Har naboen problemer med lydisolering?

[Dan_Johansson]

Jeg har en nabo, som både er græsplænefreak, hvilket betyder, at der skal fjernes mos, vertikalskæres og klippes med benzindrevne maskiner mindst 3 gange om ugen, og desuden har en søn, der tilhører kategorien motorkørende ungdom (eller nærmere bestemt volvoraggare, jer der ved, ved) og selvfølgelig har stereoanlæg model værre i bilen. Han lytter ofte til dansktop, men ikke hele sange, det er fuld volumen i 10 sekunder, og så skruer han ned...

Efter syv år (det begyndte med en epatraktor) er jeg holdt op med at knytte næven i lommen og bande stille for mig selv. Mine børn er dog aldrig vågnet en eneste gang på grund af dette.

 

[SNf]

Vi har naboer som bor i et nybygget hus som ligger ca 15 meter fra vores grundgrænse. De flyttede ind i efteråret, og nu kommer den første varme periode, hvor man er meget udenfor i haven...

Allerede den første rigtig varme weekend (påske) kom faderen i huset over og sagde, at vores børn forstyrrede deres datters søvn. Vores børn var da udenfor i haven og legede med deres fætre og kusiner, da det var familiefest, og klokken var omkring 21, da de kom over. Vi havde døren åben og selvfølgelig overblik over vores børn og syntes, de holdt et rimeligt lydniveau.

Vi er meget overraskede over, at de blev forstyrret, da deres datters værelse ikke har vinduer mod vores side (kun en ydervæg). Havde vi selv lukket terrassedøren, havde vi knap hørt børnene derude.

Hele situationen har skabt en bekymring for, at deres hus (som er bygget af et østeuropæisk firma på spekulation) simpelthen ikke er tilstrækkeligt isoleret. Synd for naboerne i så fald, men også et problem for os, da vi ikke ønsker at skulle liste rundt på tå på vores egen grund.

Da vi byggede vores hus for en tid siden, husker jeg, at der var krav til, hvilke lydniveauer huset skulle kunne udelukke. Disse er angivet i forskellige lydklasser. Findes der noget mere "letforståeligt" materiale med hverdagslige eksempler, som kan få os til at forstå mere, hvor problemet ligger... dvs. er det måske os, der larmer for meget alligevel. Eller dem, der er for følsomme, eller simpelthen huset, der ikke lever op til standarden?

Hvorfor synes du det er mere ok at lave støj udenfor end indenfor.

 

[garden_gnome]

Nu går du begivenhederne i forvejen synes jeg, når du går ud fra EN begivenhed! Fortsæt med at leve som I plejer og vent og se, om der sker noget yderligere og i så fald tage en snak med naboen.

Det ved jeg, det er bekymringen, der spirer for at det vil opstå igen, og da vil jeg være mere forberedt og kunne give et mere gennemtænkt svar og ikke reagere i affekt.

Nu blev vi desuden meget overraskede, eftersom det var påskeaften og vi havde familiefest (han missede ikke det, da han så alle gæster sidde inde hos os). I de situationer plejer jeg som nabo i hvert fald at bide lidt ekstra i mig, hvis det generer mig, man har jo virkelig ikke fest hver weekend, og vi havde desuden overblik over børnenes lydniveau. Et eller andet sted siger derfor mavefornemmelsen, at vi har et meget forskelligt billede af, hvad vi ser som forstyrrende.

 

[Ramnemark]

Jeg kan forstå frustrationen hos naboen, når børnene ikke vil sove. Om det faktisk skyldes lyden fra jeres børn, er usikkert. Jeg har været i samme situation ved nogle lejligheder. Derimod renoverer jeg i weekenderne mellem 10-20 ret så regelmæssigt, så jeg klager ikke over nogen nabo, men accepterer at jeg har naboer

 

[garden_gnome]

Hvorfor synes du det er mere okay at larme udendørs end indendørs.

Nu synes jeg ikke, at vi larmede på en sådan måde, at det burde være forstyrrende, vi holdt øje med børnene. Det er derfor, jeg undrer mig over, hvor meget mere de kan høre ind til sig, som vi ikke hørte ind til os, selvom børnene legede tættere, hvor vi sad (med delvist åben altandør).

 

[Sir Duke]

Det kan jo være noget andet, der generer. At naboen ikke har nogen familie, ingen venner, ingen fest, ingen fritid, sur fordi hans hus blev for dyrt eller fejlbygget, du har den bedste aftensol, gladere børn, grønnere græsplæne, I kom til at grine og have det sjovt til festen.......
Ganske antisocialt at trampe over, når man ser, at der er fest (påskefest én gang om året) og begynde at opremse regler, skarp Ove-advarsel der.

Hvis det sker igen: Prøv at bevare roen. Vær høflig og meget kortfattet. Stå ikke og lov, at I ikke vil lege mere bla bla bla. Og skæld ikke igen. Sig bare noget i retning af: "Hvad ærgerligt. Vi vil ikke forstyrre nogen. Men vi bor og lever her, så det vil jo kunne mærkes lidt." Bliv stående og smil, men sig ikke mere.

 

[garden_gnome]

Jeg beder mine børn om at undgå "unødvendigt" skrig, når de er ude. Det bliver jo let sådan, at de går i spind, når de har det sjovt og uden at tænke over det skriger i stedet for at tale, selvom de står 1 meter fra hinanden. Det spiller ingen rolle, om det er dag eller aften, man skal vise hensyn. Men lege og løbe og støje må de selvfølgelig gerne gøre! Godt dog, hvis I kan skelne mellem dag og aften. Undgå de mest larmende lege efter kl. 20 måske? Men absolut ikke liste på tå!

Så er det jo, særligt trampolinen kan være en optrapper i lydniveauet. Selvfølgelig holdt vi øje med dette, så det ikke eskalerede, vi synes jo aldrig, det lyder rart, når de skriger på den måde, du beskriver. Efter kl. 20 var der forbud mod basketball, da vi ved, at den dunkelyd kan være irriterende. Men vi har skolebørn, som fortsat vil ønske at være ude i haven også efter kl. 20 de dage, hvor der ikke er skole dagen efter. Særligt helligdage som denne, hvor der var familiefest.

 

[garden_gnome]

Det kan jo være noget andet, der generer. At naboen ikke har nogen familie, ingen venner, ingen fest, ingen fritid, sur over at hans hus blev for dyrt eller fejlbygget, du har den bedste aftensol, gladere børn, grønnere græsplæne, I kom til at grine og have det sjovt til festen.......
Ret antisocialt at trampe over, når man ser, at der er fest (påskefest én gang om året) og bringe regler op, grum Ove-advarsel der.

Hvis det sker igen: Prøv at bevare roen. Vær høflig og meget kortfattet. Stå ikke og lov, at I ikke skal lege mere bla bla bla. Og skæld ikke tilbage. Sig bare noget som: "Hvor ærgerligt. Vi vil ikke forstyrre nogen. Men vi bor og lever her, så det vil jo kunne mærkes lidt." Bliv stående og smil, men sig ikke mere.

Nu nævnte de ikke regler denne gang, men bad ganske enkelt om at få det mere stille, da datteren havde svært ved at sove. Men det er klart, at familien, der var der, reagerede på, at naboen kom over med meninger, en lille stemningsdræber, helt klart. Denne gang gav vi efter og sendte børnene ind, men som du skriver, er det nok ikke noget, man vil love for fremtiden, det vil bare åbne op for problemer.

Det absolut bedste for dem ville være, at de ikke får lige så meget lyd ind fra omgivelserne, hvis de er følsomme over for sådan noget. Ellers vil andre ting som fx skraldebilen og godstogene, der brager forbi engang imellem, blive en anden forstyrrelse for dem.

 

[fredrik.johansson]

Lyder som naboen lige har fået deres første barn?
Ikke usædvanligt, at ALT i deres liv kredser omkring den lille ny og om det spiser eller sover det første år. Eftersom de selv har indrettet deres liv efter barnet, tror de, at alle andre også skal gøre det.
Når deres eget barn så begynder at løbe rundt og larme selv, indser nok de fleste, at de "forstyrrer" mindst lige så meget selv, og brokkeriet ophører.

