Kan tage min snedkerbod, som er under opførelse! 4 meter høj, ret vindudsat (vestkysten). 8 graders skråt tag.
45x95 ramme med 45x45 liggende udenpå. 10mm skruefast udvendig gips, slåede lægter og stående 120x22 lågepanel.
Indvendigt bliver der liggende 160x26mm fyrretræsgulv på alle vægge.
Er den udvendige gips tilstrækkelig som vindafstivning? Det føles meget stabilt på nuværende tidspunkt (ingen beklædning på indersiden men ellers så godt som færdigt), men den udvendige gips føles lidt tvivlsom over tid med hensyn til fugt?
Alle tanker er ikke gode tanker. Nej men spøg til side så står der faktisk at de ikke skal udsættes langvarigt for mere end 85% luftfugtighed. Her på vestkysten kan det iblandt gå flere uger når vi aldrig kommer under 97% luftfugtighed.
Altså. Det var vel typ i 70'erne, at spånplader begyndte at komme i byggebranchen. Før det brugte man kun råspont eller i visse tilfælde treetex. Argumentet om, at man skal have skråstivere, når man ikke bruger plademateriale, betyder jo, at hvert eneste hus bygget før 1970 burde være blæst omkuld ved første bedste vindstød. Sidst jeg tjekkede, står der rigtig mange huse i Sverige, der er bygget før 1970 og dermed klarer sig fint uden hverken skråstivere eller plademateriale.
I opbygningsfasen er det selvfølgelig klart, at man kan få brug for at sømme en planke på tværs, så alting holder sig lige og pænt, men når alt er på plads, behøves det ikke.
Altså. Det var vel typ på 70'erne at spånplader begyndte at komme i byggebranchen. Før det brugte man kun råspont eller i visse tilfælde treetex. Argumentet at man skal have skråbånd når man ikke bruger plademateriale betyder jo, at hvert eneste hus bygget før 1970 burde have væltet ved den første bedste vindstød. Sidst jeg tjekkede så står der rigtig mange huse i Sverige, som er bygget før 1970 og dermed klarer sig fint uden hverken skråbånd eller plademateriale.
I opbygningsfasen er det jo selvfølgelig, at man kan have brug for at sømme en bræt på tværs, så alting holder sig lige og pænt, men når alt er på plads, er det unødvendigt.
Undskyld men jeg forstår ikke din ræsonnering? Hvis der ikke findes plademateriale, kan man ikke skråstive? Skråstive går jo trods alt fremragende med netop en skråstiver.
Jeg mener bare, at skråstivere ikke er nødvendige. Et hus blir tilstrækkeligt stabilt, når man har brædder på indersiden og panel på ydersiden. Nogen sagde tidligere i tråden, at hvis man ikke har skråstivere, så skal man have plademateriale for at opnå samme effekt. Det var derfor, jeg argumenterede for, at hverken plader eller skråstivere er nødvendige.
Jeg mener bare, at skråbånd ikke er nødvendige. Et hus bliver stabilt nok, når man har råspont på indersiden og panel på ydersiden. Nogen sagde tidligere i tråden, at hvis man ikke har skråbånd, så må man have plademateriale for at opnå samme effekt. Det var derfor, jeg gik i gang med at sige, at hverken plader eller skråbånd er nødvendige.
Jeg er ret sikker på, at du tager fejl. @justusandersson forklarede jo tidligere på en fremragende måde, at det er nødvendigt, og hvorfor det fungerede før med laftede huse.
Så vidt jeg ved, byggede man med stående eller liggende tømmer i stedet for regelstammer, før man anvendte plademateriale. Det var først, da pladematerialerne begyndte at komme, at man gik over til regelstammer.
Regelstammer begyndte at blive brugt almindeligt til parcelhuse omkring 1950 i Sverige. Jeg tror, det var den dengang nyoprettede Bostadsstyrelsen, der styrede byggeriet i den retning gennem formidlingen af fordelagtige statslige lån. Mine forældres hus, som jeg var med til at bygge i 1955 (hvis man kan tælle pantsætning af pilsnerflasker mm med), havde på regelstammens inderside glespanel og gipsplader (16 mm). Inspirationen til regelstammer kom fra USA, hvor man oftest brugte krydsfiner som afstivning. At sætte råsponten på diagonalen, som @prototypen foreslår, går naturligvis lige så godt. I mange huse med plankerammer forekom ofte såkaldt sprækkepanel på diagonalen på plankevæggenes inderside som underlag for rørning og puds.
