Totalrenovering - Skal dampspærre sættes op eller ej??

[ricebridge]

Jeg er totalt nertaggad og har været det hele dagen og aftenen.

Inden jeg besvarer din udtalelse, så vil jeg have svar fra dig på HVORFOR fugtig indendørsluft skulle være "godt" for konstruktionen. Hvad er dine faktiske (ikke følelsesmæssige) argumenter?

Jeg har allerede redegjort for mine argumenter, som er meget saglige. Jeg ved ikke hvor du får det fra, at det skulle være følelsesmæssige argumenter, at man bør bygge på samme måde som huset oprindeligt blev bygget? Det er netop fysikkens love, jeg bygger dette på. At plastre i efterhånden så det bliver tæt er svært og risikerer øget fugtbelastning, hvor fugten smutter forbi. Altså vælger man hellere hygroskopisk isoleringsmateriale med dampbremse, der hjælper med at ventilere fugten ud. Hvordan får du det til at fugten skulle samle sig i væggene af det?

Endnu engang, på hvilken måde er fugtbelastningen øget udover at vi bader mere?

Beklager hvis jeg gjorde dig opbragt med at konstatere, at vi måske må acceptere lidt varmespild i gamle huse. Men jeg taler af egen erfaring. Selvfølgelig skal vi forsøge at minimere spildet. Men man kan heller ikke forvente, at et gammelt hus skal fungere som et nyt.

Dette er betydningen i den mere generelle formulering om at renovere i overensstemmelse med den gamle stil. Havde jeg troet, at det udtryk ville blive opfattet som et følelsesargument, hvilket det ikke er, havde jeg formuleret mig anderledes. Så dum er jeg ikke, at jeg tror man kan ønske naturlover væk.

 

[Daniel 109]

Nej, jeg tror ikke det var betydningen af, hvad justus skrev.
Jeg synes, han skriver, at man ikke skal have to tætte lag, der omgiver en konstruktionsdel (i dette tilfælde indkapsle isolering og det omgivende træ på loftet mellem diffusionstæt plast og diffusionstæt tagpap).

Og der er jeg enig, det tror jeg også, du er.

Du kan ikke tørre materiale mod et fugtigt rum.

 

[Mikael_L]

Det som klør voldsomt i min skal, når jeg læser sådanne tråde, er, at der altid plejer at komme nogen ind og skrive, at bare man vælger cellulosebaseret isolering, så bliver alt fryd og gammen.
Som om den slags isolering er magisk på en eller anden måde.

Men sandheden er, at der ikke er nogen magi.
Det eneste der sker, er, at man tilfører isolering med lidt mere fugtbufferkapacitet, dvs. isoleringen (hvis den er helt tør) kan suge et par gram vand eller vanddamp uden, at den relative fugtighed kommer op på det niveau, hvor skimmel begynder at vokse.
Men for at dette skal fungere gennem årene, skal denne fugt derefter tørre ud, dvs. i praksis skal huset sandsynligvis have en årscyklus, hvor fugtindholdet stiger i en periode og i en anden periode falder.
Og det fungerer kun, så længe udtørringen er stærkere end opfugtningen, samt at der findes materialer, der kan suge al den fugt til sig, som vi har sluppet ind i bygningsdelen.
Ældre huse fungerer i princippet altid ifølge dette princip og fungerer/fungerede ofte meget godt.

Men alt, der ændrer ligevægten, kan være farligt. Og nogle huse ligger tæt på grænsen for, hvad de kan klare.
De gamle huse havde dårlig isolering, dvs. varmen nåede langt ud i tag- og vægkonstruktionen og drev fugten effektivt ud. I gamle huse blev der fyret året rundt, da brændeovnen altid blev brugt til madlavning, i lidt nyere så kørte oliefyret næsten altid, til opvarmning og varmt vand.
Der var en varmekilde i husene samt gav et træk i skorstenen året rundt.
Vi har nok også øget vores fugtbelastning nu om dage. Vi ånder ca. 1 kg vanddamp ud pr. person pr. dag, det er det samme. Men der bliver badet mere og kogt mere pasta osv. Tøj hænges mere indendørs end før, eller køres i tørretumbler.

Nutidens huse med nutidens energikrav er nok ikke mulige at bygge uden at forhindre fugt i at trænge ind i konstruktionen, og ekofiber ændrer ikke dette.

Hvis man har et gammelt hus, som altid har fungeret, så kan man naturligvis vælge ikke at ændre på det vindende koncept.
Man fjerner hverken, tilføjer eller udskifter isolering. Og hvis man udskifter spån/høvlspånisolering erstatter man det naturligvis med cellulose, ikke mineraluld.
Og så begynder man ikke at gå mere i bad end tidligere generationers beboere...

På denne måde bevarer man et vindende koncept, hvor den eneste pris er opvarmningsomkostningerne.

Men vil man modernisere tingene... , så begynder det vanskelige. Celluloseisolering kan være redningen, men er absolut ingen garanti.

 

[Mikael_L]

Du kan ikke tørre materiale mod et fugtigt rum.

Det er måske ikke 100% af tiden, året rundt, højere damptryk i boligen end på loftet.
Så i nogen årstid vil det nok kunne tørre ud, afgive fugten mod boligarealet.

Nej, jeg synes ikke om dette, men det har dog fungeret rimeligt i nogle ældre huse.

Jeg synes det er i det mindste bedre end to tætte lag, da det næsten giver garanti på problemer.

 

[Daniel 109]

Så kan det jo nævnes, at fugtproblemer ikke var usædvanlige førhen heller. Men problemhusene findes ikke længere.

 

[guggen]

Det som klør slemt i min skalle når jeg læser sådanne tråde er, at der altid kommer en og skriver, at bare man vælger cellulosebaseret isolering, så bliver alt fryd og gammen. Som om sådan isolering er magisk på en eller anden måde.

Men sandheden er, at der findes ingen magi.
Det eneste der sker er, at man tilfører isolering med lidt mere fugtbuffringsevne, dvs isoleringen (hvis den er helt tør) kan suge nogle gram vand eller vanddamp uden at den relative fugtighed når op til det niveau, hvor skimmel begynder at vokse.
Men for at dette skal fungere over årene skal denne fugt så tørre ud, dvs i praksis bør huset sandsynligvis have en årsrytme, hvor fugtigheden i en periode stiger og i en anden periode falder.
Og det fungerer kun, så længe udtørringen er stærkere end opfugtningen, samt at der findes materiale, der kan suge al den fugt op, som vi har ladet trænge ind i bygningsdelen.
Ældre huse fungerer i princippet altid efter denne princip, og fungerer/fungerede ofte meget godt.

Men alt, der ændrer balancen, kan være farligt. Og nogle huse ligger tæt på grænsen for, hvad de kan klare.
De gamle huse havde dårligt med isolation, dvs varme kom langt ud i taget og vægkonstruktionen og drev fugt ud effektivt, i gamle huse blev der fyret året rundt, da komfuret altid blev brugt til madlavning, i lidt nyere huse kørte oliefyret næsten altid, til opvarmning og varmtvand.
Der var en varmekilde i husene samt gav et træk i skorstenen året rundt.
Vi har nok øget vores fugtbelastning nutildags. Vi ånder ud ca. 1kg vanddamp per person og dag, det er det samme. Men der tages flere brusebade og mere pastakogning osv. Tøj hænges mere indendørs end før, eller køres i tørretumbler.

Moderne huse med nutidens energikrav er nok ikke mulige at bygge uden maksimalt at forhindre fugt i at trænge ind i konstruktionen, og økofiber ændrer ikke dette.


Hvis man har et gammelt hus, som har fungeret i alle tider, kan man naturligvis vælge ikke at ændre på det vindende koncept.
Man fjerner ikke, tilføjer eller udskifter isolering. Og hvis man udskifter savsmuld/savsmuldisolering erstatter man det naturligvis med cellulose, ikke mineraluld.
Og man begynder ikke at tage flere brusebade end tidligere generationers beboere.

På den måde bevarer man et vindende koncept, hvor den eneste pris er opvarmningsomkostningen.


Men vil man modernisere tingene..., begynder det klurige. Celluloseisolering kan være redningen, men er absolut ingen garanti.

Jeg synes nok problemet er lige så stort med den håndfuld individer, der altid uden argumenter, skal påvise, at man ikke kan bevare en ældre konstruktion, men må renovere huset i stykker og gøre det 100% tæt.

Systemet med ventilation udefra (luftspalte eller bag panel), mineraluld og en helt tæt inderside fungerer beviseligt meget godt på nybyggede huse eller hvor man renoverer så kraftigt, at man ændrer konstruktionen.
På samme måde fungerer hygroskopiske løsninger beviseligt fortrinligt. Denne kræver også en lufttæt inderside for god funktion.
Det er trods alt sådan, at med øget tæthed og isolering kommer ofte behovet for ændret ventilation.

Efter at have isoleret med samtlige metoder i ældre, til tider virkelig gamle huse, har problemerne altid været i grunden eller overetagerne pga. reduceret tilskud af ude-luft. Det har (bortset fra grunden) været afhjulpet med forbedret/ændret ventilation, uanset om der har været isoleret med mineraluld eller træfiber. Hvad man altid vender tilbage til er betydningen af lufttætheden og at dette gælder for begge metoder.

Der findes ingen sølvkugle, uden man må ved indgreb i alle gamle huse, da de altid er unikke, anvende et mål af ingeniørkunst.
Min pointe var og er, at det aldrig er sort eller hvidt.

Justus' løsning for TS i dette tilfælde virker korrekt. Jeg har selv gennemført sådant projekt mere end en gang med meget godt resultat.

 

[ricebridge]

@Mikael_L Du har ret i meget af det, du siger i indlæg #33. Jeg er enig i, at der ikke findes nogen magisk løsning – på begge sider. Vi bør være ydmyge over for det faktum, at selv dagens byggeregler ikke rummer den absolutte sandhed: fugtbelastningens påvirkning begyndte man ikke at forstå før i 1990'erne, fx.

Men jeg er ikke enig i alt. Jeg er ikke enig med dig om fugtbelastningen. Vi koger nok mere pasta i dag — men mindre kartofler. Långkok af fx rotmos eller flæsk forekommer heller ikke på samme måde. Samtidig bruger vi emhætterne, når vi laver mad — selvom vi bare koger pasta (det gør i hvert fald jeg).
Samtidig har vi færre beboere per familie og kvadratmeter = mindre udåndingsluft pr. kvadratmeter. At vi gerne har det varmere indendørs i dag hjælper snarere med at tørre ud, ikke øge fugten.

Tøj som lufttørres siges — ifølge oplysninger som jeg ikke har kunnet dobbelttjekke, det indrømmes — at være den største enkeltårsag til fugtskader i kældre. Ret mig som sagt hvis jeg tager fejl, men selv den fugtighed skal jo tage en vej et eller andet sted hen. Men at hænge tøj på snor indendørs gjorde man jo før, inden der fandtes tørretumblere.
At hænge tøj udendørs solrige sommerdage gør vi stadig i dag — i hvert fald vi og mange ligesom os — fordi det bliver frisk og er miljøvenligt.

Tørretumblerens fugt går jo også lige ud, så fugten fra vaskerummet er formentlig hverken øget eller mindsket.

 

[guggen]

Er i gang med et skråtag uden luftspalte, oprindeligt fyldt med tørv. Ombygget delvist med mineraluld uden plast. Nu har jeg erstattet mineralulden med isolina, tørv forblev omkring det jeg kunne nå. Satte isolinas pap på indersiden. [link]

Føles dette som en rimelig løsning? Eller er uden pap bedre???

Jeg konverterede et koldt loft med massivt skimmelangreb og RF på 90% (isoleret med mineraluld i bjælkelag uden nogen spærr...) For nogle år siden til varm loft. Huset er et bindingsværkshus fra tidligt 1700-tallet.
Jeg sanerede, isolerede med rimelig mængde isolina og lufttætnede med isolinas pap. Jeg fik RF ned til gennemsnitligt omkring 50 og har ikke haft nogen problemer. Så det fungerede fremragende. Jeg brugte isolina, fordi jeg var nysgerrig, og efter mine erfaringer i dag ville jeg definitivt have valgt træfiberskive. Dels synes jeg, at linet lugter lidt, og træfiberskive er lettere at arbejde med. Kan heller ikke se, hvad lin skulle have for nogen fordele i forhold til træfiber.

