U
Utsliten och utdömd
Bygningsbevarer
· 2 604 indlæg
Utsliten och utdömd
Bygningsbevarer
- 2,604 indlæg
Svarer mig selv, men det er en af flere årsager til, at denne væg ikke var bærende. Tagstrukturets udformning præcis ved indervæggen tyder på, at tagkonstruktionen ikke er bygget til at tage last i form af en understøttelse dér.U Utsliten och utdömd sagde:
Og så at den var bygget med 50x35 reglar med stor afstand imellem, desuden ikke sat i linje med bjælkelag eller spær, det kræver dobbelt bræt i sål og rem med forskudte samlinger, som tilsyneladende manglede.
Medlem
· Västernorrland
· 11 696 indlæg
en cm lyder næppe til at betyde noget på den måde...........Huse og fundamenter bevæger sig, og er der nogen, der har målt om gulvet er på nøjagtig samme niveau som da huset blev bygget? På millimeteren? Eller at den, der hamrede væggen op, ikke skar reglerne lidt for lange og slog dem på plads? Det ville være noget andet, hvis taget sank 5cm........så kan man vel begynde at undre sig......
Ja, det er vel sådan, det skal tolkes, selvom det så er underforstået, at den tredje diagonal kun findes ved udhænget.GoC sagde:
Jeg er lige nu ikke helt sikker på, om det kunne være indertaget, der hænger lidt...H hydrolift sagde:
Men én ting, der står i tegningerne, er, at indertagspanelen skal sættes, inden væggene rejses. Hvilket også burde tyde på, at ingen indervægge er bærende...
Jeg har fundet en kommentar i tegningerne, hvor der står, at indersidepanellen skal sømmes før væggene rejses. Det burde også kunne tyde på, at indrevæggene ikke bærer..U Utsliten och utdömd sagde:
Skifter du tag, så justerer man taget, så tagstenene ligger perfekt.S Snurrespratt sagde:
Det gør mere seriøse taglæggere.
Desværre ser man ofte det modsatte. Ikke en linje ligger lige.
Hvis jeg skal støve tegningslæren fra gymnasiet af...
Hvad jeg ser er en facadetegning, en planløsningsplan og et tværsnit ifølge markering. Ingen konstruktionsplaner med byggebeskrivelse for at opfylde krav. Tværsnit i situation siger blot, hvordan det ser ud lige der. Standarder og praksis (som jeg husker dem) bør gøre gældende, at det er en selvbærende tagkonstruktion med afløftning ifølge situation for at flytte vægten ned gennem den indrykkede ydervæg ved altan til den ekstra væg i kælderen...
At fordoble og bygge ind kortlinge i gulvbjælkelaget for at optage forskudte vægte er naturligvis muligt, men det er jo en ekstra omkostning, som jeg ikke tror, de har ønsket at tage for at en indervæg skal flyttes 30-40 cm til siden...
Så jeg ville også have gjort det samme i den situation.
Desuden viste det sig, at væggen ikke var bærende, men at den var støttende af alder, hvis jeg forstår det hele?
Hvad jeg ser er en facadetegning, en planløsningsplan og et tværsnit ifølge markering. Ingen konstruktionsplaner med byggebeskrivelse for at opfylde krav. Tværsnit i situation siger blot, hvordan det ser ud lige der. Standarder og praksis (som jeg husker dem) bør gøre gældende, at det er en selvbærende tagkonstruktion med afløftning ifølge situation for at flytte vægten ned gennem den indrykkede ydervæg ved altan til den ekstra væg i kælderen...
At fordoble og bygge ind kortlinge i gulvbjælkelaget for at optage forskudte vægte er naturligvis muligt, men det er jo en ekstra omkostning, som jeg ikke tror, de har ønsket at tage for at en indervæg skal flyttes 30-40 cm til siden...
Så jeg ville også have gjort det samme i den situation.
Desuden viste det sig, at væggen ikke var bærende, men at den var støttende af alder, hvis jeg forstår det hele?
Hvis det stopper der.M -MH- sagde:
Det vil det ikke gøre. Krybning er et begreb, der også sker med træ under belastning og efter et stykke tid.
Ojj...M -MH- sagde:
Væggen har jo effektivt forhindret krybning i 70 år.
Det er nu den begynder. 1 cm initialt betyder, at det vil fortsætte.
Det er omtrent som når man lægger en 5 m lang planke mellem to punkter.
Initialt hænger den ned en smule. Vent et år, så vil du se en helt anden nedbøjning.
Havde du haft en ekstra støtpunkt mellem opstøtningspunkterne, så var nedhængningen udeblevet.
Kan själv!
· Trelleborg
· 18 397 indlæg
Så fribærende tagspær er bare en opfindelse og fungerer ikke?
De andre dele af tagstolen, hvor det har "hængt frit", hvor meget har de bøjet ned over 70 år?
Du kan ikke sige noget om, hvordan det opfører sig ud fra, hvad der skete pludseligt.
Jaså, så den satte sig 1 cm på en dag, og du tror, den vil fortsætte i nogenlunde samme takt? Så frem mod nytår bliver det at åle sig frem i rummet? Eller hvad skal vi tro frem mod nytår, hvor meget ekstra tror du, det har sat sig?Huddingebo sagde:
Du kan ikke sige noget om, hvordan det opfører sig ud fra, hvad der skete pludseligt.
Havde krybning og nedbøjning meget i betragtning da jeg dimensionerede bjælkelaget over køkkenet hvor spændvidden er lidt over 5m.M -MH- sagde:
Målte lidt løbende i de første år og så hvordan fænomenet aftog. Men det blev rimeligt dimensioneret og lasten stiger hvis jeg husker rigtigt i kvadrat til spændvidden.
"Krybning" i forbindelse med træ refererer til den langsomme, varige deformation der opstår når materialet udsættes for en konstant belastning over tid, en effekt der forværres af ændringer i fugtigheden i træet. Det er vigtigt ikke at forveksle dette med at træets fugtighed ændres, hvilket fører til at det skrumper ved tørring og svulmer ved fugtoptagelse, eller med angreb af "træorm", som er larver af trægnavere.
Krybning på grund af belastning
- Hvad det er:
Når en trækonstruktion udsættes for en konstant vægt, som en last i en bjælke, vil træet bøje sig mere og mere over tid, selvom vægten ikke øges.
- Fugtforholdets rolle:
Krybning øges betydeligt når træets fugtindhold øges, og variationer i fugtigheden fører til endnu større deformationer end en konstant fugtighed.
- Effekt:
Hvis belastningen er tilstrækkelig høj og langvarig kan krybningen i sidste ende føre til at materialet brister.
- Hvad det er:
Træ er et hygroskopisk materiale der kan optage og afgive vanddamp fra luften, hvilket får det til at svulme ved fugtoptagelse og krympe ved udtørring.
- Påvirkning:
Fugtrørelserne påvirker træets mål, for eksempel kan et trægulv krympe og danne sprækker under tørre forhold og svulme når det er fugtigt.
- Krybning:
En deformation forårsaget af konstant belastning, hvor fugten spiller en forværrende rolle.
- Fugtrørelser:
Ændringer i træets dimensioner (krympning/svulmning) på grund af optagelse og afgivelse af fugt.
- Konstruktører skal tage hensyn til både den langsigtede krybning og effekterne af fugtvariationer når de dimensionerer trækonstruktioner for at sikre at de ikke deformeres for meget."