Hvordan laver man konstruktions tegninger?

[Destrier]

Det er svært for mig at svare på som nyuddannet med nul erfaring. Vi får en ret teoretisk uddannelse. Hele uddannelsen er ret upraktisk hvilket jeg stærkt misliker. Derimod lærer vi os ret meget grundlæggende teori som sagt. Alt fra hvordan man beregner på bæreevnen og hvordan man armerer til hvordan man laver geotekniske undersøgelser og hvordan man tegner og modellerer på computeren (CAD/BIM) mm. Dette er desuden bare det man lærer sig for retning mod husbyggeri blandt mange flere kurser. Vi lærer os meget teori om andre ting også som eksempelvis projektering, hydraulik, virksomhedøkonomi mm. Hvor anvendelig det er i virkeligheden er umuligt for mig at svare på. Det er garanteret anvendeligt at have grundlæggende forståelse inden for forskellige emner afhængig af hvad man vil arbejde med. Hvis jeg eksempelvis vil arbejde som konstruktør, så er det ret vigtigt at jeg har grundlæggende forståelse for bæreevne, hvordan beton/stål/træ opfører sig osv hvilket vi lærte i skolen. Vi får ingen praktik af skolen overhovedet. Så er Chalmers jo en velkendt højskole og alle bygningsingeniører som studerede der før mig har jo klaret sig fint i arbejdslivet. Det er alt, jeg kan kommentere om indtil videre Jeg undrer mig bare over hvordan konstruktører har lært sig at skabe konstruktions tegninger, når det ikke læres ud i skolen. Jeg antager at virksomhederne lærer dem det.

Tak!

Jeg gik også på Chalmers og tegnede meget på mit første job efter skolen

-Meget mange konsulentfirmaer nærmest skriger efter ingeniører som kan tegne, eller vil lære sig - så arbejd et stykke tid på sådan et, så bliver du snart rigtig god til at tegne.

-Selv dem der har læst konstruktion på gymnasiet ansættes af konsulentfirmaerne for at tegne.konstruktions tegninger og andet
-Der er ingeniører som gennemgår tegningerne, inden de kommer ud til kunden - og også kundernes ingeniører gennemgår dem - så alt bliver korrekt.

-De fleste bliver trætte af alt det tegnende så småningom -så der er altid brug for nye ingeniører .....

 

[byggingenjören97]

Jeg gik også på Chalmers og tegnede meget på mit første job efter skolen

-Mange konsulentfirmaer skriger nærmest efter ingeniører, der kan tegne, eller vil lære det - så arbejd et stykke tid hos sådan et, så bliver du snart rigtig god til at tegne.

-Også dem, der har læst konstruktion på gymnasiet, ansættes af konsulentfirmaerne til at tegne konstruktions tegninger og andet
-Der er ingeniører, der gennemgår tegningerne, inden de kommer ud til kunden - og også kundernes ingeniører gennemgår - så alt bliver korrekt.

-De fleste bliver trætte af alt tegneneri efterhånden - så der er altid brug for nye ingeniører .....

Arbejdsmarkedet er ikke så supervenligt, som det fremstår at være. Der er mange virksomheder, der skriger efter ingeniører, men samtidig konkurrerer du med 50 andre, som søger den samme stilling. Så kom corona og gjorde det endnu værre nu. De fleste virksomheder har nu standset helt med rekrutteringsprocesserne, og så er der dobbelt så stor konkurrence nu end tidligere.

Men bortset fra det! Hvordan er jobbet som bygningsingeniør, hvor man tegner? Hvad præcis laver man, hvad har man af forventninger som nyuddannet, hvordan ser karrierestigen ud? Har du nogle tips til mig, der vil arbejde med netop det?

 

[bossespecial]

Jeg søger jo job nu. Ikke praktik. Jeg skal jo måske allerede begynde at arbejde om 3 uger som konstruktør. Jeg tænkte om der fandtes nogen måde jeg kan uddanne mig selv på indtil da.

Har du fået et job så synes jeg at du skal nyde ferien indtil da, resten løser sig

 

[SNf]

Interessant tråd, men også lidt forfærdende. Redovisningsteknikens grunde (projektionsteori, tegningssymboler, linjetykkelser m.m.) burde du have lært på Chalmers. Hvis ikke, så skaf en bog om dette hurtigt. Derudover er det kun øvelse, der gælder. Man skal tænke tredimensionelt og indse, at en tegning kun er en horisontal eller vertikal sektion gennem en 3-D model. Dagens unge, som ikke får lært at tegne med blyant og papir (eller tegnefilm) har nok en sværere indlæringskurve. Den nutidige computerstøttede teknik er ikke kun til gavn. Derefter laves de fleste K-tegninger med A-tegninger som grundlag.

Tak! Sætter pris på al info og alle tips! Jeg har også forstået det som om, at det er noget, man lærer på arbejdspladsen. Jeg ser frem til at begynde at arbejde og lære! På grund af corona er jeg arbejdsløs nu, så jeg vil udnytte tiden og udvikle/lære mig ting på egen hånd i stedet for at sidde i sofaen og kede mig. I det mindste så meget som muligt Har du tips til, hvordan jeg kan få lidt forståelse for emneområdet på egen hånd? Selvom det kun er meget lidt, er det bedre end ingenting. Jeg sætter pris på alle råd, jeg kan få. Synes at dette er superinteressant, men jeg finder ingen måde at tilegne mig viden om det

Tegneteknik og tegninglæsning er lidt som et sprog for at kommunikere med andre. Jo mere man kan tale og forstå, desto færre fejl og kvalitetsproblemer. Symboler, linjebredder m.m. er specifikke for forskellige teknikområder.
Som andre allerede har sagt, kan man lære sig det praktisk. Erfaringen kommer med tiden. Man kan jo ikke være sikker på, at alt det man ser på arbejdet giver god indsigt, så jeg anbefaler, at du også køber en god bog i tegneteknik/tegninglæsning. Det er let at blive fanget i div. flashy værktøjer. Men kan man enkelt og forståeligt skitsere noget på et papir med mål og symboler mm, så dine kollegaer kan læse det, så er du på vej! En bog koster vel 300-500 sek, antager jeg.

mvh
F-79 (tror jeg har lært mig det meste tegnen selv)

 

[byggingenjören97]

Har du fået et job så synes jeg, at du skal nyde af ferien indtil da, resten ordner sig

Har ikke fået noget job endnu men har været til interview. Praktik kan man søge under uddannelsen, men det er ret svært at få. Ingen idé at søge praktik efter eksamen. Da har man brug for et job. Men ellers, så kan jeg ikke lide at bare sidde hjemme og trille tommelfingre. Det her er min passion Jeg kan lide at læse og lære om husbyggeri. Det er det, jeg laver i min fritid, for jeg synes om at gøre det Vil også forhindre en hakkende start, hvis jeg skulle få et job samt for at kunne imponere på arbejdsgiveren.

 

[byggingenjören97]

Ritteknik og tegninglæsning er lidt som et sprog for at kommunikere med andre. Jo mere man kan tale og forstå, desto færre fejl og kvalitetsproblemer. Symboler, linjebredder mm er specifikke for forskellige teknikområder.
Som andre allerede har sagt, så kan man lære sig praktisk. Erfaringen kommer efterhånden. Man kan jo ikke være sikker på, at alt man ser på arbejdet giver en god viden, så jeg anbefaler, at du også køber en god bog i ritteknik/tegninglæsning. Det er let at nogle gange henge fast i div. flashy værktøjer. Men kan man let og tydeligt skitsere noget ned på et papir med mål og symboler mm, så dine kollegaer kan læse, da er du på vej! En bog koster vel 300–500 sek går jeg ud fra.

mvh
F-79 (tror jeg har lært mig det meste ved at tegne selv)

Jeg henviser ikke til ritteknikken. Det kan jeg allerede. Jeg henviser til bygningsfysikken bag tegningen. Altså hvorfor det er tegnet som det er. I byggehåndbøger 90 og anden litteratur står der bare "gør sådan her". Okay, men hvorfor skal det gøres sådan? Det er det jeg undrer mig over

 

[FruB]

Jeg husker, at jeg følte det samme som dig, da jeg havde taget min eksamen. Jeg kan nogle gange stadig føle sådan, selvom jeg nu er inde på mit tolvte år (minus lidt fødsler og barselsorlov) som konsulent i byggebranchen. Det er jo ikke altid, at man som firma projekterer en hel bygning på egen hånd. Et firma kan stå for stålprojekteringen, et andet for projektering af prefabelementer, og et tredje for den pladsstøbte fundament osv. Det gør, at man som konstruktør kan blive ret nichepræget i løbet af et projekts tid, og når man så skifter og skal ind i et nyt, et eller nogle gange flere år senere, føles alt andet end det, man lige har arbejdet med, lidt blegnet. Men jo længere man har arbejdet, desto lettere er det at genopfriske det igen. Når man har arbejdet et stykke tid, bliver det også mere aktuelt med helhedsløsninger i mindre projekter. Men det kræver lidt rutine. Jeg tror ikke, man nogensinde bliver fuldt udlært i denne branche, så stress ikke over din følelse af uvidenhed. Med det sagt, så bliver mine råd til en nyuddannet branchekollega følgende:

Ritteknik

• Større virksomheder har altid en tegnehåndbog. Min erfaring er, at den bygger på Bygghandlingar 90, men den har fået en lille virksomhedsjusteret dragt. Så hold BH90 nær ved hånden.
• Nogle klienter har deres egne CAD-manualer, som de har udarbejdet, og som du som konsulent forventes at følge. Der behandles ikke så meget selve tegneteknikken, men mere tegnenummerering, eksportprocedurer osv. Sådanne ting må man tage efterhånden.
• Det første, du vil komme til at gøre, hvis du bliver ansat hos en konsulentvirksomhed, er med stor sandsynlighed en tutorial i enten Tekla Structures eller Revit Structure. Så hvis du ikke har noget bedre for dig, så er mit tip at fordybe dig i dette. Som nyuddannet kan du også tænkes at arbejde med lidt ældre rutinerede eksperter, og det er godt ikke at være helt fortabt i AutoCad, da dette ofte er det program, de håndterer bedst og gerne holder fast ved.

Byggedetaljer

• For at forstå, hvad hvert lag i en væg, et tag osv. tjener, og hvordan man ved, hvor de skal placeres, er det bygningsfysikken, du skal studere. Hvert lag har et formål. Tætne, ventilere, varme, brandsikre, bære osv. Nogle gange har du krav fra kunden, som skal opfyldes, og som spiller ind i udformningen. U-værdier for eksempel. Nogle gange skal noget også beskyttes mod stråling, indbrudssikres osv. Valg af materiale kan også være styrende, hvis projektet fx er tilknyttet Sunda Hus. Da må man ikke foreskrive visse typer af materialer på grund af miljø og sundhed. Det meste her vil du lære efterhånden, som du arbejder.
• Mange produktvirksomheder har færdige typeløsninger/typedetaljer for deres produkt. Hav for vane altid at tjekke deres hjemmeside og ring gerne en af deres eksperter for en diskussion.
• Grænsefladen mellem A og K kan være lidt tricky, men i et ideelt projekt fastlægges dette i begyndelsen. Jeg tror, at der er sket en ændring i branchen vedrørende dette over tid. Tidligere havde A større ansvar for udformning af byggedetaljer. Nu synes jeg, det oftere er K, der tegner mest vedrørende det byggfysiske. (A tegner så meget andet, så det kan vel være fair. ) Den mest almindelige praksis synes jeg er, at K har ansvar frem til tætningen, regnet indefra, og udenfor det overtager arkitekten: Fasadetegl, tagplader osv. Men det er ingen regel uden projektspesifikke tilpasninger. Samordningen med A er meget vigtig under et projekt. Den sker hele tiden løbende.
• Til udformning af detaljer behøver du også have AMA nær ved hånden.
• Andre discipliner er også vigtige ved udformningen. Installationslag er mere regel end undtagelse. Ud over det skal man bl.a. sørge for, at der findes regler at fastgøre i for eventuelle installationer osv. Brand giver dig forudsætninger for at kunne udforme brandsikkert. VVS og EL ønsker måske gennemføringer gennem fundamentet, der skal tætnes mod vand. Nogle gange har de selv ansvaret for tætningen. Igen, løbende samordning i projektet er vigtig, da det kan variere.
• Byggbarhed. Udformningen af en detalje sker altid med montagen i tankerne. Kan montøren nå? Har han plads? I hvilken rækkefølge skal ting monteres? Bliver det for tungt? Måske smallere gipsplader for arbejdsmiljøets skyld? Osv.
• Referenceprojekter. Man skal ikke opfinde hjulet to gange. Det er omkostningsfuldt for kunden. Har en kollega lavet en lignende detalje i et andet projekt, så bed om at få kigge på den. Lav derefter dit eget lille bibliotek, som du kan tage frem, når det er nødvendigt. Nogle gange har konsulentvirksomheder færdige typedetaljer, som bruges bl.a. ved tegnehjælp fra kolleger i andre lande. Anvendeligt også for nyansatte.

Beregninger

• Jeg får fornemmelsen af, at det er her, du føler dig tryg. Og det er godt. Forsøg at holde dine beregningskundskaber i gang. Der er en overhængende "risiko" for, at du lander i en projekteringsrolle, når du kommer ud i arbejdslivet, og det er let at ende i en niche i et par år, og viden er som sagt en ferskvare. Så forsøg at holde dine beregningskundskaber i gang. Du vil have brug for dem senere, når du forventes at stå mere på egne ben. Pres lidt på nu og da for, at du vil have et beregningsjob.
• Studér Eurocode.

Generelt

• Prøv at finde en vidende, pædagogisk kollega, som du føler dig tryg ved, og som er villig til at hjælpe. Desværre er der ikke noget etableret mentorprogram i konsulentbranchen, i hvert fald ikke hvor jeg har arbejdet, men det er det, der er nøglen til udvikling, ville jeg sige. Vidensoverførsel. Vær ikke bange for at stille spørgsmål. Hvis den, du spørger, mener, at du skal kunne svaret på spørgsmålet, så er de den forkerte person at spørge. Så leder du videre, indtil du finder en, der er klog nok til at forstå det her med udvikling. Problemet er ofte debiteringsgrad og deadlines. Der er lidt tid til netop pædagogisk læring. Der kan egentlig kun din chef gøre en forskel. At han lader de rutinerede konsulenter bruge lidt tid på vidensoverførsel.
• Slæk ikke på kvalitetssikringen. Det er den, der gør, at du kan sove godt om natten. Jeg tror, at mere eller mindre alle konsulentvirksomheder har et etableret system for dette i dag. Forsøg at få fat i tjeklister, eller lav dine egne, alt efter som du arbejder i projekterne, for at kunne tjekke af, at du ikke har misset noget. Sørg for, at dit arbejde altid bliver gennemgået. Vær også omhyggelig med at dokumentere dine beregninger tydeligt i en beregningsrapport, så gennemgangen bliver glidende.

Held og lykke!

 

[justusandersson]

En fantastisk fin gennemgang af @Fru B!

