Okay, ja det er måske sådan. Synes jo dog det var meget spinkelt bygget for at være en bærende væg.. men det kræver måske ikke mere end det..J Jansson69 sagde:
Som man ser af billederne er huset ikke helt symmetrisk, derfor er der forskellige vægge i hvad der ser ud som samme gennemskæring.
I køkkendelen er huset 720 bredt, der findes en bærende væg omtrent i midten. I den bredere del af huset er det i stedet 720+120, dvs 840 bredt. Her sidder formodentlig to bærende vægge...
Senest redigeret:
Ja der findes meget forskellige løsninger og dimensioner på bærende vægge..G Gullringen sagde:
Tidligere regnede man ikke så nøje samt med de laster som man gør i dag, plus at i dag har vi seler og livrem x10 oftest..
Kan själv!
· Trelleborg
· 18 398 indlæg
Der ser ud til at være to typer spærrer afhængig af, om de skal have udhæng eller ej.
Baseret på tidligere erfaringer fra forummet, betyder de tegnede vægge på en sektionsplan ikke nødvendigvis, at de er bærende.
Langsgående vægge kan holde spærret oppe lidt, og med tiden blive "bærende".
Jeg vil sige, at den ikke behøver at være bærende, har selv et hus med lignende spær og spændvidde, og vores "hjertemur" er ikke bærende.
Men for at være på den sikre side ville jeg dykke dybere ned i de tegninger man har.
Baseret på tidligere erfaringer fra forummet, betyder de tegnede vægge på en sektionsplan ikke nødvendigvis, at de er bærende.
Langsgående vægge kan holde spærret oppe lidt, og med tiden blive "bærende".
Jeg vil sige, at den ikke behøver at være bærende, har selv et hus med lignende spær og spændvidde, og vores "hjertemur" er ikke bærende.
Men for at være på den sikre side ville jeg dykke dybere ned i de tegninger man har.
Hvis den sank 10 cm, så var den bærende. Det er definitionen - væggen bærer kræfter. Så om det var tænkt sådan oprindeligt eller ej er vel sekundært. Du bor i et hus og ikke en tegning.
10 mm står der i trådstarten...G grovspacklarn sagde:
Kan själv!
· Trelleborg
· 18 398 indlæg
Ret mig, hvis jeg tager fejl, men normalt set mener man vel, at en nedbøjning på L/300 er okay.
I dette tilfælde ville det være 720cm/300 = 2,4cm.
I dette tilfælde ville det være 720cm/300 = 2,4cm.
Kan være nedbøjning. Hvis du ikke har nogen beviser for, at væggen ikke er bærende, ville jeg nok begynde at lede. Svært at tage chancer i emnet.
Det er også muligt at lave en afveksling på loftet, hvor du hænger loftsrammen i limtræsbjælken, hvis du alligevel ikke har nogen intern på loftet.
Det er også muligt at lave en afveksling på loftet, hvor du hænger loftsrammen i limtræsbjælken, hvis du alligevel ikke har nogen intern på loftet.
Har du målt, at indendørstaget sank 10 mm, eller har du målt, at tagstolen sank 10 mm i midten?
I mit hus fra 72 med lignende tagstole (hvoraf nogle med fuld spændvidde som original) hænger indendørstaget lidt hist og her. Hvis jeg skulle smække en ny væg op, ville jeg støtte det op 10-20 mm, og hvis jeg tager den ned igen, vil det synke igen.
I mit hus fra 72 med lignende tagstole (hvoraf nogle med fuld spændvidde som original) hænger indendørstaget lidt hist og her. Hvis jeg skulle smække en ny væg op, ville jeg støtte det op 10-20 mm, og hvis jeg tager den ned igen, vil det synke igen.
Da er jo spørgsmålet om taget overhovedet er sunket eller om det er målefejlC cpalm sagde:
Ikke direkte relevant til denne case, men værd at nævne. Vores hus er over 100 år gammelt træhus med tegltag, og vi skulle renovere taget. Det viste sig, at taget havde fået en svag 'svaj' langs langsiderne cirka 1 m over tagfoden, flere cm. Derfor måtte vi tilpasse nye vindskeder og vandskurer (plade) til dette. Ret normalt at det sker tilsyneladende.
U
Utsliten och utdömd
Bygningsbevarer
· 2 605 indlæg
Utsliten och utdömd
Bygningsbevarer
- 2,605 indlæg
Hvad står der i bygbeskrivelsen til tegningen? For der står det, hvordan de forskellige byggelementer (bærende, ikkebærende væg mm.) skal have for dimension/opbygning.
Jeg mistænker, at den ikke er strukturelt bærende ud fra den beskrivelse TS har givet på konstruktionen. 10mm mere nedbøjning er ikke så meget, når spændvidden bliver så meget længere. Som allerede nævnt er det ok med en nedbøjning på L/300 i de fleste tilfælde, tage som ikke er forbundet med bjælkelag er nogle gange tilmed det dobbelte L/150 godkendt.
Jeg mistænker, at den ikke er strukturelt bærende ud fra den beskrivelse TS har givet på konstruktionen. 10mm mere nedbøjning er ikke så meget, når spændvidden bliver så meget længere. Som allerede nævnt er det ok med en nedbøjning på L/300 i de fleste tilfælde, tage som ikke er forbundet med bjælkelag er nogle gange tilmed det dobbelte L/150 godkendt.
