Hvorfor sank taget, fjernede indervæg

[krambriw]

Aha

 

[Pontus juthstrand]

Kan alle stoppe med k*kmåler-konkurrencen, det hjælper ingen…….

 

[StrukturalAB]

Endnu et spørgsmål om bærende væg, er i gang med at tage væggen ned mellem køkken og stue. Jeg og flere vurderede væggen som ikke bærende. Huset er et Gullringshus fra 1966. Væggen er langsgående med tagryg. Afstanden mellem ydervæggene er 7,4m. De eneste vægge, jeg kan finde, som er markeret som bærende i tegningerne, er kældervæggene.

Jeg har gitterspær, og reglerne i væggen var efter min vurdering meget spinkle, 50x35mm. Også afstanden mellem reglerne var over 100 cm på et sted, ingen af reglerne var centreret med gulvbjælke. Væggen var mellem 2 døråbninger og slutter med en åbning på 4 m.

Ved nedrivning var der blevet tryk på den sidste regel, som var tættest på ydervæggen, men ved savning knækkede reglen let, og taget sank ca. 10 mm.. taget er nu understøttet til højde før nedrivning. Så min overvejelse er, om væggen havde en bærende funktion, eller om det er normalt, at taget synker noget med tiden?

Træ kryber med tiden. Så det, at der opstår en deformation, når en indvendig væg fjernes, betyder ikke, at væggen var bærende. I udformningen af spærret er der ingen skråstræber, som møder indvendige væg, hvorfor væggen ikke burde være bærende. En så høj spær klare spændvidden let. Træet har altså deformeret sig med tiden og "hængt sig" på indvendige væg.

Bemærk også forskydningsforstærkningen over ydervæggene. Tyder også på, at lasten havner der.

En stående regel på 50x35 bærer ikke meget last.

 

[Huddingebo]

Synes ikke, at de der takstoler ser det mindste fribærende ud.
Ville de klare 7-8m fri spændvidde?

Sank det 10mm initialt, så vil det garanteret fortsætte med at synke.

 

[Langos]

[billede]

Jo men ifølge samme tegning så behøves der heller ingen ydervæg da for der flyver jo taget i luften!

Du derimod virker til at være en ekspert som har et utroligt tydeligt billede over hvordan det er takket være et indlæg på et forum. Du måske burde blive bygningskonstruktør?

Hvis det passer så er væggen OP har revet ned, mildt sagt j*vligt bærende 😂

 

[stefan xom]

Endnu et spørgsmål omkring bærende væg, er i gang med at tage væggen ned mellem køkken og stue. Jeg og flere vurderede væggen som ikke-bærende. Huset er et Gullringshus fra 1966. Væggen er langsgående med tagryg. Afstand mellem ydervægge 7,4m. De eneste vægge, jeg kan finde, der er markeret som bærende i tegningerne, er kældervæggene.

Jeg har fagværkstagspær og reglerne i væggen var efter min vurdering meget svage, 50x35mm. Selv afstanden mellem reglerne var over 100 cm ét sted, ingen af reglerne var centreret med gulvbjælken. Væggen var mellem 2 døråbninger og slutter med en åbning på 4 m.

Ved rivning var der blevet tryk på den sidste regel, der var tættest på ydervæggen, men ved savning knækkede reglen let og taget sank ca. 10 mm. Taget er nu understøttet til højde før rivning. Så min overvejelse er, havde væggen en bærende funktion, eller er det normalt, at taget synker noget med tiden?

Hvor tæt var der mellem reglerne i væggen, I rev, i 60-70'erne havde man ofte tættere end 60 mellem reglerne i de bærende vægge.

 

[jonte0]

for der flyver jo taget i luften!

Huset har noget så usædvanligt som et vindue ;-D

//

 

[13th Marine]

Synes ikke, at de der tagspær ser det mindste selvbærende ud. Ville de klare 7-8m fri spændvidde? Sænkede det 10mm initialt, så vil det garanteret fortsætte med at synke.

Hvorfor skulle de ikke være selvbærende? Vi har de samme i vores hus, og de er selvbærende. Har 4m i stuen hvor vi ikke har nogen "hjertemur". Der hænger taget ned ca 3cm i midten.

 

[JoLi81]

Føler at jeg må give mig ind i kampen... 😅

Vi har stort set ens tagstole, med en indtegnet væg i sektionstegningen. Vi rev den væg efter samtale med konstruktør, og en bærende væg må, hverken da eller nu, være så spinkel. Altså, vægge kan tegnes ind, selvom de ikke er bærende.

Nå, vi har 7m spænd, og tagstolene er fritbærende over hele spændet. Men vores hus blev færdiggjort -52 (eller 53, eller 55, afhængigt af hvilket dokument man kigger på), og over tid slides materialer, samt at der sker sætninger. For at modvirke præcis den sætning du beskriver, anbefalede konstruktøren en limtræsbjælke i midten af tagstolene som "hænger op" spændet og spreder kraften over flere tagstole.

Denne foranstaltning blev gjort for 10 år siden med nyt glat gipsloft, det er stadig helt glat uden sætninger eller sprækker. Dette til trods for formentlig kraftigt øget belastning på vores tag da tidligere ejere skiftede fra tegl til betontagsten.

Jeg er jo desværre (eller måske, som heldigvis?) ingen konstruktør, men min stærke tro er, at du kan sove roligt om natten. Dog kan det være en idé at tale med en konstruktør og se, hvordan man kan modvirke sætninger i dit tilfælde, så du undgår revnedannelser i det nye fine, der skal være!

 

[Tekeste92]

Har også et hus fra 69, med lige så lang spændvidde og meget lignende planløsning og tagstole. Valgte at rive samme væg mellem køkken og stue. Talte med en konstruktør før, som anbefalede os at aflaste med bjælke på loftet - hvilket vi gjorde. Ved nedrivning af væggen opdagede vi, at tagbjælken ikke engang rørte væggen, da der var plademateriale mellem tagbjælken og væggen og burde jo derfor ikke være en bærende væg.

Samtidig føles det godt i maven at vide, at vi har gjort alt for, at huset ikke skal påvirkes negativt af vores indgreb.

Blev mest overrasket over, hvor svært det er at finde ud af, om en væg faktisk er bærende eller ej i gamle huse. Det lader ikke til, at nogen med uddannelse i dette tør sige hverken bu eller bæ. 🤷🏼‍♂️

 

[Henrik Lindberg]

Ser ud som en almindelig W-gitterspær, som de har lavet special på højre side for at kunne forlænge den ved den tilbagetrukne facade ved stuen. Ret overbevist om, at den er dimensioneret uafhængigt af den revne væg.

Kan forestille mig, at de har sat væggen ind inden tagdækningen blev lagt på, hvis det er tegl/betonsten plus krybedeformation over tid har gjort, at gitterspæret blev støttet mod den der væg, selvom det ikke er tiltænkt sådan.

 

[QULTEC]

Endnu et spørgsmål omkring bærende væg, er i gang med at tage væggen ned mellem køkken og stue. Jeg og flere vurderede væggen som ikke-bærende. Huset er et Gullringshus fra 1966. Væggen er længdegående med tagryg. Afstanden mellem ydervægge er 7,4 m. De eneste vægge jeg kan finde, som er markeret som bærende i tegningerne, er kældervæggene.

Jeg har gitterspær, og reglerne i væggen var efter min vurdering meget svage, 50x35 mm. Også afstanden mellem reglerne var over 100 cm et sted, ingen af reglerne var centreret med gulvbjælke. Væggen var mellem 2 døråbninger og slutter med en åbning på 4 m.

Ved nedrivning havde der været pres på den sidste regel, som var tættest på ydervæggen, men ved savning knækkede reglen let, og taget sank ca. 10 mm.. taget er nu understøttet til højde før nedrivning. Så mit spørgsmål er, havde væggen en bærende funktion, eller er det normalt, at taget synker noget med tiden?

Hej
Er du sikker på, at den, der monterede huset, ikke har brugt forkert tømmer i spær. På den tid byggede man ofte spær på stedet af fastgjort tømmer. Nogle år senere havde man 195x45 i under underarmen, 140x45 mm på overarmene og 90x45 på støtteben for ca. 8 m spændvidde. Jeg har et sådant hus bygget med fabrikslavede spær nogle år senere.
T Quist

 

[hjulia]

Vi har stort set ens tagspær, med en indtegnet væg i sektionstegningen. Vi rev den væg efter samtale med konstruktør, og en bærende væg må, hverken da eller nu, være så spinkel. Altså, vægge kan tegnes ind, selv om de ikke er bærende.

