Nej nej. Lader du det blæse direkte ind i isoleringen (skumglaset/Hasoporen) mister det jo den isolerende evne. Skumglas bruger du som underlag til og isolering under en støbt plade (spring singel og flamingo over) eller som fyld i en uventileret grund (nogle gange kaldet "moderne muldbænk") med eksempelvis et lergulv ovenpå.
Hej! Jeg håber, jeg ikke skaber problemer ved at genoplive en gammel tråd. Men jeg er så utroligt nysgerrig på, hvordan det er gået. Jeg overvejer selv at starte en nybygning af en enkel tilbygning, hvor jeg tænker at bruge hasopor som isolering i fundamentet.
Min tanke går til ventilationen. Jeg planlægger en fundamentmur af lecablokke, som jeg fylder med hasopor. Men hvordan har I gjort med ventilationen i jeres gamle fundamenter? Har I beholdt huller i muren for at ventilere hasopor, eller er det ikke nødvendigt?
Lidt offtopic, men hvordan kommer dit underlag for lecablokkene til at se ud? Støber du en betonremse/sål? Hvis jeg skulle bygge, ville jeg gerne undgå at bruge beton, i det mindste holde det til et minimum. Men mure direkte på macadam bliver nok ikke stabilt nok, antager jeg. Tjälldens bruger en støtteplade i sin konstruktion (objekt 7 i billedet) https://www.tjallden.se/wp-content/uploads/2018/01/Hybridgrund-400-sektion.png
Håber at nogen af jer der prøvede dette i tråden hænger ved her på forummet, eller at nogen anden er tilkommet selvfølgelig.
Rent teoretisk synes jeg dette lyder som svaret på alle problemer men erfaringen siger at teori og praksis nogle gange adskiller sig, og med grundlaget som indsats bliver man jo ekstra omhyggelig med at forsøge at træffe det rigtige valg. Så hvis nogen der har anvendt dette vil dele deres erfaringer, ville det være guld værd!
Jeg gjorde så, at jeg lagde plastdug i bunden & så blæste vi Isodrän-kugler ind & fyldte fundamentet. Fungerer kanon.
Hvor gammelt var huset? Havde du nogle fugtproblemer i fundamentet før? Hvor længe siden var dette?
Vi købte vores hus for knap et år siden, og gulvet i stuen var et sted igennem rådnet. Da jeg fik fjernet gulvplankerne, så var de sømmet på bjælker, der lå på jorden. Ventilationen var knap på sine områder og ikke-eksisterende på andre. Bjælkerne lå tæt op ad grundvæggen mod grundvæggen på de fleste steder, og der var to ventilationshuller, katteluger, på hele området på 25m2. Jeg ved ikke, hvornår de lagde gulvet om, men jeg har ret god grund til at tro, det blev gjort i 50'erne. Bjælkerne, der lå mod jorden, var i forbløffende god stand. Nogle var helt uskadt, de fleste var lidt rådne på den side mod jorden, en eller et par centimeter. Madvolderne var lidt skadede nogle steder, men maks til halvdelen ind i bjælken (liggende tømmer i væggene på den del af huset), så jeg fjernede det rådne og lappede med regelstykker. På grund af det ovennævnte samt at det i nogle år nu har ligget plastmåtter på øvrige gulve, som er rædsomt ujævne og knirker, vil jeg have gulvene op og se, hvordan erstatteren ser ud rundt resten af huset.
Hvor gammelt var huset? Havde du nogle fugtproblemer i fundamentet før? Hvor længe siden var dette?
Vi købte vores hus for knapt et år siden, og gulvet i dagligstuen var et sted gennemråddent. Da jeg fik fjernet gulvbrædderne, var de sømmet fast i bjælker, der lå direkte på jorden. Ventilationen var knap på nogle områder og ikke-eksisterende på andre. Bjælkerne lå tæt op ad fundamentvæg mod fundamentvæg de fleste steder, og der var to ventilationshuller, kattehuller, på hele området på 25m2.
Jeg ved ikke, hvornår de lagde gulvet sådan, men jeg har ret god grund til at tro, at det blev gjort i 50'erne. Bjælkerne, der lå mod jorden, var i overraskende god stand, nogle var helt uskadt, de fleste var lidt rådne på siden mod jorden, en eller et par centimeter.
Syllen var lidt beskadiget nogle steder, men højst til halvvejs ind i bjælken (liggende tømmer i væggene på den del af huset), så jeg fjernede det rådne og lappede i med regler.
Med anledning af ovenstående plus at der siden nogle år tilbage ligge plastikmåtter på de øvrige gulve, som er frygteligt ujævne og knirker, vil jeg have gulvene op og se, hvordan syllen ser ud rundt resten af huset.
Tag det nu forsigtigt og gør intet forhastet.
Mange gamle fundamenttyper mangler ventilation helt. Det er en slags moderne "sandhed", at fundamenter "skal" ventileres. Det kan man naturligvis gøre, men man skal forstå, hvad der eksempelvis sker, når man ventilerer fugtig sommerluft ind i en kold kælder.
Plastmåtter er et besvær, da de forhindrer diffundering af jordfugt gennem gulvene. Årsag til meget elendighed i gamle fundamenter!
Det er ikke ualmindeligt, at gulvbjælker ligger direkte på jorden, det gør man i muldbænke eksempelvis, og hvis man ikke har nogle fugtproblemer i fundamentet, som kommer fra utilstrækkelig tagafvanding, dårlig hældning af jorden fra huset eller drænering af jorden, holder det længe. Sådanne fundamenter er konstrueret til, at hvis gulvbjælkerne rådner, så tager man møblerne ud af rummet, fjerner gulvlisterne, tager gulvplankerne op og skifter bjælkerne! Så tilbage med alt igen. Konstrureret til at repareres helt enkelt.
Kender ikke dit hus, men syllesten bør kunne ses udefra eller kunne tages frem bag ved panelen. Kan man ikke det, er det sandsynligvis fordi noget er blevet gjort forkert historisk, eksempelvis at jordniveauet er blevet hævet mod fundamentet, eller at man har pudset/støbt mod fundamentet. Meget dårligt i begge tilfælde.
så skal man forstå hvad der fx. sker når man ventilerer fugtig sommerluft ind i en kold grund
Yes, jeg prøver at huske at lukke for ventilationen ved rådne måneden engang og åbner op igen om foråret. Luftens fugtbæreevne er noget, der har fået mit hoved til at snurre i årtier periodisk. Konklusionen bliver altid den samme; der er intet, der er perfekt og absolut ikke noget, der passer til alle huse.
Ttompaah7503 sagde:
Plastmåtter er noget skidt da de forhindrer diffusion af jordfugt gennem gulvet. Årsag til meget elendighed i gamle grunde!
Amen
Ttompaah7503 sagde:
Det er ikke ualmindeligt, at gulvbjælker ligger direkte mod jorden, det gør man i muldbænke fx.
Sandt, men der fylder man også op mellem stokkene med en slags blanding af sand og... ved ikke, men formålet er jo ikke at have nogen luft der, mest for isoleringens skyld, ville jeg tro? Eller var man bevidst om luftens potentielle ubehageligheder, da man begyndte at bruge muldbænk?
*edit Jeg havde ingen muldbænk, hvis det var uklart. Men jeg ville have været nysgerrig efter at prøve.
Ttompaah7503 sagde:
syllestokken skal man kunne se udefra eller kunne tage frem bag panel. Går det ikke er det sandsynligvis begået en fejl historisk
Haha, ja den historiske fejl er, at der sidder en aluminiumsfacade på huset, som jeg meget nødig vil ulejlige mig med
Årsagen til min lille historie var delvis at beskrive det, du påpegede om plastmåtter, det er heller ikke min favorit i et gammelt hus, og også at der ikke lader til at være så meget fugt fra jorden. Hvor rådskaderne var i gulvet og i syllestokken var i forbindelse med ventilerne. Jeg mistænker, at fordi der kun var to ventiler, så passerede al fugt til de to punkter og "overbelastede" træets evne til at tørre op indimellem.
Rent teoretisk synes jeg, skumglas lyder perfekt, bliver jo præcis som allerede er nævnt som en slags muldbænk. Det ultimative (hvis det nu går at opnå praktisk) er jo at få fjernet både jordfugt og luft fra grunden. Så kommer spørgsmålet selvfølgelig, hvordan reagerer træet, som ligger mod skumglasset i dette tilfælde. Men hvis det virkelig er og forbliver helt tørt (skumglasset), så kan jeg ikke se nogle problemer med det?
Det ville som sagt være meget interessant at høre om erfaringer fra folk, der faktisk har prøvet dette og også en slags historie om, hvordan huset og jorden ser ud, så man måske kan skelne ud det, der er helt anderledes fra ens egen situation, men alligevel interessant.
I mit tilfælde er det et gammelt torp på vel drænet sandjord, ikke ventileret torpargrund, bjælkelag med mullisolering som jeg var nødt til at åbne på grund af en lækage.
Blindbunden lå ca. 3-4dm over jord, og var nogle steder rådden (ca. 100-150år).
Hvor længe siden var dette og hvad blev forskellen på indeklimaet?
Det er på sin vis fascinerende at det kan holde så længe men omvendt så er det baseret på det som jeg i hvert fald “altid” har hørt - du skal ventilere! Det er jo sjældent så enkelt som bekendt.
Vi har et gammelt 1800-talstorp hvor køkkengulvet var helt råddent pga plastmåtte og en slags papplade de havde sømmet ovenpå gulvet. Fugt kunne ikke slippe væk, så det tog gulvet og gik også delvist mod væggene. Så ud som på det første billede. Jeg gravede en smule ud, skovlede op lidt mod væggene og fjernede alt organisk/træ jeg kunne finde. Regulerede op og fyldte derefter med leca. Har googlet mig blå og ville have foretrukket Hasopor, men det var svært at få til rent logistisk. Nogle skriver, at det helt sikkert bliver skimmel, mens andre skriver, at det ikke gør det. Bygningsbevaring er lidt som hunde- og hestemennesker, kun sort eller hvidt. Enten paradis eller så går det direkte af helvede
Skruede derefter gulv på, tætede med hør mod væggene og derefter på med gulvlister. MEGET varmere end tidligere, men det er stadig strømper og tæpper, som gælder om vinteren. De tidligere havde dumt nok sømmet gulvet mod grundsoklen, hvilket skulle være dårligt ifølge alt, jeg har læst. Nu er gulvet en helt egen enhed og uafhængig af væggene. Grundsokkeludskiftning kan gøres uden at ødelægge gulvet og omvendt.
Nogle skriver, at det helt sikkert vil blive skimmelsvamp, mens andre skriver, at det ikke vil blive sådan
Nogle gange er der ingen grænse for, hvor meget nogen ved og kan
Tak for billederne og info!
Det ser næsten præcis ud som under mit stuegulv, da jeg fjernede det. Kan også fortælle, at hvis du syntes det var dumt at sømme gulvet i syllen, så kan du tænke over, hvordan de havde gjort her hos mig; Et ferognot plankegulv, der var sammenstukket langs enderne med lange "lister", som var indstøbt i grunden. Det eneste logiske jeg kan komme på, er, at de engang har flyttet huset og så støbt gulvet først og derefter bygget huset op igen på gulvet?
Se det første billede, den "liste", der sidder tilbage (under fodlisten på billedet) var sømmet udefra og ind i gulvplankerne, oversiden af gulvplankerne var derefter i niveau med grunden, som syllen lå på.
Inkluderede også et billede af bjælkelaget, som det blev i det rum. Nederst plast, 10cm makadam, 10cm luft og et 170mm bjælkelag isoleret med træfiberskiver. Som det ser ud nu, ville jeg ønske, at jeg havde stødt på løsningen med skumglas lidt tidligere...
Det koster 600 kr/kubik, hvis man bestiller i løs vægt. Prisen er inkl. fragt og ekskl. moms og gælder ved store bestillinger i størrelsesordenen 30-40 kubik. Ved mindre mængder bliver det selvfølgelig dyrere. Ring til dem og spørg.
Hvor handlede du fra? Hasopor sælger ikke til privatpersoner og ellers har jeg kun set storsæk, som bliver mere end den dobbelte pris.
Jeg overvejer Perlite, som man kan blæse ind, altså ikke behøver at tage hele gulvet op.
En lidt gammel tråd, der har fået ny fart på nogle sociale medier.
Perlite har jo bedre værdier end skumglas (bl.a. Hasopor). Det er tilsvarende EPS celleplastskiver i praktisk lambda-værdi, da det er et samlingsløst materiale, der ikke suger fugt.
Konstruktøren regnede med ca. 80 cm Hasopor, eller 30 cm Perlite til nyproduktion 2018. Lecakugler bør ikke findes i fundamenter med træbjælkelag, da de indeholder kalk, som er næring til ægte hussvamp.
Perlite er jo også kapillarbrydende og suger ikke fugt.
Mest et spørgsmål om, hvordan det passer til netop det enkelte projekt synes jeg. Den kan nok blæses ind med maskine.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
nikasp sagde:
