Hvad er det for en bygningsingeniøruddannelse, hvor man ikke får omsætte beregninger til at lave konstruktions tegninger? En sådan uddannelse ville jeg ikke have givet meget for. Det burde helt klart indgå at lave forskellige konstruktions tegninger, som derefter gennemgås af en, der er specialist, hvor en sagkyndig vurdering foretages, så den studerende får feedback på, at den lavede beregning kan fungere i det praktiske arbejde på en byggeplads. Det går jo ikke at først begynde at bygge og så lave tegningerne ud fra det, uden det første der skal være til stede for at begynde at bygge er godkendte tegninger.
Skolesystemet/arbejdsmarkedet, som vi har i dag, var aldrig nogensinde tænkt at fungere som det nu gør, deri ligger størstedelen af dit problem.
2-årige gymnasieingeniører skulle styre produktionen/servicere og reparere, 4-årige gymnasieingeniører skulle konstruere. Civilingeniørerne skulle "tænke stort", komme på nye idéer og det vigtigste kontrollere, at gymnasieingeniørens konstruktioner var matematisk korrekte. Dem med forskeruddannelse skulle udvikle nye teknologier.
I praksis er alt blevet forskudt et trin nedad (og gymnasieingeniøruddannelserne er totalt ødelagt), så alle er frustrerede og har en uddannelse, der ikke er passende for det job, de faktisk udfører. For de fleste fungerer det efter nogle år på jobbet, når de har lært det, de burde have lært, før de kom ud på arbejdsmarkedet inden for områder, de ikke burde arbejde med. Dette er også årsagen til, at løndannelsen på ingeniørsiden ser ud, som den gør. De fleste er overkvalificerede til deres job, som de virkelig udfører, og det gælder inden for alle ingeniørdiscipliner. Efter 10 til 15 år er kompetencerne der, eller de er blevet chefer eller sælgere...
2-årige gymnasieingeniører skulle styre produktionen/servicere og reparere, 4-årige gymnasieingeniører skulle konstruere. Civilingeniørerne skulle "tænke stort", komme på nye idéer og det vigtigste kontrollere, at gymnasieingeniørens konstruktioner var matematisk korrekte. Dem med forskeruddannelse skulle udvikle nye teknologier.
I praksis er alt blevet forskudt et trin nedad (og gymnasieingeniøruddannelserne er totalt ødelagt), så alle er frustrerede og har en uddannelse, der ikke er passende for det job, de faktisk udfører. For de fleste fungerer det efter nogle år på jobbet, når de har lært det, de burde have lært, før de kom ud på arbejdsmarkedet inden for områder, de ikke burde arbejde med. Dette er også årsagen til, at løndannelsen på ingeniørsiden ser ud, som den gør. De fleste er overkvalificerede til deres job, som de virkelig udfører, og det gælder inden for alle ingeniørdiscipliner. Efter 10 til 15 år er kompetencerne der, eller de er blevet chefer eller sælgere...
Du skal ikke blive stresset af dette. Mange, måske de fleste, uddannelser på tre år eller mere slutter med en teoretisk viden i form af en bred, men ikke så dyb, værktøjskasse. Om dette så er rigtigt eller burde reformeres, er et andet spørgsmål.
Jeg har selv læst på KTH og arbejdet efter det, for senere at gå over til sundhedsvæsenet. For at nævne det sidste - Sygeplejerskernes uddannelser er som regel så teoretiske, at de trods praktik forventes at lære de fleste praktiske færdigheder på deres første ansættelse. F.eks. sårpleje. Læger er lidt af en undtagelse, men tænk så på, at 3 af 5,5 år er praktik (pakket med teori ovenpå). Sådan er det dog ikke for læger fra resten af Europa (og disse har en meget længere vej at gå, før de klarer sig selv).
Jeg understreger altså - det var ikke meningen, at du direkte efter uddannelsen skulle kunne klare dig på egen hånd. Selv om dit erhverv mangler lærlingesystem (læger - almen tjenestegøring, specialisttjenestegøring) formelt, så vil det være nødvendigt i praksis.
Jeg har selv læst på KTH og arbejdet efter det, for senere at gå over til sundhedsvæsenet. For at nævne det sidste - Sygeplejerskernes uddannelser er som regel så teoretiske, at de trods praktik forventes at lære de fleste praktiske færdigheder på deres første ansættelse. F.eks. sårpleje. Læger er lidt af en undtagelse, men tænk så på, at 3 af 5,5 år er praktik (pakket med teori ovenpå). Sådan er det dog ikke for læger fra resten af Europa (og disse har en meget længere vej at gå, før de klarer sig selv).
Jeg understreger altså - det var ikke meningen, at du direkte efter uddannelsen skulle kunne klare dig på egen hånd. Selv om dit erhverv mangler lærlingesystem (læger - almen tjenestegøring, specialisttjenestegøring) formelt, så vil det være nødvendigt i praksis.
Jeg er evigt taknemmelig for dine tips!F FruB sagde:Sjovt at mit lille bidrag blev værdsat.
Når det kommer til BH90, kan jeg nok ikke sige, hvilken del der er vigtigere end den anden. Jeg har selv en virksomhedstilpasset tegningshåndbog, som jeg tager frem, hvis noget skal friskes op. Men spontant er installationer, ombygning og anlæg måske noget, du ikke vil få brug for direkte. Men jeg synes ikke, du skal sætte dig ned og stresslæse tegneteknik planløst. Du har sandsynligvis lært lidt grundlag i skolen og resten lærer du i arbejdstiden. Brug BH90 eller virksomhedens tegningshåndbog som hjælp, når du føler dig usikker. (De virksomheder, jeg har arbejdet på, har haft BH90 enten i bogform eller digitalt, så løb ikke ud og køb det for dyre penge). Du kan også i denne situation bede en kollega om en reference-tegning, du kan snuse til i løbet af skabelsesprocessen.
Hvad angår vidensniveau i bygningsfysik, er det ikke forkert, hvis du har en vis forståelse for dugpunkt, diffusion, konvektion osv. Det vil hjælpe i din udvikling, men at kræve, at en nyuddannet ingeniør kan sammensætte perfekte byggeelementer, er ikke rimeligt i min verden. Det mest almindelige er, som sagt, at man starter i et af de tidligere nævnte 3D-programmer med modellering. Derefter kan det være passende at gå videre med f.eks. fremstillingstegninger af stål- eller prefabrikerede elementer eller måske bjælkelagsplaner og hovedsektioner.
Forskellen mellem BH90 og AMA er, at det ene, BH90, er en håndbog i tegneteknik. Den findes for at alle tegninger, der laves i Sverige, skal se ens ud. Et kryds i en firkant/cirkel betyder altid et hul for eksempel. Hvis alle kørte deres eget løb, ville det blive meget vanskeligt at arbejde på byggepladsen.AMA Hus derimod er en samling regler for, hvordan byggeri skal udføres. For eksempel hvor højt man skal trække tætningslaget for, at det regnes som fugtsikkert.
Når du skal tegne bygningselementer som nyuddannet bygningsingeniør, vil jeg sige, at den mest almindelige procedure er, at en ældre og mere erfaren person skitserer løsninger, som du tegner op. Det er godt, hvis du selv tænker lidt, før du starter. Lad dig ikke stresse ind i et ansvar, du ikke føler dig moden til. Hvis du ender i en situation, hvor du skal lave detaljer selvstændigt, så stil en masse spørgsmål og sørg for, at nogen gennemgår det grundigt. Udtryk din usikkerhed, så anmelderen gør et mere omfattende job. Hold ikke på dine spørgsmål til sidste øjeblik, men vær tydelig tidligt, hvis du har vanskeligheder med opgaven. Så er der stadig tid til at foretage korrigerende handlinger. Og vigtigst af alt... alle laver fejl. Bring det frem i lyset. Jo tidligere en fejl opdages, desto bedre, og selvom det kan være fristende at skjule en fejl, er det altid bedre ikke at gøre det.
Med hensyn til CAD-slaveriet tror jeg, det er her, du lærer mest. Det er ligesom uundgåeligt, hvis du skal kunne drive et projekt selvstændigt. Det er først, når du skal tegne for eksempel en forbindelse mellem tag og væg, at du ser problemerne. Du tvinges til at tænke på ting, du ikke ellers ville konfronteres med, og det er, hvad der gør, at du udvikler dig. Jeg tror, som jeg sagde tidligere, at du af og til skal minde din chef om dit ønske om at få mulighed for at udføre beregninger. Det sker, at nogle udelukkende arbejder med beregninger, men det er meget sjældent efterhånden. Du stagnerer lidt og bliver afhængig af, at andre kan tegne for dig. Dit mål skal altid være at kunne mestre alle dele af et projekt og kunne arbejde selvstændigt. Så taler vi karrieretrin og ekstra penge i lønkonvolutten, men du gør dig også mere uundværlig for virksomheden, hvilket er godt i krisetider.
Det var lidt en joke det dér med at studere Eurocode. Men hvis du ikke har noget bedre at gøre, så kør på.
Fire ansatte er en ret lille styrke, men med de rigtige personer kan det fungere rigtig godt. De forsøger sandsynligvis at udvide, og så kan der inden længe komme mere personale til. Var det ikke et nyåbnet kontor, som måske har andre kontorer i Sverige eller i udlandet? Så kan du have mange samarbejder med kolleger på andre steder. Har du bare været ærlig om dine kvalifikationer, og de er nogenlunde erfarne, så skal det nok gå fint. Ellers kan man altid skifte arbejde.
Forsøg også at holde et sundt niveau på din arbejdstid. Det er let at ville skille sig ud, når man er ny, og man kan let arbejde sig halvt ihjel i denne branche. Spidser med øget arbejdsbyrde er rimelige i forbindelse med leverancer, men hvis det bliver en type normaltilstand, så er det tid til at bryde, hvilket kan være svært, når man først sidder i et "han-stiller-altid-op-fag". Så er det måske tid til at søge nye udfordringer.
Lige nu ser arbejdsmarkedet ret dystert ud på grund af situationen med corona. Jeg var til flere jobinterview i foråret, men de var nødt til at afbryde alle rekrutteringsprocesser, da situationen med corona blev værre. Det er desværre ikke blevet bedre siden da. Næsten ingen virksomheder ansætter nu, og når de endelig lægger en enkelt annonce op, så er der typisk 150 personer, der søger samme stilling. Så nu søger man alle de job, der findes. Selv dem man er totalt uinteresseret i. Så jeg har ikke andet valg end at tage hvilket som helst job, jeg får, selvom jeg ikke trives. Det er bedre end at være arbejdsløs og bare sidde derhjemme og kede sig. Lige nu havde jeg held med at finde denne lille virksomhed. Der var ingen annonce, men jeg fandt dem tilfældigt på LinkedIN og sendte en spontan ansøgning. Kun en time senere blev jeg indkaldt til interview. Virksomheden er nystartet med kun 4 ansatte med et kontor i Göteborg. De er ikke større end det. Jeg synes stadig, det kan være sjovt, fordi man er nogen der. I en stor virksomhed er man ingen. Man er bare en blandt mange tusinder. Men her ville jeg være 20% af hele virksomheden haha. Det ville også være fantastisk, hvis virksomheden blev stor i fremtiden, og man var en af dem, der var der, da den var nystartet. Ellers ser jeg større ansvar som en måde at udvikle sig ret meget på sammenlignet med at have en mentor ved siden af sig i en større virksomhed, der siger, hvornår man skal trække op i bukserne, hvis du forstår, hvad jeg mener.
Det er ikke mig, der er ansvarlig for, hvordan uddannelsens struktur skal se ud. Uddannelsen virker jo at være temmelig meriterende for arbejdsgivere trods alt. Alle bygningsingeniører, der har afsluttet uddannelsen, har jo ingen problemer i arbejdslivet, så det synes ikke at være noget større problem. Som mange tidligere har skrevet, lærer man det meste på jobbet og ikke i skolen.B Bengt Svejdur sagde:
Senest redigeret:
Jeg har selv kun gået i 8-årig grundskole men afsluttede alligevel mit erhvervsaktive liv inden pension som vedligeholdelsesingeniør inden for flyindustrien hos Saab i Linköping, hvilket jeg kunne gøre gennem intern uddannelse i tegningslæsning (dog ikke konstruktion) og viste stort kendskab efter 20 år som montør/tekniker på fly. Der handlede meget om at forstå tegninger fra konstruktionsafdelingen, når det eksempelvis gjaldt at bøje rør, hvilket nogle gange viste mangler hos konstruktionsingeniører, da det ikke var muligt at gøre, som de havde tænkt. Så den praktiske læring sker naturligvis også inden for byggeri ude på arbejdspladsen, men det er måske ikke dér, man kan opdage mangler i konstruktions- tegningerne, når halvdelen af byggeriet er færdigt, hvis for eksempel styrkeberegningerne ikke er kontrolleret og godkendt.B byggingenjören97 sagde:
Fan hvor fedt! Jo selvfølgelig er det godt med praktisk erfaring! Denne viden er uovertruffen. Det går dog begge veje. Der er ting, man ikke bare kan lære praktisk. Som for eksempel hvordan man skal regne. Der kommer ingeniørerne og redder dagen. Alle har deres roller. Alle har manglende viden på en eller anden måde. En bygningsarbejder ville ikke forstå noget, hvis jeg begyndte at tale om finita elementmetoden med ham. Det betyder ikke, at det er dårligt eller at han ikke har styr på det. Når det kommer til husbygning, kan man ikke begynde at bygge, hvis beregningerne ikke allerede er kontrolleret og godkendt. Man regner først. Så når alt er klart og godkendt osv., så bygger man. Derfor kan man ikke finde fejl, når der allerede er begyndt at bygge. Det sker meget sjældent og er i så fald en ekstremt stor brøler af virksomheden, hvis det sker.B Bengt Svejdur sagde:
Hvordan ved du dette, du som ikke har arbejdet? Fejl i beregninger og på tegninger forekommer, trods intern og ekstern gennemgang. Både små, lidt større og "katastrofale". De sidste sker ikke så ofte, men det sker...B byggingenjören97 sagde:
Senest redigeret:
Ja det er derfor jeg mener, at det under uddannelsen skal indgå at lave konstruktions tegninger ud fra de beregninger den studerende har lavet, som derefter granskes af en specialist, så studenten får feedback på, at denne tænker rigtigt, alt for at undgå så mange fejl som muligt, vi er jo bare mennesker, så fejl kan der ske alligevel, men det er jo godt, hvis de er elimineret så langt det er muligt.B byggingenjören97 sagde:
Jo men det er det, jeg også mener. Jeg har projekteret på en stor virksomhed i omkring et halvt år, hvor jeg dagligt talte med beregningsingeniører om deres arbejde osv. Klart det kan forekomme fejl, men det er præcis som du siger små fejl. Jo mere alvorlige fejl, jo sjældnere sker det. Man har retningslinjer, man følger, når man arbejder.R roli sagde:
Når vi har regnet, har vi fået færdige konstruktionsplaner at tage udgangspunkt iB Bengt Svejdur sagde:
Vi skabte aldrig konstruktionsplaner selv. Det var mere "Sådan her ser konstruktionen ud for ydervæggen/taget/kældervæggen. Tjek om der er risiko for fugtskader". Så sad vi og regnede på fugtstrøm osv., og derefter drog vi en konklusion ud fra det.
Det første, der vel må vurderes på en konstruktionsritning, er styrkeberegningerne både hvad angår snelaster og vindlaster for det, der skal bygges. Holder det ikke, så spiller det jo ingen rolle at regne på fugtflow og risikoen for fugtskader.B byggingenjören97 sagde:Når vi har regnet så har vi fået færdige konstruktionsritninger at tage udgangspunkt i
Det var mere "Sådan her ser konstruktionen ud for ydervæggen/taket/kældervæggen. Tjek om der er risiko for fugtskader". Så sad vi og regnede på fugtflow osv. og drog derefter en konklusion ud fra det.
Det der lyder alt for godt til at være sandt. Måske er det sjældent, at der er fejl på beregningen. Men projektering af et hus er så meget mere end beregninger. Og tro mig, der findes nok ikke et projekt, hvor der ikke forekommer nogen form for fejl i de projekterede handlinger. Selvom der findes kvalitetssystemer og retningslinjer, kan fejl begås.B byggingenjören97 sagde:
Velkommen til virkeligheden
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Denne tråd nærmer sig filosofiske niveauer. Der findes få ting, der er så svære i vores samfund som mødet mellem teori og praksis, og samtidig så vigtige. Teori har traditionelt status. Praksis er noget, katten har slæbt ind. Meget af de praktiske elementer kan ikke teoretiseres. En væg skal kunne bygges uanset dens byggfysiske egenskaber. Løsninger, der gentages, letter arbejdet for mange aktører. Man kan læse @Fru Bs indsigtsfulde (og velformulerede) indlæg mange gange.
AMA (udkom første gang 1950) og BH 90 (har mange ældre forgængere) er bestræbelser på at systematisere og normere for at lette manges arbejde. De har dog ingen teoretiske intentioner, men er snarere eksempler på stadige tilpasninger. Bag vigtige skridt i udviklingen ligger ifølge min erfaring oftest entreprenørindsatser og en gang imellem myndighedskrav. Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive projektørindsatser, men har svært ved at finde eksempler.
AMA (udkom første gang 1950) og BH 90 (har mange ældre forgængere) er bestræbelser på at systematisere og normere for at lette manges arbejde. De har dog ingen teoretiske intentioner, men er snarere eksempler på stadige tilpasninger. Bag vigtige skridt i udviklingen ligger ifølge min erfaring oftest entreprenørindsatser og en gang imellem myndighedskrav. Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive projektørindsatser, men har svært ved at finde eksempler.
Ja det ved jeg allerede. Så dum er jeg ikke haha. Vi har læst styrkelære.B Bengt Svejdur sagde: