Jeg forstår problemet.
I-bjælken på mit billede var delt i tre lige store dele, som blev svejset sammen liggende på betonpladen. På den måde kunne vi bære bjælken på plads med håndkraft.
Havde vi kørt med stål, så havde jeg turdet gøre som dig. Da jeg dels kan regne på svejsningen og dels stoler på dens styrke. At sammensætte en træbjælke har jeg ikke lært at gøre af nogen, der kan det i skolen/udenfor. Dermed tør jeg ikke køre med det i praksis.
jo men er det dragende belastning da eller? Er det kun vægt oppefra, så kan det jo ikke være nogen større udfordring at have et ophold med samling antager jeg? Jeg tænker vel mest på, at 16 meter lange bjælker alligevel er ret "usædvanlige", medmindre man går på rene industrielle byggerier da. Er mest nysgerrig.
Jeg er også nysgerrig, det havde sparet os mindst 20.000 bare for det aktuelle projekt. Men min viden rækker til, at man har brug for en momentrigide samling. Dvs. en samling, der overfører moment mellem de forskellige bjælker. En sådan skal ifølge hvad jeg har læst placeres, hvor momentet er mindst. Da det er svært at lave en momentrigide samling.
Jeg ved, hvor momentet er mindst. Men jeg tør ikke stole på at placere noget svagt i en bærende konstruktion. Da jeg eventuelt kan have misset noget.
At finde en kranbil, der kan transportere 16m lovligt, vil du have svært ved at finde.
Hvorfor skal de være præcis 16m, hvis du ikke skal have et 16m langt rum uden søjler?
Der findes stålbiler, der leverer 24m gods med kran. Men du skal kunne få en sådan ind på din grund og tæt på, hvor den skal op. Men at lykkes med at leje en sådan bil kræver nok sin mand i overtalelse.
Angående kranbil, så sagde min leverandør det samme som du sagde. Han kunne løse det ved at leje en separat kranbil.
For hvorfor, se indlæg #28.
Stålbilen skal jeg kigge på, om jeg kan klare. Jeg plejer at være god til at overtale, det er hvad jeg prøver at overtale mig selv om hehe.
Antageligt for at undgå samlinger og dermed en unødvendigt kraftig bjælke. TS har jo beskrevet at bjælken hviler på tre understøtninger, en samling over det midterste støtte ville forringe udnyttelsen af bjælkens styrke ganske meget, hvilket ville resultere i en kraftigere dimension for at kompensere for denne forringelse.
Det er ret farligt at generalisere sådan. Du får med en kontinuerlig bjælke samtidig et stort overkantsmoment du ikke har med en delt bjælke og du introducerer risiko for vipning over støtte hvis man ikke tænker på det. Så går jeg ud fra at en konstruktør har dimensioneret bjælken, og då er det forudsætningerne fra den som gælder. Kan ikke forestille mig at det er regnet som en eneste kontinuerlig bjælke. Det er vigtigt at samlingerne placeres der hvor de er indlagt i beregningen.
Det er ret farligt at generalisere sådan. Du får med en kontinuerlig bjælke samtidig et stort overkantsmoment, du ikke har med en delt bjælke, og du introducerer risiko for kipning over støtte, hvis man ikke tænker på det. Så formoder jeg, at en konstruktør har dimensioneret bjælken, og så er det forudsætningerne fra den, der gælder. Kan ikke forestille mig, at det er regnet som en eneste kontinuerlig bjælke. Det er vigtigt, at samlingerne placeres der, hvor de er indlagt i beregningen.
Det er mig, der er konstruktøren. Jeg har regnet bjælken som en eneste bjælke på 16m, der hviler på 3 støtter. Årsagen til, at jeg har gjort det, er fordi, jeg ikke kan dimensionere samlinger i træbjælker (nyeksamineret). Jeg ved, at de helst skal placeres på momentnulpunkter. Men tør man stole på dem i praksis? Har du dimensioneret sådanne samlinger?
At skarve en bjælke over et oplag har jeg set utallige gange i alle mulige dimensioner, og det gøres altid på samme måde.
Dvs. 2 bjælker på hver sin side og limeskrues.
Er der dårligt med plads, bruger man plade.
Intet med sagen at gøre. Bare et fint billede af limtræ
Det er mig, der er konstruktøren. Jeg har beregnet bjælken som en enkelt bjælke på 16m, der hviler på 3 støttepunkter. Årsagen til, at jeg har gjort det sådan, er, at jeg ikke kan dimensionere samlinger i træbjælker (nyuddannet). Jeg ved, at de helst skal placeres på momentnulpunkter. Men tør man stole på dem i praksis? Har du dimensioneret sådanne samlinger?
Det har jeg ganske vist gjort, men jeg undgår det oftest. Når man placerer samlingen i momentnulpunktet, gør man det ved en såkaldt gerbersamling. Den skal så bære høje skjuvraft i stedet for højt moment. Dog bliver momentet ikke nul, da momentnulpunktet flytter sig, når lasten bevæger sig.
Eftersom du har kæmpestore bjælker, tyder det på, at du har kæmpestore laster. Skip samlingerne for enkelhedens skyld er mit råd, eller involver en erfaren konstruktør. Der er så meget, der kan gå galt, hvis du antager f.eks. forkert afstivning af overkant/underkant bjælke og også i retning af, at du får en kraftigt overdimesioneret bjælke, hvis du regner med for lidt/ingen afstivning.
At sammenspænde en bjælke over et oplag har jeg set utallige gange i alle mulige dimensioner og det gøres altid på samme måde.
Dvs 2 bjælker på hver sin side og limeskrues.
Hvis der er dårlig med plads anvender man plade.
Intet med sagen at gøre. Bare et fint billede på limtræ [billede]
Jeg sætter det som mål at lære at sammenspænde træbjælker snarest.
Det har jeg ganske vist gjort, men undgår det ofte. Så at placere samlingen i momentnulpunktet gør man ved en såkaldt gerbersamling. Den skal da bære høj forskydningskraft i stedet for højt moment. Dog bliver momentet ikke nul, fordi momentnulpunktet flytter sig, når lasten flytter på sig.
Eftersom du har megastore bjælker tyder det på, at du har megastore laster. Drop samlingerne for enkelhedens skyld, er mit råd, eller tag en erfaren konstruktør ind. Der er så meget, der kan gå galt, hvis du antager fx forkert afstivning af overkant/underkant bjælke og også i den retning, at du får en kraftigt overdimensioneret bjælke, hvis du regner med for lidt/ingen afstivning.
Tak Witten! Jeg følger dit råd og dropper samlinger/tager en konsulent ind, som kan ordne det.
Så skal jeg lære at gøre dette selv, sætter det som mål for mig selv.
Har du ingen skitse/tegning på, hvordan konstruktionen er tænkt?
Jeg har kun A-tegninger fra arkitekten. Jeg har kun nået at skitsere på papir, når det kommer til K-tegningerne, som jeg skal lave.
Jeg tænker, at man kan lave mellemstøtten i isolerende Leca blokke. Resten af rammen i træ, bortset fra pladen, som eventuelt bliver 120mm btg, armering: centreret 10150.
Snelaast: 1.5kN/m2 (karakteristisk)
Vedhæfter en sektion fra arkitekten, (spændvidden er 6.2+9m).
Jeg har kun A-tegninger fra arkitekten. Har kun nået at skitsere på papir, når det kommer til K-tegningerne, som jeg skal lave.
Jeg tænker, at man kan lave mellemstøtten i isolerende Leca blokke. Resten af konstruktionen i træ, undtagen pladen som eventuelt bliver 120mm btg, armering: centreret 10150.
Snebelastning: 1.5kN/m2 (karakteristisk)
Vedhæfter en sektion fra arkitekten, (spændvidden er 6.2+9m).
Flot, hvor i landet skal dette ligge?
Har du ingen planer at kigge på også? 9m er et saftigt spænd. Der er ingen alternativ bæring af taget?
Ud fra sektionen løser man problematikken med vipning over støtte uden problem, dog kan det sikkert blive lidt kæmpet med opbæringen af trykket over væggen.
Ud fra sektionen løser man problematikken med vipning over støtte uden problemer, dog kan det sikkert blive lidt krævende med lejetrykket over væggen.
Lejekraften - præcis som du siger. Derfor skal vi bruge Leca blok 300 eller lignende som midtstøtte. Da bliver det en stor overflade, som bjælken kan hvile på (300x90mm).
Flot, hvor i landet skal dette ligge?
Du har ingen planer om at kigge på det også? 9m er en saftig spændvidde. Der er ingen alternativ bæreevne for taget?
Tak!
Lige uden for Hässleholm (Skåne).
Selvfølgelig skal jeg kigge på det, dette vil jeg ikke gå glip af. Jeg elsker at arbejde med store spændvidder.
Desværre er der ingen alternativ bæreevne. Ejeren er bestemt og har talt sammen med arkitekten om dette.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