 

[Sackaros]

Jeg tror, at det er vigtigt ikke at give efter fra begyndelsen. Den type adfærd, som naboen viser, er grænseløs, og der er en stor risiko for, at det eskalerer. Næste gang blænder farven på jeres facaden måske, og I bør male om eller hvad som helst. Jeg ville venligt men bestemt forklare, at de må finde sig i det eller lydisolere huset, hvis det ikke er nok at lukke vinduerne. Måske, hvis man er lidt ondskabsfuld, kan man sende dem tilbage til sælgeren af huset i stedet...

 

[garden_gnome]

Det kan jo være noget andet, der irriterer. At naboen ikke har nogen slægt, ingen venner, ingen fest, ingen fritid, sur fordi hans hus blev for dyrt eller dårligt bygget, du har den bedste aftensol, gladere børn, grønnere græsplæne, I kom til at grine og have det sjovt til festen.......
Ret antisocialt at komme over, når man kan se, at der er fest (påskefest en gang om året) og begynde at snakke om regler, stor Ove-advarsel der.

Hvis det sker igen: Forsøg at bevare roen. Vær høflig og meget kortfattet. Stå ikke og lov, at I ikke skal lege mere bla bla bla. Og skæld ikke tilbage. Sig bare noget i retning af: "Hvor ærgerligt. Vi vil ikke forstyrre nogen. Men vi bor og lever her, så det vil jo mærkes lidt." Bliv stående og smil, men sig ikke mere.

Angående Ove så har vi en sådan som nabo også lige ved siden af. Alle i området ved, hvem han er. Dog efter flere år som naboer har han aldrig sagt noget om børnenes lydniveau. Den eneste kommentar om børnene har været, at de hilser lidt stille eller undgår det (han forstår ikke, at de synes han er lidt skræmmende)

 

[garden_gnome]

Lyder som naboen lige har fået sit første barn?
Ikke usædvanligt, at ALT i deres liv kredser om det lille knyte og om det spiser eller sover det første år. Siden de selv har indrettet deres liv efter barnet, tror de, at alle andre også skal gøre det.
Når deres eget barn så begynder at løbe rundt og råbe selv, indser de fleste nok, at de "forstyrrer" mindst lige så meget selv, og klagerne ophører.

Faktisk ikke første barn, lidt mærkeligt på den måde. Men derimod første hus, og man kommer jo ned på jorden og tættere på udemiljøet, når man bor i den type område end når man bor i lejlighed. Måske når sommeren kommer, og de selv vil sidde ude og have børnene legende ved siden af, forstår de charmen ved hus "støj" trods alt

 

[GlennB]

Hver gang jeg læser sådan noget her, er jeg glad for at have en stor grund og fornuftige naboer.. det var jo delvis for at slippe for sådan noget, man flyttede fra lejligheden!

Helt uanset har du et problem, jeg tror, at en nabo der begynder sådan, vil fortsætte med at stille krav på præcis alting...

 

[Sir Duke]

Hver gang jeg læser sådan noget her, er jeg glad for at have en stor grund og fornuftige naboer.. det var jo delvist for at slippe for sådan noget, man flyttede fra lejligheden!

Præcis. Men for nogle er det ikke nok med et fritliggende hus og tusindvis af kvadratmeter egen grund. Man går alligevel og irriterer sig over naboerne. Og forstår ikke, at man bor i et villakvarter i en tætort. Disse individer har egentlig brug for at flytte ud i skoven.

 

[harry73]

Hvorfor ikke bare antage, at det var en særlig hård aften for naboen + barn. Barnet var måske sygt.
Første gang kan man nemt være lidt ekstra forstående og stole på, at det er særlige omstændigheder den aften.
Skulle det blive en vane, at naboen kommer og klager, kan man sige, at I sidste gang tog børnene ind, fordi I antog, at der var særlige årsager, men at I også gerne vil leve jeres liv.
Og at I i fremtiden gerne tager lidt ekstra hensyn, når det virkelig er nødvendigt, men ikke altid.