeriet var færdigt, begyndte det at revne. Gennem at Leonardo da Vinci med en målekæde kunne påvise, hvordan det forholdt sig, spændte man en jernring rundt om væggene lige under tagfoden. Siden har det holdt.
Det opdagede man sent også på almindelige husbyggerier. En bjælke, der er 45x220 i dimension, har større bøjningsmoment end en bjælke på 100x100, selvom der skiller 100 mm^2 i areal mellem dem til den første ulykkes. Forskellen i bøjningsmoment er 272250 - 125000 = 147250 mm^3, dvs. 45x220 er ud fra et styrkesynspunkt mere end dobbelt så stærk som en 4"x4". Derfor er alle ældre bygninger bygget med så godt som firkantede dimensioner, nu er de erstattet med tyndere og højere profiler, da det er 'tommen' på højden, der gør nytte ud fra et styrkesynspunkt.
Tillæg:
Vi skal heller ikke glemme, at det er ud af denne tidligere empirisk bestemte viden, at dagens ingeniørvidenskab er opstået.
_____________________
Byggeren
Senest redigeret af en moderator: