Totalrenovering - Skal dampspærre sættes op eller ej??

[Mikael_L]

Mine kæpheste vrinsker samlet: Nej.
Et gammelt hus er bygget til at "ånde". Det er meningen, at det skal lade luft komme ind og ventilere ud gennem bevidste utætheder. Begynder du at sætte dampspærre et sted, får du øget fugtbelastning et andet sted. I værste fald skader.
I stedet bør du bruge naturmaterialer, der tåler en vis mængde fugt. Linisolering eller cellulose er eksempler på sådan.

Nu tager jeg dette op temmelig langt efter.
Men dette synes jeg kan være værd at diskutere, især det her du skrev:
"Begynder du at sætte dampspærre et sted, får du øget fugtbelastning et andet sted."
Jeg har for nogle år siden tænkt ligeså, men jeg er slet ikke sikker på, om denne tankegang holder.
Her i indlæg #8 i denne tråd kom tidspunktet, hvor jeg begyndte at overveje dette:
https://www.byggahus.se/forum/threads/plast-eller-inte.60379/#post-407508
Du kan gerne læse det og hvad jeg og jon_h skrev derefter.

Lidt teoretisk kan vi sige, at vi i et eksempelhus har 100m2 loftsareal mod den kolde tagkonstruktion. Ingen plast.
Og der er en damppressionsforskel mellem indeni og den kolde tagkonstruktion, som driver y gram vanddamp pr. kvadratmeter og time, dvs. tagkonstruktionen fugtbelastes med 100y gram vand/time.

Hvis vi så får lagt plast på halvdelen af loftsarealet, vil tagkonstruktionen i stedet belastes med 50y gram vand/time.

Lykkes det at få plast på 95% af arealet, bliver fugtbelastningen på tagkonstruktionen kun 5y gram vand/time sammenlignet med 100y helt uden plast.

Det eneste, der kan gøre, at denne (rent teoretiske) antagelse ikke holder, er, at fugtniveauet i huset stiger, og dermed damptrykket, bare fordi man har plastet.
Og ja, hvis huset er konstrueret sådan, at tanken er, at al fugt i huset skal slippe ud gennem tagkonstruktionen, så bliver det samme fugtbelastning på tagkonstruktionen uanset, hvor meget man lykkes med at plastre, bare at alt skal passere gennem et mindre areal.
Og lykkes det at plastre 100%, så bliver huset før eller siden vandfyldt.

Nu mener jeg ikke, at du har uret, og jeg har ret, men mest at jeg synes det er værd at overveje og diskutere, hvordan det fungerer, hvis man plastre, men ikke formår at dække hele arealet.

 

[witten]

Jeg, som arbejder med bygningsfysik, vil fremhæve, at en sådan diskussion kan give indtryk af, at vidensniveauet inden for området stadig er usikkert. Jeg vil hævde, at det slet ikke er tilfældet, og de, der har som job at foreskrive og tage ansvar for fx vægkonstruktioner, er slet ikke så uenige, som det lyder her.

Dampspærre tør man sjældent springe over, i uklare tilfælde kan man beregne på damptransport og dugpunkt for at se, om der bliver kondens i væggen (det er det, vi taler om, i dampform er fugten ikke problemet. Det er når den kondenserer til vand). Men kondensberegning skal man kun lave i visse tilfælde, som i konstruktioner uden dampspærre eller hvor dampspærren sidder langt inde i væggen.

Hygroskopiske isoleringsmaterialer er et begreb, man næsten kun støder på i salgsmateriale, sjældent i faglitteraturen. Jeg ville ikke bruge det som en løsning på et problem, men det kan eventuelt øge marginalerne i en risikokonstruktion.

At huset skal ånde, den sætning finder du heller ikke i faglitteraturen. Derimod skal der være en luftspalte yderst. Princippet er, at dampen stoppes indefra, og den fugt, der alligevel kommer igennem, ventileres bort i luftspalten. Så at dampspærre et sted skulle øge risikoen et andet sted lyder langsøgt.

Endelig, husets alder påvirker ikke fysikkens love. En gammel konstruktion kan have klaret sig, fordi den var dårligt isoleret og utæt, men hvis den efterisoleres, flyttes dugpunktet længere ind i væggen, og problemer kan opstå, hvis damp får vandre fra indersiden. Hvis der er antikvariske interesser, plejer/man måske ikke at få lov til at isolere/bygge om. En gammel konstruktion, der er problemfri, vil på samme måde fortsat være problemfri under uændrede forudsætninger. Det koster mere at opvarme, men omkostningen er måske underordnet andre interesser.

Forskellige byggeteknikker før og nu, man må beslutte sig for ny eller gammel standard og følge den vej.

 

[Cancerman_777]

Jeg, som arbejder med bygningsfysik, vil påpege, at en sådan diskussion kan give indtryk af, at vidensniveauet inden for området stadig er usikkert. Jeg vil hævde, at sådan er det slet ikke, og de, der har til opgave at foreskrive og tage ansvar for fx vægkonstruktioner, slet ikke er så uenige, som det lyder her.

Dampspærre tør man sjældent undvære, i uklare tilfælde kan man beregne damptansport og dugpunkt for at se, om der bliver kondens i væggen (det er det, vi taler om, i dampform er fugten ikke problemet. Det er, når den kondenserer til vand). Men kondensberegning behøver man kun lave i visse tilfælde, som i konstruktioner uden dampspærre eller hvor dampspærren sidder langt inde i væggen.

Hygroskopiske isoleringsmaterialer er et begreb, man næsten kun støder på i salgsmateriale, sjældent i faglitteraturen. Jeg ville ikke bruge det som en løsning på et problem, men det kan eventuelt øge marginalerne i en risikokonstruktion.

At huset skal ånde, den sætning finder du heller ikke i faglitteraturen. Derimod skal der være en luftspalte yderst. Princippet er, at dampen stoppes indefra, og den fugt, der alligevel kommer igennem, ventileres bort i luftspalten. Så at dampspærre et sted skulle øge risikoen et andet sted, lyder usandsynligt.

Endelig, husets alder rår ikke over fysikkens love. En gammel konstruktion kan have klaret sig, fordi den var dårligt isoleret og utæt, men efterisoleres den, flyttes dugpunktet længere ind i væggen, og problemer kan opstå, hvis dampen får lov til at vandre indefra. Hvis der er antikvariske interesser, plejer/man må måske stadig ikke isolere/bygge om. En gammel konstruktion, der er problemfri, vil på samme måde fortsat være problemfri under uændrede forudsætninger. Det koster mere at opvarme, men omkostningen er måske underordnet andre interesser.

Forskellige byggeteknikker før og nu, man må bestemme sig for ny eller gammel standard og følge den sti.

TAK! Du skrev, hvad jeg har forsøgt at sige med mine indlæg i tråden, men du gjorde det langt mere fagligt. Tak.

 

[mattiasp]

Jeg som arbejder med bygningsfysik vil fremhæve, at en sådan diskussion kan give indtryk af, at vidensniveauet inden for området stadig er usikkert. Jeg vil hævde, at det slet ikke er tilfældet, og de som har som job at foreskrive og tage ansvar for fx vægkonstruktioner, slet ikke er så uenige, som det lyder her.

Dampspærre tør man sjældent springe over, i uklare tilfælde kan man beregne damptansport og dugpunkt for at se, om der bliver kondens i væggen (det er det, vi taler om, i dampform er fugten ikke problemet. Det er når den kondenserer til vand). Men kondensberegning behøver man kun gøre i visse tilfælde, som i konstruktioner uden dampspærre eller hvor dampspærren sidder langt inde i væggen.

Hygroskopiske isoleringsmaterialer er et begreb, man næsten kun støder på i salgsmateriale, sjældent i faglitteraturen. Jeg ville ikke bruge det som en løsning på et problem, men det kan eventuelt øge marginalerne i en risikokonstruktion.

At huset skal ånde, den sætning finder du heller ikke i faglitteraturen. Derimod skal der være en luftspalte yderst. Princippet er, at dampen stoppes indefra, og den fugt, som alligevel kommer igennem, ventileres bort i luftspalten. Så at dampspærre ét sted skulle øge risikoen et andet sted lyder langt ude.

Endelig, husets alder ændrer ikke på fysikkens love. En gammel konstruktion kan have klaret sig fordi den var dårligt isoleret og utæt, men hvis man efterisolerer, flyttes dugpunktet længere ind i væggen, og problemer kan opstå, hvis dampen får lov at vandre fra indersiden. Er der antikvariske interesser, må/man måske alligevel ikke isolere/ombygge. En gammel konstruktion, som er problemfri, vil på samme måde fortsat være problemfri under uændrede forudsætninger. Det koster mere at opvarme, men omkostningen er måske underordnet andre interesser.

Forskellige byggeteknikker før og nu, man må beslutte sig for ny eller gammel standard og gå på den vej.

Tak! Endelig en, der ikke tror på nisser, trolde, "levende materialer" og huse, der skal "ånde"

 

[Raka]

Låner tråden lidt.

Det er sådan, at jeg skal lukke nogle huller i en ydervæg. Tidligere ejere har ikke ønsket synlige kabler til tv'et. Så har man savet huller i væggen. Gennem gipsen og dampspærren. Det, jeg vil vide, er, hvordan I ville have gjort det. Tætte dampspærren og så sætte tilpassede stykker af gips? Eller ignorere dampspærren og sætte tilpassede stykker af gips? Se billede (ser forfærdeligt ud)

 

[Cancerman_777]

Lånar tråden lite. Det är så att jeg skal lukke noen hull i en yttervegg. Tidligere eier har ikke ønsket å ha synlige kabler til TV-en. Da har man saget hull i veggen. Gjennom gipsen og dampsperren. Det jeg vil vite er hvordan dere ville ha gjort det. Tettet dampsperren og deretter satt inn gipspassbiter? Eller ignorere dampsperren og sette inn gipspassbiter? Se bildet (det ser forferdelig ut)

Jeg ville ha klemt inn ÅBP med godt med overlapping på baksiden av gipsen og deretter reparert gipsen/hullet.

 

[Raka]

Jeg havde bøvlet ÅBP ind med godt overlap på bagsiden af ​​gipset og derefter repareret gipsen/hullet.

Har tænkt at gøre det. Men det føles netop bøvlet da hullerne er så "små". Hvis jeg vælger ikke at sætte plast. Hvad kan der ske i værste fald? I bedste fald sker der slet intet?

 

[Mikael_L]

Har tænkt at gøre det. Men det føles bare besværligt, da hullerne er så "små". Hvis jeg vælger ikke at sætte plast. Hvad kan ske i værste fald? I bedste fald sker der intet?

Jo, men hvis du klipper et stykke, der er lidt større end hullerne, så tror jeg godt, at du ret nemt kan få det på plads gennem hullerne.
Det bliver ikke tapet, men sandsynligvis ret tæt alligevel.

 

[Cancerman_777]

Det bliver tilstrækkeligt tæt, ja. Helt korrekt.

Det værste, der kan ske, er at en del fugtig indendørs luft når konstruktionen og kondenserer i væggen og forårsager fugtskader på nærliggende reglar og andet organisk materiale. Plasta du, så mindsker du selvfølgelig luftstrømmen ud i konstruktionen, og således også mængden af fugt. Intet "almindeligt" hus er hermetisk tillukket, så en vis mængde fugtig luft når altid konstruktionen. Min tilgang er at gøre så godt jeg kan med rimelige midler for at mindske fugten, der når konstruktionen.

 

[guggen]

Jeg som arbejder med bygningsfysik vil påpege, at en sådan her diskussion kan give indtryk af, at vidensniveauet inden for området stadig er usikkert. Jeg vil hævde, at det er det slet ikke, og de, der har som job at foreskrive og tage ansvar for fx vægkonstruktioner, slet ikke er så uenige, som det lyder her.

Dampspærrer tør man sjældent springe over, i uklare tilfælde kan man regne på damptransport og dugpunkt for at se, om der bliver kondens i væggen (det er det, vi taler om, i dampform er fugten ikke problemet. Det er, når den kondenserer til vand). Men kondensberegning behøver man kun at lave i visse tilfælde, som i konstruktioner uden dampspærre eller hvor dampspærren sidder langt inde i væggen.

Hygroskopiske isoleringsmaterialer er et begreb, man næsten kun støder på i salgsmaterialet, sjældent i faglitteraturen. Jeg ville ikke bruge det som en løsning på et problem, men det kan eventuelt øge marginalerne i en risikokonstruktion.

At huset skal ånde, den sætning finder du heller ikke i faglitteraturen. Derimod skal der være en luftspalte yderst. Princippet er, at dampen stoppes indefra, og den fugt, som alligevel kommer igennem, ventileres bort i luftspalten. Så at en dampspærre et sted skulle øge risiciene et andet sted, lyder langsøgt.

Endelig, husets alder rår ikke over fysikkens love. En gammel konstruktion kan have klaret sig, fordi den var dårligt isoleret og utæt, men efterisolerer man, så flyttes dugpunktet længere ind i væggen, og problemer kan opstå, hvis damp får vandre fra indersiden. Er der antikvariske interesser, må/man måske alligevel ikke isolere/bygge om. En gammel konstruktion, som er problemfri, vil på samme måde fortsat være problemfri under uændrede forudsætninger. Det koster mere at opvarme, men omkostningen er måske underordnet andre interesser.

Forskellige byggeteknikker før og nu, man må beslutte sig for ny eller gammel standard og følge den vej.

Godt skrevet, men nu var problemet vel, at der ikke var nogen luftspalte på ydersiden, men i dette tilfælde tæt, som det ofte er i ældre konstruktioner, hvor der tidligere ikke var isolering. I et normalt tilfælde med luftspalte, eller hvor det ikke er tæt på ydersiden, er spærren indlysende (i disse tilfælde er jeg enig i småfolk og trolde). Men mener du, at man bør have det helt tæt på begge sider?

 

[Raka]

Det bliver tæt nok, ja. Helt korrekt.

Det værste der kan ske er, at noget fugtig indendørsluft når konstruktionen og kondenserer i væggen og forårsager fugtskader på nærliggende reglar og andet organisk materiale. Plast du, så mindsker du selvfølgelig luftgennemstrømningen ud i konstruktionen, og således også mængden af fugt. Intet "almindeligt" hus er hermetisk tillukket, så en vis mængde fugtig luft når altid konstruktionen. Min tilgang er at gøre så godt jeg kan med rimelige midler for at mindske fugten, der når konstruktionen.

Jeg nåede at lime fast passbitene inden jeg læste dit svar (har endnu ikke spartlet). Hvilket nu i bagklogskabens lys føles dumt. Spørgsmålet er, om jeg skal rive det ned, som jeg har limet og sætte plast. Hullerne sidder i den del af huset, der er længst væk fra både køkken og badeværelse, så det føles som om, der ikke kommer fugt derhen.

 

[Cancerman_777]

Nåede at lime fast passbitarne inden jeg læste dit svar (har endnu ikke spartlet). Hvilket nu i bagklogskabens lys føles dumt. Spørgsmålet er, om jeg skal rive det, jeg har limet, ned og sætte plast. Hullerne sidder i den del af huset, der er længst væk fra både køkken og bad, så det føles jo, som om der ikke vil komme nogen fugt dertil.

Jeg havde gjort det, men det er ikke mit hus

 

[Cancerman_777]

Hann lime fast passbitarna inden jeg læste dit svar (har endnu ikke spartlet). Hvilket nu i efterhånd känns dumt. Spørgsmålet er om jeg skal rive ned det jeg har limet og sætte plast. Hullerne sidder i den del af huset som er længst væk fra både køkken og badeværelse så føles det jo som om, der ikke kommer nogen fugt derhen.

Det man også kan gøre er at skære en større plade gips ud fra væggen, bekvemt sætte plasten som da godt og vel dækker hullerne i plasten og sætte gips på igen.

 

[Raka]

Jeg havde gjort det, men det er ikke mit hus

Skal teste at fjerne stykkerne i morgen, går det let, så plastrer jeg. Limer med tec7, så sidder det nok ret godt. Ellers bliver det et projekt senere at skifte gips.

 

[Mikael_L]

Fikserede at lime passet bitarna, inden jeg læste dit svar (har endnu ikke spartlet). Hvilket nu i eftertid føles dumt. Spørgsmålet er, om jeg skal rive det ned, jeg har limet, og sætte plastik. Hullerne sidder i den del af huset, der er længst væk fra både køkken og badeværelse, så det føles som om, der ikke kommer nogen fugt derhen.

Skal jeg være ærlig, så tror jeg ikke, at det der hul i diffusionsspærren egentlig vil gøre nogen skade, så længe det ikke er i et dampbad.
Fungerer huset ellers korrekt, dvs har en ventilation, der får gammel og fugtig luft ud i en normalt god omfang og holder en smule undertryk i huset, så er der ingen risiko for, at det bliver en katastrofe. Egentlig er den største risiko i så fald, at det i stedet bliver træk der med udeluft, der kommer ind, kold sådan om vinteren.

At jeg ikke tror, at det bliver nogle problemer, betyder ikke, at jeg helt ignorere at forsøge at reparere det lidt, hvis problemet var mit. Men jeg ville sætte arbejdsindsatsen i proportion til, hvor vigtigt jeg tror, det er. Og ikke sove dårligt om natten.