Vores hus er et kataloghus fra Finland (de har bygget en del både her og i Finland) som blev bygget -72 og vores stamme er 56 mm tyk med 6 m fritbærende tagspær. Så i hvert fald i 70'erne var det ikke noget problem at få byggetilladelse til en så spinkel bærende væg.
For et par år siden fik vi desuden to 30-meters-grantræer lige over huset i den åbne del (6 m spændvidde) i en storm uden at vi overhovedet fik sætninger i huset, det eneste, der skete, var at dele af råsponterne+pladen gik i stykker. Så 56 mm stamme er åbenbart mere end tilstrækkelig til et hus i størrelsen 6x14 m.

Lige i TS' tilfælde ville jeg dog gætte på at væggen er blevet "bærende" med tiden som mange andre tror.

 

[S N Jörgen Magnusson]

Endnu et spørgsmål om bærende vægge, er i gang med at fjerne væggen mellem køkken og stue. Jeg og flere vurderede væggen som ikke-bærende. Huset er et Gullringshus fra 1966. Væggen er langsgående med tagryggen. Afstanden mellem ydervægge er 7,4m. De eneste vægge jeg kan finde, der er markeret som bærende på tegningerne, er kældervæggene.

Jeg har gitterspær, og bjælkerne i væggen var efter min vurdering meget svage, 50x35mm. Selv afstanden mellem bjælkerne var over 100 cm et sted, ingen af bjælkerne var centreret med gulvbjælken. Væggen var mellem 2 døråbninger og slutter med en åbning på 4 m.

Ved nedrivning var der blevet tryk på den sidste bjælke, der var tættest på ydervæggen, men ved savning knækkede bjælken let, og taget sank omkring 10 mm. . . taget er nu understøttet til højde inden nedrivning. Så min overvejelse er, havde væggen en bærende funktion, eller er det normalt, at taget synker lidt med tiden?

Formentlig en bærende væg ifølge tegning og kan bidrage med mundtlige overleveringer. Jeg opholdt mig meget i Gullringen i mine teenageår i 1970'erne, da husfabrikken var i fuld gang. Det blev sagt, at fabrikanten Krister Ansgarius var sparsom og ønskede den mindste mulige regelstørrelse, og fabrikken brugte lette bjælker tidligt.

Men familien Ansgarius investerede mange penge i samfundet i Gullringen, byggede en offentlig svømmehal, en golfbane, og fodboldholdet var næsten fuldtidsprofessionelle med løn.

 

[grovspacklarn]

Kan alla slutte måle deres k*ker nu, det hjælper ingen…….

Føler at jeg må give mig ind i kampen... 😅

Vi har stort set ens tagspær, med en indtegnet væg i sektionstegningen. Vi rev den væg efter samtale med konstruktør, og en bærende væg må, hverken da eller nu, være så spinkel. Altså, vægge kan tegnes ind selvom de ikke er bærende.

Nå, vi har 7m spændvidde, og spær er fritbærende over hele spændet. Men huset blev færdiggjort -52 (eller 53, eller 55, afhængig af hvilket dokument man kigger på), og over tid slides materialer, samt der kommer sætninger. For at modvirke præcis den sætning, du beskriver, anbefalede konstruktøren en limtræsbjælke i midten af spærrene, som "hængekøjer" spændet op og spreder kraften over flere spær.

Denne foranstaltning blev lavet for 10 år siden med nyt glat gipsloft, og det er stadig helt glat uden sætninger eller revner. Dette til trods for formentlig stærkt øget last på vores tag, da tidligere ejere skiftede fra tegl til betonfliser.

Jeg er jo desværre (eller måske, som heldigvis?) ingen konstruktør, men min stærke tro er, at du kan sove roligt om natten.
Dog kan det være en idé at tale med en konstruktør og se, hvordan man kan modvirke sætninger i dit tilfælde, så du slipper for revnedannelse i det nye fine, som skal blive!

Nu er betonfliser vel ikke så meget tungere end tegl, som tidligere diskuteret flittigt her på forumet.