Jeg ville helt sikkert have skråstivet på en måde. Forslagsvis med metalbånd spændt op bag panelet på indersiden. Eftersom metalbånd kun giver støtte i en retning (træk), så skal du sætte et kryds.
Det, som @Janus82 skriver, passer bestemt ikke. En sådan konstruktion får slet ikke samme stabilitet som en konstruktion med skråstivere eller plademateriale, det er en stor forskel endda. Dermed ikke sagt, at det ikke kunne fungere alligevel, men skråstivere er bestemt at foretrække.
Det, som @Janus82 skriver, passer bestemt ikke. En sådan konstruktion får slet ikke samme stabilitet som en konstruktion med skråstivere eller plademateriale, det er en stor forskel endda. Dermed ikke sagt, at det ikke kunne fungere alligevel, men skråstivere er bestemt at foretrække.
Er det en væg stående helt alene for sig selv så skråstivere absolut (metalbånd som foreslået ovenfor).
Er det fire identiske vægge sammensat til en bygning, med spær, råspont og pap/panner så er skråstivere overkill (men ikke dårlig).
Så det afhænger af helheden ville jeg sige.
Er det fire identiske vægge sammensat til en bygning, med spær, råspont og pap/panner så er skråstivere overkill (men ikke dårlig).
Så det afhænger af helheden ville jeg sige.
Det er en komplet bygning, med fire vægge, tag og gulv.Bowser sagde:
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Den aktuelle konstruktion er ikke stabil, men bør helst have en eller anden form for afstivning, diagonaler, bånd eller plader. Behovet for dette bliver større, hvis huset ligger et udsat sted, f.eks. på Öckerö, hvor vindbelastninger er et reelt problem. Gamle huse med plankestativ havde sjældent diagonaler eller plader i væggene, men var stabile alligevel gennem en omfattende skrånagling i sponten med meget grove søm, næppe en mulighed i dette tilfælde.
Så bliver det skråstivere. Bliver det godt med 28*70 indfældet i regelskelettet? Er det nok at stive fra højrekant, eller behøves det fra to sider? Er det nok at stive over to eller tre fag? Spiller det nogen rolle om jeg stiver på ydersiden eller indersiden?J justusandersson sagde:Den aktuelle konstruktion er ikke stabil uden skal helst have nogen form for afstivning, diagonaler, band eller skiver. Behovet for dette bliver større, hvis huset ligger et udsat sted, f.eks. på Öckerö, hvor vindbelastninger er et reelt problem. Gamle huse med planke-stomme havde sjældent diagonaler eller skiver i væggene, men var stabile alligevel gennem en omfattende skråspikning i noten med meget grove søm, næppe en mulighed i dette tilfælde.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
28x70 går bra, hvis du monterer dem på højkant, ellers foreslår jeg 45x70. Med så korte væglængder er det nok at afstive et fag per side. Samle afstivningerne til to hjørner og lad dem få modsatte retninger der.
Nej, men det bedste resultat opstår, hvis afstivningerne er indfældet i regelskelet.L Lilak sagde:
Hmmm der ser man.. kunne give mig tusan på at liggende råspont på indersiden samt panel på ydersiden gav tilstrækkelig stivhed i konstruktionen tilsvarende pladebeklædning.
Er råspont så meget dårligere end for eksempel osb?
Er råspont så meget dårligere end for eksempel osb?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Nysgerrig opfølgende spørgsmål.. i dette tilfælde var det liggende yderbeklædning.. hvis man i stedet bruger stående panel med lad os sige 28x70 som sømmelægte tværs over regelstammen, bliver det tilstrækkelig stivhed? I øvrigt bliver det vel måske 5 planker i den væghøjde.. men altid noget.
For at opnå en vis stivhed mod vindlast skal der anvendes enten plader af en slags eller skråstivere. Det er simpelthen ikke muligt at skabe en stiv konstruktion med træ i 90 graders vinkel mod hinanden.
Derfor er lidt ældre bindingsværkshuse fra før pladernes tid generelt skråbrædede på ydersiden bag bræddebeklædningen (som nogle kalder facadepanel).
Huse af stående tømmer er generelt dymlade for at opnå samme pladevirkning.
Båndjern tror jeg ikke på som stivere. Vi afstivede et skur på den måde engang, og båndjerne slappes i varmt vejr så meget, at de ikke gør den nytte, som de burde.
Derfor er lidt ældre bindingsværkshuse fra før pladernes tid generelt skråbrædede på ydersiden bag bræddebeklædningen (som nogle kalder facadepanel).
Huse af stående tømmer er generelt dymlade for at opnå samme pladevirkning.
Båndjern tror jeg ikke på som stivere. Vi afstivede et skur på den måde engang, og båndjerne slappes i varmt vejr så meget, at de ikke gør den nytte, som de burde.
Medlem
· Västerbottens län
· 18 051 indlæg
Det er muligt at sætte råsponten på indersiden på skrå, lutende da stræber det meget godt.
Protte
Protte
