Håndtere 16m lange limtræsbjælker (tagbjælker)

[bossespecial]

Tak!
Lige uden for Hässleholm (Skåne).
Absolut skal jeg kigge på, dette vil jeg ikke gå glip af. Elsker at få arbejde med store spændvidder.
Ingen alternativ bæring findes desværre. Ejeren er bestemt og har snakket sig sammen med arkitekten om dette.

Ok, troede det var dig, der skulle bygge ud. Antager at du hjælper dem med at regne? Er det bestemt, at det skal være limtræ, og at det, som en følge af dette, kræves en kontinuerlig bjælke for at det skal fungere, så ville jeg ikke bekymre mig om transport og kraner osv. Det bliver ligesom en konsekvens af de krav, man har.
Angående understøtningstrykket ville jeg foreslå, at man laver en støbning øverst på væggen, som man lægger træbjælkerne på.

 

[HEA260]

Ok, troede det var dig som skulle bygge ud. Antager at du hjælper dem med at beregne? Er det bestemt at det skal være limtræ og at det, som en følge af dette, kræver en kontinuerlig bjælke for at det skal fungere så ville jeg ikke bekymre mig om transporter og kraner osv. Det bliver ligesom en konsekvens af de krav man har.
Angående understøttelsespres ville jeg foreslå at man laver en støbning øverst på væggen som man lægger træbjælkerne på.

Præcis jeg hjælper dem med at beregne. Ja, jeg må lade det koste efter kravene. Men vil alligevel forsøge at spare så meget som muligt da jeg vil have budget til en geoteknisk undersøgelse (40-50 tusind). Da jeg ikke rigtig er sikker på bæreevne i jorden.

Meget god idé med en støbning øverst på mellemstøtten. Du forestiller dig som en mindre bjælke? Bliver nemt at fx fastgøre nogle vinkeljern da. Og beton fæster godt på Leca blok. Tak for den!

 

[Lulaua]

Har I tjekket takelementer? Typisk fra svenska Takelement? Ingen anelse om prisen men det klarer spændvidden, og så får I hurtigt et færdigt tag.

 

[bossespecial]

Præcis jeg hjælper dem med at regne. Ja, jeg må lade det koste efter kravene. Men vil stadig forsøge at spare så meget som muligt, da jeg vil have budget til en geoteknisk undersøgelse (40-50 tusind). Da jeg ikke rigtig er sikker på bæreevnen i jorden.

Meget god idé med en støbning øverst på midterstøtten. Du forestiller dig som en mindre bjælke? Bliver let at for eksempel fastgøre nogle vinkeljern da. Og beton fæstner godt på Leca blok. Tak for den!

Hvad er det, der gør, at du er usikker på jordens bæreevne? Hvordan er omkringliggende huse grundlagt? I områderne omkring Hässleholm er der meget moræn, sand og grus, og på det er der ingen problemer med at grundlægge en etplansvilla. Tag nogen med, der graver nogle prøvegrave og tjek, hvordan jorden ser ud. Regner du med 50kPa, så kommer du langt i betragtning af de små laster.
Hvad er årsagen til en 120-plade med så meget armering, eksponerede betongulve?

 

[Stefan1972]

Nu er jeg ingen konstruktør, men kan nogen forklare tanken og behovet for bjælker i en hel længde i et sådant byggeri? Er de en del af at vægge står oprejst, så man også har trækkende kræfter eller hvad? Selv ser jeg kun sådan noget som taglast, der rettes nedad, og da spiller det jo mindre rolle, om en bjælke er i flere dele, hvis støtterne er derefter.

 

[prototypen]

Med hele længder får man en fast indspændt ende ved midtunderlaget, så belastningen forsøger at bøje bjælken over underlaget.
Med skarvet bjælke bliver underlaget bare som et hængsel.

Protte

 

[Gabbe1]

Nu er jeg ingen konstruktør, men kan nogen forklare tanken og behovet for bjælker i en hel længde i et sådant byggeri? Er de en del i at væggene står oprejst, så man også har trækkræfter, eller hvad? Selv ser jeg kun typer loftlast, som rettes nedad, og så spiller det jo mindre rolle, om en bjælke er i flere dele, hvis understøttelsen er derefter.

Nej, det har intet med horisontale (træk) kræfter at gøre.
Forestil dig en 16m bjælke understøttet af tre støttepunkter, et i hver ende og en støtte på midten.
Hvis bjælken er 2x8m og derfor delt på midterste støtte, vil det maksimale moment opstå midt på henholdsvis bjælken. (4m fra støtterne)
Hvis bjælken i stedet er kontinuerlig, vil maksimal påspænding opstå midt over støtten. Man kan sige, at fordi bjælken ikke er delt over støtten, vil den gøre modstand, når lasten ovenfra vil bøje bjælken over støtten. Denne modstand resulterer i, at bjælken bøjer betydeligt mindre mellem støttepunkterne. Bjælken kan altså være af en tyndere model og alligevel give samme nedbøjning som en kraftigere, men delt bjælke.

 

[Stefan1972]

Ja, men dimensionerer man ikke støtterne ned i gulvet/lageret så det ikke bevæger sig der? Naturlig bevægelse er vel én ting, men man regner vel ikke med, at det skal bevæge sig voldsomt der? Man kan jo gå og kigge i mange limtræbyggede haller. Det er jo ikke usædvanligt med lange bjælker, men ofte er de jo delt ved hvert støttepunkt? Typisk stolper ned til fundamentet.

 

[Gabbe1]

Ja men dimensionerer man ikke støtterne ned i gulvet/oplagene så det ikke bevæger sig der? Naturlig bevægelse er vel en ting, men man regner vel ikke med, at det skal bevæge sig vældigt der? Man kan jo gå og kigge i mange limtræsbyggede haller. Det er jo ikke usædvanligt med lange bjælker, men ofte er de jo delte ved hvert støttepunkt? Typen stænger ned til grunden.

Støtterne antages at stå solidt og uden bevægelse.
Jeg tror, du misforstår formålet med en kontinuerlig bjælke. Det, man efterstræber i disse tilfælde, er en højere materialeudnyttelse på den horisontale (tag)bjælke. Jeg forsøgte at beskrive det i mit forrige indlæg.

 

[HEA260]

Har I set på tagelementer? Typ fra svenska Takelement? Ingen idé om prisen, men de kan klare spændvidden, og så får I hurtigt et færdigt tag.

Nej, det har vi ikke kigget på, ser på det når tiden tillader det. Tak for tippet.

 

[HEA260]

Hvad er det, der gør, at du er usikker på jordens bæreevne? Hvordan er de omkringliggende huse funderet? I områderne omkring Hässleholm er der meget Morän, sand og grus, og der er det ikke noget problem at fundere en étplansvilla. Få en til at grave lidt prøvegrøfter og se, hvordan jorden ser ud. Beregner du på 50kPa, kommer du langt med tanke på de små belastninger.
Hvad er årsagen til en 120-plade med så meget armering, eksponerede betongulve?

SGUs hjemmeside siger "smeltevandssediment" og kunden taler om meget vand i jorden. Jeg er bange for silt. Jeg tænkte som du, forsøge at dimensionere til 50kPa. Men midtstøtten kræver en stor sål. Må beregne lidt mere på det. En geoteknisk ekspert sagde, at han ikke ville have turde belaste jorden med 100kPa uden en geoteknisk undersøgelse.

Angående 120-pladen: der er meget vand i jorden, kunden vil have vandbaseret gulvvarme, flere usikkerheder, projektet er i byggegodkendelsesfasen, og jeg er ny. Bedre at bruge en 120-plade og armering 10150 nu, som kan sænkes til 100-plade og armering 8150/6150 senere, end at skrive et for lavt tal nu tænker jeg. Og jeg ved ikke, om man skal bruge en kran og hvor man skal placere denne.

Hvad ville du sætte med viden om ovenstående?

 

[bossespecial]

Bliver det virkelig så stor en sål, hvis man regner med 50kPa?
Så kan man lave andre tiltag med jorden for at "aflaste". Men prøvegrave og en lidt erfaren gravemaskinefører kan man komme langt med, da der er mange penge at spare på en geoteknisk undersøgelse.
I denne situation ville jeg have taget udgangspunkt i 100 mm, 6s150(hvis det ikke skal være eksponeret betongulv) og forudsat at der ikke er nogen radonproblematik. Kranen skulle have stået ved siden af pladen.

 

[HEA260]

Bliver det virkelig så stor sål, hvis man regner med 50kPa?
Der er andre foranstaltninger, man kan tage i forbindelse med jorden for at "aflaste". Men prøvegruber og en lidt erfaren gravko kan komme langt, da der er mange penge at spare på en geoteknisk undersøgelse.
I denne situation ville jeg have udgået fra 100mm, 6s150 (hvis det ikke skal være synligt beton gulv), og forudsat at der ikke foreligger nogle radonproblemer. Krane ville blive stående ved siden af pladen.

Jeg har q_d = 32kN/m fra tagbjælken på midterstøtten (væg_x). Så skal man tillægge vægten for væg_x og sålens vægt. Jeg har ikke haft tid til at regne på det mere end oversigtsmæssigt, bedt om tegninger for eksisterende fundamentering. Ønsker at regne på, hvad den aktuelle belastning er på jorden.

Hvis jeg får mulighed for det, vil jeg følge projektet og beregne den endelige sål, efter man er begyndt at grave.

Regner også på pladen, du har nok ret i, at man kan reducere den til 100mm, 6s150.

Tak for at du deler din erfaring! Det er en stor hjælp!

 

[Gabbe1]

Jeg antager, at du er klar over, at der bliver mere last på det midterste støtte ved anvendelse af kontinuerlig bjælke?
Det er let at komme til at tænke, at ved jævnt udbredt last på bjælken vil lasterne på støtterne fordeles som: 1/4, 2/4, 1/4, hvilket også passer, hvis bjælken er delt ved midterstøtten. Men ved kontinuerlig bjælke passer det altså ikke længere.

 

[prototypen]

Spørgsmålet om at få op bjælkerne strækker det med en hjullæsser med pallegafler, hvis man kan lægge op bjælkerne inden gavlvæggen bygges.
Alt 2 så kan en hjullæsser lægge op de lige indenfor gavlvæggen og så må man trække efter bjælkerne.

At støbe 150 mm føles tykt, passer mere til en kampvognsgarage.

Protte