Nissens
F FGLIN sagde:
Selvom diskussionen er kommet til at centreres omkring den alvorlige side af problemet, dvs. svækkelse af konstruktionen, ville det være interessant, hvis nogen kunne give en analyse af det oprindelige spørgsmål, dvs. dunsigheden og den akustiske del.
Når det gælder stabiliteten, har den allerede grundlæggende konstruktion træk, der får mig til at overveje. Med ydervægge, der stikker op over bjælkelaget, er der risiko for, at spærrets højben/overrammer (de diagonale bjælker) presser væggene udad. Med bjælkelaget integreret i spærret som underramme ville man få en meget stærkere konstruktion, og spærret ville stort set kun overføre vertikale kræfter til væggen. Ulempen er selvfølgelig, at overetagen ikke bliver lige så høj. Hanebjælken bidrager selvfølgelig til at holde konstruktionen sammen, men hanebjælken sidder ret højt oppe, så hvis højbenene ikke er stive nok, kan de have tendens til at bøje ud i split. Katteskorstenen bør selvfølgelig også bidrage til at stabilisere dette en smule, men til prisen af høje moment i dens fastgørelser og/eller last på den del af ydervæggen, som er over bjælkelaget. Jeg har desværre en lignende konstruktion (som aldrig har haft katteskorsten) i en ældre komplementær bygning. Der er ganske vist et diagonaljern, der går fra gulvbjælken op til hammarbandet, men der er stadig problemer, da jernet har tendens til at løfte og dreje bjælken (det sidder på bjælkens ene side og drejer derfor), samtidig med at vægstolpens overdel er blevet presset udad.
Tillägg: så at indlæg 37 behandlet omtrent det samme.
Og hvorfor skulle man ønske at gøre konstruktionen stærkere? Den er jo allerede stærk nok…
 
Nissens Nissens sagde:
Hvis du læser lidt om spærkonstruktion og derefter ser på ts tegning igen, vil du have en helt anden opfattelse.

Ts tegning viser med al tydelighed, at væggene i skunkene var en bærende del af tagkonstruktionen...

Så du skal være forsigtig med at give råd, hvis du ikke har nogen som helst viden om emnet...
Rett
Støttebenene er en del af spærene og forbinder overarm med underarm (mellemloft). Ofte er selve væggen i sig selv (mod skunken) ikke bærende, i gamle huse ofte brædder med fyld.
Rådet til TS er:
Ansæt en kyndig bygningskonstruktør for rådgivning på stedet om, hvordan funktionen i spærene kan genskabes.
 
  • Synes
Anna_H og 1 anden
  • Laddar…
R Rorr sagde:
En tanke, burde ikke støttebenene være indenfor væggen som er tilbage i rummet?
Plejer man ikke kunne se, hvordan mødet der overrammen og underrammen mødes i en kattvind?
Sammenlign fotoet med sektionsritningen, så bør du indse din tankevurpa. TS har jo desuden sagt, at han allerede har revet kattvindarna, ikke at han skal.
 
  • Synes
Mrjayser og 5 andre
  • Laddar…
Huset har talt.. uanset hvad der må være rigtigt eller forkert!

Sørg for at få styr på problemet, inden taget/tagspærene giver efter, hvis der kommer sne. Med tanke på din tegning.. og hvor støtten til taget forsvandt.. så ville jeg være mere bekymret over taget er nedad huset..

Byg konstruktionen tilbage.. eller se over hvilke alternativer der findes for at støtte taget/tagspærene.. (det skal nok beregnes lidt på for at få orden.. men hvis det er så vigtigt at have helt åbent, kan det være værd at hyre nogen til konstruktionsplaner (som kan beregne lidt på nødigheder osv)

Der findes andre alternativer også.. hvor du kan kombinere indbygget opbevaring med reglar og støtte.. (bare et lille tip) :)
 
  • Synes
Mrjayser og 5 andre
  • Laddar…
T TobiasStockholm sagde:
Hvor får du det fra, at det skulle være diagonale støtteben?

I øvrigt er jeg enig med alle andre, gendan eller tag en ingeniør/konstruktør ind hurtigst muligt.
Jeg tolkede indlæg #61 som om skitsen gjaldt TS hus. Men det var måske et svar til denne?
 
  • Haha
Mrjayser
  • Laddar…
D degi sagde:
Hej, så här är husritningen, så det føles som der er noget i det.
Problemet som jeg ser er, at trykket på ydervæggene udad er steget betydeligt, så risikoen er, at de kan bule ud og deraf de lyde, du hører! Håber det løser sig.
 
  • Synes
Roger Fundin og 1 anden
  • Laddar…
D degi sagde:
Hej!

Hvordan kan man overhovedet få ideen om at fjerne en bærende væg? Hvis du får en ordentlig snelast, vil hele taget helt sikkert kollapse! Hvis du skal have en bjælke, skal du få hjælp til dimensioneringen. Den kan være nødt til at være rigtig kraftig afhængigt af, hvor langt spændet er. Og fæstet i ydervæggen med bjælkesko og i den anden ende i en væg, der har støtte i etagen nedenunder. Håber du når det, inden det styrter sammen.

Vi har købt et 50'er træhus, som vi har renoveret.
En ting vi har gjort, er at fjerne skunkene for at få "større rum"

MEN

Når man går på overetagen, "dunker" det meget. (gjorde ikke det tidligere)
Jo tættere man kommer på den revne skunkvæg, jo mere dunker det.
(det dunker, når min 4-årige går deroppe, og vi sidder nedenunder, altså meget følsomt)

Bjælkerne er meget solide, jeg prøvede at lægge endnu flere regler imellem, men det virkede ikke.
Nu begynder jeg at tro, at skunkenes vægge havde en funktion, som pressede den bjælke ned, der går langs husets langside og dermed gjorde det "støt".

På de steder, hvor vi har beholdt skunkene, er gulvet Prima.
Nogen, der har oplevet det samme?

Min tanke er i så fald at sætte et par kraftige regler op, som "presser ned" denne bjælke ved væggene.

Eller har nogen et tip? Jeg ville være meget taknemmelig for det.

Her er et billede, når gulvet er åbent, og den grønne streg er der, hvor skunken var tidligere.
 
Spænd taget op med støtter og kiler, og byg så det, du har revet ned, tilbage, så bliver det godt!

De andre alternativer er betydeligt dyrere og arbejdskrævende.
 
  • Synes
matsgran og 2 andre
  • Laddar…
hej. kan tipse om denne video:
 
  • Synes
solbulle og 3 andre
  • Laddar…
Nissens
B Bernt Ö97 sagde:
Rigtigt
Støttebenene er en del af spær og binder sammen overramme med underramme (mellanetage). Ofte er selve væggen i sig selv (mod kvistloftet) ikke bærende, i gamle huse ofte spontede brædder med spånfldning.
Rådet til TS er:
Antryk en kyndig byggekonstruktør for vejledning på stedet om hvordan man kan genoprette funktionaliteten i spær.
Ja, støttebenene ved kvistlofter er bærende. Det er derfor de findes. Sandsynligvis stabiliserer de desuden bjælkelaget, men det ved jeg mindre om selv. Videoen i meddelelsen ovenfor siger, at "støttebenene" også holder op underrammen, og det lyder jo rimeligt.

Over- og underarme har du sikkert, men huse har det ikke, de har over- og underrammer… :)
 
Senest redigeret:
  • Synes
Rooten48 og 4 andre
  • Laddar…
B Bernt Ö97 sagde:
Støtteben er en del af tagstolskonstruktionen.
Skal udbedres straks, inden næste kraftige snevejr. Snetrykket på dit tag kan være 20-30 ton eller mere afhængigt af hvor du bor
Kigger man på tegningen, ser man, at den lodrette stiver, som også udgør vægregel i øverste rum, aflaster den ydre ramme tæt på midten. Det er det mest effektive sted; nedbøjningerne på øvre og nedre ramme bliver betydeligt mindre, end hvis stiveren sad et andet sted eller manglede helt. Flytter man stiveren udad, øges nedbøjningen i rammes øvre del; fjerner man stiveren, vil den normerede snetryk plus egenvægten af tagbeklædningen efter al sandsynlighed kunne knække rammen beregningsmæssigt.

Der er en mulighed for, at tagstolene er flere og altså sidder tættere end dagens norm 120 cm. I så fald kan man regne med lidt mindre belastning. Men selvom man følger normen, er der ikke meget last man kan have på underrammen, altså gulvet i det øverste rum, og det er ikke overraskende, at spørgeren bemærker, at gulvet er svajende.

Jeg plejer derfor at anbefale byggefirmaer at lægge ekstra gulvbjælker ind mellem tagstolene, altså c/c 60 cm. I ydervægge sidder reglerne alligevel c/c 60, så det passer ofte godt; de lodrette ydervægsregler, som ikke er der ved dør- og vinduesåbninger, flytter man ud til åbningernes begge sider som forstærkning til den første afskårne regel, og laver et leje til en limtræsbjælke, der optager al last over døre og vinduer fra taget og de øvre etager (skal naturligvis beregnes).
 
  • Synes
  • Wow
  • Haha
Paco64 og 2 andre
  • Laddar…
S
Men….

det har jo allerede blevet konstateret, at TS er et troll, der skaber lignende tråde nu og da og forlader dem.
 
  • Synes
magnuse74 og 3 andre
  • Laddar…
Fytterackern, som nordmanden ville sige.
 
H Hybro sagde:
De klarede sig tilsyneladende fint uden computere, da de beregnede bæredygtige tagkonstruktioner, selv for 70 år siden.
Ja fordi princippet der anvendes er det samme, det der adskiller er bare at de ret store ligningssystemer som skal løses for at bestemme dimensionerne løses sekundsnabbt med computer. Det kan tage et par dage manuelt hvis det skal optimeres....
 
  • Synes
Roger Fundin
  • Laddar…
Nej jeg tror ikke han er et troll. Snarere et konsekvensræd menneske som flygter tror jeg.
 
  • Synes
  • Haha
Hullefar og 8 andre
  • Laddar…
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.