Søgte aldrig byggetilladelse. Det skal også tilføjes, at den tidligere ejer allerede havde savet op kattvindsvæggen (af stående 3 tommer pløjet planke) på den ene side og indfældet en bogreol. Bogreolens overdel havde en bekymrende bøjning nedad. Da jeg indfældede stolpen, løftede jeg taget ca 30mm ved hjælp af en donkraft. Lige under stolpen står en væg og under den en muret væg i kælderen.
Vi er flyttet til et hus for nylig, og sådan her ser den originale tegning ud.
I 1965 er der en ny tegning, hvor det ser ud som skunkvæggen er fjernet
Vi har 1 skunk tilbage til højre på tegningen, men hvor den blev fjernet i 1965 og blev kun garderobe, er der heller ingen garderobe nu, så helt åben plads.
Kan noget være blevet forstærket, da man fjernede det? Jeg oplever ligesom trådstarter, at det lyder meget i stuen, når man går ovenpå.
Har kun en dårlig ejendomsmæglertegning, som er meget forkert i proportion. Det, der kaldes "loft," er nu et soveværelse uden skunk.
Vi har flyttet til et hus nylig og sådan her ser originaltegningen ud.
[billede]
1965 er der en ny tegning, hvor det ser ud som skunk har blevet fjernet
[billede]
Vi har 1 skunk tilbage til højre på tegningen, men hvor det blev fjernet i 1965 og kun garderobe blev tilbage, er der ingen garderobe nu og så er det helt åben plads.
Kan noget have blevet forstærket, når man har fjernet dette? Jeg oplever som ts, at det larmer meget ned i stuen, når man går på overetagen.
Har kun en dårlig mæglertegning, som er meget forkert i proportion. Det som nævnes som "loft" er soveværelse nu uden skunk.
[billede]
Har det holdt i over femtifem år, holder det nok et stykke tid endnu.
Søgte aldrig byggetilladelse. Det skal også nævnes, at den tidligere ejer allerede havde skåret op kattvindvæggen (af stående 3 tommer spontet planker) på den ene side og faldet ind en bogreol. Bogreolens overdel havde en bekymrende bue nedad. Da jeg faldt ind stolpen løftede jeg taget ca. 30mm vha. donkraft. Lige under stolpen står en væg og under den en muret væg i kælderen.
Jeg spurgte fordi, hvis du havde søgt byggetilladelse, var det blevet gennemset af kyndige personer.
Det du beskriver er et ulovligt indgreb i huset, som ikke er gennemset af nogen konstruktør. Med andre ord ved du ikke, om det du har gjort, er korrekt eller ej…
At give råd ud fra dit sortbyggeri er måske ikke helt gennemtænkt…
Jeg spurgte, fordi hvis du havde ansøgt om byggetilladelse, ville det være blevet gennemgået af kyndige personer.
Det, du beskriver, er et illegalt indgreb i huset, som ikke er blevet gennemgået af nogen konstruktør. Med andre ord ved du ikke, om det, du har gjort, er korrekt eller ej...
At give råd ud fra dit sortbyggeri er måske ikke helt gennemtænkt...
Gav ingen råd, delte en erfaring. Jeg foretrækker
at tage informerede beslutninger selv end at stole på "fagfolk".
Kommunale byggetilladelseskontoret er måske ikke ligefrem A-holdet med konstruktører heller. At stole på dem er måske ikke helt gennemtænkt...
Gav inga råd, delade en erfarenhet. Jag föredrar
at tage informerede beslutninger selv end at stole på ”fagfolk”.
Kommunale byggelovskontoret er måske ikke direkte A-holdet med konstruktører heller. At stole på dem er måske ikke helt gennemtænkt…
Bygningskonstruktører er mere at stole på end amatører.
Hvad jeg mente med at hvis du havde bygget huset lovligt ved at ansøge om byggetilladelse, så ville byggelovskontoret naturligvis have krævet, at du hyrede en bygningskonstruktør, så det blev bygget på den rigtige måde. Det er jo ikke sådan, at byggelovskontoret laver de beregninger, der kræves…
At du selv er tilfreds med det, du har snedkereret sammen, siger ikke lige så meget som hvis en vidende person har tjekket det.
Ja, fordi principen der anvendes er den samme, det der adskiller er blot, at de ret store ligningssystemer, der skal løses for at bestemme dimensionerne, løses hurtigt med computer. Det kan tage et par dage manuelt, hvis det skal optimeres....
Der er ikke behov for beregninger, når man nemt kan læse i tabellerne, hvor groft tømmer der kræves ifølge norm, og hvilken kvalitetsklasse af tømmer der er nødvendig for forskellige løsningsalternativer. Tidligere fandtes hverken gipsplader eller flisebelagte badeværelser, hvilket stiller højere krav i dag til husets formstabilitet, hvis man vil undgå grimme revner i fremtiden. Og snelast? Hvis man er omhyggelig med at holde taget ryddet under alle omstændigheder, reduceres selvfølgelig risikoen for, at noget giver efter i tagkonstruktionen. Det er ikke alene et tykt snelag, der udgør den største risiko, men et tykt lag nysne efterfulgt af kraftig regn. 10 mm regn svarer til 100 mm nysne. Hvis der regner 20 mm under en typisk dagsregn på en 1000 kvadratmeter stor grund, er der kommet 20 kubikmeter vand, som vejer 20 ton. Et tag på 100 kvadratmeter har altså fået 2 ton vand på sig, som normalt løber af, men som kan suges op af sneen og blive på taget. Risikoen er størst i Sydsverige. Jo, jeg har set beskadigede tage, det er oftest tagspærrenes udhæng (tassen) uden for ydervæggen, der knækker først i forbindelse med, at et stort vådt snelag glider ned. Nedglidende vådsne er ikke godt, fjern sneen, før plusgraderne kommer. Man sætter nogle gange et lille rækværk op på taget, så sneen garanteret bliver liggende. Derefter kan sneen også ende på biler, espalierer og blomsterbede, som det ikke er godt for.
Gamle kirker (læs om nybygget af nedbrændte Råda kirke) har meget finurlige tagkonstruktioner, der har fungeret i 800 år. Dengang krævedes der ganske meget af designeren, i dag behøver man kun være passabelt læsekyndig.
Jeg bliver jo lidt nervøs selv. Kan oprette en ny tråd men måske lidt unødvendigt.
Vi flyttede ind i vores hus slutningen af 2015 og en af de tidligere ejere havde da fjernet en skunk i det ene soveværelse og i stedet sat en eller anden spinkel bjælke.
Jeg overvejer om denne også var bærende, på stueplan havde de nemlig også fjernet en bærende væg uden at understøtte.
Vi har et 1.5 plan med ca. 40 graders taghældning.
Det som måske er lidt mærkeligt er, at vi kun har skunk på den ene halvdel af langsiderne, hvorfor er det sådan?
Jeg vedhæfter lidt billeder af hvordan det ser ud i dag.
Nu blev det mange indlæg siden jeg skrev mit, og selvom jeg ikke forsvarer ts' tiltag og ja, jeg har set "tegningen", så er det alligevel interessant at vide, hvad ts har fjernet? Sandsynligvis er det jo groft tømmer og bærende, men samtidig ved vi jo ikke. Har selv ordnet i ældre huse, hvor skunkene i enkelte rum ikke har været bærende. Det har måske kun været kraftigere konstruktioner i centrum af huset eller noget. Der er ingen, der siger, at man konsekvent havde det samme i alle "tagspær", bare fordi man ser en sektionstegning fra siden sådan. Dette eftersom man (afhængigt af husets alder selvfølgelig) ikke arbejdede med løse tagspær, som man løftede op, men alt blev bygget på stedet efter givet behov. Nu ser ts' hus jo ikke ud til at være meget gammelt, men alligevel.
Jeg rev en skunk ned i et hus engang, hvor det kun var letvægtsbyggeri, men mod ydervæg og i rummets væg indad i huset var der stolper oppefra. Så intet var jo i vejen alligevel, men dog synligt på væg. En sådan sektionstegning vil jo også vise bærende funktion.
Bygningskonstruktører er mere at stole på end amatører.
Hvad jeg mente med at hvis du havde bygget om huset på lovlig måde ved at ansøge om byggetilladelse, så ville byggetilladelseskontoret naturligvis have krævet, at du engagerede en bygningskonstruktør, så det blev bygget på den rigtige måde. Det er jo ikke sådan, at byggetilladelseskontoret laver de beregninger, der kræves...
At du selv er tilfreds med det, du har snedkereret, siger ikke lige så meget som hvis en vidende person har set det.
Generelt siger du ikke noget, jeg ikke er enig i. Men jeg er åben og gennemsigtig her på forummet, så får folk drage deres egne konklusioner ud fra det.
At blindt stole på hvad nogen fagkyndig siger er nok den mest almindelige fejltagelse folk gør generelt.
electroluxaren sagde:
så du synes at kommunalt ansatte tilhører i bedste fald B-holdet?
Hvis vi taler om bygningsingeniører, er det både mit generaliserede billede og det anerkendte synspunkt.
Men det er jo ikke dem, der laver tegningerne og beregningerne? Jeg tror, du har brug for at læse lidt om, hvem der gør hvad i disse processer.
Jeg ved, hvordan det fungerer. Men der findes bygningsingeniører, der er ansat af kommunale byggesagsafdelinger, og det var vel det, spørgsmålet handlede om?
Nu blev det mange indlæg siden jeg skrev mit, og selvom jeg ikke forsvarer ts indgreb, og ja, jeg har set "tegningen", så er det alligevel interessant at vide, hvad ts har fjernet? Sandsynligvis er det jo groft tømmer og bærende, men samtidig ved vi jo ikke. Har selv lavet ting i ældre huse, hvor skunkene i enkelte rum ikke har været bærende. Det har måske kun været kraftigere konstruktioner i centrum af huset eller noget. Der er ingen, der siger, at man konsekvent havde det samme i alle "tagspær", bare fordi man ser en sektionsplan fra siden sådan. Dette fordi man (afhængigt af husets alder selvfølgelig) ikke arbejdede med løse tagspær, som man løftede på plads, men alt blev bygget på stedet efter det givne behov. Nu ser ts's hus ikke ud til at være meget gammelt, men alligevel.
Jeg rev engang en skunk ned i et hus, hvor det kun var letbyggeri, men mod ydervæggen og i rummets væg ind mod huset var der stolper oppefra. Så intet var jo i vejen alligevel, men dog synligt på væg. En sådan sektionsplan vil jo også vise bærende funktion.
Jeg har noget, der virker ret solidt, stort set midt i husets overetage. Men uklart om dem, der fjernede vores ene skunk for 50 år siden, har gjort noget forkert.
Ser denne ud som en regel, der støtter taget?
Senest redigeret:
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
Nissens sagde:
Minnie Mesola sagde:
