Jeg har revet skunken nu buldrer det i hele huset

[FGLIN]

Trods de alarmerende svar, du har fået, vil jeg berolige dig lidt. Jeg gjorde det samme på mit hus fra 1937 i begyndelsen af 80'erne, altså længe før man kunne få svar på spørgsmål her. Intet negativt er dog sket trods snefyldte vintre. Jeg tror, at når ingen beregnede, hvad spær kunne bære, så gav man godt med dimensioner, så det holder alligevel.
Men dermed sagt, så burde du, da I mærker en forskel, lade en byggesagkyndig se på det.

Jeg har fået indtrykket af, at ældre spær faktisk ofte er spinklere, og jeg har også fra en konstruktør hørt, at siden "eurokoderne" kom, er dimensioneringen løbet helt af sporet. Her på ByggeriHus talte nogen om overdimensionering.

 

[EB2]

Hej, så her er hustegningen, så føles det som om der er noget ved det.

Det slog dig aldrig, da du så tegningen, at tænke over, hvordan taget blev båret op?

 

[Johanbogg]

Jeg har fået indtrykket af, at ældre tagstol ofte er mere spinkle, og har også af en konstruktør hørt, at siden "eurokoderne" kom, så er dimensioneringen løbet helt amok, her på ByggeriHus talte nogen om overdimensioneret.

ældre tagstol er efter min erfaring betydeligt dårligere dimensioneret end moderne, sammenligner man spær i mit tidligere hus med lignende spændvidde som mit nuværende, føles det nuværende lidt som tandstikker i sammenligning (forrige bygget -80, dette -49)

 

[EddieHansson]

En risiko udover svaj er jo, at taget buer ned og dermed trykker ydervæggene ud.

Jeg ville helt sikkert have beregnet og udbedret konstruktionen. Det kan sikkert åbnes, men du behøver at beregne det...

 

[FGLIN]

Hah, lækt som staketsøjler som sagt, efter det gav jeg op i at antage, at menigmand ved, hvad der er passende trædimensionering

Hvis man ikke skal modstå optøjer eller har problemer med snevolde er ethvert vagt hegn et lille problem fra et sikkerhedssynspunkt, men kan fungere som grænsemarkering (i hvert fald i et stykke tid).

 

[Johanbogg]

Hvis man ikke skal modstå optøjer eller har problemer med snevolde, er i hver svag hegn et lille problem ud fra et sikkerhedsperspektiv, men kan fungere som grænsemarkering (i hvert fald et stykke tid).

i Norrland, mod vej, holdt ikke længere end til første gang sneploven kørte forbi

 

[mexitegel]

Ja. Men ikke mere risikabelt end at skære og se, om saven sidder fast

En bærende del behøver nødvendigvis ikke have belastning på sig hele tiden. Eksempelvis sne- eller vindbelastning.

Derfor er dit råd elendigt.

 

[Johanbogg]

En bærende del behøver nødvendigvis ikke have last på sig hele tiden. Eksempelvis sne- eller vindlast.

Derfor er dit råd dårligt.

præcis lige så dårligt som det om saven, den klemmer jo kun, hvis der er last på den lige da, så hvorfor hænger du dig op på mig? Det er vel dårligere at save noget over og finde ud af ”åh, det her var bærende” mens man saver…

faktum er, at mit faktisk er mere fornuftigt, da du i 99% af tilfældene aldrig vil støde på en ”slap” regel hverken i bærende eller ikke-bærende vægge, og er den så slap, at du kan bøje den frit, ja, så har du nok andre problemer i huset alligevel, da intet større end 45x45 typ går at bøje frit. Og sådan en vil typ ikke være bærende i andet end et hus til en robotplæneklipper.

så tænk nu. Hvor mange regler støder du på, som man kan bøje vildt let uanset om det er en bærende eller ikke-bærende væg? Typ aldrig en eneste, så hvad gør mit råd? Jo, du kommer aldrig til at kappe noget andet end typ 45x45 regler, som i sin tur aldrig er bærende i et HUS.

så mit råd giver typ ”du kommer aldrig til at kappe noget”, så om du synes det er dårligt, er vel op til dig.

 

[FGLIN]

Det der er sektionsplanen, som viser, hvilke vægge der er bærende og som ikke kan/får fjernes uden videre. Det jeg har markeret med rødt er kattvindsvæggene. De er altså bærende.

Man kan indsætte en limtræsdrager i stedet for de lodrette regler, men den bliver ret kraftig. Det kræver desuden konstruktionsberegning og byggeanmeldelse.

[billede]
Den enkleste løsning:
Sæt reglerne tilbage og klæd dem ind. Rummet kan alligevel bruges.

Eksempel på hvordan det ser ud på en tidligere loft på Kasernhøjden i Karlstad:
[link]

Selvom diskussionen er kommet til at centrere sig omkring den alvorlige side af problemet, dvs. svækkelse af konstruktionen, ville det være interessant, om nogen kunne give en analyse af det oprindelige spørgsmål, dvs. gulvets dunken og den akustiske del.
Når det gælder stabiliteten har den oprindelige konstruktion allerede træk, der får mig til at fundere. Med ydervægge, der stikker op over bjælkelaget, er der risiko for, at tagets hovedspar/rebs (de diagonale bjælker) presser væggene udad. Med et bjælkelag integreret i tagkonstruktionen som underribbe ville man få en meget stærkere konstruktion, og tagkonstruktionen ville stort set kun overføre lodrette kræfter til væggen. Ulempen er selvfølgelig, at overetagen ikke bliver lige så høj. Hanebjælken bidrager selvfølgelig til at holde konstruktionen sammen, men hanebjælken sidder ret højt oppe, så hvis hovedsparrene ikke er stive nok, kan de have en tendens til at bøjes ud i spagat. Kattvindspælene bør selvfølgelig også bidrage til at stabilisere dette en del, men til prisen af høje momenter i deres fastgørelser og/eller belastning på den del af ydervæggen, der er over bjælkelaget. Jeg har desværre en lignende konstruktion (som aldrig har haft kattvindstolper) i en ældre tilbygning. Der er ganske vist en diagonaljernstang, der går fra gulvbjælken op til remmen, men det er alligevel et problem, da jernet har tendens til at løfte og vride bjælken (det sidder på bjælkens ene side og vrider derfor) samtidigt med, at vægstolpens overdel er blevet presset udad.
Tilføjelse: så at indlæg 37 har behandlet omtrent det samme.

 

[FGLIN]

ældre tagspær er efter min erfaring betydeligt dårligere dimensioneret end moderne, hvis man sammenligner tagspærene på mit tidligere hus med lignende spændvidde som mit nuværende, så føles det nuværende lidt som tandstikker i sammenligning (det forrige bygget -80, dette -49)

Anderledes dimensionerede, måske bedre dimensionerede, de ældre huse har i hvert fald klaret sig i mange år, og hvad jeg ved, er der heller ikke mange huse, der er forsvundet, fordi tagspærene ikke holdt. At overdimensionere bliver dyrt og stjæler plads.

 

[witten]

Anderledes dimensionerede, måske bedre dimensionerede, de ældre huse har i hvert fald klaret sig i mange år og hvad jeg ved er det heller ikke mange huse som forsvundet fordi tagstolene ikke holdt. At overdimensionere bliver dyrt og stjæler plads.

Det er ofte deformationerne som er dinensionerende. Det går vel ikke at argumentere mod at mange gamle tage er sække men ikke så mange nye.

 

[Rullle]

Det er ofte deformationerne, der er dinensionerende. Det går vel ikke at argumentere imod, at mange gamle tag er sækkede, men ikke så mange nye.

Nej men de behøver ikke bero på tagkonstruktionerne. Trykket på taget går ned gennem hele bygningen til grunden. Så om grunden eller noget bjælkelag svigter, så giver taget efter.

 

[Petterzon]

Halloj!

Vi har købt et 50'er trähus som vi har renoveret.
En ting vi har gjort er at fjerne kattvinduerne for at få "større rum"

MEN

Når man går på overetagen så "dunser" det meget. (gjorde ikke det tidligere)
Jo tættere man kommer på den revne kattvinds væg, desto mere dunser det.
(det dunser når min 4-årige går deroppe og vi sidder nedenunder, altså meget følsomt)

Bjælkerne som går er meget robuste, jeg prøvede at lægge endnu flere regler imellem, men det virkede ikke.
Nu begynder jeg at tro, at kattvinduernes vægge havde en funktion som pressede ned den bjælke, der går langs husets langside og dermed gjorde den "stum"

På de steder vi har tilbage kattvinduerne, er gulvet Prima.
Nogen der har oplevet det samme?

Min tanke er i så fald at sætte op et par fede regler som "presser ned" denne bjælke ved væggene.

Eller har nogen et tip?
Ville være meget taknemmelig for det.

Her er et billede når gulvet er åbent, og den grønne streg er hvor kattvinden var tidligere.

Vores hus også fra 50'erne har kattvindue. Men væggen som i din tegning er ikke bærende. Vores støtteben sidder meget længere ude i kattvinduet og er ingen "småpinde" man kapper af "uheld". Men i ældre huse føles det mere eller mindre som det meste bliver lidt bærende med tiden da det sætter sig lidt både her og der. Jeg vil gætte på at væggen du fjernede muligvis har stabiliseret men ikke er kritisk for bæringen. Men for en sikkerheds skyld værd at tjekke op. Opdater os gerne.

 

[Cruzze]

En tanke, burde ikke støttebenene være indenfor væggen som er tilbage i rummet? Plejer man ikke at kunne se, hvordan mødet hvor overrammen og underrammen mødes i en kvist?

Enig i, at vi måske ikke ved alt. Et fast installeret eludtag inde i kvisten?

 

[Rullle]

En risiko foruden svaj er jo, at taget buer ned og så trykker ydervæggene ud.

Jeg ville bestemt have regnet på, og udbedret konstruktionen. Det kan sikkert åbnes, men du bliver nødt til at regne på det...

Risikoen/skaden korrekt beskrevet. Balk af eller en væg i midten. Ikke så let at balk af da lasten på søjlerne som limtræsbjælken ligger på skal tages gennem hele bygningen nedad.