Hej, vi har gjort cirka samme manøvre i vores suterænkælder. Den gamle garage skal blive en gildestue. Nu har vi 30 cm frigolit under den nye plade samt isodrän på ydersiden af væggene.
Vi har ikke haft nogen fugtproblemer og bor tørrt på en ås.
Jeg tænker nok lade pudse op vægge og loft med gips puds. Det bliver glat og fint, kan slibes og derefter males direkte på.
Fik en pris på 5000 kr for hele rummet (21 kvm) inkl loft. Rummet ser ret uskønt ud lige nu med nedfaldet puds flere steder. 5000 føles ret billigt for at få det glat og fint (også i vinduesfalse, rundt om dørposter og andet som er meget svært at få pænt selv.
Synspunkter på naturgipsen direkte på letbetonvæggene?
/A
Vi har ikke haft nogen fugtproblemer og bor tørrt på en ås.
Jeg tænker nok lade pudse op vægge og loft med gips puds. Det bliver glat og fint, kan slibes og derefter males direkte på.
Fik en pris på 5000 kr for hele rummet (21 kvm) inkl loft. Rummet ser ret uskønt ud lige nu med nedfaldet puds flere steder. 5000 føles ret billigt for at få det glat og fint (også i vinduesfalse, rundt om dørposter og andet som er meget svært at få pænt selv.
Synspunkter på naturgipsen direkte på letbetonvæggene?
/A
Vi har pudsede vægge i vores kælder, i alle rum undtagen ét er det malet puds, og væggene er fine, men i ét rum, hvor de tidligere ejere har tapetseret, malet nogle gange på tapetet, som desuden var limet på pudsen, og ovenpå alt havde de slået paneler op, med regler direkte i betonen, ingen luftspalte overhovedet. Efter at have fjernet alt (reglerne var rådne), havde jeg tænkt på at spartle væggen og male den, men det viste sig, at pudsen er så dårlig i det rum, sandsynligvis fordi væggen har været tapetseret og malet og paneleret, så det har vel ikke kunnet ånde uden at være fugtig hele tiden. Nu har jeg slået regler op på væggene og tænker på at lægge gips i stedet, jeg har lagt 45*45 regler, som jeg har lagt dobbelt tagpap bag hver skrue som reglen er fastgjort med, der er ca. 3-4 mm luftspalte mellem regler og beton, derudover efterlader jeg 1 cm spalte mod loftet med gipsen for at luften skal kunne cirkulere. Jeg spurgte en beskikket inspektør om dette ville være tilstrækkeligt, og han syntes det lød godt, så længe jeg ikke satte isolering bagved. 2 af væggene er desuden ydervægge, kælderen er ikke drænet, men vi har ca. 23-25 grader varmt i kælderen, den tidligere ejer har aldrig haft varme på overhovedet =(.
Medlem
· stockholm
· 483 indlæg
vigtigst er at fugten ikke kommer ind i væggen.. det er så enkelt. dræner, isoler, fugtbeskyt fra ydersiden... så spiller det lille rolle hvad man har på indersiden. fugt i betonen vil altid give problemer. Fusk-løsninger giver bare skimmelproblemer. indespærret fugt lugter :-?
Er ny på dette forum og må sige, at jeg imponeres af den kompetence og engagement, der findes. Særligt interessant at læse denne tråd, da jeg arbejder som konsulent med fokus på fugt og indeklima. Poiu og bygningens ordveksling var både interessant og lærerig for dem, der er interesserede i fugtproblematik.
Inden vi fordyber os yderligere i fugtteoriernes snørklede og spændende verden, vil jeg som råd til dem, der ikke besidder Poui og bygningens teoretiske viden gerne påpege følgende:
Vanskeligere end det er det faktisk ikke, vil man være sikker på at slippe for skimmel, så fjern det organiske materiale. Begynder man at eksperimentere, kan man sikkert klare sig godt, hvis man er dygtig og omstændighederne er på ens side, men jeg kan måske personligt synes, at det er en smule unødvendigt.
Hvad angår gipsbrug på fugtige vægge, vil jeg mane til lidt forsigtighed. Gipsbaserede produkter tåler sjældent fugt særlig godt, det ser man ofte på gipsbaserede afretningsmasser (flydespartel), der nedbrydes, når de lægges på fugtige kældergulve. Personligt har jeg ikke set nogen skadestilfælde med gipsmørtel, der er blevet nedbrudt pga. fugt, men der er grund til at være lidt eftertænksom, når man skal vælge materialer.
Held og lykke med det fugtsikre byggeri!
Inden vi fordyber os yderligere i fugtteoriernes snørklede og spændende verden, vil jeg som råd til dem, der ikke besidder Poui og bygningens teoretiske viden gerne påpege følgende:
- Fugt+organisk materiale=skimmel
- OSB, gipsplader, spånplader mm indeholder organisk materiale.
- Vægge og gulve under jorden, selvom drænerede, er som regel altid tilstrækkeligt fugtige til, at skimmel kan vokse, hvis man tilfører et organisk materiale (Jo, jeg ved, at jeg generaliserer, og at der findes undtagelser, men de er utroligt meget færre, end man tror).
- Stikker man et organisk materiale ind i en fugtig konstruktion, så er der en risiko for, at skimmel kan vokse.
- Bruger man kun uorganiske, for eksempel mineralske produkter, eliminerer man den risiko.
Vanskeligere end det er det faktisk ikke, vil man være sikker på at slippe for skimmel, så fjern det organiske materiale. Begynder man at eksperimentere, kan man sikkert klare sig godt, hvis man er dygtig og omstændighederne er på ens side, men jeg kan måske personligt synes, at det er en smule unødvendigt.
Hvad angår gipsbrug på fugtige vægge, vil jeg mane til lidt forsigtighed. Gipsbaserede produkter tåler sjældent fugt særlig godt, det ser man ofte på gipsbaserede afretningsmasser (flydespartel), der nedbrydes, når de lægges på fugtige kældergulve. Personligt har jeg ikke set nogen skadestilfælde med gipsmørtel, der er blevet nedbrudt pga. fugt, men der er grund til at være lidt eftertænksom, når man skal vælge materialer.
Held og lykke med det fugtsikre byggeri!
Tak, tak. Har gennemlæst en masse tråde og fået utrolig mange gode tips om ting, der ligger uden for mit eget fagområde. Virkelig fantastisk værdifuldt med et sådant forum, hvor vi forbrugere kan udveksle tanker og erfaringer, den bedste garanti for et godt byggearbejde er en kyndig forbruger, der kan og tør stille krav.
Hvad angår konstruktionsvalg med kældervæggene vil jeg helst reservere mig for eventuelle "patentløsninger", eftersom der altid er forskellige omstændigheder, der gør objekterne unikke. Dog fejler almindelig puds på en ældre kælderindervæg sjældent. Maler gør man passende med en silikatfarve.
Ulempen er jo, at det bliver meget tydeligt, at det er en kælder, hvilket man jo oftest gerne vil slippe for at opleve. Desuden bliver der en del varmetab.
Hvis man skal isolere, skal man gøre det udefra (ekstra god effekt bliver det, hvis man isolerer den del af fundamentet, der er over jorden, varmetabet er der ekstra stort). Hvis jeg selv skulle regle ud kældervæggene, ville jeg bruge metalregler, cellplast og minerit.
Pinligt nok har jeg dog selv gips på en del af mine kældervægge
, Til mit forsvar må jeg dog sige, at dette blev gjort, før jeg begyndte at arbejde som fugtkonsulent, samt at gipspladerne hviler på et lag cellplast. Selvfølgelig er dette ikke en supergod konstruktion, og den udskiftes efterhånden.
Hvad angår konstruktionsvalg med kældervæggene vil jeg helst reservere mig for eventuelle "patentløsninger", eftersom der altid er forskellige omstændigheder, der gør objekterne unikke. Dog fejler almindelig puds på en ældre kælderindervæg sjældent. Maler gør man passende med en silikatfarve.
Ulempen er jo, at det bliver meget tydeligt, at det er en kælder, hvilket man jo oftest gerne vil slippe for at opleve. Desuden bliver der en del varmetab.
Hvis man skal isolere, skal man gøre det udefra (ekstra god effekt bliver det, hvis man isolerer den del af fundamentet, der er over jorden, varmetabet er der ekstra stort). Hvis jeg selv skulle regle ud kældervæggene, ville jeg bruge metalregler, cellplast og minerit.
