Jeg har søgt på nettet, spurgt byggere, talt med højskoler vedrørende dette, men jeg har endnu ikke fået et eneste bevis på, at dampspærren har nogen funktion. De fleste siger, at den er til for at forhindre vanddamp fra bolig delen i at komme ud i isoleringen. Ok, argumenterne er jeg med på, men kan dampen gå igennem 1. tapet (ofte papir) 2. diffusions tæt tapetlim 3. 13mm gips 4. 12 mm OSB og så ind i isoleringen uden at blive reduceret???? Skulle ikke tro det.. ifølge mig ... bare en bluff, hvis ingen kan give mig et videnskabeligt bevis for denne påstand. Nogen der tager udfordringen op?
S
sinuslinus
Träskalle
· Östergötlands län
· 6 027 indlæg
sinuslinus
Träskalle
- Östergötlands län
- 6,027 indlæg
Der var intet om dampspærren. Hvad ville sige med den artikel?
Nu kan man diskutere material i evigheder, jeg er selv modstander af dampspærre, men sagen er, at i de fleste nybyggerier, med de materialer der i dag bruges og den byggeteknik, så kræves der ofte en diffus tæt dug af en eller anden slags. Det har ikke noget at gøre med, at den er god, men mere at de fleste i dag ikke kan regne. Vi har mange faktorer, der spiller ind, når det er nødvendigt, eller i de tilfælde når nogen har heldet at få en ejendom opført af fagfolk, der kan og ved hvordan man bygger diffusionsåbent. Dampspærren vil forårsage alt fra værre fugtskader til et dårligt indeklima, hvis man bruger den uden rigtigt materiale i konstruktionen, der strides vi og vil altid gøre med dem, der vil have den. Der findes efter min mening ikke mange fordele ved at bruge en diffusionsspærre, men så længe vi har "interessante" regler, så har jeg ikke tænkt mig at bygge for andre fremover. Jeg har selv et model ældre hus, ingen diffusionsspærre, ingen problemer med fugt eller skimmel, ingen dårlig ventilation eller indeklima, jeg vil aldrig bygge et hus med disse materialer der i længden ikke holder hvad de lover.
Sagen er, at jeg har arbejdet med forsikringssager tidligere, og de fleste huse med skader er netop dem med diffusionsspærrer, de diffusionsåbne har jeg indtil videre kun stødt på et fåtal og da har det været på grund af ydre påvirkninger. I en del, ikke alle med forkerte diffusionsspærrer har der været skimmelvækst og fugt i direkte tilslutning på begge sider af dampspærren, så af netop den grund vil jeg ikke have med det uvæsen at gøre!
Der findes bedre måder at bygge på, men du vil sandsynligvis ikke få nogen upartisk undersøgelse, der kan bevise, at det hverken er godt eller dårligt med dampspærre. De undersøgelser, som alle laver, kan ganske enkelt manipuleres efter eget skøn til at vise et godt testresultat i den ønskede retning, det er sådan de fleste ting fungerer, surprise!
"nej til dampspærre"
Sagen er, at jeg har arbejdet med forsikringssager tidligere, og de fleste huse med skader er netop dem med diffusionsspærrer, de diffusionsåbne har jeg indtil videre kun stødt på et fåtal og da har det været på grund af ydre påvirkninger. I en del, ikke alle med forkerte diffusionsspærrer har der været skimmelvækst og fugt i direkte tilslutning på begge sider af dampspærren, så af netop den grund vil jeg ikke have med det uvæsen at gøre!
Der findes bedre måder at bygge på, men du vil sandsynligvis ikke få nogen upartisk undersøgelse, der kan bevise, at det hverken er godt eller dårligt med dampspærre. De undersøgelser, som alle laver, kan ganske enkelt manipuleres efter eget skøn til at vise et godt testresultat i den ønskede retning, det er sådan de fleste ting fungerer, surprise!
"nej til dampspærre"
Meget interessant emne. Det, der ville være interessant, er også at vide, hvilke materialer der er gode at bruge, når man bygger uden plastfolie, og hvilken isoleringstykkelse der er OK. Som jeg har forstået det, er gamle huse til dels bygget på, at de ikke er så utroligt godt isolerede, så fugten kan tørre ud... I mit (100 år) gamle hus har tidligere ejere nogle steder sat mineraluld og plast indvendigt. Helst ville jeg fjerne alt dette, men det er ikke praktisk muligt, i hvert fald ikke i nær fremtid. Jeg tror dog, at det er relativt tyndt, og den gamle væg/loft/spærtræ har forhåbentlig en form for luftspalte eller savsmuld, så min forhåbning er, at det tørrer ud ad en anden vej, da jeg har svært ved at se, at man kan få det helt tæt med plasten, på godt og ondt. Når jeg nu selv bygger om, har jeg sat rammer op til el mv. på indersiden og brugt isolinas hørisolering 45mm samt deres papir indenfor gips og osb. Det ville dog være godt, hvis der fandtes noget billigere, der fungerer godt, for jeg vil ikke bruge mineraluld...
