Hvordan laver man konstruktions tegninger?

[byggingenjören97]

Mange af de detaljer, du tænker på, ser ud til at handle om bygningens klimaskærm. Indgik ikke den del i bygging.-uddannelsen? På Vej- og vandbyggeri tog vi et kursus, hvor klimaskærm og varme/ventilation indgik, og vi behandlede kuldebroer og fugttransport m.m. Nu kan jeg ikke huske, hvor mange detaljer der vises i kursuslitteraturen, men det er i hvert fald grundlaget for, at detaljerne ser ud, som de gør (for ikke at få problemer med fugtskader eller varmetab). Carl Hagentoft tror jeg skrev bogen vi brugte, der findes også en bog ”for almenheden” om emnet, der hedder ”Vandrende fukt, strålende varme - så fungerer hus”, som måske kan være en god begyndelse. Burde kunne lånes på biblioteket.

Jeg ville nok søge efter et fjernundervisningskursus at tage, det er svært at vise en fremtidig arbejdsgiver, at du kan noget uden et certifikat, tænker jeg.

Jo, vi lærte lidt om fugt- og varmeflow gennem klimaskærmen, lidt ventilation, kuldebroer m.m., men det var meget teoretisk med mest bare beregninger. Ikke særlig praktisk overhovedet. Det hjalp mig ikke til at forstå noget som helst om detaljer. Kun hvordan man regner på lidt fugt osv. Det var selvfølgelig ret lærerigt, men som sagt ret upraktisk. Det hjælper mig ikke til at forstå, hvorfor en konstruktion er designet, som den er i virkeligheden. Mit formål med dette er ikke at sige til arbejdsgiveren, at jeg kan noget om emneområdet allerede. Jeg gør det her udelukkende for mig selv (ægte interesse) og for at få en smidig start, når jeg først sætter foden i branchen.

 

[byggingenjören97]

Føles det ikke mærkeligt at skulle tage et kursus i klimaskærm og varme/ventilation, når man har læst til ingeniør i husbygning?
Hvad lærer man sig på uddannelsen egentlig?

Forstår ikke hvad du mener. Hvad mener du med mærkeligt? Det er ikke mig, der bestemmer hvordan en universitetsuddannelse skal være opbygget. Hvorfor skulle det ellers være mærkeligt? Klimaskærm og varme/ventilation har jo med husbygning at gøre. Man lærer sig ret meget på universitetet. Man tager måske ikke alt det man lærer med sig i arbejdslivet, men der findes selvfølgelig ting som er ret gode at forstå, afhængigt af hvad man vil arbejde med. Hvis jeg for eksempel vil beregne styrke, så er det ret vigtigt at have styr på, hvordan moment- og tværkraftfordeling ser ud for forskellige scenarier, egenskaber hos forskellige materialer mm. Ellers lærer man sig meget på arbejdspladsen. Alle bygningsingeniører der har taget deres eksamen på Chalmers har det jo ret godt i arbejdslivet, så jeg tror ikke, at der er noget problem med uddannelsen.

 

[Casaloco]

Kig på fugthåndbogen, kan findes på biblioteket. Den tager op det, du ser ud til at spørge om.

https://byggtjanst.se/bokhandel/kat...e/fukt/fukthandbok.-praktik-och-teori.-utg-4/

 

[patrikd84]

Føles det ikke mærkeligt at skulle tage et kursus i klimaskærm og varme/ventilation, når man har læst til ingeniør i bygningskonstruktion?
Hvad lærer man egentlig under uddannelsen?

Afhænger jo af, om det har været en del af uddannelsen eller ej. Bygningsingeniøruddannelsen og civilingeniøruddannelsen indeholder jo ikke de samme ting, men nu læser de jo dette, så det var jo godt

 

[roli]

Beregnelsen tager mig kun så langt. Det er ikke nok til at forstå hele designet. Måske kun 5% af det. Kig på denne tegning nedenfor for eksempel. Hvordan skal man gå til værks for at forstå dette?

For at kunne forstå en sådan her tegning, skal man kunne opdele den i bestanddele. Tag f.eks. bjælkelaget, gennemgå det stykke for stykke. Begynd med at fjerne isoleringen, hvordan ser stommen ud, hvad sidder i hvad, hvilke dele afhænger hver detalje af, hvorfor osv. Mange af målene er ifølge beregning, andre for at f.eks. en plade ikke skal bøje sig for meget, så det afhænger igen af beregning. Mange mål beregnes ikke, da erfaringen eller byggetraditionen siger, at man bruger disse mål. Osv, osv.