Pinligt nok har jeg dog selv gips på en del af mine kældervægge
, Til mit forsvar må jeg dog sige, at dette blev gjort, før jeg begyndte at arbejde som fugtkonsulent, samt at gipspladerne hviler på et lag cellplast. Selvfølgelig er dette ikke en supergod konstruktion, og den udskiftes efterhånden.Jeg har bygget et ekstra rum i min kælder, og jeg byggede så at sige et rum i rummet. Nu har jeg ingen fugtproblemer, men jeg gjorde sådan, at jeg efterlod en spalte på mindst ti cm rundt om, satte op med stålreglar og lagde en 3a flamingo, derefter en lille spalte mellem flamingo og osb-pladen og gips. Jeg satte også 2 ventiler i hver ydervæg, så der bliver ventilation i spalten samt en ventil i det nye rum. Hvis der bliver noget fugt i et hjørne, må jeg have en affugter, der går i depotet ved siden af, eftersom spalten er åben rundt om burde den tørre ud.
Er novice på det meste i byggebranchen. Derfor "hænger" jeg her ofte.
Enig med Ivar - et fantastisk forum for alle mulige overvejelser.
Apropos kælder.
Jeg bor i et hus fra -56. Kælderen består af betonvægge og murede vægge. Overfladebeklædningen består af fyrretræspanel nogle steder og spån med nogle centimeters luftspalte på andre vægge. Der er ingen tegn på fugt på disse vægge.
Skal selv forsøge at fikse et kælderhjørne, som tidligere var et tilbygget malerskab. Bagved var der en pudset overflade (nu væk) og en muret væg. Der tænkte jeg at fortsætte med det fyrretræspanel, der allerede findes. Men hvad kan jeg fastgøre i væggen under? Har et område på ca. 5 cm, der skal bygges ud, inklusive panelet. Overvejer at bore, plugge og fastgøre et-tommers træ. Derefter sømmer jeg panelet udenpå dette. Ukonventionelt, ikke?
På den anden væg, der vender mod hjørnet, er der en luge og derefter kommer spånen. Der "regel" jeg ud med måltilpassede råplanker på tværs og fastgør derefter spånen i disse.
På den måde mødes panel og spån i hjørnet. Men efter alt, hvad man har læst, føles dette ikke som en super idé i en kælder, selvom materialet er lignende rundt om og ser ud til at have holdt sig godt.
Metalregler og minerit i al ære, men hvordan pokker lykkes man ellers med at få det nogenlunde pænt? Eller er det bare at rive det andet ned i stedet og gøre det ordentligt fra bunden?
Pokker, man skulle have været tømrer i stedet for landarbejder... :-?
Enig med Ivar - et fantastisk forum for alle mulige overvejelser.
Apropos kælder.
Jeg bor i et hus fra -56. Kælderen består af betonvægge og murede vægge. Overfladebeklædningen består af fyrretræspanel nogle steder og spån med nogle centimeters luftspalte på andre vægge. Der er ingen tegn på fugt på disse vægge.
Skal selv forsøge at fikse et kælderhjørne, som tidligere var et tilbygget malerskab. Bagved var der en pudset overflade (nu væk) og en muret væg. Der tænkte jeg at fortsætte med det fyrretræspanel, der allerede findes. Men hvad kan jeg fastgøre i væggen under? Har et område på ca. 5 cm, der skal bygges ud, inklusive panelet. Overvejer at bore, plugge og fastgøre et-tommers træ. Derefter sømmer jeg panelet udenpå dette. Ukonventionelt, ikke?
På den anden væg, der vender mod hjørnet, er der en luge og derefter kommer spånen. Der "regel" jeg ud med måltilpassede råplanker på tværs og fastgør derefter spånen i disse.
På den måde mødes panel og spån i hjørnet. Men efter alt, hvad man har læst, føles dette ikke som en super idé i en kælder, selvom materialet er lignende rundt om og ser ud til at have holdt sig godt.
Metalregler og minerit i al ære, men hvordan pokker lykkes man ellers med at få det nogenlunde pænt? Eller er det bare at rive det andet ned i stedet og gøre det ordentligt fra bunden?
Pokker, man skulle have været tømrer i stedet for landarbejder... :-?
Har vel samme spørgsmål som alle andre i denne tråd. Hvordan gør man med indersiden af kældervægge for at undgå fugtskader? Vores skrånende hus bygges netop nu, og jeg har brug for råd angående isoleringen af kældervæggen, som er helt under jorden. Værelserne, der har væg i den retning, er fyrrum med bryggers fra siden, vaskerum, badeværelse, og et soveværelse med vindue. (se tegninger under www.villabroden.se - Tegninger - plantegninger)
Væggen består af uisolerede lecablokke først er slammet, derefter platonmattan udenpå slamningen, pordrän plader og til sidst markduk, der adskiller pordränpladerne fra jorden. Bor på en rullestensås, så det er meget tørt i jorden, men nogle gange bliver det jo slagregn, og en skråning opsluger jo en del regn (se Syndafloden under Fotoalbum på hjemmesiden).
Skal vi isolere på indersiden af kældervæggen, der ligger helt under jorden??? :-/
Væggen består af uisolerede lecablokke først er slammet, derefter platonmattan udenpå slamningen, pordrän plader og til sidst markduk, der adskiller pordränpladerne fra jorden. Bor på en rullestensås, så det er meget tørt i jorden, men nogle gange bliver det jo slagregn, og en skråning opsluger jo en del regn (se Syndafloden under Fotoalbum på hjemmesiden).
Skal vi isolere på indersiden af kældervæggen, der ligger helt under jorden??? :-/
Brodén: Du har jo allerede isolering, på ydersiden præcis som det skal være! Hvis du vil være helt sikker på at undgå fugtskader, skal du ikke have noget på indersiden af kældervæggen med undtagelse af puds og gennemtrængelig maling. Hvis du sætter fliser eller klinker i badeværelset, skal det være uden fugtspær med undtagelse af evt. brusehjørne. Soveværelset skal vel ikke være et kontinuerligt beboelsesområde, formoder jeg (eftersom du siger, at det skal være helt under jorden), og kan dermed også tolerere pudsede vægge, i det mindste på dem der er ydervægge.
De andre metoder, der diskuteres, fungerer godt i mange tilfælde, hvis man er omhyggelig og har heldet på sin side, men ovenstående løsning er nærmest idiotsikker!
Held og lykke!
De andre metoder, der diskuteres, fungerer godt i mange tilfælde, hvis man er omhyggelig og har heldet på sin side, men ovenstående løsning er nærmest idiotsikker!
Held og lykke!
Hej, som andre også har påpeget, er det fantastisk, hvilken samlet viden dette forum besidder!
Min kæreste og jeg overvejer at købe et rækkehus, et sk. atriumhus, der er L-formet med kælder og en gårdhave "inden i" L'et. Det er tidligere blevet dræneret med pordrän på ydersiderne, men ikke siderne mod gårdhaven - ved ikke, hvad den nuværende løsning er der - og nu har det vist sig spor efter fugt nede i kælderen ved netop en af disse vægge. Der er ligesom mørke spor i samlingen mellem gulvet og væggen. Man kan ikke mærke fugt med fingrene, men de er vel også ret.. stumpe.. værktøjer til at måle fugt med Der er et bed lige ovenover, så det kunne måske have noget med sagen at gøre, vi har ikke set andre spor af fugt på de øvrige vægge.
Så vores plan er først og fremmest at lade nogen, der kan, inspicere huset og måle, hvor store problemerne er, vi er ret forberedte på at skulle dræne væggene mod gårdhaven igen, men spørgsmålet er, hvad man skal gøre mere. Hvad gør man, hvis fugten kommer direkte nede fra? Går videre og kigger på et andet hus i stedet? ;D
Jeg er desværre novice, når det kommer til kældre, fugt osv. - og ifølge ylven lyder det som om, at et kælderrum ikke bør bruges som beboelse overhovedet, hvis det er helt under jorden? Er det sådan? Jeg kender mange, der har haft deres barndomsværelser i kældre, men det er måske ikke så sundt..?
Hvad jeg ellers får indtryk af i denne tråd er, at man bør undgå organiske materialer i kældre, men til hvilken grad taler vi så egentlig? Antag, at man har drænet godt, og mineritskiver på indersiden og maler dem.. Er det okay at indrette med træmøbler osv. der, eller er der en risiko ved at have den slags mod/nær væggene? Undskyld mig, hvis disse overvejelser er fjollede eller noget..
Kældre virker livsfarlige..
Min kæreste og jeg overvejer at købe et rækkehus, et sk. atriumhus, der er L-formet med kælder og en gårdhave "inden i" L'et. Det er tidligere blevet dræneret med pordrän på ydersiderne, men ikke siderne mod gårdhaven - ved ikke, hvad den nuværende løsning er der - og nu har det vist sig spor efter fugt nede i kælderen ved netop en af disse vægge. Der er ligesom mørke spor i samlingen mellem gulvet og væggen. Man kan ikke mærke fugt med fingrene, men de er vel også ret.. stumpe.. værktøjer til at måle fugt med
Der er et bed lige ovenover, så det kunne måske have noget med sagen at gøre, vi har ikke set andre spor af fugt på de øvrige vægge.Så vores plan er først og fremmest at lade nogen, der kan, inspicere huset og måle, hvor store problemerne er, vi er ret forberedte på at skulle dræne væggene mod gårdhaven igen, men spørgsmålet er, hvad man skal gøre mere. Hvad gør man, hvis fugten kommer direkte nede fra? Går videre og kigger på et andet hus i stedet? ;D
Jeg er desværre novice, når det kommer til kældre, fugt osv. - og ifølge ylven lyder det som om, at et kælderrum ikke bør bruges som beboelse overhovedet, hvis det er helt under jorden? Er det sådan? Jeg kender mange, der har haft deres barndomsværelser i kældre, men det er måske ikke så sundt..?
Hvad jeg ellers får indtryk af i denne tråd er, at man bør undgå organiske materialer i kældre, men til hvilken grad taler vi så egentlig? Antag, at man har drænet godt, og mineritskiver på indersiden og maler dem.. Er det okay at indrette med træmøbler osv. der, eller er der en risiko ved at have den slags mod/nær væggene? Undskyld mig, hvis disse overvejelser er fjollede eller noget..
Kældre virker livsfarlige..
Jeg har bevidst udtrykt mig lidt hårdt. Men min holdning er, at hvis man ikke indretter en kælder til bolig, får man heller ingen problemer der! Hvis fugten kan vandre frit uden at blive fanget i nogen organiske materialer, får man ingen skimmel i kælderen. Under sådanne forudsætninger er en kælder det bedste fundament et hus kan have!
Hvis man forsøger at hindre den naturlige fugtvandring, kommer problemerne som et brev på posten, malet minerit går nok fint, hvis der er en luftspalte bagved, som lader fugten komme ud af væggen! At stille træmøbler der går nok fint, hvis luftfugtigheden ikke er for høj, eller de kan suge fugt fra gulvet. At indrette en kælder til bolig, så man ikke får problemer, er ret omfattende, og den mindste sløseri kan ødelægge hele opsætningen (f.eks. savsmuld på gulvet under en platonmåtte), og effekterne på helbredet kan være dramatiske (gælder i det mindste den af mine venner, der havde værelse i kælderen).
Hvis man forsøger at hindre den naturlige fugtvandring, kommer problemerne som et brev på posten, malet minerit går nok fint, hvis der er en luftspalte bagved, som lader fugten komme ud af væggen! At stille træmøbler der går nok fint, hvis luftfugtigheden ikke er for høj, eller de kan suge fugt fra gulvet. At indrette en kælder til bolig, så man ikke får problemer, er ret omfattende, og den mindste sløseri kan ødelægge hele opsætningen (f.eks. savsmuld på gulvet under en platonmåtte), og effekterne på helbredet kan være dramatiske (gælder i det mindste den af mine venner, der havde værelse i kælderen).
Har læst igennem tråden og er ikke blevet klogere på det...
Det ser ud til, at mange har delte meninger om, hvilken metode der er bedst.
Jeg skal lave et depot i kælderen om til et lyd/bio rum og undrer mig over, hvilken metode der er mest hensigtsmæssig. Kælderen er delvist under jordniveau, og huset er bygget i begyndelsen af 1900-tallet. Er det 45mm alu-regler og gips, der gælder?
Derefter har jeg nogle overvejelser omkring gulvet også. Skal man have en luftspalte der også?
Jeg kunne godt tænke mig klikgulv, da det er nemmest, men alternativet er at sætte klinker, men så skal man nok have gulvvarme?
Det ser ud til, at mange har delte meninger om, hvilken metode der er bedst.
Jeg skal lave et depot i kælderen om til et lyd/bio rum og undrer mig over, hvilken metode der er mest hensigtsmæssig. Kælderen er delvist under jordniveau, og huset er bygget i begyndelsen af 1900-tallet. Er det 45mm alu-regler og gips, der gælder?
Derefter har jeg nogle overvejelser omkring gulvet også. Skal man have en luftspalte der også?
Jeg kunne godt tænke mig klikgulv, da det er nemmest, men alternativet er at sætte klinker, men så skal man nok have gulvvarme?
Hej,
har lige skrevet kontrakt på vores første hus...et sutterenghus i Skåne, bygget i '67.
Det var besigtiget, og efter at have talt med besigtigelsesmanden anbefalede han mig følgende: INGEN ORGANISKE MATERIALER.
Jeg vil lægge klikgulv, sagde jeg...Ok, sagde han, fjern alt ned til betonen, desinficere (hvordan DE nu staves), altså sørg for, at det er helt rent. Byggeplast på gulvet og et stykke op ad væggen. Så kan man lægge dæmpere og trægulv. Men klinker er sikrere, tilføjede han....
På væggene havde jeg regnet ud, at der var brug for en luftspalte, så jeg foreslog min idé: Stålregler på væggen og gips udenpå, evt. lime på styroporplader på bagsiden af gipsen. OG sørg for at efterlade en åbning på ca. 5 mm oppe og nede. Han kommenterede med, at han selv kun havde pudset og malet med en eller anden maling, der kan ånde. Men at det lød som om det kunne virke.
Der kan tilføjes, at jeg havde sagt til ham, at jeg skulle grave op rundt om huset og montere Isodrän-plader og sikre, at dræningen fungerer først.
Kommenter gerne, men ifølge mit hoved MÅ DETTE VIRKE!! Og vi skal bo der, 4 børn, min kone og jeg.
Angående Isodrän, er der nogen, der ved om man sparer meget ved at bruge leca-nødder, når man dækker til igen??
har lige skrevet kontrakt på vores første hus...et sutterenghus i Skåne, bygget i '67.
Det var besigtiget, og efter at have talt med besigtigelsesmanden anbefalede han mig følgende: INGEN ORGANISKE MATERIALER.
Jeg vil lægge klikgulv, sagde jeg...Ok, sagde han, fjern alt ned til betonen, desinficere (hvordan DE nu staves), altså sørg for, at det er helt rent. Byggeplast på gulvet og et stykke op ad væggen. Så kan man lægge dæmpere og trægulv. Men klinker er sikrere, tilføjede han....
På væggene havde jeg regnet ud, at der var brug for en luftspalte, så jeg foreslog min idé: Stålregler på væggen og gips udenpå, evt. lime på styroporplader på bagsiden af gipsen. OG sørg for at efterlade en åbning på ca. 5 mm oppe og nede. Han kommenterede med, at han selv kun havde pudset og malet med en eller anden maling, der kan ånde. Men at det lød som om det kunne virke.
Der kan tilføjes, at jeg havde sagt til ham, at jeg skulle grave op rundt om huset og montere Isodrän-plader og sikre, at dræningen fungerer først.
Kommenter gerne, men ifølge mit hoved MÅ DETTE VIRKE!! Og vi skal bo der, 4 børn, min kone og jeg.
Angående Isodrän, er der nogen, der ved om man sparer meget ved at bruge leca-nødder, når man dækker til igen??
Hej
Her kommer jeg med endnu et spørgsmål om emnet gips på kældervæg. Er det OK at fastgøre gipsplader direkte på kældervæggen, hvis vi ikke taler om ydervægge? Jeg har et kælderrum, hvor væggene er ret ujævne, og jeg tænkte, at man kunne fastgøre renoveringsgips direkte på væggen for at undgå, at det bygger så meget ud i rummet, og for at let udjævne væggene. Eller har nogen en anden idé? At spartle væggen ved jeg ikke, om jeg kan klare, så den bliver så glat, som jeg vil have den. Jeg har læst om hatprofiler i tråden, hvad er det, og hvad er fordelen sammenlignet med stålregler? Er der nogen, der har ideer til, hvordan jeg nemmest løser mit problem? Rummet har 1 ydervæg, der ikke ligger under jorden, 1 væg ligger mod garagen, der ikke er opvarmet, de andre 2 vægge er indervægge.
Her kommer jeg med endnu et spørgsmål om emnet gips på kældervæg. Er det OK at fastgøre gipsplader direkte på kældervæggen, hvis vi ikke taler om ydervægge? Jeg har et kælderrum, hvor væggene er ret ujævne, og jeg tænkte, at man kunne fastgøre renoveringsgips direkte på væggen for at undgå, at det bygger så meget ud i rummet, og for at let udjævne væggene. Eller har nogen en anden idé? At spartle væggen ved jeg ikke, om jeg kan klare, så den bliver så glat, som jeg vil have den. Jeg har læst om hatprofiler i tråden, hvad er det, og hvad er fordelen sammenlignet med stålregler? Er der nogen, der har ideer til, hvordan jeg nemmest løser mit problem? Rummet har 1 ydervæg, der ikke ligger under jorden, 1 væg ligger mod garagen, der ikke er opvarmet, de andre 2 vægge er indervægge.