Det føles som om der er en hund begravet.Bob_the_builder sagde:Muligt, men branchens konstruktører er i hvert fald enige...
Med dit ræsonnement er konklusionen, at alt er fryd og gammen, hvis bjælken kappes på midten, midt for opbæringspunktet. At der opstår tryk/løftekrafter på forskellige steder afhængigt af, om man har et opbæringspunkt på midten, kan vi dog være enige om.
En anden ting: Er der nogen, der har nogle synspunkter omkring ikke at bruge K-træ i bjælkelag, men i stedet stole på nøje udvalgt træ (ingen store knaster) af normal kvalitet (hvad det nu hedder)? Det drejer sig om spændvidder omkring 3,5-4 meter.
Kommentar til indlæg ovenfor:
1.
Træ er et "lortemateriale" set med konstruktørøjne, fordi det har så dårlig forskydningskapacitet.
Sådan er det:
Ved en enfags, frit oplagt bjælke går halvdelen af lasten (0,5ql) til venstre og den anden halvdel til højre.
Med en kontinuerlig bjælke med to lige lange fag kan man sige, at mellemunderstøtningen "suger" lidt af lasten til sig, hvilket har den fordelagtige effekt, at bøjning og deformationer reduceres. Men da mellemunderstøtningen har suget 0,625ql af lasten til sig, er forskydningskraften øget ved mellemunderstøtningen sammenlignet med enfagsbjælken.
Konklusionen er, at du kan have længere enfagsbjælker, fordi du udnytter materialet bedre med hensyn til forskydning, men du får et svajende gulv, der sikkert opleves som ubehageligt.
2.
Personligt ville jeg ikke være bange for træ, der har en lavere K-klasse, fordi det du så gør, er at gentage den visuelle inspektion, som en eller anden stakkels fyr har siddet og lavet ved et samlebånd på et savværk.
3.
Krydsafstivning vs lægter. På et tidspunkt lallede jeg forbi en fuldskalatest, som sydlige skovejere betalte for i forbindelse med deres 5-etagers bygninger, hvor de testede netop dette. Arbejder ikke selv med træ, men lykkedes alligevel med at huske, at resultaterne fra både fuldskalatests og FE-analyser, noget overraskende, var at lægter giver bedre "præstation".
/OK
1.
Træ er et "lortemateriale" set med konstruktørøjne, fordi det har så dårlig forskydningskapacitet.
Sådan er det:
Ved en enfags, frit oplagt bjælke går halvdelen af lasten (0,5ql) til venstre og den anden halvdel til højre.
Med en kontinuerlig bjælke med to lige lange fag kan man sige, at mellemunderstøtningen "suger" lidt af lasten til sig, hvilket har den fordelagtige effekt, at bøjning og deformationer reduceres. Men da mellemunderstøtningen har suget 0,625ql af lasten til sig, er forskydningskraften øget ved mellemunderstøtningen sammenlignet med enfagsbjælken.
Konklusionen er, at du kan have længere enfagsbjælker, fordi du udnytter materialet bedre med hensyn til forskydning, men du får et svajende gulv, der sikkert opleves som ubehageligt.
2.
Personligt ville jeg ikke være bange for træ, der har en lavere K-klasse, fordi det du så gør, er at gentage den visuelle inspektion, som en eller anden stakkels fyr har siddet og lavet ved et samlebånd på et savværk.
3.
Krydsafstivning vs lægter. På et tidspunkt lallede jeg forbi en fuldskalatest, som sydlige skovejere betalte for i forbindelse med deres 5-etagers bygninger, hvor de testede netop dette. Arbejder ikke selv med træ, men lykkedes alligevel med at huske, at resultaterne fra både fuldskalatests og FE-analyser, noget overraskende, var at lægter giver bedre "præstation".
/OK
Nej, det lyder ikke så godt... At have to frit oplagte bjælker med kortenderne mod hinanden, tror jeg ikke underlagsgulvet ville klare. Man ville nok sprække spånpladen, da de vil kunne bevæge sig uafhængigt af hinanden.MathiasS sagde:
Ja, det lyder heller ikke som en god idé. Sagen er, at det træ, der klarer K24, også sælges som K24 (medmindre du køber træ af nogen byg-sav, der ikke sorter K-træ selv).
Sidst jeg købte en K-bjælke, revnede den, så stemplet er ingen garanti. Heldigvis sidder den ikke et kritisk sted. Jeg tror, at man kan finde mindst lige så godt træ til normalpris, hvis man har tilstrækkelig erfaring, held og tålmodighed. Men det er jo det, man betaler for, når man køber klassificeret træ.
Måske, måske ikke. Men at få et forsikringsselskab til at erstatte skader, der evt. er forårsaget af forkert materialevalg, kan man nok fedtglemme.
Jeg diskuterede dette med K-virke med "min" sav, Lissma Sav. Vi blev enige om, at for disse spændvidder, vi talte om (2-4 meter), kan man lige så godt sortere træ fra den "almindelige" brændestabel. Vælg alt med revner og store knaster fra (=> noget, der ligner K12).
Prisen for forskellen mellem Kvirke og normal kvalitetsklasse var lige under 15 SEK pr. meter, begge typer fandtes på hylden.
Jeg vil lægge udvalgt almindeligt træ i bjælkelaget og supplere med kortlinger.
Bob: Jeg køber din tankegang om, at undergulvet næppe kan lide delte bjælker. Men fra et styrkesynspunkt løser det problemerne.....
Prisen for forskellen mellem Kvirke og normal kvalitetsklasse var lige under 15 SEK pr. meter, begge typer fandtes på hylden.
Jeg vil lægge udvalgt almindeligt træ i bjælkelaget og supplere med kortlinger.
Bob: Jeg køber din tankegang om, at undergulvet næppe kan lide delte bjælker. Men fra et styrkesynspunkt løser det problemerne.....
Hej har et par spørgsmål, der gælder omtrent det samme.
Jeg har gulvreglar som är 190x70 cc60 och har lite svaj i golvet, det är ungefär 4,5 m brett. det finns inga kortlingar men det sitter en tværgående bjælke gennem hele rummet som bara är fastgjort i ungefär varannan gulvregel med et lille vinkeljern, det är ingen bærende bjælke om jeg har förstået det rigtigt uden snarere i stedet for kortlingar, den er jo 7 meter lang ungefär og skarvet på midten. (Fuskbygge?).. Nu undrar jeg, då jag bara har ca 2 meters loftshøjde -15 cm under regeln, i kælderen om jag kan ta bort denna og i stedet sætte kortlingar, eller är det helt enkelt underdimensioneret så jag måste sætte et par bærende stolper midt i rummet ???
Konklusion, helst vil jeg have bort denna tværregel, som ikke verkar fylde nogen större funktion, og gerne lidt mindre svaj i gulvet, det är jo inte jätte svajigt, men ändå. Har nogen set en sådan konstruktion før? Huset er bygget i slutningen af 70'erne, en och en halvplans med kælder..
Mvh
Asfaltoz
Jeg har gulvreglar som är 190x70 cc60 och har lite svaj i golvet, det är ungefär 4,5 m brett. det finns inga kortlingar men det sitter en tværgående bjælke gennem hele rummet som bara är fastgjort i ungefär varannan gulvregel med et lille vinkeljern, det är ingen bærende bjælke om jeg har förstået det rigtigt uden snarere i stedet for kortlingar, den er jo 7 meter lang ungefär og skarvet på midten. (Fuskbygge?).. Nu undrar jeg, då jag bara har ca 2 meters loftshøjde -15 cm under regeln, i kælderen om jag kan ta bort denna og i stedet sætte kortlingar, eller är det helt enkelt underdimensioneret så jag måste sætte et par bærende stolper midt i rummet ???
Konklusion, helst vil jeg have bort denna tværregel, som ikke verkar fylde nogen större funktion, og gerne lidt mindre svaj i gulvet, det är jo inte jätte svajigt, men ändå. Har nogen set en sådan konstruktion før? Huset er bygget i slutningen af 70'erne, en och en halvplans med kælder..
Mvh
Asfaltoz
En variant er at sømme en parallel planke på hver eksisterende bjælkelagsplanke, sig en 45x195. Tag en donkraft og spænd den eksisterende bjælke en smule opad (ikke meget, nogle mm) og søm derefter. Sæt også ind kortlinger. Så bør du øge stabiliteten betydeligt uden at bygge nedad. Dette kræver en del arbejde, du skal jo fjerne indvendigt loft, isolering osv., så det er måske overkurs.
Man kan også bruge en såkaldt Kertobalk i stedet for almindeligt massivt K træ i eksemplet ovenfor, den giver endnu bedre stabilitet, men er naturligvis dyrere.
En anden variant er at erstatte den tværgående planke med en stålbjælke H eller I profil, den kan sandsynligvis gøres noget tyndere end din eksisterende træbjælke. Det bygger nedad men giver en rimelig forstærkning, selvom et spænd på 7 m er ret meget. Det bedste ville være at sætte en stolpe et sted midt under denne bjælke, men det er jo ikke så sjovt.
Inden du begynder med sådanne omfattende øvelser, ville jeg tage en diskussion med en konstruktør, der kan jo være nogle detaljer, der skal tages i betragtning, som påvirker valget af løsning. Det kan blive vanskelige diskussioner med forsikringsselskaber, hvis noget går galt, og du ikke har en rigtig beregning / konstruktionsplan at støtte dig til.
Man kan også bruge en såkaldt Kertobalk i stedet for almindeligt massivt K træ i eksemplet ovenfor, den giver endnu bedre stabilitet, men er naturligvis dyrere.
En anden variant er at erstatte den tværgående planke med en stålbjælke H eller I profil, den kan sandsynligvis gøres noget tyndere end din eksisterende træbjælke. Det bygger nedad men giver en rimelig forstærkning, selvom et spænd på 7 m er ret meget. Det bedste ville være at sætte en stolpe et sted midt under denne bjælke, men det er jo ikke så sjovt.
Inden du begynder med sådanne omfattende øvelser, ville jeg tage en diskussion med en konstruktør, der kan jo være nogle detaljer, der skal tages i betragtning, som påvirker valget af løsning. Det kan blive vanskelige diskussioner med forsikringsselskaber, hvis noget går galt, og du ikke har en rigtig beregning / konstruktionsplan at støtte dig til.
Tråden er noget gammel, men stadig relevant for mig, så jeg håber, at jeg kan få nogle fornuftige råd stadigvæk.
Jeg bor i et hus med torpargrund fra slutningen af 1800-tallet.
Påbegyndte en større renovering i ~1/3 del af huset i løbet af sommeren 2009.
Har indtil nu udskiftet gulvbjælkelag og vinduer i stueetagen, hvorefter loft inkl. mellem bjælkelag nu skal ses, inden væggene får deres.
Det eksisterende mellem bjælkelag af tømmer har dimensionerne ~200x170 med CC ~1100 og en spændvidde på 7m.
Det er en tofags konstruktion, hvor skillevæg, som bjælkelaget hviler på, er placeret ~2,40m fra ydervæggen.
Såvel loftet i stueetagen som gulvet på førstesalen består af spåntet planker i varierende bredde ~22mm (behøver vel næppe tilføje, at det svajer på førstesalen?)
Tanken var også at hæve lofthøjden på begge etager for den renoverede del (da jeg har fuld ståhøjde på loftet).
Jeg tænkte at beholde det eksisterende bjælkelag, som bliver synligt fra stueplan (det viste sig dog at være skadet pga. tidligere vandskade).
Nyt loft i stueetagen (13x120 glat panel) skulle fastgøres mod bjælkerne fra oversiden.
For at bære gulvet på førstesalen og få lydisolering var min tanke følgende:
I ydervæggene (længdegående) skulle regel af samme dimension som nyt bjælkelag forankres (med fransk træskrue eller boltes gennem bjælkerne i væggen), dette for at få en plan overflade at tilslutte nyt bjælkelag mod.
Nyt bjælkelag skulle derefter forankres i denne regel med bjælkesko (ankersøm evt. ankerskrue).
Havde fra begyndelsen tænkt mig 45x170 med CC-600, men efter at have fulgt tråden er jeg nu usikker på, om noget andet end 45x220 er at tænke på??
Det føles dog som en solid, måske ligefrem unødigt overdimensioneret forbedring mod eksisterende konstruktion, eller?
Taknemmelig for tips og råd angående dimensionering og CC-mål!
Jeg bor i et hus med torpargrund fra slutningen af 1800-tallet.
Påbegyndte en større renovering i ~1/3 del af huset i løbet af sommeren 2009.
Har indtil nu udskiftet gulvbjælkelag og vinduer i stueetagen, hvorefter loft inkl. mellem bjælkelag nu skal ses, inden væggene får deres.
Det eksisterende mellem bjælkelag af tømmer har dimensionerne ~200x170 med CC ~1100 og en spændvidde på 7m.
Det er en tofags konstruktion, hvor skillevæg, som bjælkelaget hviler på, er placeret ~2,40m fra ydervæggen.
Såvel loftet i stueetagen som gulvet på førstesalen består af spåntet planker i varierende bredde ~22mm (behøver vel næppe tilføje, at det svajer på førstesalen?)
Tanken var også at hæve lofthøjden på begge etager for den renoverede del (da jeg har fuld ståhøjde på loftet).
Jeg tænkte at beholde det eksisterende bjælkelag, som bliver synligt fra stueplan (det viste sig dog at være skadet pga. tidligere vandskade).
Nyt loft i stueetagen (13x120 glat panel) skulle fastgøres mod bjælkerne fra oversiden.
For at bære gulvet på førstesalen og få lydisolering var min tanke følgende:
I ydervæggene (længdegående) skulle regel af samme dimension som nyt bjælkelag forankres (med fransk træskrue eller boltes gennem bjælkerne i væggen), dette for at få en plan overflade at tilslutte nyt bjælkelag mod.
Nyt bjælkelag skulle derefter forankres i denne regel med bjælkesko (ankersøm evt. ankerskrue).
Havde fra begyndelsen tænkt mig 45x170 med CC-600, men efter at have fulgt tråden er jeg nu usikker på, om noget andet end 45x220 er at tænke på??
Det føles dog som en solid, måske ligefrem unødigt overdimensioneret forbedring mod eksisterende konstruktion, eller?
Taknemmelig for tips og råd angående dimensionering og CC-mål!