Jeg vil gerne sige, at meget af hvorfor det ser ud som det gør, er tradition og erfaring samt lidt "dovenhed". Hvorfor ændre noget som tidligere har fungeret. Dette pågår, indtil nogen begynder at spekulere lidt mere over en bestemt løsning og prøver/beregner/overvejer/diskuterer om man ikke kan gøre sådan her i stedet. Det kan være en rigtig god løsning bygningsteknisk men koster mere penge osv.

Al konstruering er beregning, tradition af anerkendte løsninger, lidt nytænkning, erfaring, forenkling hvis det er muligt mm mm.

Meget kan ikke læses sig til, man må prøve og derefter forsøge at få info fra bygherren om løsningen var god eller om den "gamle" var/er bedre, tidsmæssigt, økonomisk, ergonomisk, vedligeholdsmæssigt, miljømæssigt mm mm.

Som du ser, er der mange parametre, der styrer hvorfor det ser ud som det gør. Men én ting står tilbage, man lærer ikke meget, hvis man ikke er nysgerrig, interesseret og spørger meget. Det er en stor nøgle til at lære.

 

[KnockOnWood]

Mange interessante synspunkter her!
Nu vil jeg afslutte min medvirken:
Konstruktion adskiller sig vel meget mellem enfamiliehuse på den ene side og højhuse, broer og ishaller på den anden side?
For enfamiliehuse er konstruktionen vel i høj grad bestemt af andre krav end styrke, f.eks. varme- og lydisolering.

Men som jeg ser det, har @byggingenjören97 brug for en mentor med erfaring inden for alle aspekter af husbyggeri.
Og der tager jeg mig friheden til at anbefale "de syge husens fjende nummer et", Christer Harrysson.
Her findes han: http://byggochenergiteknik.se/
Send en mail, sms eller ring!

 

[seniorkonsult]

Synes det er skræmmende, når jeg har læst denne tråd. Hvordan kan man være uddannet ing og ikke forstå, hvordan en tegning, hvor der står tekst på hver detalje, tolkes? Er ingeniøruddannelsen blevet udvandet til uforståelighed de sidste årtier? Eller 1/2-århundrede når det gælder mig. Da jeg tog eksamen, kunne jeg læse tegninger nogenlunde, beregne en enkel bjælke, tegne enkle 100-dele (bygningsansøgningsdokumentation), situationsplaner samt snit og enkle detaljer i skala 1:50. Noget simpelt betonbjælkelag, tror jeg, kom også til. Vi fik også lov til at tegne grundtegninger med hjælp fra grundblok producenternes reklamematerialer som hjælp. Som eksamensprojekt fik vi lov til at planlægge og tegne en villa med planer og snit i skala 1:50. Hvordan kan det ændre sig så meget? Studér Byggh 90 og lav besøg eller praktik på byggeplads er det bedste råd, jeg kan give dig. Du virker meget interesseret/nysgerrig, så det klarer du godt! Held og lykke!

 

[patrikd84]

Synes det er skræmmende, når jeg læser denne tråd. Hvordan kan man være uddannet ingeniør og ikke forstå, hvordan en tegning, hvor der står tekst på hver detalje, tolkes? Er ingeniøruddannelsen blevet udvandet til det ubegribelige de sidste årtier? Eller 1/2-århundrede, når det gælder mig. Da jeg tog eksamen, kunne jeg læse tegning nogenlunde, beregne en simpel bjælke, tegne simple 100-dele (byggetilladelsesdokument), situationsplaner samt sektioner og simple detaljer i skala 1:50. Noget simpelt betonbjælkelag tror jeg også kom til. Også grundtegninger fik vi tegnet ved hjælp af fundamentblokproducenternes reklameblade som hjælp. Som eksamensprojekt fik vi planløst og tegnet en villa med planer og sektioner i skala 1:50.
Hvordan kan det ændres sådan? Studér Byggh 90 og besøg eller praktikere på byggepladsen er det bedste råd, jeg kan give dig. Du virker meget interesseret/videbegærlig, så det klarer du godt! Held og lykke!

Min opfattelse er, at civilingeniøruddannelsen i dag giver en ret bred basis, fordi det ligger til grund for en specialisering de sidste to år, og da man kan vælge omkring 8 forskellige spor, er der mange grundkurser, hvor disse spor skal introduceres. Sammen med matematikken. Tidligere var (vel?) uddannelsen mere ligetil, dvs. du valgte retning i og med valg af program. Så førhen var det en vej lige igennem (eller i hvert fald færre end i dag), hvilket gjorde, at der var en større mulighed for at have flere kurser inden for et snævrere område.

 

[seniorkonsult]

Min opfattelse er, at civilingeniøruddannelsen i dag giver en ret bred base, da den danner grundlag for en specialisering de sidste to år, og fordi man der kan vælge omkring 8 forskellige spor, så er der mange grundkurser, hvor disse spor skal introduceres, der skal inddrages. Sammen med matematikken. Tidligere var (vel?) uddannelsen mere simpel, dvs du valgte retning ved valget af program. Så før var det en vej lige igennem (eller i hvert fald færre end i dag), hvilket gjorde, at der var større mulighed for at have flere kurser inden for et snævrere område.

Visst, men bygningsingeniør er jo en byggelinje og intet andet. Så kan du specialisere dig til fx konstruktør, men visse grundlæggende ting lærte jeg i det mindste i min uddannelse.

 

[bossespecial]

Hvad henviser du til, når du siger bygglinje? Taler vi om de samme ting? Byggeteknisk uddannelse er en teoretisk uddannelse og intet praktisk.

 

[seniorkonsult]

Hvad mener du med bygge-linje? Snakker vi om de samme ting? Byggeteknologiuddannelsen er en teoretisk uddannelse og intet praktisk.

Hvem har talt om praktisk? Praktik får man i ferierne og senere. Man valgte bygge, el, maskine og tele, tror jeg det var.

 

[byggingenjören97]

Synes det er skræmmende, når jeg har læst denne tråd. Hvordan kan man være uddannet ing og ikke forstå, hvordan en tegning, hvor der står tekst på hver detalje, tolkes? Er ingeniøruddannelsen blevet udvandet til uforståelighed de sidste årtier? Eller 1/2-seclet når det gælder mig. Da jeg tog eksamen, kunne jeg læse tegning nogenlunde, beregne enkel bjælke, tegne enkle 100-dele (byggetilladelsesdokument), situationsplaner samt sektioner og enkle detaljer i skala 1:50. Noget enkelt betonbjælkedæk tror jeg også kom til. Også grundplaner fik vi tegne ved hjælp af grundblokfabrikanternes reklamemateriale som hjælp. Som afgangsprojekt fik vi planløs og tegne en villa med planer og sektioner i skala 1:50.
Hvordan kan det ændre sig sådan? Studér Byggh 90 og besøg eller praktisér på byggepladsen er det bedste råd, jeg kan give dig. Du virker meget interesseret/videnssulten så det vil du klare godt! Held og lykke!

Ved ikke hvorfor det skulle være skræmmende. Jeg jobbad på en af de største byggeselskaber, hvor nogle af Sveriges bedste bygningsingeniører sidder. De sagde, at det alligevel ikke forventes, at vi skal kunne noget sådant som nyuddannede. Det er noget, man lærer på jobbet, og man bruger knap nok nogen viden fra skolen. Man lærer det meste på arbejdspladsen. De har selv taget deres eksamen fra Chalmers og har været i samme situation engang i tiden. Deres karriere gik jo glimrende, så der er intet galt med uddannelsen i sig selv. Selv hvis der skulle være det, så er det ikke noget, jeg har kontrol over. Jeg bestemmer ikke, hvordan opbygningen af en uddannelse skal se ud. Ellers har du tolket tråden forkert. Jeg henviser ikke til tegneteknik og at kunne læse tegninger. Det lærte vi også på uddannelsen. Vi lærte også at beregne bjælker, fugt og varmeflow og en masse andet. Jeg henviser heller ikke til hvilke som helst tegninger. Jeg henviser kun til konstruktions-tegninger. Ikke situationsplan, planløsninger, sektionsplan eller noget andet. Vi lærte, hvordan man tegner. Det kan en 16-årig også lære på en uge. Ikke ligefrem noget svært at lære. Jeg taler i denne tråd om fysikken bag tegningen. Hvorfor det er tegnet som det er. Altså hvad hver specifik del har for formål og hvorfor det ser ud lige som det gør. Jeg kan tegne det meste, men jeg vil også gerne forstå, hvad jeg tegner og hvorfor det tegnes på netop den måde. At studere byg 90 hjælper ingenting. Der står det kun "tegn sådan". Okay, men hvorfor skal det tegnes sådan? Det er det, jeg er interesseret i. Håber du forstår mig bedre nu

 

[bossespecial]

Vem har talat om praktisk? Praktik får man på loven och senare. Man valde bygg, el, maskin och tele tror jag det var.

Det var let at misforstå, hvad du mente, det var alt. I dag ser uddannelserne meget forskellige ud mod, hvad de gjorde før, så det er svært at direkte sammenligne.

 

[bossespecial]

Ved ikke hvorfor det skulle være skræmmende. Jeg lavede mit eksamensprojekt på en af de største byggefirmaer, hvor nogle af Sveriges bedste bygningsingeniører sidder. De sagde, at det alligevel ikke forventes, at vi skal kunne sådan noget som nyuddannede. Det er noget, man lærer på jobbet og at man knap bruger nogen viden fra skolen. Man lærer det meste på arbejdspladsen. De har selv taget deres eksamen på Chalmers og har været i samme situation engang i tiden. Deres karriere gik jo glimrende, så der er intet galt med uddannelsen i sig selv. Selvom der skulle være det, så er det intet jeg har kontrol over. Jeg bestemmer ikke, hvordan opbygningen af en uddannelse skal se ud. Ellers har du misforstået tråden. Jeg henviser ikke til tegneteknik og at kunne læse tegninger. Det lærte vi os også på uddannelsen. Vi lærte os også at beregne på bjælker, fugt og varmeflow og en masse andet. Jeg henviser heller ikke til hvilke som helst tegninger. Jeg henviser udelukkende til konstruktionstegninger. Ikke situationsplan, planløsninger, sektionsplan eller noget andet. Vi lærte, hvordan man tegner. Det kan en 16-årig også gøre på en uge. Ikke direkte noget svært at lære sig. Jeg taler i denne tråd om fysikken bag tegningen. Hvorfor det er tegnet som det er. Altså hvad hver specifik del har for formål og hvorfor det ser ud netop på den måde. Jeg kan tegne det meste, men jeg vil også gerne forstå, hvad jeg tegner og hvorfor det tegnes på netop den måde. At studere bygg 90 hjælper ingenting. Der står det bare "tegn sådan her". Okay, men hvorfor skal det tegnes sådan? Det er hvad jeg er interesseret i. Håber du forstår mig bedre nu

Nogle af Sveriges bedste? Lavede du eksamensprojektet med mig og @patrikd84 ?

 

[seniorkonsult]

Ved ikke hvorfor det skulle være skræmmende. Jeg eksamensarbejdede hos en af de største byggefirmaer, hvor nogle af Sveriges bedste bygningsingeniører sidder. De sagde, at det alligevel ikke forventes, at vi skal kunne noget sådant som nyuddannede. Det er noget, man lærer på jobbet og at man knap bruger nogen viden fra skolen. Man lærer det meste på arbejdspladsen. De har selv taget deres eksamen på Chalmers og har været i samme situation en gang i tiden. Deres karriere gik jo strålende, så der er intet galt med uddannelsen i sig selv. Selv om det skulle være det, er det intet, jeg har kontrol over. Jeg bestemmer ikke, hvordan opbygningen af en uddannelse skal se ud. Ellers så har du tolket tråden forkert. Jeg sigter ikke på tegneteknik og at kunne læse tegninger. Det lærte vi også på uddannelsen. Vi lærte også at regne på bjælker, fugt og varmeflow og meget andet. Jeg sigter heller ikke på hvilke som helst tegninger. Jeg sigter kun på konstruktions tegninger. Ikke situationsplan, plantegninger, sektionsplan eller noget andet. Vi lærte os, hvordan man tegner. Det kan en 16-årig også gøre på en uge. Ikke direkte noget svært at lære. Jeg taler i denne tråd om fysikken bag tegningen. Hvorfor det er tegnet som det er. Altså hvad hvert specifikt del har for formål og hvorfor det ser ud netop på den måde. Jeg kan tegne det meste, men jeg vil også gerne forstå, hvad jeg tegner og hvorfor det tegnes på netop den måde. At studere bygg 90 hjælper intet. Det står der bare "tegn sådan her". Okay, men hvorfor skal det tegnes sådan? Det er hvad jeg er interesseret i. Håber du forstår mig bedre nu

Jeg troede, at uddannelsen i dag var som før, dvs når man tegner noget, så ved man, hvad man tegner. Troede det var det, man lærte. Fugtproblemer, isoleringens formål, bæreevne har du vel læst? Tagbelægning/tagsten/plade beskytter mod vand/fugtproblemer sammen med pap, Armering i beton for træk-tryk og bøjning mm, isolering mod varme/kulde, folie indvendigt mod fugt i isolering. Tegne lærer man ikke på et par dage, man må jo først vide, hvad man tegner ind og hvorfor. Dette lærer man i skolen eller læser ind funktionen. Drænering samler op overfladevandet og forhindrer, at fugt bliver tilbage mod fundamentvæggen. Alt sådant med funktioner findes der masser af litteratur om samt i materialebeskrivelser. Gå på byggepladser!
Byggetegninger 90 viser jo i detaljer forskellige løsninger. Ellers er vi jo tilbage på skolebænken, hvor man lærer, hvorfor forskellige ting monteres fx på fundamentmur eller væg.