 

[JohanLun]

Jeg konverterede en kold loft med massiv skimmelsvamp og RF på 90% (isoleret med mineraluld i bjælkelag uden nogen spærring...) For nogen år siden til varm loft. Huset er et bindingsværkshus fra tidligt 1700.
Jeg sanerede, isolerede med rimelig mængde isolina og lufttætnede med isolinas pap. Jeg fik ned RF til gennemsnit omkring 50 og har ikke haft nogen problemer. Så det fungerede ypperligt. Jeg brugte isolina, fordi jeg var nysgerrig, efter mine erfaringer i dag havde jeg definitivt valgt træfiberplade. Dels synes jeg, at linet lugter noget, og træfiberplade er lettere at arbejde med. Kan heller ikke se, hvad hør skulle have for nogle fordele mod træfiber.

Tak. Så føles det som en rimelig løsning. Jeg synes, at pappen burde fungere som dampbremse. Risikoen er vel tagpap meget tættere...
I mit tilfælde valgte jeg isolina, fordi det var det, der var til at købe inden for en rimelig afstand.

 

[Cancerman_777]

Jag har redan redegjort for mine argumenter, som er yderst saglige. Jeg ved ikke, hvor du får det fra, at det skulle være følelsesmæssige argumenter, at man bør bygge på en lignende måde som huset engang blev bygget? Det er netop fysikkens love, jeg bygger dette på. At plastre efterfølgende så det bliver tæt er svært og risikerer øget fugtbelastning, hvor fugten smutter forbi. Altså vælger man hellere hygroskopisk isoleringsmateriale med dampbremse, der hjælper med at ventilere fugten ud. Hvordan får du det til, at fugten skulle samle sig i væggene af det?

Igen, på hvilken måde er fugtbelastningen øget bortset fra, at vi bader mere?

Beklager, hvis jeg gjorde dig oprevet ved at konstatere, at vi måske må acceptere lidt varmetab i gamle huse. Men jeg taler af egen erfaring. Selvfølgelig skal vi forsøge at minimere spildet. Men man kan heller ikke forvente, at et gammelt hus skal fungere som et nyt.

Dette er betydningen af den mere generelle formulering om at renovere i takt med den gamle stil. Havde jeg troet, at det udtryk ville blive opfattet som et følelsesargument, hvilket det ikke er, havde jeg formuleret mig anderledes. Rigtigt så dum er jeg ikke, at jeg tror, man kan ønske sig væk fra naturens love.

Jeg har aldrig hævdet, at fugten samler sig i konstruktionen. Problemet med at fortsætte med at have konstruktionen som den var fra begyndelsen er jo netop, at da MÅ du drive huset som man drev huse dengang for at de konstruktionsløsninger skal fungere som det var tænkt. Det er godt nok svært at få det hermetisk lukket, men du aflaster stadigvæk konstruktionen enormt hvad angår fugthåndtering. Ja, der hvor det lækker, bliver der et højere fugtindslip per kvm end hvis hele huset var utæt, men præcis som du siger så er de her huse konstruerede for at håndtere det. Det er ikke sådan, at der fosser gennem rindende vand, hvor plast mangler.

Du gjorde mig ikke spor oprevet. Ikke det mindste. Derimod modsiger jeg dine teorier, da jeg selv har to gamle huse, der præsterer mindst lige så godt som et nybygget. Jeg taler ud fra mine erfaringer og 10 år af dem.

Det hævder jeg heller ikke, og det gælder også for træ; at udsætte træ for fugt er alt andet end godt = har du mulighed for at mindske fugtbelastning, så GØR DET. Især hvis du planlægger ikke at fyre for kragerne, ikke at bade hver dag, eller på anden måde køre dit hus som en moderne person.

Hvad angår mit løfte; vi var selvfølgelig mere trangt boede før, og absolut afgiver hver person fugt, hvilket øger fugtbelastning per kvm hvis man bor trangere. At sammenligne det med, hvad en brusebad genererer i vanddamp eller med når husene var snefri 50 cm ud fra væggene på grund af spildvarme er jo toss. Selvfølgelig emiteres mere personfugt fra en familie på 7 personer end en på 4 personer, men det er kun en mikroskopisk del i forhold til hvad et moderne liv og den moderne opvarmningsfilosofi har ændret forudsætningerne.

 

[guggen]

Det er usandsynligt, at vi genererer mere fugt i dag end før. Huse bruges næppe i bymiljøer, før lavede man hele dagens mad og var flere personer hjemme hele tiden.
Eller har du nogen form for opgave for den påstand?
Derefter er spørgsmålet bruser/badekar selvfølgelig afgørende, men det gælder uanset, hvornår huset er bygget. Har man bruser, behøver man normalt en anden tætningsmembran i badeværelset.

 

[Cancerman_777]

Det er usandsynligt, at vi genererer mere fugt i dag end før. Huse bruges knapt udenfor bymiljøer, før lavede man hele dagens mad og der var en antal personer hjemme hele tiden.
Eller har du en form for oplysning for den påstand?
Derefter er spørgsmålet bruser/badekar selvfølgelig afgørende, men det gælder uanset, hvornår huset er bygget. Har man bruser, har man normalt brug for en anden tætskit i badeværelset.

Hva? Bruges knapt udenfor bymiljøer? Hvad skulle husets placering have med indendørs genereret fugt at gøre?
Så du mener, at man før, når befolkningen i Sverige var fattigere, lavede tre måltider om dagen? Det gjorde man ikke. Jeg kan sige, at et af mine huse (fra 40'erne) oprindeligt havde udetoilet i samme hus som garagen/gårdhuset, og badeværelse var ikke med, da det blev bygget.

Ja, det har man absolut brug for, og ventilator, og alligevel finder fugt fra netop bruseren ud i resten af huset. Nu er badeværelser jo netop utroligt fugtige miljøer, men de fungerer alligevel godt som retningslinje; hvorfor ikke bruge dampbremse også der? Jo, fordi det ikke er godt at have fugt vandrende ud i og gennem konstruktionen, hvis man ikke vil fyre for gråspurvene. Kan man, så bør man gøre det så tæt som muligt.

Og igen; hvis jeg kan vælge at spare en trækonstruktion fra fugt, hvorfor skulle jeg så ikke gøre netop det? Jeg venter stadig på svaret på, hvorfor det skulle være positivt at have fugt vandrende ud til og gennem konstruktionen.

 

[guggen]

Nu slapper vi af lidt
Jeg mente inden for bymiljøer (hvor flest mennesker bor). Men meget rigtigt, mennesker er en af de kilder, der afgiver mest fugt til huset. Har du en ventilator i køkken og badeværelse er det den absolut primære årsag. I dag befinder mennesker sig i lille antal i store huse, det stik modsatte tidligere. 7-8 personer i en parstuga. Og mange hjemme hele dagene arbejdende.
Man behøver ikke være ingeniør for at regne ud, hvilket scenario belaster huset med mest fugt.

Så forstår jeg ikke, hvorfor dette er så vigtigt i din afstandtagen mod dampspærre i visse konstruktioner. Både klassisk mineral/plast og træ/spærre isolerer lige godt. Det er lufttætheden, der er det centrale.

 

[Cancerman_777]

Nu roer vi os lidt
Jeg mente inden for bymiljøer (hvor flest mennesker bor). Men meget rigtigt, menneskene er en af de kilder, der afgiver mest fugt til huset. Har du en ventilator i køkken og badeværelse, er det det absolutte hovedårsag. I dag opholder mennesker sig i lille antal i store huse, den direkte modsætning før. 7-8 personer i en stue. Og mange hjemme hele dagen arbejdende.
Man behøver ikke være ingeniør for at regne ud hvilket scenario der belaster huset med mest fugt.

Så forstår jeg ikke hvorfor dette er så vigtigt i din afstandstagen fra dampspær i visse konstruktioner. Både klassisk mineral/plast og træ/spær isolerer lige godt. Det er lufttætheden, der er det centrale.

Ro dig selv ned siden du nævner det, så må du føle dig oppe at køre.

Helt ærligt er dit indlæg halvt ulæseligt; hovedårsagen til hvad? Mange hjemme? Mig bekendt, baseret på mine forældres opvækst i 40'erne, så var konen hjemme, men ofte ikke i huset, da hun havde til opgave at varetage alt praktisk arbejde og hvad der behøvedes til det. Børnene var ude og legede. Vi kan jo kontrare med hvor meget mere tid vi tilbringer foran tv, computer og videospil i dag. Så nej, dine/jeres antagelser er forkerte. Desuden arbejder mange, mange flere hjemmefra i dag i forhold til før.
Nej, man behøver ikke være ingeniør for at se hvor fejlagtige de præmisser du opstiller er. Det er bare at se lidt på dokumentarer om mellemkrigstiden, så indser man at det, der hævdes, er forkert.

Isoleringskapaciteten er ikke noget jeg modsætter mig eller har meninger om. Det jeg ikke bryder mig om er at trække fugt ind i og igennem fuktsensitive materialer når der ikke er argumenter for hvorfor det skulle være til gavn. Hvorfor er du så modstridig mod en damptæt konstruktion i et gammelt hus, som med stor sandsynlighed vil blive drevet på en moderne måde? Hvorfor mener du det er forkert/farligt/dårligt at forhindre fugt i at vandre ud i og igennem konstruktionen? Fordelen ved et tæt lag er jo at du kan drive huset præcis som du vil; overtryk eller undertryk...dit valg da det er ligegyldigt for konstruktionens sundhed. Hvad er forkert med det?
Hvad angår nye løsninger kan vi jo se på enkeltsidede isolerede huse, som blev lovprist af mange "kloge", men som i dag afvises totalt. Det var en ny teknik, som du mente, man burde prøve, og det blev jo ikke så godt. Eller hvad? Så hvis der findes argumenter for at fugt i og igennem konstruktionen er til gavn, så er jeg åbensindet for at ændre min holdning, men de argumenter mangler.

 

[guggen]

Tag det roligt, da du nævner det på den måde, må du føle dig oprørt.

Ærligt talt er dit indlæg halvlæseligt; først og fremmest, årsagen til hvad? Mange hjemme? Mig bekendt, baseret på mine forældres opvækst i 40'erne, var konen hjemme, men ofte ikke i huset, da hun havde til opgave at styre alt arbejdet og det, der hørte dertil. Børnene legede udenfor. Vi kan jo opveje det med, hvor meget mere tid vi bruger foran tv, computer og videospil i dag. Så nej, dine/jeres antagelser er forkerte. Desuden arbejder mange, mange flere hjemmefra i dag sammenlignet med tidligere.
Nej, man behøver ikke være ingeniør for at se, hvor fejlagtige de forudsætninger, du opstiller, er. Det er bare at se lidt på dokumentarer om mellemkrigstiden for at indse, at det, der hævdes, er forkert.

Isoleringsformåen er ikke noget, jeg modsætter mig eller har meninger om. Det, jeg ikke bryder mig om, er at trække fugt ind i og gennem fugtfølsomme materialer, når der ikke er argumenter for, hvorfor det skulle være til gavn. Hvorfor er du så modstander af en damptæt konstruktion i et gammelt hus, som sandsynligvis vil blive drevet på en moderne måde? Hvor mener du, det er forkert/farligt/dårligt at forhindre fugt i at vandre ud i og gennem konstruktionen? Fordelen ved et tæt lag er jo, at du kan drive huset præcis, som du vil; overtryk eller undertryk... dit valg da det er ligegyldigt for konstruktionens helbred. Hvad er der galt med det?
Hvad angår nye løsninger, kan vi jo se på envejs-isolerede huse, som blev rost af mange "kloge" men som i dag bliver forkastet totalt. Det var en ny teknik, som du synes, man burde prøve, og det blev jo ikke særlig godt. Eller hvad? Så hvis der er argumenter for, at fugt i og gennem konstruktionen er til gavn, er jeg fuldstændig åben for at ændre min holdning, men de argumenter er fraværende.

Ok, vi taler om forskellige ting, i disse sammenhænge er et gammelt hus for mig ikke 50-60'erne men snarere 100+ år. Så hvis du ikke hænger med, kan det nok skyldes det.

Jeg har intet imod at spærrer for fugt, når jeg f.eks. arbejder med mineraluld, det er nødvendigt. På samme måde er en hygroskopisk løsning meget god, selvom det kan blive lidt både og undertiden.

Der er vel ingen, der vil have en masse fugt i væggene, forstår ikke rigtig, hvor du har fået det fra. Dog kan eksempelvis træfiber klare meget mere fugtbelastning end mineraluld med bevaret funktion. Og et gammelt hus er stort set umuligt at få helt tæt, således får man under visse forudsætninger en høj fugtbelastning (medmindre man fuldstændigt renoverer/ændrer huset).

Derudover har man jo det kolde rum, som er en klar fordel, hvis man ønsker at arbejde med det.
Forskellige forudsætninger kræver forskellige metoder, ikke sværere end det.

I TS' tilfælde, med tæt yderside og utilstrækkelig ydre ventilation opfylder en hygroskopisk løsning sit formål.
I et andet tilfælde ikke.