Har læst lidt om, hvordan man skal sikre, at det er helt tæt, hvis man sætter plastfolie, og den eneste måde, der virker rimelig, er at sætte folien og derefter sætte rammer på 45 for at trække al el indenfor folien. Alle de huse, der har elen på ydersiden af folien, har jeg svært ved at tro er tætte. Dog kan man jo, som TS skrev, antage, at det fungerer nogenlunde i mange tilfælde, også uden plastfolien, da den i mange huse må være så perforeret, at den ikke har så stor funktion tilbage?
Har læst lidt om, hvordan man skal sikre, at det er helt tæt, hvis man sætter plastfolie, og den eneste måde, der virker rimelig, er at sætte folien og derefter sætte rammer på 45 for at trække al el indenfor folien. Alle de huse, der har elen på ydersiden af folien, har jeg svært ved at tro er tætte. Dog kan man jo, som TS skrev, antage, at det fungerer nogenlunde i mange tilfælde, også uden plastfolien, da den i mange huse må være så perforeret, at den ikke har så stor funktion tilbage?
Tak for den kommentar😁
Ville Iaf være lidt sjovt at læse en bevisning, selvom den formentlig er lidt partisk.
Har selv arbejdet med fukt och mögel sanering plus energieffektivisering i ca. 5 år.
Så jeg forstår hvor du vil hen
Ville Iaf være lidt sjovt at læse en bevisning, selvom den formentlig er lidt partisk.
Har selv arbejdet med fukt och mögel sanering plus energieffektivisering i ca. 5 år.
Så jeg forstår hvor du vil hen
...men hvis man har et meget utæt hus med et overtryk indendørs, er det jo ikke helt umuligt, at varm fugtig luft presses ind i væggene og kondenseres der, og hvis man så har plast, glasuld og så god isolering, at man ikke "tørrer ud" væggen, kommer vel skimmelsvampen som med posten... Jeg vil tro (uden at vide, men baseret på det, jeg har læst), at dette ikke opstår midt på en væg, men i hjørner, ved el-dåser, vindueslysninger osv. Midt på væggen blæser det jo næppe fugtig luft ud. Så at gips og OSB er tætte, garanterer jo ikke, at det er tæt omkring el-dåser osv...
Er det på denne måde, så taler det jo for, at plasten bare forværrer, HVIS man ikke har været meget omhyggelig omkring alle samlinger.
Jeg synes nedenstående specialearbejde er interessant læsning, jeg har ikke læst det lige nu, men da jeg læste det, mener jeg, at de undersøgelser, de har gjort, viser, at man ikke lykkes specielt godt med at sikre, at husene er tætte...
https://docs.google.com/viewer?url=...ftt%C3%A4thetsrapport%2020100929(updated).pdf
Er det på denne måde, så taler det jo for, at plasten bare forværrer, HVIS man ikke har været meget omhyggelig omkring alle samlinger.
Jeg synes nedenstående specialearbejde er interessant læsning, jeg har ikke læst det lige nu, men da jeg læste det, mener jeg, at de undersøgelser, de har gjort, viser, at man ikke lykkes specielt godt med at sikre, at husene er tætte...
https://docs.google.com/viewer?url=...ftt%C3%A4thetsrapport%2020100929(updated).pdf
Jeg har faktisk lidt personlige erfaringer, der kan være relevante i denne sammenhæng.
Ved en tilbygning, vi lavede for nogle år siden, skete det af forskellige årsager, at vi gjorde færdigt så langt som at plastre indersiden, og derefter lagde projektet på is i en periode. På grund af dårlig tape og intet der holdt plasten sammen, begyndte den efter kun et par uger at slippe i samlingerne, så der dannedes huller. Efter endnu et par uger bemærkede vi, at der løb mindre mængder vand på oversiden af plasten. Hovedmistanken var først, at taget (korrugeret plade) lækkede på en eller anden måde, men efter en grundig undersøgelse, hvor vi mere eller mindre rev hele taget ud indefra, konstaterede vi, at det var damp, der kondenserede på indersiden af kondensdugen, der lå på oversiden af tagbjælkerne. Problemet forsvandt, da vi lavede plastningen om med dyrere og bedre tape.
Under netop vores forhold var det altså meget tydeligt, at plasten gjorde nytte, eller i det mindste at tæt plast gjorde nytte. Hvorvidt vi ville have haft det samme problem, hvis vi havde været helt uden plast, eller om fugten på en eller anden måde kunne have tørret ud indad, tør jeg ikke svare på, men instinktivt føles det ikke sådan, uden at det var (og er) plasten, der redder os.
Ved en tilbygning, vi lavede for nogle år siden, skete det af forskellige årsager, at vi gjorde færdigt så langt som at plastre indersiden, og derefter lagde projektet på is i en periode. På grund af dårlig tape og intet der holdt plasten sammen, begyndte den efter kun et par uger at slippe i samlingerne, så der dannedes huller. Efter endnu et par uger bemærkede vi, at der løb mindre mængder vand på oversiden af plasten. Hovedmistanken var først, at taget (korrugeret plade) lækkede på en eller anden måde, men efter en grundig undersøgelse, hvor vi mere eller mindre rev hele taget ud indefra, konstaterede vi, at det var damp, der kondenserede på indersiden af kondensdugen, der lå på oversiden af tagbjælkerne. Problemet forsvandt, da vi lavede plastningen om med dyrere og bedre tape.
Under netop vores forhold var det altså meget tydeligt, at plasten gjorde nytte, eller i det mindste at tæt plast gjorde nytte. Hvorvidt vi ville have haft det samme problem, hvis vi havde været helt uden plast, eller om fugten på en eller anden måde kunne have tørret ud indad, tør jeg ikke svare på, men instinktivt føles det ikke sådan, uden at det var (og er) plasten, der redder os.
Ok. Tak for erfaringen. Selv har jeg ingen ångspärr nogen steder (byggede köimarskalet færdigt for ca. 2-3 år siden, mig veterligt ingen fukt ivägarna
Hvis man laver/får et hul i plasten, får man næsten øjeblikkeligt fugt der bagved. Men der er forskel, da alt damptryk så fokuseres på den lækage.
Der findes mange studier, der påviser forskellige materialers dampspærre. Gennem disse er det derefter enkelt at beregne den totale dampspærre gennem flere forskellige materialer. Men selv her er jeg, som gammel konstruktør, skeptisk. 1+1 er ikke altid to, når det gælder at kombinere materialer.
Fugt er noget utroligt kompliceret. Der er så utroligt mange faktorer, der påvirker. Det eneste, der er sikkert, er at jo mere vi isolerer og tætnes, desto mere øger risikoen for fugtproblemer.
Ved nybyggeri er plast dog at foretrække, efter min mening.
Ved efterisolering bør det undgås så vidt muligt.
Der findes mange studier, der påviser forskellige materialers dampspærre. Gennem disse er det derefter enkelt at beregne den totale dampspærre gennem flere forskellige materialer. Men selv her er jeg, som gammel konstruktør, skeptisk. 1+1 er ikke altid to, når det gælder at kombinere materialer.
Fugt er noget utroligt kompliceret. Der er så utroligt mange faktorer, der påvirker. Det eneste, der er sikkert, er at jo mere vi isolerer og tætnes, desto mere øger risikoen for fugtproblemer.
Ved nybyggeri er plast dog at foretrække, efter min mening.
Ved efterisolering bør det undgås så vidt muligt.
Den sidste del er jeg enig i 100%. Fugtigheden er jo 100% afhængig af temp,forskellen, varmen er direkte afgørende for problematikken i og med at varmen går igennem alle materialer så kan man ikke løse fugtvandring ved at rette op på husene
Medlem
· Västernorrland
· 12 037 indlæg
skal man bevise noget så må man lave omfattende studier med præcis hver eneste hustype og byggeri og den prisstigningen er ingen interesseret i, så derfor bygger man efter generelle normer.
Det kræver jo grundige test og beregninger for at finde ud af om netop det hus behøver dampspærre eller ej og så er det som sagt nemmere at bygge med det i alt.
Det kræver jo grundige test og beregninger for at finde ud af om netop det hus behøver dampspærre eller ej og så er det som sagt nemmere at bygge med det i alt.
Gibs og tapet kan måske udgøre lige så meget dampmodstand som dampspærre, men på loftet har man ofte loftpaneler, som dampen let kan trænge igennem samlingerne, og derfor er der brug for dampspærre.
Har man FTX ventilationssystem, som mange på denne side er meget interesseret i, så bliver det ofte overtryk, der pumper dampen ind i væggene, hvis de mangler dampspærre.
Har man FTX ventilationssystem, som mange på denne side er meget interesseret i, så bliver det ofte overtryk, der pumper dampen ind i væggene, hvis de mangler dampspærre.
P
Peter_K
Medlem
· Stuvsta, Huddinge
· 2 919 indlæg
Peter_K
Medlem
- Stuvsta, Huddinge
- 2,919 indlæg
Hvordan ville I resonnere her så? Har i dag en toilet på førstesalen, der skal renoveres og også have bruser. Huset er bygget 1929. Ingen dampspærre i dag. Loftet er ekstraisoleret med eco fiber. God udsugningsventilation med tagventilator. Skal jeg sætte dampspærre i loftet, når vi renoverer toilettet? Føles lidt risikabelt med bruser og ingen dampspærre op mod loftet.
Jeg har et hus bygget i 1975 med plast bag vægpladerne, hvis jeg slukker for tilførselsblæseren, sætter udsugningsblæseren på max, sætter køkkenblæseren på max, starter centralstøvsugeren (som har udblæsning udendørs) så kan jeg stadigvæk ikke engang mærke noget undertryk ved hoveddøren, med en mm. sprække så mærkes ingenting. Så i mit hus føles det ikke som om plastikken er tilstrækkeligt godt monteret til at gøre nogen nytte overhovedet, og så er spørgsmålet, Er dårligt monteret plastik bedre end ingen plastik? Hvis en ændret byggeteknik kræver en anden præcision end tidligere, hvordan overfører man den viden i nogle led til den under-underentreprenør som udfører det praktiske arbejde?