Væglængde: 3600 mm
Væghøjde: 2500 mm
Panel: Liggende
Vægbeklædning inde: Liggende råspont
Indfældet 45*145 i overkant

Behøver jeg skråstivere?

Mvh

Jonas
 
Nej.
Alt materiale vil tilsammen give den samme stabilitet.
 
Jeg ville helt sikkert have skråstivet på en måde. Forslagsvis med metalbånd spændt op bag panelet på indersiden. Eftersom metalbånd kun giver støtte i en retning (træk), så skal du sætte et kryds.

Det, som @Janus82 skriver, passer bestemt ikke. En sådan konstruktion får slet ikke samme stabilitet som en konstruktion med skråstivere eller plademateriale, det er en stor forskel endda. Dermed ikke sagt, at det ikke kunne fungere alligevel, men skråstivere er bestemt at foretrække.
 
  • Synes
AndreasAndersson87 og 1 anden
  • Laddar…
Bowser
Er det en væg stående helt alene for sig selv så skråstivere absolut (metalbånd som foreslået ovenfor).

Er det fire identiske vægge sammensat til en bygning, med spær, råspont og pap/panner så er skråstivere overkill (men ikke dårlig).
Så det afhænger af helheden ville jeg sige.
 
Bowser Bowser sagde:
Er det en væg, der står helt alene for sig selv, så skråstivere absolut (metalbånd som foreslået ovenfor).

Er det fire identiske vægge samlet til en bygning, med spær, råspån og papir/pandeplader, så er skråstivere overkill (men ikke dårligt).
Så det afhænger af helheden, vil jeg sige.
Det er en komplet bygning, med fire vægge, tag og gulv.
 
Bowser
Under opbygningsfasen er det dog vigtigt midlertidigt at afstive med noget du har liggende.. typisk en panelbræt eller lignende, indtil mindst yderpanelet er på plads.
 
Den aktuelle konstruktion er ikke stabil, men bør helst have en eller anden form for afstivning, diagonaler, bånd eller plader. Behovet for dette bliver større, hvis huset ligger et udsat sted, f.eks. på Öckerö, hvor vindbelastninger er et reelt problem. Gamle huse med plankestativ havde sjældent diagonaler eller plader i væggene, men var stabile alligevel gennem en omfattende skrånagling i sponten med meget grove søm, næppe en mulighed i dette tilfælde.
 
  • Synes
fahlis
  • Laddar…
J justusandersson sagde:
Den aktuelle konstruktion er ikke stabil uden skal helst have nogen form for afstivning, diagonaler, band eller skiver. Behovet for dette bliver større, hvis huset ligger et udsat sted, f.eks. på Öckerö, hvor vindbelastninger er et reelt problem. Gamle huse med planke-stomme havde sjældent diagonaler eller skiver i væggene, men var stabile alligevel gennem en omfattende skråspikning i noten med meget grove søm, næppe en mulighed i dette tilfælde.
Så bliver det skråstivere. Bliver det godt med 28*70 indfældet i regelskelettet? Er det nok at stive fra højrekant, eller behøves det fra to sider? Er det nok at stive over to eller tre fag? Spiller det nogen rolle om jeg stiver på ydersiden eller indersiden?
 
28x70 går bra, hvis du monterer dem på højkant, ellers foreslår jeg 45x70. Med så korte væglængder er det nok at afstive et fag per side. Samle afstivningerne til to hjørner og lad dem få modsatte retninger der.
L Lilak sagde:
Spiller det nogen rolle, om jeg afstiver på ydersiden eller indersiden?
Nej, men det bedste resultat opstår, hvis afstivningerne er indfældet i regelskelet.
 
Bowser
Hmmm der ser man.. kunne give mig tusan på at liggende råspont på indersiden samt panel på ydersiden gav tilstrækkelig stivhed i konstruktionen tilsvarende pladebeklædning.
Er råspont så meget dårligere end for eksempel osb?
 
Bowser Bowser sagde:
Er råspont så meget dårligere end siger OSB?
Ja, hvis du ikke skruer råspontbrædderne sammen, men det er svært med så tynde brædder.
 
Bowser
Nysgerrig opfølgende spørgsmål.. i dette tilfælde var det liggende yderbeklædning.. hvis man i stedet bruger stående panel med lad os sige 28x70 som sømmelægte tværs over regelstammen, bliver det tilstrækkelig stivhed? I øvrigt bliver det vel måske 5 planker i den væghøjde.. men altid noget.
 
For at opnå en vis stivhed mod vindlast skal der anvendes enten plader af en slags eller skråstivere. Det er simpelthen ikke muligt at skabe en stiv konstruktion med træ i 90 graders vinkel mod hinanden.

Derfor er lidt ældre bindingsværkshuse fra før pladernes tid generelt skråbrædede på ydersiden bag bræddebeklædningen (som nogle kalder facadepanel).
Huse af stående tømmer er generelt dymlade for at opnå samme pladevirkning.

Båndjern tror jeg ikke på som stivere. Vi afstivede et skur på den måde engang, og båndjerne slappes i varmt vejr så meget, at de ikke gør den nytte, som de burde.
 
Det er muligt at sætte råsponten på indersiden på skrå, lutende da stræber det meget godt.

Protte
 
prototypen prototypen sagde:
Det går att sätt råsponten på insidan på snedden, lutandes då strävar det väldigt bra.

Protte
Haha! Ja, vildt godt! Men ikke særlig pænt eller let at få på plads!

Jeg tolkede det som at råspont skulle blive overflade på indersiden!?
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.