Jeg har i det mindste set skråbånd i ældre huse, hvor jeg har set stommen. Så jeg tror nok, man gjorde sådan. Desuden har jeg set en gammel lade uden skråbånd. Der satte man sådanne op, inden nogen turde gå op på taget, når det skulle skiftes.
Der findes mange småhuse med regelstomme (spirværk som vi kalder det) fra 30'erne og endda fra 20'erne. Både i Sverige og i Finland. Generelt plejer der enten at være skråbånd af brædder, der er indfældet i plan med ydersiden af spantret (reglerne), eller oftere er hele ydersiden skråbelagt med et lag brædder kant i kant i 45 graders vinkel på ydersiden bag brædselaget. Tanken er, at skråbelægningen dels afstiver stommen og dels holder spånfyldet på plads, så det ikke løber ud, når man skifter brædselaget. Brædselaget (facadepanel på sørlandsk) er jo et offerskikt, som skal udskiftes med jævne mellemrum, og man ønsker jo ikke, at al spånet skal løbe ud af den grund.
Parallelt med dette var der mange, der stadig tømrede på traditionel vis eller byggede med stående tømmer. Endnu da bedstefar byggede nystugan, som blev færdig omkring 1962, tømrede han alle væggene op til væggbåndet på traditionel vis af 5 tommers blokket tømmer med schweizerknude. Udenpå ligner det hvilket som helst almindeligt 60'er småhus, men i vindeltrappen og i kældertrappen kan man se, at bag plader og brædselag findes en ekstremt velfremstillet tømring. Dette var sandsynligvis et af de sidste bolighuse, der blev tømret i Østerbotten... men endnu i begyndelsen af 50'erne var der mange, der tømrede.
Jeg kan tage mit eget hus som eksempel, for der har jeg været inde og rodet i næsten hver eneste millimeter. Det er bygget i 1962, og ydervæggene består af regelværk 45x80 (et noget usædvanligt mål i dag). Reglerne er sat på cc 120 med en liggende regel i overkant på ca. 45x195 (jeg kan ikke huske det præcise mål i hovedet). På indersiden findes 17 mm stående råspont, og på ydersiden findes stående panel. Der er ingen bærende indervægge, og den længste spændvidde for spærerne er 7 meter.
Et andet eksempel er mine forældres hus, som min far byggede i 1966. Det består af regelværk på mere klassiske cc 60 og også lavet af regler på 45x80. På indersiden sidder treetex-plader, og på ydersiden står panel. Alle, der har arbejdet med treetex, kan nok være enige om, at det ikke på nogen måde giver den samme styrke som moderne plademateriale som krydsfiner eller endda spånplader, men selvfølgelig giver de måske en vis diagonal afstivning.
Yderligere et eksempel er min ene brors hus. Det er bygget i midten af 50'erne af et klassisk regelværk (jeg kender ikke dimensionerne). På indersiden sidder råspont, og på ydersiden sidder stående panel.
En enkelt væg er svag uden skråstivere, men når man sætter fire stykker sammen, binder de straks hinanden sammen og bliver vridningsstive. Får man desuden panel og eventuel råspont på, så bliver det stiv som en stav.
Jeg ved, at man kan bygge ret stabile konstruktioner uden skivemateriale eller skråbånd, men det kan aldrig blive 100%-igt. Forskellen vil især kunne mærkes på vindudsatte steder. De vedhæftede diagrammer viser sammenhængen mellem forskellige udførelser af regelvægge og deformation ved forskellige vindstyrker. Af diagrammet fremgår det, at selv en træfiberskive på indersiden har stor effekt. Diagrammet er hentet fra håndbogen "Bygg" Band IV del 6.
Det her med vindlaster og forstivninger er vel enkel fysik?
Trekanter er uendeligt meget vridstivere end rektangler.
Så vil man opnå en vis tilladt deformation ved specifik vindlast, så må man have betydeligt grovere dimensioner uden diagonal forstivning (skråstiver eller plademateriale) end med.
I praksis et rent økonomisk spørgsmål. Eller?
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
Nej men spøg til side så står der faktisk at de ikke skal udsættes langvarigt for mere end 85% luftfugtighed. Her på vestkysten kan det iblandt gå flere uger når vi aldrig kommer under 97% luftfugtighed.Janus82 sagde:
