En gang var jeg nødt til at lave 120mm hul i bjælkedækket i et gammelt hus for at kunne trække afløb. Bjælkedækket var ca. 170mm, og jeg gjorde så, som du har tænkt. Plader på hver side af bjælken som blev skrue-limet. Det blev superstabilt! Det er siden hen blevet flydespartlet og flisebelagt, og intet har sprækket endnu ialf. (3 år siden nu)
 
  • Synes
Marre666
  • Laddar…
verktygsgurun sagde:
En gang var jeg nødt til at lave 120mm hul i bjælkelaget i et gammelt hus for at kunne trække afløb. Bjælkelaget var ca. 170mm og jeg gjorde så som du har tænkt. Plader på hver sin side af bjælken som blev skruelimmet. Det blev superstabilt! Det er siden blevet flydespartlet og klinket og intet er revnet endnu. (3 år siden nu)
Hvilken tykkelse brugte du?
 
Hvis du kan komme til begge sider, så lav operationen med plade der, som du har tænkt fra starten, og vælg noget mindre uhåndterligt end 10 mm, fx 4-5 mm på hver. Skru som protte skrev nogenlunde i over- og underkant af strimlerne, og hvis du fx sætter cc 200 mm, forskyd 100 mm mellem siderne, så skruerne i princippet sidder i trekantform som knudepunkterne i en gitterkonstruktion. Forspænd lidt opad, inden du limer og skruer, så bliver det rigtig godt, at forsøge senere at skabe en I-bjælke ved at lægge plade under træbjælken er sikkert dårligere og sværere at få godt.
 
  • Synes
Marre666
  • Laddar…
Kan ikke huske præcist, men 4-5mm.
 
  • Synes
Marre666
  • Laddar…
Tak alle for hjælpen, kører nok på 5 mm stålplade skrue-limet på begge sider! 👌 vender tilbage med billeder og hvordan resultatet blev/føles.
 
Citat fra undersøgelsen

Limet antages at give perfekt forbindelse mellem trælamellerne samt mellem træ og stål.
 Kun et lille antal træbjælker testes i hver konfiguration, hvilket fører til, at en statistisk sikkerhed ikke kan fastslås.
 Ingen langtidseffekter på limtræsbjælkerne undersøges.

Undersøgelsen blev kun udført med stål ovenpå, nedenunder eller begge dele, hvor det med begge dele var tyndere end ensidigt.
Derefter var det med perfekt lim og langtidseffekt, en hændelse fra det virkelige liv.
Idrætshallen på Hagaskolen i Umeå havde tagkonstruktion med stål og træ, og det bidrog til, at taget kollapsede under snemængder.

Stål og træ bevæger sig forskelligt, så limet vil blive udsat for høje kræfter bare af det, og derefter skal limet også holde konstruktionen oppe.

Sæt pladen på siden, en U-bjælke er stærkere for samme vægt, men sæt en tykkere plade.

Protte
 
To tyndere er bedre end en tyk, og limet må vi se som en ekstra luksus, ikke noget helt nødvendigt.
 
  • Synes
Peter Västmanland
  • Laddar…
Hmmm, det var ikke let det her ;0

Prototypen:

Synes du jeg skal køre U-balk på en eller begge sider samt 10 mm tykkelse? Spiller højden nogen rolle eller er 100 mm nok?

Angående skrue, er 6 mm nok og skal disse forsænkes?
 
200 mm er fire gange stivere end 100 mm.
Jeg ville gå efter plan plade, ser mindst anskræmmende ud og vil mindske svajet i gulvet.

Protte
 
Marre666 sagde:
Men kan jeg ikke lige så godt køre med stålplade da, eller gør U'et at den bliver meget stærkere end en almindelig flad stålplade....undskyld for alle spørgsmålene, men jeg har brug for at være helt sikker inden jeg går i gang samt at jeg har fået et anfald af "Tröghetius Dummus" i dag 😀
U'et gør, at den ikke så let giver efter, og som tidligere forklaret bliver det til 2 fladjern, der holdes fra hinanden af en stående plade, og det giver styrken. Hvis man vil forstærke u-bjælken yderligere, kan man svejse livplader i den, men det skal nok ikke være nødvendigt, hvis den skrues mod træet.
 
hånd op på stålplade på begge sider som boltes sammen :thumbup: nogen imod ;)
 
De fleste forslag, inklusive dit eget første forslag, vil nok fungere fint. Det handler nok mere om, hvad der er mest praktisk for dig samt konstruktionshøjde. Hvis du tænker at bruge stålplader, kan du bøje L-profiler på hver side, der skrues sammen uden lim. Hvad angår K-Plyfa, som jeg nævnte i mit tidligere indlæg, får du en betydelig forstærkning mod nedbøjning i det spænd, der er tale om her, hvis plyfaen centreres. Jeg har forstærket bjælkelag på den måde med godt resultat. Men hvis det derimod er ekstremt store punkt- eller linjelaster, der er tale om, skal du nok bede en konstruktør om at regne på det.
 
Hvad I komplicerer det, når det er nok med en plade i underkanten. Når man forstærker en bjælke, stål eller træ, vil man have det forstærkende arealets tyngdepunkt så langt fra bjælkens neutrale lag som muligt. At montere en plade på bjælkens side giver slet ikke lige så meget forstærkning som hvis den placeres på bjælkens underside langt fra bjælkens centrum.
Det er bjælkens bøjefasthed (W-værdi) man vil øge, og ser man på formlen for beregning af bøjefasthed, bliver det hurtigt klart hvor man skal placere forstærkningerne. At blot lægge en forstærkningsplade i underkanten (tager bjælkens trækbelastninger) kræver, at der findes noget, som kan tage trykbelastninger i overkanten, hvis man skal få maksimal nytte af forstærkningen. Det kunne være et gulvmateriale oven på træbjælken. Nu ved vi ikke helt hvordan det ser ud i dette tilfælde.

Alle varianter, der er blevet redegjort for, giver forstærkninger på træbjælken, men vil man bruge så lidt forstærkningsmateriale som muligt og opnå den maksimale forstærkning, bør forstærkningspladen ligge i bjælkens underkant og være fastskruet med flest skruer i hver ende. På midten kræves næsten ingen skruer overhovedet.
 
roli sagde:
Hvad I gør det besværligt, når det er nok med en plade i underkanten. Når man forstærker en bjælke, stål eller træ, vil man have det forstærkende areas tyngdepunkt så langt fra bjælkens neutrale lag som muligt. At montere en plade på bjælkens side giver slet ikke lige så meget forstærkning som hvis den placeres på bjælkens underside langt fra bjælkemidten.
Det er bjælkens bøjningsmodstand (W-værdi) man vil øge, og hvis man studerer formlen for bøjningsmodstandsberegning, bliver det hurtigt klart, hvor man skal placere forstærkningerne. At bare lægge en forstærkningsplade i underkanten (tager bjælkens trækpåvirkninger) kræver, at der findes noget, der kan tage trykpåvirkningerne i overkanten, hvis man skal få maksimal nytte af forstærkningen. Det kunne være et gulvmateriale oven på træbjælken. Nu ved vi ikke rigtigt, hvordan det ser ud i dette tilfælde.

Alle varianter, der er blevet redegjort for, giver forstærkninger på træbjælken, men vil man bruge så lidt forstærkningsmateriale som muligt og opnå maksimal forstærkning, så skal forstærkningspladen ligge i bjælkens underkant og være fastskruet med flest skruer i hver ende. I midten kræves der næsten ingen skruer overhovedet.
det du skriver passer jo i teorien, men ikke i praksis. Du vil aldrig få den sat fast så hårdt, at du kan udnytte disse kræfter. Desuden vil der jo være en del selvsving, fordi resten af huset er i træ og svajer.
 
Testede at holde et 10 mm fladstål i dag, hvis man holder det fladt, så bøjer det sig og "vobler" lidt, stiller man det på højkant, så rører det sig ikke en mm!

Forstår ikke hvordan et liggende fladstål mod undersiden af træbjælken skulle gøre nogen større nytte, vægten.mm vil jo bøje det?!
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.