Hvorfor sank taget, fjernede indervæg

[skorpion_]

Jeg har indtryk af, at disse W-spær skal være selvbærende, men at de alligevel "har godt af" at have støtte under for ikke at synke ned over tid.

En ting du kan gøre for at være lidt mere sikker, er at sætte en limtræsbjælke oppe på loftet, hvis ender hviler på 2 spær, som stadig hviler på en væg, og de resterende spær (hvor væggen er revet ned) kan "hænge" i bjælken ved hjælp af passende jern.

 

[AG A]

Hvad står der i byggebskrivelsen til tegningen? For står der, hvordan de forskellige bygningselementer (bærende, ikke-bærende væg m.m.) skal have for dimension/opførelsesmetode.

Jeg mistænker, at den ikke er strukturelt bærende ud fra den beskrivelse TS har givet om konstruktionen. 10mm mere nedbøjning er ikke så meget, når spændvidden bliver så meget længere. Som allerede nævnt er det ok med en nedbøjning på L/300 i de fleste tilfælde, tag som ikke er forbundet med bjælkelag er nogle gange endda det dobbelte L/150 godkendt.

Hvad vi ikke har gjort, er noget lastnedrekning. Hvilke laster er huset dimensioneret til, og hvilke laster var gældende ved nedrivningen. Der kommer en vinter, med op til et par hundrede kilo sne per kvadratmeter. Hvordan ville det have påvirket nedbøjningen?

 

[orienterarn]

Endnu et spørgsmål om bærende væg, er i gang med at tage ned væggen mellem køkken og stue. Jeg og flere vurderede væggen som ikke bærende. Huset er et Gullringshus fra 1966. Væggen er langsgående med tagryg. Afstanden mellem ydervægge 7,4m. De eneste vægge, jeg kan finde, som er markeret som bærende i tegningerne, er kældervægge.

Jeg har fagværkstakstole, og reglarne i væggen var efter min vurdering meget spinkle, 50x35mm. Også afstanden mellem reglarne var over 100 cm et sted, ingen af reglarne var centreret med gulvbjælke. Væggen var mellem 2 døråbninger og slutter med en åbning på 4 m.

Ved nedrivning var der kommet tryk på den sidste reglar, der var tættest på ydervæggen, men ved savning knækkede reglen let, og taget sank ca. 10 mm. Taget er nu understøttet op til højden før nedrivning. Så min overvejelse er, havde væggen en bærende funktion, eller er det normalt, at taget synker noget med tiden?

Det er en hjertevæg altså bærende og ingen selvbærende takstole, hvor tydeligt som helst.

 

[sunds14]

Væggen du har revet er jo indtegnet på sektionsplanen (den med huset i gennemsnit set fra gavlen) og det plejer kun at bærende vægge være. Nu er den aktuelle væg ikke helt på linje med hjertevæggen/væggen i kælderen, men det er alligevel noget, der gør en lidt fundersam.

Du har nok misforstået alt, hvad en tegning indeholder. Sektionsplaner viser både bærende og ikke-bærende vægge. Det er plan tegninger og sektionsplaner, der er brug for, når man søger byggetilladelse. Byggetilladelsesbehandleren skal kunne se ind i huset. K-tegninger viser ofte kun vægge, der er en del af konstruktioner. Også skal K-tegninger være tilgængelige for opstartsmødet. At spæret synker 10 mm, når man river en ikke-bærende indervæg, er helt normalt. Når vi bygger husene, er indervæggene ofte på plads, før vi lægger tagsten, så at der bliver en nedbøjning i spæret, når man river indervæggen, er helt normalt.

 

[BryggArk]

Endnu et spørgsmål om bærende væg, er i gang med at fjerne væggen mellem køkken og stue. Jeg og flere vurderede væggen som ikke-bærende. Huset er et Gullringshus fra 1966. Væggen er langsgående med tagryg. Afstand mellem ydervægge 7,4m. De eneste vægge jeg kan finde, der er markeret som bærende i tegningerne, er kældervæggene.

Jeg har fagværkstagstole og reglerne i væggen var efter min vurdering meget spinkle, 50x35mm. Selv afstanden mellem reglerne var over 100 cm et sted, ingen af reglerne var centreret med gulvbjælke. Væggen var mellem to døråbninger og slutter med en åbning på 4 m.

Ved nedrivning havde der været pres på den sidste regel som var tættest på ydervæggen, men ved savning brækkede reglen let og taget sank ca. 10 mm.. taget er nu understøttet til højde før nedrivning. Så min overvejelse er, havde væggen en bærende funktion eller er det normalt at taget synker noget med tiden?

Nej, væggen er ikke bærende bare fordi den er med på tegningen og/eller fordi der står en mur i kælderen lige under. Kældervæggen skal tage sig af bjælkelaget, som ikke er en fagværkskonstruktion og derfor har en maksimal spændvidde på cirka 4 m. Tegningen viser blot hvor væggen står. Og med tanke på de spinkle regler, kan den ikke være bærende. Fagværkstagstolen skal bære over den spændvidde, medmindre den er for spinkelt dimensioneret. Skulle væggen være bærende skulle fagværkets skråstivere tilslutte sig til væggen, som de gør på den anden side, hvor tagstolen også strækker sig ud over terrassen en smule.

Men hvorfor sank taget? Svært at sige. Måske havde bygherren presset tagstolen op for meget ved opførelsen af huset? Det bliver jo stabilt, hvis man presser reglerne mellem gulv og loft. Med synkningen genvinder tagstolen sin tænkte oprindelige form. Har du prøvet med vaterpas hvordan taget hælder eller ikke hælder?

Endelig: En væg med stående træregler får jo bærende funktion, selvom den ikke er tænkt som bærende.

 

[Sir Duke]

Slutligen: En væg med stående træregler får jo bærende funktion, selv om den ikke er tænkt som bærende.

Godt der, jeg så ikke, at det var kommet frem tidligere!

Alt, der har kontakt med begge bjælkelag, bidrager jo til konstruktionens totale bærdygtighed. Selvom det ikke er bærende i betydningen uundværlig for konstruktionens integritet.

 

[Byggahus48]

Endnu et spørgsmål omkring bærende væg, er i gang med at tage væggen ned mellem køkken og stue. Jeg og flere vurderede væggen som ikke-bærende. Huset er et Gullringshus fra 1966. Væggen er langs gående med tagryggen. Afstanden mellem ydervæggene er 7,4m. De eneste vægge jeg kan finde, der er markeret som bærende på tegningerne, er kældervæggene.

Jeg har fagværkstagstole og reglerne i væggen var efter min vurdering meget svage, 50x35mm. Selv afstanden mellem reglerne var over 100 cm på et sted, ingen af reglerne var centreret med gulvbjælke. Væggen var mellem to døråbninger og slutter med en åbning på 4 m.

Ved nedrivning var der blevet tryk på den sidste regel, som var tættest på ydervæggen, men ved savning knækkede reglen nemt og taget sank ca 10 mm.. taget er nu understøttet til højde inden nedrivning. Så min overvejelse er, havde væggen en bærende funktion eller er det normalt, at taget synker noget over tid?

🤔 Er dette et eksempel på når småligheden bedrager visdommen? Når man ikke lader en bygningskyndig vurdere INDEN MAN GLAD FJERNER EN VÆG? Det kan måske komme som en overraskelse, men alle huse er IKKE tænkt til at have en åben planløsning. Dette er en ny opfindelse, men mange huse kan ikke få dette uden aflastende bjælker mm.
🤔 Jeg bliver mørkeræd når jeg læser i forummet her, hvordan folk uden nogen eller meget lidt viden river ned og bygger om. Jeg antager, at I ikke engang har været på bygningstilsynet og diskuteret jeres ”nye løsning”.
🤔 Eller tjekket med jeres forsikringsselskab om hvordan de forholder sig til en total ændring af bærende huskonstruktion. En ting er godt at vide, hvis huset sætter sig, eller taget kollapser på grund af jeres ombygning, vil I IKKE få nogen erstatning!
🤔 Måske klarer huset dette lige nu, men læg en halv meter våd sne på, så kan det være, hvad der får huset til at ”kollapsere”.
🤔 Et eller andet sted håber jeg, at dette er en ”troll-skribent”, men jeg frygter, at det er en fyr, der tror, han kan fikse det meste med "motorsav, hammer og søm". Der er en grund til, at det tager flere år at uddanne sig til bygningsingeniør på universitetsniveau….
🤔 Mit råd, hvis det ikke allerede er for sent; læg værktøjerne væk (du er ikke så dygtig, som du tror). Kontakt en bygningsingeniør og bed denne regne på hvilken dimension bjælkerne, som huset har brug for, for at have en åben planløsning.
🤔 Dette er ikke noget, du kan gamble med!

 

[lärjungen]

Nu er vel betonfliser ikke så meget tungere end teglfliser, som tidligere er blevet diskuteret flittigt her på forummet.

Afhænger lidt af producenten. Benders Palema Benderit 2-dobbelte betonfliser vejer 38,8 kg/m2 mens Vittinge klassisk T11 2-dobbelte teglfliser vejer 30,8 kg/m2. På 150 kvadratmeter bliver det 1,2 ton mere vægt med betonfliser. Godt nok fordelt over hele tagfladen naturligvis, men det er stadig ret meget vægtforskel på papiret, så at sige.