 

[byggingenjören97]

Jeg husker, at jeg følte på samme måde som du, da jeg havde taget min eksamen. Jeg kan til tider stadig føle sådan, og da er jeg alligevel inde i mit tolvte år (minus lidt børnefødsler og barsel) som konsulent i byggebranchen. Det er jo ikke altid, at man som virksomhed projekterer en hel bygning på egen hånd. En firma kan jo have ansvar for stålprojekteringen, en anden for projektering af prefab elementer og en tredje for den pladsstøbte bund osv. Det gør, at man som konstruktør kan blive ret nichepræget i løbet af et projekts tid, og når man så skifter og skal ind i et nyt, et eller nogle gange flere år senere, føles alt andet end det, man lige arbejdede med, lidt udvisket. Men jo længere man arbejder, desto lettere ryster man liv i det igen. Når man har arbejdet et stykke tid, bliver det også mere aktuelt med helhedsløsninger i mindre projekter. Men der kræves lidt rutine. Så tror jeg ikke, at man nogensinde bliver fuldt oplært i denne branche, så stress ikke over din følelse af uvidenhed. Med det sagt, så bliver mine tips til en nyuddannet branchenkollega følgende:

Tegneteknik

• Større virksomheder har altid en tegnemanual. Min erfaring er, at den bygger på Byggetegninger 90, men har fået en lille virksomhedstilpasset dragt. Så hav BH90 tæt ved hånden.
• Nogle bestillere har egne CAD-manualer, som de har udarbejdet, som du som konsulent forventes at følge. Der behandles ikke så meget selve tegneteknikken, men mere tegningsnummerering, eksporteringsrutiner osv. Sådan noget får man altså tage alt efterhånden.
• Det første, du kommer til at gøre, hvis du bliver ansat på en konsulentvirksomhed, er med størst sandsynlighed en tutorial i enten Tekla Structures eller Revit Structure. Så har du ikke noget bedre for dig, så er mit tip at fordybe dig i dette. Som nyuddannet kan du også tænkes at få arbejde med lidt ældre rutinerede folk, og da er det godt ikke at være helt hjælpeløs i AutoCad heller, da det oftest er det program, de håndterer bedst og gerne holder fast i.

Byggeteknik

• For at forstå, hvad hver lag i en væg, et tag osv. er godt for, og hvordan man ved, hvor de skal placeres, så er det bygningsfysikken, du skal læse op på. Hvert lag har et formål. Tætne, ventilere, varme, brandsikre, bære osv. Nogle gange har du krav fra kunde, som skal opfyldes, der spiller ind i udformningen. U-værdier eksempelvis. Nogle gange skal noget også strålesikres, indbrudssikres osv. Valg af materiale kan også være styrende, hvis projektet eksempelvis er Sunda Hus-tilsluttet. Da må man ikke foreskrive visse typer materialer på grund af miljø og helse. Det meste her vil du lære hen ad vejen, som du arbejder.
• Mange produktvirksomheder har færdige typeløsninger/typedetaljer for deres produkt. Hav som vane altid at tjekke deres hjemmeside og ring gerne en af deres sagkyndige for diskussion.
• Grænsedragningen mellem A og K kan være lidt tricky, men i et ideelt projekt aftales dette i begyndelsen. Jeg tror, at der er sket en ændring i branchen vedrørende dette over tid. Tidligere havde A større ansvar i forbindelse med udformning af byggeteknik. Nu synes jeg ofte, det er K, der tegner mest vedrørende det bygningsfysiske. (A tegner så meget andet, så det kan vel være fair. ) Mest almindeligt synes jeg, at K har ansvar frem til tæthedslaget indenfra talt, og udenfor det tager arkitekten over. Da taler vi facade tegl, tagplade osv. Men det er ingen regel, men projektspecifikt. Samordningen med A er meget vigtig under et projekt. Den sker hele tiden fortløbende.
• For udformning af detaljer skal du også have AMA tæt ved hånden.
• Øvrige discipliner er også vigtige ved udformningen. Installationslaget er mere regel end undtagelse. Udover det så skal man fx sørge for, at der er regler at fastgøre i for eventuelle installationer osv. Brand giver dig forudsætninger for at kunne udforme brandsikkert. VVS og EL vil måske have gennemføringer gennem fundamentet, som skal tætnes mod vand. Nogle gange har de selv ansvar for tætningen. Igen, løbende samordning i projekt er vigtig, da det kan variere.
• Bygbarhed. Udformningen af en detalje sker altid med montagen i tankerne. Kommer montøren til? Er der plads? I hvilken rækkefølge skal tingene monteres? Bliver det for tungt? Måske smallere gipsplader for arbejdsmiljøet? Osv.
• Referenceprojekter. Man skal ikke opfinde hjulet to gange. Det er omkostningstungt for kunden. Har en kollega lavet en lignende detalje i et andet projekt, så bed om at få kigge på det. Lav så dit eget lille bibliotek, som du kan tage frem, når der er brug for det. Nogle gange har konsulentfirmaer færdige typetegninger, som bruges fx ved tegnehjælp fra kolleger i andre lande. Brugbart også for nyansatte.

Beregninger

• Jeg får en følelse af, at det er her, du føler dig sikker. Og det er godt. Forsøg at holde dine beregningsfærdigheder ved lige. Der er en overhængende ”risiko” for, at du havner i en projekteringsrolle, når du træder ud i arbejdslivet, og da er det let at havne i en bås i nogle år, og viden er som man siger en frisk vare. Så forsøg at holde dine beregningsfærdigheder ved lige. Du får brug for dem senere, når du forventes at stå lidt mere på egne ben. Stød til lidt nu og da, hvis du vil have et beregningsjob.
• Læs Eurocode.

Generelt

• Forsøg at finde en kyndig pædagogisk kollega, som du føler dig tryg med, og som er tjenstvillig. Desværre findes der ikke noget etableret mentorsystem i konsulentbranchen, i hvert fald ikke der, hvor jeg har arbejdet, men det er det, der er nøglen til udvikling, vil jeg sige. Vidensoverførsel. Vær ikke bange for at stille spørgsmål. Hvis den person, du spørger, mener, at du selv skal kunne svaret på spørgsmålet, er det den forkerte person at spørge. Så leder du videre, indtil du finder en, der er klog nok til at forstå det her med udvikling. Problemet er ofte belastningsgrad og deadlines. Der er ikke meget tid til netop pædagogisk læring. Der kan din chef egentlig kun gøre en forskel. At han lader de erfarne konsulenter føre lidt tid på vidensoverførsel.
• Gå ikke på kompromis med kvalitetssikringen. Det er den, der gør, at du kan sove godt om natten. Jeg tror, at mere eller mindre alle konsulentfirmaer har et etableret system for dette i dag. Forsøg at få fat i checklister eller opret dine egne, alt efter som du arbejder i projekterne, for at kunne tjekke af, at du ikke har overset noget. Sikr dig, at dit arbejde altid bliver gennemgået. Vær også opmærksom på altid at dokumentere dine beregninger tydeligt i en beregningsrapport, så gennemgangen bliver nem.

Held og lykke!

WOW! Jeg er så utroligt taknemmelig for, at du tog dig tid til at dele dette Ville blive så glad, hvis du kunne svare på disse små spørgsmål?

Tegneteknik.
- Hvilken BH90 skal man holde øje med da? Der er mange forskellige dele. Alt fra præsentationsformer og præsentationsteknik til præsentation af mål og præsentation af hus. Hvilken bruger man mest, og hvilken bør man have tættest på? Eller skal man måske holde øje med alle?

Byggeteknik
- Er det forventet, at man som nyuddannet skal have styr på bygningsfysikken? Hvor meget så i så fald?
- Hvad er forskellen mellem AMA og Byggetegninger 90? Til hvilke formål bruges hver bog?
- Når jeg begynder at tegne detaljer som nyansat, handler det blot om, at jeg skal lave en tegning, eller skal jeg have forstået al bygningsfysikken bag ved tegningen også? Hvordan ser ansvaret typisk ud som nyansat?

Beregninger
- Jeg elsker at regne! Har hørt, at man ofte bliver placeret i kasser, som du nævnte. Jeg er bange for, at jeg vil blive en CAD-slave på grund af det. Hvordan undgår man det bedst? Er det ved at spørge nogle gange, om man kan få lov til at regne lidt også, eller hvad er dit råd omkring det
- Har faktisk læst Eurocode den seneste uge Er der nogen specifik del, jeg bør have ekstra øje for?

Jeg var til en jobsamtale for en uge siden, hvor de skulle ansætte en bygningsingeniør, der kan tegne detaljer for dem i Revit. Men det var en helt lille nyåbnet virksomhed med kun 4 ansatte. Derfor føles det som om, jeg vil få et større ansvar som nyansat der sammenlignet med et større firma, hvor de har større muligheder for at lære nye ansatte op med kurser, mentorer osv. Eller hvad tror du selv? Det er netop derfor, jeg oprettede denne tråd for at forberede mig så godt jeg kan, i tilfælde af at jeg skulle få jobbet. Så jeg ikke sidder dér og bare "hvordan gør man?" hvis du forstår mig. Hvordan kan jeg forberede mig bedst, tror du?

 

[seniorkonsult]

Jag minns att jag kände likadant som du när jag hade tagit min examen. Jag kan ibland fortfarande känna så och då är jag ändå inne på mitt tolfte år (minus lite barnafödande och mammaledighet) som konsult i byggbranschen. Det är ju inte alltid man som företag projekterar en hel byggnad på egen hand. En firma kan ju ansvara för stålprojekteringen, en annan för projektering av prefabelement och en tredje för den platsgjutna grunden osv. Det gör ju att man som konstruktör kan bli ganska nischad under ett projekts tid och när man sedan byter och ska in i ett nytt, ett eller ibland flera år senare, känns allt annat än det man precis jobbade med lite bleknat. Men ju längre man jobbat desto lättare skakar man liv i det igen. När man jobbat ett tag blir det också mer aktuellt med helhetslösningar i mindre projekt. Men då krävs det lite rutin. Sen tror jag inte att man någonsin blir fullärd i den här branschen, så stressa inte över din känsla av okunskap. Med det sagt så blir mina tips till en nybliven branschkollega följande:


Ritteknik

• Större företag har alltid en rithandbok. Min erfarenhet är att den bygger på Bygghandlingar 90, men har fått en liten företagsanpassade kostym. Så håll BH90 nära till hands.
• En del beställare har egna CAD-manualer som de tagit fram som du som konsult förväntas följa. Där behandlas inte så mycket själva rittekniken utan mer ritningsnumrering, exporteringsrutiner etc. Sådant får man alltså ta allt eftersom.
• Det första du kommer få göra om du blir anställd på ett konsultföretag är med största sannolikhet en tutorial i antingen Tekla Structures eller Revit Structure. Så har du inget bättre för dig så är mitt tips att förkovra dig i detta. Som nyexaminerad kan du även tänkas få jobba med lite äldre rutinerade rävar och då är det bra att inte vara helt handfallen i AutoCad heller eftersom detta oftast är det program de hanterar bäst och gärna håller fast vid.

Byggdetaljer

• För att förstå vad varje skikt i en vägg, ett tak etc har för nytta och hur man vet var de ska placeras så är det byggnadsfysiken du måste plugga på. Varje skikt har ett syfte. Täta, ventilera, värma, brandskydda, bära osv. Ibland har du krav från kund som ska uppfyllas, som spelar in i utformningen. U-värden exempelvis. Ibland ska något också strålningsskyddas, inbrottssäkras osv. Val av material kan också vara styrande om projektet är exempelvis Sunda Hus-anslutet. Då får man inte föreskriva vissa typer av material pga miljö och hälsa. Det mesta här kommer du lära dig efter hand som du jobbar.
• Många produktföretag har färdiga typlösningar/typdetaljer för sin produkt. Ha för vana att alltid kolla in deras hemsida och ring gärna en av deras sakkunniga för diskussion.
• Gränsdragningen mellan A och K kan vara lite knepig, men i ett idealiskt projekt så görs detta upp i början. Jag tror att det har skett en förändring i branschen gällande detta över tid. Förr hade A större ansvar gällande utformning av byggdetaljer. Nu tycker jag mig se att det oftast är K som ritar mest gällande det byggfysikaliska. (A ritar så mycket annat, så det kan väl vara fair. ) Vanligast tycker jag är att K ansvarar fram till tätskiktet, inifrån räknat, och utanför det tar arkitekten vid. Då pratar vi fasadtegel, takplåt etc. Men det är ingen regel utan projektspecifikt. Samordningen med A är jätteviktig under ett projekt. Den sker hela tiden fortlöpande.
• För utformning av detaljer behöver du också ha AMA nära till hands.
• Övriga discipliner är också viktiga vid utformningen. Installationsskikt är mer regel än undantag. Utöver det så måste man bla se till att där finns reglar att fästa i för eventuella installationer osv. Brand ger dig förutsättningar för att kunna utforma brandsäkert. VVS och EL vill kanske ha genomföringar genom grundmuren som måste tätas mot vatten. Ibland ansvarar de för tätningen själva. Återigen löpande samordning i projekt är viktigt då det kan variera.
• Byggbarhet. Utformningen av en detalj sker alltid med montaget i åtanke. Kommer montören åt? Får han plats? I vilken ordning måste saker och ting monteras? Blir det för tungt? Kanske smalare gipsskivor för arbetsmiljön? Osv.
• Referensprojekt. Man ska inte uppfinna hjulet två gånger. Det är kostsamt för kund. Har en kollega gjort en liknande detalj i ett annat projekt, så be att få kika på den. Gör sen ditt egna lilla bibliotek som du kan plocka fram när det behövs. Ibland har konsultföretag färdiga typdetaljer som används bla vid rithjälp från kollegor i andra länder. Användbart även för nyanställda.

Beräkningar

• Jag får känslan av att det är här du känner dig trygg. Å det är bra. Försök hålla dina beräkningskunskaper igång. Det finns en överhängande ”risk” att du hamnar i en projekteringsroll när du kommer ut i arbetslivet och då är det lätt att hamna i ett fack under några år och kunskap är som man brukar säga färskvara. Så försök att hålla dina beräkningskunskaper igång. Du behöver dem senare när du förväntas stå lite mer på egna ben. Stöt på lite då och då om att du vill ha ett beräkningsjobb.
• Plugga Eurocode.

Generellt

• Försök hitta en kunnig pedagogisk kollega, som du känner dig trygg med och som är tjänstvillig. Tyvärr finns inget etablerat mentorskap i konsultbranschen, iaf inte där jag jobbat, men det är det som är nyckeln till utveckling skulle jag säga. Kunskapsöverföring. Var inte rädd för att ställa frågor. Om den du frågar anser att du ska kunna svaret på frågan så är de fel person att fråga. Då letar du vidare till du hittar ngn som är smart nog att förstå det här med utveckling. Problemet är ofta debiteringsgrad och deadlines. Det är ont om tid för just pedagogiskt lärande. Där kan egentligen bara din chef göra skillnad. Att han låter de rutinerade konsulterna föra lite tid på kunskapsöverföring.
• Tumma inte på kvalitetssäkringen. Det är den som gör att du kan sova gott om nätterna. Jag tror att mer eller mindre alla konsultfirmor har ett etablerat system för detta idag. Försök få tag på checklistor eller skapa egna allt eftersom du jobbar i projekten, för att kunna checka av att du inte missat något. Se till så att ditt arbete alltid blir granskat. Var också noga med att alltid dokumentera dina beräkningar tydligt i en beräkningsrapport så att granskningen blir smidig.

Lycka till!

Att redovisa på ritning lär man sig till stor del i yrket. Genom att titta på ritningar från tidigare projekt som företaget utfört och få feedback från mer rutinerade kollegor.

Finns en bokserie som heter "bygghandlingar 90" som är väldigt läsvärd.

Har.även kommit en ny bok om redovisning av detaljer som verkar bra.
[link]

Fru B!
Tack! Det var det bästa utförliga svaret till vår nye Kunskapstörstande byggingenjörsmedlem Jag hade inte kunnat ge svar tydligare. Mycket bra!

 

[FruB]

WOW! Jeg er så utroligt taknemmelig for at du tog din tid til at dele dette Ville blive så glad hvis du kunne svare på disse småspørgsmål?

Ritteknik.
- Hvilken BH90 skal man holde øje med? Der findes masser af forskellige dele. Alt fra præsentationsformer og præsentationsteknik til præsentation af mål og præsentation af huse. Hvilken bruger man mest, og hvilken bør man have nærmest ved hånden? Eller skal man måske have styr på dem alle?

Byggedetaljer
- Er det forventet at man som nyuddannet skal have styr på bygningsfysik? Hvor meget såfremt?
- Hvad er forskellen mellem AMA og Byggehandlingar 90? Til hvilke formål anvendes hver bog?
- Når jeg begynder at tegne detaljer som nyansat, handler det så bare om at jeg skal lave en tegning, eller skal jeg have forstået al bygningsfysik bag tegningen også? Hvordan plejer ansvaret at se ud som nyansat?

Beregninger
- Jeg elsker at regne! Har hørt at man oftest bliver placeret i fag som du nævnte. Jeg er bange for at blive en CAD-slave på grund af det. Hvordan undgår man det bedst? Er det ved at spørge engang imellem om man kan få lov til at regne også, eller hvad er dit råd omkring det
- Har faktisk læst Eurocode den seneste uge Nogen specifik del jeg bør holde ekstra øje med?

Jeg var til jobsamtale for en uge siden hvor de skulle ansætte en bygningsingeniør der kan tegne detaljer for dem i Revit. Men det var en meget lille nystartet virksomhed med kun 4 ansatte. Så derfor føles det som om jeg vil få større ansvar som nyansat der sammenlignet med en større virksomhed hvor de har større muligheder for at lære nyansatte op med kurser, mentorer osv. Eller hvad tror du selv? Det er netop derfor jeg oprettede denne tråd for at forsøge at forberede mig så godt jeg kan, hvis jeg skulle få jobbet. Så jeg ikke sidder der og ba "hvordan gør man?" hvis du forstår mig. Hvordan kan jeg forberede mig bedst tror du?

Sjovt at mit lille bidrag blev værdsat.

Når det gælder BH90, kan jeg nok ikke sige hvilken del der er vigtigere end den anden. Jeg har selv en virksomheds-tilpasset tegningshåndbog som jeg bruger hvis noget skal friskes op. Men spontant er installationer, ombygning og anlæg måske noget som du ikke vil få brug for direkte. Men jeg synes ikke du skal sætte dig og stresslæse tegneteknik planløst. Du har formentlig lært lidt grundlæggende i skolen, og resten lærer du mens du arbejder. Hav da BH90 eller virksomhedens tegningshåndbog som hjælp når du føler dig usikker. (De virksomheder jeg har arbejdet for har haft BH90 enten i bogform eller digitalt, så spring ikke ud og køb for dyre penge.) Du kan også i dette tilfælde bede en kollega om en reference tegning som du kan bruge som skabelon under skabelsesprocessen.

Med hensyn til vidensniveauet i bygningsfysik, er det ikke dumt hvis du har lidt forståelse for dugpunkt, diffusion, konvektion etc. Det vil hjælpe dig i din udvikling, men at kræve at en nyuddannet diplomingeniør kan sammensætte fuldendte byggedetaljer er efter min opfattelse ikke rimeligt. Det mest almindelige er, som sagt, at man starter i nogle af de tidligere nævnte 3D-programmer med modellering. Efter det kan det være hensigtsmæssigt at gå videre med eksempelvis fremstillingstegninger af stål- eller prefab-elementer eller måske bjælkelageplaner og hovedsektioner.

Forskellen mellem BH90 og AMA er at den ene, BH90, er en håndbog i tegneteknik. Den eksisterer for at alle tegninger der skabes i Sverige skal se ens ud. Et kryds i en firkant/cirkel betyder for eksempel altid hul. Hvis alle kørte deres eget løb ville det blive meget vanskeligt at arbejde på byggepladsen. AMA Hus derimod er en samling af regler for hvordan husbygningsarbejde skal udføres. For eksempel hvor højt man skal føre tæthedslaget op for at det kan betegnes som fugtsikkert.

Når du skal tegne byggedetaljer som nyuddannet bygningsingeniør, vil jeg sige at den mest almindelige procedure er at en ældre og mere erfaren person skitserer løsningerne på et papir, som du tegner op. Det er godt hvis du selv prøver dig først. Lad dig ikke stresse ind i et ansvar du ikke føler dig parat til. Havner du i en situation hvor du skal lave detaljer selvstændigt, så spørg en masse og sørg for at nogen gennemgår det grundigt. Betragt din usikkerhed, så gør den der gennemgår et mere omfattende arbejde. Hold ikke på dine spørgsmål indtil sidste øjeblik, men vær tydelig tidligt hvis du har problemer med opgaven. Der findes stadig tid til at sætte handling til værk. Og vigtigst af alt.. alle begår fejl. Tag emnet op med det samme. Jo tidligere en fejl opdages desto bedre, så selvom det kan virke fristende at skjule en fejl, er det altid bedre at lade være.

Når det gælder CAD-slaveriet, tror jeg det er på den vej du lærer mest. Det er ligesom uundgåeligt hvis du skal kunne styre et projekt selvstændigt. Det er først når du skal tegne eksempelvis en forbindelse mellem tag og væg at du ser problemerne. Du tvinges til at tænke på ting som du ellers ikke ville være konfronteret med og det er det der gør, at du udvikler dig. Jeg tror, som jeg sagde tidligere, på at minde din chef om din lyst til også at få lov til at regne en gang imellem. Det sker, at en enkelt person kun beskæftiger sig med beregninger, men det er meget ualmindeligt nu til dags. Du stagnerer lidt og bliver afhængig af at andre kan tegne for dig. Din stræben skal altid være, at kunne beherske alle dele af et projekt og kunne arbejde selvstændigt. Så taler vi skridt i karrieren og ekstra penge i lønsedlen, men du gør dig også mere uundværlig for virksomheden, hvilket er godt i krisetider.

Det var en lille joke det der med at læse Eurocode. Men har du intet bedre for, så kør på. Lær lidt om hvordan den er opbygget og hvordan den fungerer med sine nationale bilag. Sandsynligvis er det laster, beton og stål, som du vil bruge mest. Træ er på fremmarch, men bruges ifølge min erfaring, stadig overvejende mest i opsatte tage og udfackningsvægge.

Fire ansatte er en ret tynd styrke, men med de rigtige personer kan det fungere rigtig godt. De forsøger formentlig at ekspandere, og så kan der snart komme flere medarbejdere. Var det ikke et nyåbnet kontor, der måske har andre kontorer i Sverige eller udlandet? Så kan man have meget samarbejde med kolleger andetsteds. Har du bare været ærlig med dine kvalifikationer, og de er nogenlunde rutineret, så vil det gå fint. Ellers kan man altid skifte job. Så går du ind i næste ansættelse med lidt flere meritter i dit CV og formentlig en masse nyttig erfaring.

Forsøg også at holde en sund balance i din arbejdstid. Det er let at ville vise sit værd når man er ny, og man kan let arbejde sig ihjel i denne branche. Topper af øget arbejdsbyrde er rimeligt i forbindelse med leverancer, men hvis det bliver en form for normaltilstand, er det tid til at bryde ud, hvilket kan være svært når man først er havnet i et "han-er-altid-klar-til-at-hjælpe-kasse". Så er det måske tid til at søge videre.

 

[FruB]

En fantastisk fin gennemgang af @Fru B!

Tak for de fine rosende ord!

 

[FruB]

Fru B!
Tak! Det var det bedste detaljerede svar til vores nye Videnshungrende bygningsingeniørmedlem. Jeg kunne ikke have givet et mere klart svar. Meget godt!

Men tak! Det var pænt sagt.

 

[Wiklundo]

Jeg foreslår, at du læser bøger i stedet for på fora.
Ganske enkel men overordnet bog:
https://www.bokus.com/bok/978914412...Ta0he6WbgY5cnUM90JAeECX1qura1AehoCxwQQAvD_BwE

For at forstå ældre husbyggeri:
https://www.adlibris.com/se/bok/sa-...VduE_EqHO-XMOiM9ysj2FNQ0r53x2-GBoC1mAQAvD_BwE

Det har sikkert nogen allerede sagt, men du kan også lære dig grundlæggende i Revit eller Tekla, hvis du synes, det er sjovt. Men det er ikke supervigtigt. Det snapper man op ret hurtigt, når man først begynder at arbejde. Nemmere når man har et rigtigt projekt og kolleger at spørge.

 

[SNf]

Jeg henviser ikke til tegneteknikken. Det kan jeg allerede. Jeg henviser til bygningsfysikken bag tegningen. Altså hvorfor det er tegnet som det er. I byggeanvisninger 90 og anden litteratur står der bare "gør sådan". Okay, men hvorfor skal det gøres sådan? Det er det, jeg undrer mig over

Ok, beklager at jeg misforstod dit spørgsmål. Ser at du allerede har fået god vejledning fra andre. Bukker og kan ikke bidrage med noget mere. Held og lykke med dit arbejde!