175,700 læst ·
166 svar
176k læst
166 svar
Fylde krybekælder med skumglas / cellglas / hasopor?
Dejligt at tråden lever!S Snickeboa sagde:
Ikke fordi jeg vil betvivle din viden, men mest af nysgerrighed: Er der nogle eksempler på huse, der er blevet ramt af hussvamp på grund af leca? Jeg har set udsagnet om, at leca i fundamenter øger risikoen for hussvamp, men aldrig nogle konkrete eksempler. I betragtning af hvor meget kalk der normalt er i et traditionelt skånehus, har jeg svært ved at forestille mig, at netop lecaen skulle kunne øge risikoen noget nævneværdigt. Stenfundamentet er jo generelt fuget med kalkmørtel, så kalken er der allerede. Desuden plejer man vel før i tiden gerne at strø kalk i fundamentet for at holde gnaverne væk. Kan man ikke forestille sig, at lecaen bidrager til at mindske risikoen for svamp ved at klimaet i fundamentet bliver tørrere?
Sommartorparn!
Nej du har ret, jeg har ingen konkrete eksempler, men har fået info fra bl.a Ljungby Fuktkontroll som er ekspert på skimmel og fugt i huse. Men jeg kender ikke hans kilde, eller om han har "sager" hvor dette er sket. Jeg tænkte mig heller ikke lige en skånelænge, da jeg overså at dette var emnet. Men som du siger, så findes der mange kalk-kilder ofte. Har man tilstrækkelig tyk eller god isolering så bør det absolut tørre ud. Ved for lidt isolering går ellers varmen fra huset ned og opvarmer jorden, som så begynder at frigive vand i dampform.
Men der er mange synspunkter på dette. Medmindre det er bygget på det forkerte sted, eller at man ikke leder regnvand væk / dårlig drænering, så burde det blive godt.
Nej du har ret, jeg har ingen konkrete eksempler, men har fået info fra bl.a Ljungby Fuktkontroll som er ekspert på skimmel og fugt i huse. Men jeg kender ikke hans kilde, eller om han har "sager" hvor dette er sket. Jeg tænkte mig heller ikke lige en skånelænge, da jeg overså at dette var emnet. Men som du siger, så findes der mange kalk-kilder ofte. Har man tilstrækkelig tyk eller god isolering så bør det absolut tørre ud. Ved for lidt isolering går ellers varmen fra huset ned og opvarmer jorden, som så begynder at frigive vand i dampform.
Men der er mange synspunkter på dette. Medmindre det er bygget på det forkerte sted, eller at man ikke leder regnvand væk / dårlig drænering, så burde det blive godt.
Snickeboa, det stemmer, at i denne tråd er alle mulige gamle bygninger blevet diskuteret. For mit vedkommende har jeg hovedet fuld af Skånelänga, så jeg tog bare for givet, at det samme gjaldt for dig.... 
Tiltaget, der diskuteres i denne tråd, nemlig at fylde fundamentet med noget kapillarbrydende/isolerende, egner sig særligt godt til Skånelänger og deres specielle fundamenter (hvis man ikke ønsker at støbe, selvfølgelig).
Jo, det var nok på Ljungby fuktkontrolls side, at jeg så, man frarådede Leca, og jeg har undret mig siden....
Tiltaget, der diskuteres i denne tråd, nemlig at fylde fundamentet med noget kapillarbrydende/isolerende, egner sig særligt godt til Skånelänger og deres specielle fundamenter (hvis man ikke ønsker at støbe, selvfølgelig).
Jo, det var nok på Ljungby fuktkontrolls side, at jeg så, man frarådede Leca, og jeg har undret mig siden....
Har man problem med hussvamp har man alt for høj fugtighed. Træulit fungerer godt i fundamenter, selvom det indeholder kalk.
Senest redigeret:
Jeg har i hvert fald gjort renoveringen færdig og gjorde som jeg havde tænkt. Det blev godt! Indeklimaet har været meget behageligt trods meget tør luft (omkring 39 % RH hele vinteren) 44% i skrivende stund, ved ca. 20-23 grader celcius. Trægulvene, som er uden varme, har alligevel føltes meget behagelige og ikke kolde overhovedet. Ler gulvene med gulvvarme har også opfyldt forventningerne.
Vi lukkede alle ventilationer i fundamentet og sørgede for, at fundamentet blev tætnet omhyggeligt med lerpuds med høj andel ler. Derefter blev der lagt ca. 50-80 cm hasopor i hele fundamentet op til ønsket niveau. Ovenpå hasoporen blev der lagt lerpuds direkte og derefter en pap inden trægulvene blev monteret. For gulvvarmen blev der først støbt en ca. 3-5 cm tyk lerplade, inden varmeslangen blev monteret. Ovenpå dette blev der lagt yderligere ca. 3 cm lerpuds og derefter en finpuds på 1 cm, hvor ca. 1% rå men opvarmet linolie blev blandet i. Ler gulvene blev derefter behandlet tre gange meget grundigt med opvarmet rå linolie (100 grader) og derefter fire lag med æggetempera. Indtil videre ingen skader på gulvene trods hårdt slid fra småbørn og familieliv.
Det var meget arbejdskrævende at lave ler gulvene, men jeg har heller ikke andet at sammenligne med. Men jeg formoder, at det er meget nemmere at flydespartle end at støbe med ler, som skal trækkes ud i hånden. Leret tager også ekstremt lang tid om at tørre (op til flere uger), og man skal have sat en del blæsere og eventuelt varme, hvis det er koldt. Trods alt virkede arbejdsindsatsen meget rimelig for, hvad vi fik.
Vi lukkede alle ventilationer i fundamentet og sørgede for, at fundamentet blev tætnet omhyggeligt med lerpuds med høj andel ler. Derefter blev der lagt ca. 50-80 cm hasopor i hele fundamentet op til ønsket niveau. Ovenpå hasoporen blev der lagt lerpuds direkte og derefter en pap inden trægulvene blev monteret. For gulvvarmen blev der først støbt en ca. 3-5 cm tyk lerplade, inden varmeslangen blev monteret. Ovenpå dette blev der lagt yderligere ca. 3 cm lerpuds og derefter en finpuds på 1 cm, hvor ca. 1% rå men opvarmet linolie blev blandet i. Ler gulvene blev derefter behandlet tre gange meget grundigt med opvarmet rå linolie (100 grader) og derefter fire lag med æggetempera. Indtil videre ingen skader på gulvene trods hårdt slid fra småbørn og familieliv.
Det var meget arbejdskrævende at lave ler gulvene, men jeg har heller ikke andet at sammenligne med. Men jeg formoder, at det er meget nemmere at flydespartle end at støbe med ler, som skal trækkes ud i hånden. Leret tager også ekstremt lang tid om at tørre (op til flere uger), og man skal have sat en del blæsere og eventuelt varme, hvis det er koldt. Trods alt virkede arbejdsindsatsen meget rimelig for, hvad vi fik.

Soo, på en bjælkehytte, hvor gulvet er revet op
- Fjern sten og andet rod.
- Nye gulvbjælker uden direkte kontakt med ydervæggen.
- Læg en jorddug nederst og tæt med vinddug ed på siderne for at forhindre træk gennem grundstenene fra siderne.
- Fyld med Pelrik/Hasop/Leca helt op til under gulvet.
- Læg gulvet ovenpå, frit fra væggene.
- Tæt gulvet mod væggene med hør/glasuld/stenuld mellem gulv og væg og derefter med gulvlist.
Er der nogen, der ser noget meget mærkeligt i dette?
//Henrik
Senest redigeret:
T
träglans
Husejer
· Norra VästraGötaland
· 16 indlæg
träglans
Husejer
- Norra VästraGötaland
- 16 indlæg
Nej, ikke det mindste. Jeg selv fyldte aldrig grunden, men fortryder, at jeg ikke gjorde det. I mit tilfælde kommer fugten fra luften, ikke jorden, så at fjerne så meget som muligt af det er jo kun godt. Din grund ser tør ud, så fortsæt er mit råd.Z Zebula sagde:
Held og lykke!
Det er vel omvendt? Cellulose og lin optager og afgiver fugt, så fugtigheden stabiliseres.
Kigget på priser, og Hasop koster en del. For at holde omkostningerne nede overvejer jeg at lægge fiberdugen i bunden, derefter småsten og makadam et stykke, for at fylde det sidste stykke med Hasop. Sten og grus billigt, Hasop dyrt.
Hasopor isolerer. Sten og grus ved jeg ikke, hvad det har for isoleringsværdi....Z Zebula sagde:
Vi har selv overvejet at gøre det samme evt. næste år. Tror at fylde op med makadam så der derefter er plads til mindst 20-30 cm Hasopor vil fungere udmærket. Men ikke lige så isolerende som kun hasopor naturligvis. Men til et massivt trægulv eller opvarmet stengulv af en slags, så duer det nok fint, tror ikke der er nogen risiko ved at gøre sådan bortset fra dårligere isoleringsværdi sammenlignet med kun hasopor.Z Zebula sagde:
Har forstået at det er bedst at lægge radondug mod jorden aller nederst. Ved ikke om det gælder på alle steder for alle huse, men måske kan det være værd at overveje.
Det jeg også har fået at vide er, at det er vigtigt, at grundmuren rundt om rummet, der skal fyldes op, er tæt.
Held og lykke og vend gerne tilbage med resultater!