Totalrenovering - Skal dampspærre sættes op eller ej??

[Chentin]

Jeg er i planlægningsfasen af en omfattende renovering af et hus med aner fra tidligt 1800-tal (måske endda 1700-tallet).

Huset er 22x7,5 meter, med kælder (langs gående suteræn, hvor den ene kortside er helt synlig - med udgang til haven - og den anden (venstre side) er helt under jorden).

Planer indtil videre:
- Dræne kælderen (Da det presser ekstremt meget fugt fra venstre side)
- Rive hele overetagen og udskifte taget, samt indsætte en kviste.
- Udskifte al panel på hele huset.
- Renovere alle vinduer og indsætte energiglas
- Installere et FTX-system.

Jeg har haft en konstruktør/inspektør hjemme som allerede har besvaret tusind spørgsmål, men én ting som jeg ikke rigtig kan blive klog på er:
Skal jeg indsætte dampspærre i overetagen, når jeg ombygger/tilføjelses-isolerer alt?

Hvorfor/hvorfor ikke?

Huset er i dag opvarmet med jordvarme (radiatorer i alle rum undtagen køkkenet og det ene badeværelse, som har vandbåren gulvvarme).
Vi fyrer også en hel del i kaminen i stuen.

 

[ricebridge]

Mine kæpheste vrinsker enstemmigt: Nej.
Et gammelt hus er bygget til at "ånde". Det er meningen, at det skal lukke luft ind og ventilere ud gennem bevidste utætheder. Begynder du at sætte dampspærre et sted, får du øget fugtbelastning et andet sted. I værste fald skader.
I stedet bør du bruge naturmaterialer, der kan tåle en vis mængde fugt. Hørisolering eller cellulose er eksempler på sådanne.

 

[Robert-san01]

Tjekket om der er nogen mærkning på huset eller området?

 

[justusandersson]

Jeg er enig med ricebridge. Brug hygroskopiske naturlige isoleringsmaterialer, så behøver du ingen plastfolie. Du kan bruge papir med en begrænset damptæthed, f.eks. AC 150, på indersiden af isoleringen.

 

[Chentin]

Cellulose - Check!
En hurtig googling viste, at den både findes som plade og løst (til at sprøjte).
Jeg kan godt lide plader, men... hvad ville I anbefale?

Ligger prisen på cellulose omtrent som mineraluld?
Kan være godt at vide til kommende grov-budget.

 

[ricebridge]

Cellulose - Tjek!
En hurtig googling viste, at den både findes som plade og løs (til at sprøjte).
Jeg kan godt lide plader, men... hvad vil I anbefale?

Ligger prisen på cellulose omtrent på linje med mineraluld?
Kan være godt at vide for en kommende grov-budget.

Det afhænger helt af, hvordan det ser ud. Skal du bruge løsblæs, så lad et firma gøre det, og få et tilbud i god tid.

 

[Chentin]

Hvad sætter man i stedet for plast mellem isoleringen og glespanelen, hvis man har til hensigt at sprøjte løsull?

Ved udskiftning af yderpanelet: Hvad tror I om at sætte vindväv indenfor spånlegeten? Det kan vel aldrig være forkert, uanset hvad der er indenfor?

 

[justusandersson]

Isolering bør altid omgives af lufttætte lag. Det på indersiden bør være mere damptæt end det på ydersiden. Vindduk, som er lufttæt men diffusionsåben, er meget velegnet på ydersiden. På indersiden kan du bruge asfaltpap type AC 150 eller noget lignende materiale.

 

[eddiw]

Jeg er enig med ricebridge. Brug hygroskopiske naturlige isoleringsmaterialer, så behøver du ingen plastfolie. Du kan bruge pap med en begrænset damptæthed, f.eks. AC 150, på indersiden af isoleringen.

Gælder det her også for mig? Bør jeg bruge byggfolie eller noget lignende, eller bør jeg lade være? Se min tråd: https://www.byggahus.se/forum/threads/atgaerder-vid-borttag-av-kattvind.336233/#post-3215824

 

[justusandersson]

Det er valget af isoleringsmateriale, der bestemmer, hvor tæt en dampspærre du har brug for. Materialer, der mangler hygroskopiske egenskaber som f.eks. mineraluld kræver en tæt dampspærre af plastfolietypen. Hygroskopiske isoleringsmaterialer som savsmuld, høvlspån, cellulosefibre, hør osv. klarer sig med betydeligt mindre damptætte lag. Det er dog en gammel regel, at det indre lag skal være mere damptæt end det ydre. Man kan heller ikke se bort fra byggeåret. Ældre huse er betydeligt mere utætte end nyere.

 

[eddiw]

Det er valget af isoleringsmateriale, der bestemmer, hvor tæt en dampspærre du har brug for. Materialer, der mangler hygroskopiske egenskaber som f.eks. mineraluld, kræver en tæt dampspærre af plastfolietypen. Hygroskopiske isoleringsmaterialer som savsmuld, høvlspån, cellulosefibre, hør osv. klarer sig med betydeligt mindre damptætte lag. Det er dog en gammel regel, at det indre lag skal være mere damptæt end det ydre. Man kan heller ikke se bort fra byggeåret. Ældre huse er betydeligt mere utætte end yngre.

Jeg har jo ingen isolering i taget mere end en eller anden form for stråhalm, hvad jeg har forstået, sammen med et eller andet tæppe ud mod underbrædderne, hvad jeg har set. Hus fra 40'erne, pudset facade, med ekstra isolering udenpå samt lodelt stående panel yderst. Så jeg har vel i princippet to facader (ikke jeg som gjort det). Ekstra isoleringen er almindelig isolering af typen stenuld eller glasuld tror jeg. Men ikke i skråtaget, der er intet gjort. Loftet er høvlspån og taget er et paralleltag med, som sagt, en form for halmstrå eller noget. Halvdelen af taget har denne halm, og det der vender mod loftet har kun underbrædder.

 

[Daniel 109]

Jeg er ikke enig med dem, der kategorisk siger nej. Det afhænger af, hvordan man bygger. Jeg har lagt taget om på mit gamle hus. Det eksisterende undertag var sandsynligvis fra 1850-tallet. Nu har jeg fugtspærre og udvendig isolering.

 

[justusandersson]

Skal du (=eddiw) ikke skifte isolering i skråtaget er der ingen grund til at sætte en dampspærre på. Ydertaget mangler med sikkerhed luftspalte bag ved råsponten, hvilket er en forudsætning for brugen af dampspærre.

 

[Daniel 109]

Hvordan tænkte du nu? Er der mangelfuld ventilation, er det endnu vigtigere, at indendørsfugten ikke kommer ud i konstruktionen

 

[justusandersson]

Man bør ikke lukke organisk materiale inde mellem to diffusionstætte lag (dampspærre og underlagspap). Alle 1,5 og 2,5 plans huse bygget før ca. 1950 har skråtag med savsmuldsisolering eller noget lignende, uden luftspalte. Det er ingen ideel konstruktion, men at forsyne den med dampspærre på undersiden gør den katastrofal.