Kan själv!
· Trelleborg
· 19 612 indlæg
Takker.Microkatten sagde:
Vi forsøger at afgøre, om vi synes det er værd at renovere, eller om vi vil rive ned og bygge nyt.
Og hvis vi vælger at renovere, ønsker vi at efterisolere væggene på en eller anden måde.
Ah ok, det er en stor beslutning at træffe med mange aspekter!
Valget mellem at bygge nyt og renovere er i høj grad et spørgsmål om livsstil, og om man vil renovere ud fra husets forudsætninger.
En efterisolering på et lerstenshus ligger meget langt nede på min prioriteringsliste, bl.a. fordi effekten vil blive minimal, specielt sammenlignet med andre foranstaltninger såsom valg af varmesystem, tætning af træk og forbedringer af isoleringen i grund og tag. Den økonomiske og æstetiske omkostning kan også blive høj.
Vi bor i et gammelt ler-/bindingsværkshus og har valgt at fjerne al ydre moderne efterisolering og blot sørge for, at facaderne er i god stand, vindtætte og med en minimal efterisolering på 45 mm. En af facaderne er stadig orenereret og i princippet uisoleret, foruden selve strukturen.
At planlægge renoveringer i et gammelt hus kan også være risikabelt, før man har boet i det. Der er risiko for, at man bruger penge på det forkerte.
Kig gerne forbi, hvis du vil diskutere mere om renovering af gamle lerstenshuse vs bygge nyt. 😀
Effekten vil sandsynligvis blive minimal siger du, selvom en tillægsisolering i alle hustyper enkeltvis giver mest hvad angår bygningens energibehov.
En som resonerer som dig, ville jeg så ikke have ønsket at tage råd fra, da din viden i bygningslæren ser ud til at være lav.
Kan själv!
· Trelleborg
· 19 612 indlæg
Virkelig!
Derfor samler jeg så meget information som muligt.
Definitivt, vi vakler frem og tilbage med, hvordan vi vil gøre.
Der er flere bygninger på gården, så der vil være renoveringer at lave uanset 😅
Vi forsøger at finde ud af, hvilke veje frem der er, så vi ikke træffer tossede beslutninger i starten.
Eventuel ekstra isolering vil i så fald ske efter vi har gjort hele huset beboeligt.
Hvad har I valgt som ekstra isolering da?
Jepp!
Vores tanke lige nu er at bo sig ind lidt, inden vi vælger vej, der er masser af projekter at beskæftige sig med imens.
Tak for tilbuddet! Ikke umuligt, at vi kan tænke os at komme forbi 🙂
Åjo, nok har fugtindholdet en ikke uvæsentlig betydning.J jawen sagde:
Tør lersten med 5% fugtindhold har en lambda-værdi på ca 0,19 W/mK.
Fugtig lersten med 20% fugtindhold har en lambda-værdi på ca 0,43 W/mK.
Det er mere end en halvering af lambda-værdien. Nok har det betydning.
Forøvrigt, hvis man sammenligner med massivtræ som har lambda på ca 0,14, så svarer en 50 cm tør lerstensvæg til en 36 cm tyk tømmervæg.
Desuden har tunge massive vægge en fordel mod lette træ & mineraluldsisolerede vægge iom at de jævner temperaturvariationer ud over døgnet.
(Lambda-værdier for lersten med forskellig fugtindhold ifølge en videnskabelig studie offentliggjort i American Journal of Applied Sciences 2020, https://thescipub.com/pdf/ajassp.2020.50.55.pdf.)
Det er helt valgfrit at vælge, hvem man ønsker at tage råd fra. Jeg ville ikke tage råd fra nogen, der vil sætte 20 cm celleplast på et gammelt lerstenshus og bygge om taget.J jawen sagde:
Du virker som typen, der altid ved bedst, og alle andre er idioter, og sådanne spilder jeg ingen tid på. Du er nu tilføjet til min ignorer-liste.
God strategi! 😀
Til sidst valgte vi opregling med hamp. Vi overvejede også andre materialer og konstruktioner, inkl hampkalk og træfiberskiver.
Kan själv!
· Trelleborg
· 19 612 indlæg
På indersiden da? 🤔
Godt!
For kan man ikke engang forstå det tekniske i en konstruktions sammensætning, så skal man ikke engang beskæftige sig med dette. Og forstår du heller ikke, at hvilken som helst ekstraisolering der anvendes, så kan man ALTID få husfacaden til at se ud som i dag, ja så kan ingen hjælpe dig.
Kan själv!
· Trelleborg
· 19 612 indlæg
Interessant, spørgsmålet er om de tal går at anvende på vores skånske lersten, for det er en tredjedel af de tal jeg fandt 🤔Oldboy sagde:
Studiet belyser Nigerias adobejord & er ikke det samme som svensk lertegl/ tegl.
Byggematerialet adobeblok er desuden lavet af Nigerias ubrændte sandblandede ler, vand og halm/fibre, som soltørres, så det at sammenligne med svenske "lerblandinger" bliver forkert.
For at få højere isoleringsværdier, skal der luft ind i materialet, så deres soltørrede halm hjælper en del & måske også teknikken i deres blandinger af dette.
En svensk ler væg uden halm ligner nok mere vores tegl, hvad angår isoleringsværdier, og eftersom TS ca 60 cm tykke facadevæg efterår/ vinter/forår vil have "store varmetab", så vil væggene også forblive tørre. (varmen søger sig udad gennem konstruktionen & forsøger ifølge naturlovene altid at udjævne temp)
Kan själv!
· Trelleborg
· 19 612 indlæg
Jeg tolker det dog som at målingerne blev gjort på ren ler.J jawen sagde:
Nogle linjer fra studien.
Demir (2008) viste, at savsmuld, tobaksrester og græs kan bruges til at forbedre de termiske og mekaniske egenskaber hos adobetegl. Teglets isoleringsevne øges med øget porøsitet i lerkroppen. Tilsætninger af organiske rester viste sig at være effektive til porredannelse i lerkroppen, og leret bibeholdt acceptable mekaniske egenskaber.
Fiberforstærkede teglhuse resulterer i en temperatur, der er 56,3 % køligere end betonhuse om sommeren og 41,5 % varmere om vinteren.
I varme lande er dette fordelagtigt for "fattigt folk" og har mange gode egenskaber. Men i Norden er "problemerne" & klimaet helt anderledes.