 

[Sebyhed]

Endnu et spørgsmål omkring bærende væg, er i gang med at tage væggen ned mellem køkken og stue. Jeg og flere vurderede væggen som ikke-bærende. Huset er et Gullringshus fra 1966. Væggen er langsgående med tagryg. Afstanden mellem ydervægge 7,4m. De eneste vægge jeg kan finde, som er markerede som bærende i tegningerne, er kældervæggene.

Jeg har fagværkstagstoler og reglarne i væggen var efter min vurdering meget svage, 50x35mm. Også afstanden mellem reglarne var over 100 cm på et sted, ingen af reglarne var centreret med gulvbjælke. Væggen var mellem 2 døråbninger og slutter med en åbning på 4 m.

Ved nedrivning var der blevet tryk på det sidste reglen, som var tættest på ydervæggen, men ved savning blev reglen let knækket, og taget sank ca. 10 mm.. taget er nu understøttet til højde før nedrivning. Så min overvejelse er, havde væggen en bærende funktion, eller er det normalt, at taget synker noget over tid?

Bor i et lignende Gullringshus fra 1963. Her er den tilsvarende væg åbnet ca. tre meter, men den er aflastet oppe på loftet, fra ydervæg til murstock, da tømreren vurderede den som bærende. (Forrige ejer.)

 

[Shaft1]

Endnu et spørgsmål omkring bærende væg, er i gang med at fjerne væg mellem køkken og stue. Jeg og flere vurderede væggen som ikke-bærende. Huset er et Gullringshus fra 1966. Væggen er længdegående med tagryg. Afstand mellem ydervægge 7,4m. De eneste vægge jeg kan finde som er markeret som bærende i tegningerne er kældervægene.

Jeg har gitterspær og reglerne i væggen var efter min vurdering meget svage, 50x35mm. Også afstanden mellem reglerne var over 100 cm et sted, ingen af reglerne var centreret med gulvbjælken. Væggen var mellem 2 døråbninger og slutter med en åbning på 4 m.

Ved nedrivning var der blevet tryk på den sidste regel som var tættest på ydervæggen, men ved savning knækkede reglen let og taget sank cirka 10 mm.. taget er nu understøttet til højde før nedrivning. Så jeg spekulerer på, havde væggen en bærende funktion eller er det normalt at taget synker lidt med tiden?

Det er en bærende væg du har fjernet.
Understøt med bjælke og fordel kræfterne. Der findes en løsning, men kontakt en civilingeniør, som kan beregne dimensionen på bjælken for dig.

 

[useless]

Beror lite på tillverkare. Benders Palema Benderit 2-kupige betonfliser vejer 38,8 kg/m2 mens Vittinge klassisk T11 2-kupige teglfliser vejer 30,8 kg/m2. På 150 kvadrat bliver det 1,2 ton mere vægt med betonfliser. Ganske vist fordelt over hele tagfladen naturligvis, men det er alligevel ret meget vægtforskel på papiret, så at sige.

Samtidig bør taget være dimensioneret til en snelast på 2-300 kg, så de der 8 kg/m2 er mindre end fejlmargenen.

 

[Klag]

Jeg tolker tegningen som at du har revet denne væg:
[billede]

Og den behøves gissningsvis for at bære op tagsparrene et sted i midten af huset.

En sk svensk fackverkstagspær som denne kan ikke støttes af en bærende væg i den position på underrammen. Sætningen skyldes sikkert, at fackverket ikke er sammensat med den overhøjning, som så tydeligt kræves på tegningen med fede versaler.

 

[Kane]

Det er en hjertevæg altså bærende og ingen selvbærende tagstole, det ses helt tydeligt.

Hvad baserer du det på?

 

[GoC]

Det er en bærende væg, du har fjernet.
Støt med bjælke og fordel kræfterne. Der er en løsning, men ansæt en civilingeniør, som kan beregne dimensionen på bjælken for dig.

Behøves vel ingen civilingeniør for at beregne en fagværkstakstol som denne.
Det lærte man i gymnasiet i 80'erne.
Bare støv af på viden i Cremonas kraftplan og beregn bæreevnen og nedbøjningen på fagværket som tagstolen udgør.

 

[GoC]

Det er en hjertevæg altså bærende og ingen selvbærende tagstole hvor tydeligt som helst.

Har du hørt om knækning?
En væg som er tænkt at have en bærende funktion vil næppe være dimensioneret med spredte 2x3” regler da de ikke ville opfylde nogen funktion i at håndtere trykbelastningerne ned i væggen.