Hvorfor sank taget, fjernede indervæg

[tompaa1980]

Nu er vel betontage ikke så meget tungere end tegltage, som tidligere diskuteret flittigt her på forumet.

Googlade og da må man tage det med en nypa salt da jeg bare tog de første af respektive annonce op. Tegltage 2.8 kg stykk betongplade 4 kg stykk.

Afhænger lidt af producent. Benders Palema Benderit 2-koblet betontag vejer 38,8 kg/m2 mens Vittinge klassisk T11 2-koblet tegltag vejer 30,8 kg/m2. På 150 kvadrat bliver det 1,2 ton mere vægt med betontage. Naturligvis fordelt over hele tagfladen men det er alligevel ret meget vægtforskel på papiret så at sige.

Kiggede på bauhaus på to forskellige tage. 2.8 kg stykk for tegl og 4 kg for beton. Det bliver 1400 kg dif på 130 kvadrat hvis jeg regner rigtigt. 3640 kg mod 5200. Så afhænger det vel af hvad maxvægt er tilpasset efter og hvis man smider på lille hældning oppe i nord med en meter sne så kan der være en vis risiko.

 

[Huddingebo]

Så fribærende spær er bare en opfindelse og fungerer ikke?

Selvfølgelig, man skal bare tage hensyn til nedbøjning og krybeholdfasthed og dimensionere derefter.

Spørgsmålet er bare, om en prefabriceringsproducent gjorde det fuldt ud i træbesparende 70'erne, hvor man endda konstruerede bærende ydervægge med 70x38 reglar...
Og tog højde for, at de indtegnede indervægge skulle kunne fjernes. De bærer muligvis ikke bjælkelaget, men stabiliserer selvfølgelig.

Det vil selvfølgelig ikke bryde sammen, men formforandring må man nok forvente.
Ligesom at tagvinde vil få huset til at knage mere end før.

 

[Thomas_Blekinge]

Jeg var også i gang med at rive en indervæg ned, som jeg vurderede ikke var bærende. Under processen opstod der nedhæng, og jeg blev bange. Hurtigt som lynet støttede vi det op med en inderdør. Næste dag hentede vi stempler og bestilte en limtræsbjælke, som vi monterede over åbningen. Nu er det roligt.

 

[Henrik Lindberg]

Bor i et lignende Gullringshus fra 1963. Her er den tilsvarende væg åbnet ca. tre meter, men den er afvekslet oppe på loftet, fra ydervæg til murstock, da tømreren vurderede den som bærende. (Tidligere ejer.)

Jeg synes tømreren tænkte rigtigt uanset om den formelt set er bærende eller ej. Flot løsning også at hænge op i underrammen i en tværgående bjælke oppe på loftet, hvilket jeg antager han gjorde? Risiko for at loftet revner, når man har typisk halve spændvidden lige ved siden af fag, hvor der er fuld spændvidde. I den bedste af verdener havde den der væg haft teleskoptilslutning i overkanten, der kunne tage op typisk 20 mm deformation, men sådant havde man ikke i 60'erne.

 

[13th Marine]

Selvfølgelig, bare at tage hensyn til nedbøjning og krybefasthed og dimensionere derefter.

Spørgsmålet er bare, om en prefabriksproducent gjorde det fuldt ud under det træbesparende 70'erne, når man endda konstruerede bærende ydervægge med 70x38 reglar...
Og overvejede at de indtegnede indervægge skulle kunne fjernes. De bærer muligvis ikke bjælkelaget, men stabiliserer selvfølgelig.

Det vil selvfølgelig ikke bryde sammen, men formforandring må man nok regne med.
Ligesom at vindstød kommer til at få huset til at knage mere end før.

Så en korrekt dimensioneret spær kan være fribærende?

 

[Huddingebo]

Så en korrekt dimensionerad tagspær kan være fritbærende?

Selvfølgelig.
Spørgsmålet er bare, hvor langt man gik i dimensioneringen, da dette præfabrikerede hus blev lavet for over 50 år siden.

 

[GoC]

Selvfølgelig.
Spørgsmålet er bare, hvor langt man gik i dimensioneringen, da dette præfabrikerede hus blev udviklet for over 50 år siden.

Der fandtes veluddannede ingeniører også dengang.
Ingen forskel på at regne på samme fagværk nu i dag. Det er et 2m højt fagværk, det er jo bare at du regner på det. Du har jo alle mål, og dimensionerne kan du måske antage. Beregningsmetoden er fra 1800-tallet, men virker stadig i dag.

 

[grovspacklarn]

Googlade og da må man tage det med et gran salt, da jeg bare tog de første af hver annonce op. Tegltagsten 2.8 kg stykket betonplade 4 kg stykket.

Kiggede på bauhaus på to forskellige tagsten. 2.8 kg stykket for tegl og 4 kg for beton. Det bliver 1400 kg forskel på 130 kvadrat, hvis jeg regner rigtigt. 3640 kg mod 5200. Så afhænger det vel af, hvad maksimal vægt er tilpasset til, og hvis man kaster en lille hældning oppe i nord med en meter sne, så kan der være en vis risiko.

Tegl absorberer også fugt på en anden måde, det er ikke retfærdigt at sammenligne direkte på den måde. Men uanset hvad, er det en ret marginal forskel. Taget skal holde til 30 cm våd sne, det kan du, som godt kan lide tal, regne på, hvad det vejer.

 

[13th Marine]

Selvfølgelig.
Spørgsmålet er bare, hvor langt man gik i dimensioneringen, da dette præfabrikerede hus blev fremstillet for over 50 år siden.

Det er jo forholdsvis let for TS at sammenligne spærrets dimensioner med træguidens tabeller, som jeg linkede til i indlæg 69.

 

[Sebyhed]

Jeg synes, tømreren tænkte rigtigt, uanset om den er formelt set bærende eller ej. Flot løsning også at hænge op i underrammen i en tværgående bjælke oppe på loftet, hvilket jeg antager, han gjorde? Risiko for, at loftet sprækker, når man har typisk halv spændvidde lige ved siden af fag, hvor der er fuld spændvidde. I den bedste af verdener havde den der væg haft teleskopanslutning i overkanten, som kunne optage typisk 20 mm deformation, men sådan havde man ikke i 60'erne.

Javist! Tværgående bjælke med støtte i enderne, som tagspærene ”hænger” i omhyggeligt spikret med små passende træstykker. I dag ville det have været skruede gafelankre eller lignende til sådan et job.

 

[Huddingebo]

Der fandtes veluddannede ingeniører allerede på den tid.
Ingen forskel på at beregne på samme fagværk nu i dag. Det er et 2m højt fagværk, det er jo bare at beregne det. Du har jo alle mål, og dimensionerne kan du måske antage.
Beregningemetoden er fra 1800-tallet, men fungerer stadig i dag.

Ja, det gjorde der garanteret, i gennemsnit bedre uddannede end i dag. Men man konstruerede dårlige løsninger og konstruktioner tidligere også. De snakkes der ofte om her på dette fremragende forum. Uanset om det er indstøbte træstykker, kolde betonfundamenter eller dårlig ventilation, da de første huse med elvarme kom.

Ingen her ved, hvordan huset og tagspærene er blevet beregnet, og regler og beregningsproceduren er blevet ændret.

Det var for eksempel utroligt almindeligt, at huse med plankestel og "svensk" tagspær bulede ud på langsiderne på grund af strukturelt svage konstruktioner og mangelfuld fastgørelse.

 

[stugfar]

@justusandersson, salig i erindring. Han regnede først og svarede derefter.

https://www.byggahus.se/forum/threads/medlemmen-justusandersson.449709/

 

[Kenneth-w]

Du skriver tidligere, at ”Jeg bor i et lignende hus (LB), og der er flere naboer, der har fjernet den tilsvarende væg. At taget falder ned er ikke så mærkeligt, da spændvidden bliver længere. Det behøver ikke betyde, at væggen er bærende."

Og nu siger du intet overhovedet?
Ifølge tegningerne ser den stærkt ud til at være bærende, da den er medtaget på en sektionstegning..
Men hvad ved jeg, måske har du tilstrækkelig med viden i og med, at dine naboer har fjernet deres vægge i deres huse!

At vægge er indtegnet på en sektionstegning behøver ikke betyde, at de er bærende. Sektioner på en tegning viser kun et snit gennem huset.

 

[AG A]

Den ser ganska svag ud. Men svara da på hvorfor takstolene er gjort asymmetriske, hvis de skal være fribærende over hele spændvidden mellem ydervæggene? Bare det, at den indledningsvis sænker sig en hel centimeter ved fjernelse af en indervæg, vækker jo spørgsmål. Taget vil garanteret fortsætte med at krybe nedad nogle centimeter. Selv om takstolene måske aldrig brister.

Hvad mange blander sammen er nedbøjning, momentær sætning. 10 mm er, meget rigtigt, en relativt lille nedbøjning. MEN, 10 mm momentær sætning er meget. For man kan klemme reglar i en ikke-bærende væg, og dermed give indtryk af at være bærende. Men prøv at banke reglar ind, som er 10 mm for lange. Det kan du ikke. Som jeg også har nævnt tidligere, så er det sommer nu. Sandsynligvis ville det heller ikke have været en nedbøjning på 10 mm om vinteren, hvis man ikke havde afstivet det.

 

[smuttebo]

Endnu et spørgsmål om bærende væg, er i gang med at tage væggen ned mellem køkken og stue. Jeg og flere vurderede væggen som ikke-bærende. Huset er et Gullringshus fra 1966. Væggen er langsgående med tagryg. Afstanden mellem ydervægge 7,4m. De eneste vægge, jeg kan finde, der er markeret som bærende i tegningerne, er kældervæggene.

Jeg har gitterspær og reglerne i væggen var efter min vurdering meget svage, 50x35mm. Også afstanden mellem reglerne var over 100 cm et sted, ingen af reglerne var centreret med gulvbjælke. Væggen var mellem 2 døråbninger og slutter med en åbning på 4 m.

Under nedrivning var der kommet tryk på den sidste regel, der var tættest på ydervæggen, men ved savning knækkede reglen let og taget sank ca. 10 mm.. taget er nu opstøttet til højde før nedrivning. Så min overvejelse er, havde væggen en bærende funktion, eller er det normalt, at taget synker noget med tiden?

En halv meter våd sne på taget plejer at vise eventuelle mangler