Har et gammelt uisoleret udhus, som jeg gerne vil gøre beboeligt.
Væggene består af en slags pudset tegl, som er i helt ok stand.
Jeg tænkte at holde omkring 30 cm "luftspalte" (det ville alligevel kun blive skråtag her) og derefter bygge en trækonstruktion med asfaboard eller vindtæt membran - isolering - aldringsbestandig plast - gips indeni teglskallen.
Har jeg overset noget?
Der er en ret tynd betonplade. Kan jeg bare lægge celleplast og derefter fylde på med mere beton, væggene danner jo en "form".
Skal jeg i så fald fylde op med celleplast og beton også i "30 cm luftspalten" eller skal jeg lave en ny træform og kun støbe langs med indervæggene?
Er der nogen særlig grund til, at du vil støbe et nyt betongulv oven på isoleringen? En enkel løsning er ellers at lægge en ventilerende plastmåtte type platon på den gamle plade, derefter cellplast, og derefter gulvspån svømmende på det.
Ikke rigtig luftspalten vil være mere eller mindre 60cm nogle steder, så jeg skal få celleplasten til at stå præcis der, hvor jeg vil have den uden at have monteret indervæggen ...
For at kunne kommentere idéerne kræves mere information. Hvor stort er huset i plan og i højde? Er det en hel- eller halvstens murstensvæg, som er ydervæg? Hvad menes der med udtrykket "luftspalte 30 cm". 30 cm er jo en skakt! Ønsker du at bygge et hus inde i huset? Principielt går det fint at støbe en ny plade ovenpå den gamle med frigolit imellem og som kantisolering. Men det bliver tykt, 30 cm. Det bedste er at lave en diffusionsåben indvendig væg med cellulose som isolering og uden plastfolie.
Beton er ekstremt kuldeledende, derfor behøves en kantisolering, mindst lige så bred som isoleringen under er tyk. Men du har jo godt med plads. En diffusionsåben væg begrænses af vindtætninger (findes i mange varianter) på inder- og ydersiden. Man må ikke bruge plastfolie. Isoleringsmaterialet skal være naturligt hygroskopisk, dvs ikke sten- eller glasuld. Jeg er lidt i tvivl om murstensvæggen. Selvbærende ydervægge plejer at være helsten (25 cm tykke), dvs visse sten ligger på tværs og binder sammen. Halvstensvægge (12 cm tykke) plejer at forstærkes til en regelvæg indeni. Men huset er måske meget gammelt? U-værdien på mursten er omtrent en tiendedel af mineraluld, så en helstensvæg svarer til ca. 25 mm mineraluld. Men det har andre gode egenskaber.
Skal huset være opvarmet året rundt (ca. 20C) så er det passende med en fugtspærre. Bliver væggen tynd og moderat isoleret (ca. 10 cm glas-/stenuld) så kan evt. fugtspærren erstattes med en dampbremse. Alt afhænger af, hvor meget fugt der tilføres luften, dvs. om der konstant vil opholde sig mange personer (eller dyr) inde og/eller om det bliver et velbenyttet badeværelse, vaskerum eller køkken med madlavning.
Du overdriver ikke kuldebroen.
Du kan mase så meget isolering derind som du kan få plads til.
Det vigtigste er at bryde kuldebroen. Hvis det gøres med 5 cm frigolit, gør det en stor forskel. Større forskel end mellem 5 og 30 cm, tør jeg påstå.
Behovet af fugtspærre afhænger af valget af isoleringsmateriale i væggen. Fugtspærre blev indført i begyndelsen af 60'erne, da man bemærkede, at mineralulden mistede sin isoleringsevne pga. kondenseret fugt. Hvis man bruger cellulosefibre som isoleringsmateriale, skal man ikke have fugtspærre. Ydervæggen er en gammel diffusionsåben murstensvæg. Den bryder sig ikke om at få en ny diffusionstæt væg indenfor! En énstens murstensvæg er et fantastisk varmelager, der vil give solindstrålingen en ønsket tidsforsinkelse. Dagens sol giver varme om natten og omvendt. Standardløsningen, når det kommer til kantisolering af beton, er en 29 cm bred lecasten, som har den halve U-værdi sammenlignet med flamingo eller mineraluld. Jeg synes, løsningen med teglkross burde kunne fungere.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
smågnavere nej tak til dem.
