Dampmodstand i indre dampspærre ved træfiberisolering?

[tompax]

Har du nogen mere information som understøtter, at husene skulle blive dårligere netop af at blive pakket ind i plast? I de fleste tilfælde sætter man plasten op i forbindelse med renovering, ekstra isolering, ændret anvendelse og udskiftning af varmekilde. Så skyder man skylden på plasten, når det går galt...

Præcis hvad der bliver galt med at plastre til, formoder jeg, varierer fra sag til sag, afhængigt af konstruktionen i forvejen, hvor i landet huset ligger, hvilket indeklima man har, samt andre faktorer som isoleringsmateriale, man bruger osv.
Men man har jo hørt og læst meget om huse, der er blevet dårlige, efter at man har ændret de oprindelige forudsætninger ved renoveringer. Så hvad der præcis ligger bag, plast eller andet, det er vel forskelligt.

Men min pointe var, at over 100 år gamle træhuse, der er bygget af naturlige materialer som ren træ og som kan buffer fugt osv., står endnu i dag og er oftest sunde.

 

[tompax]

Fordi de har tynd isolering i dem, væggen er varmere hele vejen igennem.

Der er stor temperaturforskel over væggen.
Træet kan håndtere meget fugt, før det bliver så fugtigt, at skimmel trives.
Brændeovne trækker meget luft, hvilket skaber undertryk i huset og ventilerer fugten ud.
Det skyldes ikke, at de mangler fugtspærre.

Men I mener, at nybyggede huse med celluloseisolering og ingen plast, kun en dampspærre og asfaboard som vindbeskyttelse, at disse huse ville være en risikokonstruktion og også ville mugne, på grund af at det er tyk isolering sammenlignet med gamle trähus, som slet ikke har isolering?

 

[Daniel 109]

Så længe dampbremsen er tilstrækkeligt tæt, vil det fungere. Hvad jeg mener er, at der ikke er fordele med dampbremse i sammenligning med fugtspærre. Snarere det modsatte. Men det vil fungere selv med dampbremse, hvis det er fornuftigt dimensioneret.

 

[tompax]

Hvad jeg mener er, at det ikke er fordele med dampbremse i forhold til fugtspærre. Snarere det modsatte.

Ok, jeg siger ikke imod. Men hvorfor skal det være dampbremse i stedet for dampspærre ifølge celluloseisoleringstillverkarna?

Jeg har selv bygget ifølge den metode, og det skulle være dampbremse ifølge tillverkaren, intet andet. Det var også ok, at man brugte dampbremse af andet fabrikat, bare den stemte overens med tillverkarens egen hvad angår specifikationer.

 

[guggen]

Der er masser af misforståelser, når det kommer til bremse vs. spærring osv. Det første er vel, at i de fleste tilfælde er begge utroligt tætte og ingen helt tætte, så det handler altid om en skala af tæthed. Den anden vigtige del er netop gamle huse, hvor man normalt mangler f.eks. luftspalte på ydersiden. Ingen problemer, så længe ingen idiot maler huset med moderne tæt skrald maling. Men at have bremse i dette tilfælde gør, at man undgår at få en helt tæt væg, hvilket er ødelæggende. At plast/spærring er tabu i gamle huse handler nok ofte om netop kombinationen plast på indersiden og plast (maling) på ydersiden.

 

[KnockOnWood]

Skimmel kun på gipsen eller også isoleringen? Nu kender vi jo ikke forudsætningerne, men det kan være interessant alligevel.

Det var jo lettest at se på den lyse gipspapir.
Om der var skimmel inde i cellulose også, og om det blev udskiftet ved jeg ikke.
Men det er vel sandsynligt, at skimmelen også voksede i det yderste lag af isoleringen.

 

[Stefan1972]

Så kan man ikke sammenligne forskellige huse og byggerier heller. Selv om en har gjort på en måde, betyder det ikke, at det kan gøres til en norm. Alle huse bliver næsten individuelle, medmindre alle bygger helt ens. Hvordan luften vandrer i et hus, kan man kun finde ud af gennem grundige studier over lang tid, og det gøres for tiden ikke. I dag bygger man altså på alment accepterede måder. Så behøver man ikke bekymre sig om noget. Så springer man mere eller mindre fugtbevægelsen i væggene over og ventilerer det væk i stedet.
Hvis man vil ignorere plasten, må man naturligvis gøre det, men så er det mere, at man tager konsekvenserne selv, og man bør vide, hvad man gør og vælge materialer derefter. Man kan ikke ignorere plast bare fordi, de ikke havde noget for 100 år siden..........

 

[useless]

En anden misforståelse er, at alle huse var bedre før. Jo, dem som har stået i 100 år har nok en del kvaliteter, men det betyder jo ikke, at alle huse fra før var meget bedre og forskånede fra problemer med fugt og råd.

https://byggnadsvard.se/inte-battre-forr-kort-livslangd-pa-husen/

 

[guggen]

En anden misforståelse er, at alle huse var bedre før. Jo, dem der har stået i 100 år har nok en del kvaliteter, men det betyder jo ikke, at alle huse fra før var meget bedre og skånede for problemer med fugt og råd.

[link]

Sammenlignet med 70'erne og 80'erne var de fleste huse nok bedre før, men alt, der ikke vedligeholdes, går til sidst til grunde.
Men i dag har vi uden tvivl god byggestandard, og sandsynligvis vil dagens huse stå i sine hundrede år med rimelig vedligeholdelse.

 

[Daniel 109]

Sen kan man ikke sammenligne forskellige huse og bygninger heller. Selvom en har gjort på en måde, betyder det ikke, at det kan gøres til en norm. Alle huse bliver næsten individuelle, hvis ikke alle bygger præcis ens. Hvordan luften vandrer i et hus, kan man jo kun finde ud af gennem grundige studier over lang tid, og det gøres for øjeblikket ikke. I dagens situation bygger man altså på almindelig måde. Så behøver man ikke fundere over noget. Så springer man mere eller mindre fugtvandringen i væggen over og ventilerer det væk i stedet.
vil man skide på plasten, så får man naturligvis gøre det, men så bliver det jo mere, at man tager konsekvenserne selv, og man bør jo så vide, hvad man gør og vælge materiale derefter. Man kan ikke skide på plast bare fordi, de ikke havde noget for 100 år siden..........

Her er jeg ikke enig med dig. Man kan absolut sammenligne forskellige huse. Der er heller ikke nogen form for magi med, hvordan fugt i bygninger opfører sig. Det kan forudses relativt godt.

 

[tompax]

Så kan man ikke sammenligne forskellige huse og bygninger heller. Selvom en har gjort på en måde, betyder det ikke, at det kan gøres til en norm. Alle huse bliver næsten individuelle, hvis ikke alle bygger helt ens. Hvordan luft bevæger sig i et hus, kan man kun finde ud af gennem omhyggelige studier over lang tid, og det gøres ikke i øjeblikket.

Her er jeg ikke enig med dig. Man kan absolut sammenligne forskellige huse. Det er heller ikke nogen form for magi med, hvordan fugt i bygninger opfører sig. Det kan forudses relativt godt.

Det er faktisk rigtigt, at man ikke kan sammenligne huse og trække alle af samme type over én kam. Jeg har læst studier, hvor det tydeligt fremgår, at selvom man tager to identiske huse, bygget efter nøjagtig samme tegninger, samtidig, med præcis samme type materiale, så adskiller resultaterne sig for, hvordan disse bliver påvirket, lidt afhængigt af, hvor de er beliggende. For det eneste, der ikke kan være det samme, er, hvor de er placeret.
To huse kan ikke stå på præcis samme sted.
Det var tilsyneladende nok, at de var placeret i forskellige verdenshjørner. Så afhænger resultatet meget af, hvor i landet huset er. Ligger det tæt på kysten? Er det i indlandet? Hvordan er jordforholdene? Hvor højt ligger huset? Er huset beliggende på en åben mark, hvor det blæser? Eller midt i en skov? Måske midt blandt andre huse?
Hvis jeg ikke husker forkert, handlede studiet først og fremmest om luftspalte eller ej i taget og forskellige tagkonstruktioner.

Så det, der er rigtigt ét sted, kan være helt forkert et andet. Hvad angår luftspalte eller ej i celluloseisolerede tage, er der intet rigtigt eller forkert. En luftspalte kan lige så vel tilføre mere fugt og ødelægge underlagstaget. Manglen på luftspalte kan gøre det samme, under visse forhold.

Det bedste burde vel i så fald være at følge producentens anbefalinger, for så er man måske i det mindste sikret i form af forsikringer osv. For da har man bygget efter forskrifterne.

 

[witten]

Det stemmer faktisk, at man ikke kan sammenligne huse og trække alle af samme type over én kam. Har læst studier, hvor det tydeligt fremgår, at selv hvis man tager to identiske huse, bygget efter nøjagtig samme tegninger, præcis samtidig, med nøjagtig samme type materiale, så adskiller resultaterne sig for, hvordan disse bliver påvirket, lidt afhængigt af hvor de er beliggende.

Det er præcis dette, der sker ved risikokonstruktioner, det fungerer nogle gange og nogle gange ikke. Moderne byggeteknik har elimineret de fleste ældre risikokonstruktioner ved hjælp af blandt andet plade på jord med underliggende isolering, dampspærre især i taget samt hele sikker vand-reglementet. Med moderne anerkendte løsninger er det ikke et lotteri, om det fungerer eller ej, er det ikke forkert bygget fungerer det uanset sted.

 

[tompax]

Det er præcis dette, der sker ved riskonstruktioner, det fungerer nogle gange og andre gange ikke. Moderne byggeteknologi har elimineret de fleste ældre riskonstruktioner ved hjælp af blandt andet plade på jord med underliggende isolering, dampspærre især i taget samt hele sikker vand-regelementet. Med moderne anerkendte løsninger er det ikke et lotteri om det fungerer eller ej, hvis det ikke er fejlbygget fungerer det uanset placering.

Og i så fald tilbage til emnet om dampbremse ved træfiberisolering:
1. er celluloseisolering med asfaltplade som vindbeskyttelse og dampbremse på indersiden en "moderne anerkendt løsning"?
2. dampbremse eller dampspærre for celluloseisolering?

Spørgsmålet er relevant, da celluloseisolering/træfiberisolering med alle dens løsninger sælges i stor stil i dag og siges at være en økologisk sund løsning, og god for helbredet og alt hvad der nu påstås.

 

[Daniel 109]

Dampspærre er bestemt en anerkendt metode, som man ved virker. Dampbremsen fungerer sikkert også den. Den er så tæt, at der ikke er meget fugt, som kommer ud i væggen.

 

[witten]

Og i så fald tilbage til emnet om dampbremse ved træfiberisolering:
1. er celluloseisolering med asfaltplade som vindbeskyttelse og dampbremse på indersiden en "moderne anerkendt løsning"?
2. dampbremse eller dampspærre til celluloseisolering?

Spørgsmålet er relevant, da celluloseisolering/træfiberisolering med alle dens løsninger sælges i stor stil i dag og siges at være en økologisk sund løsning, og godt for helbredet og alt, hvad der nu siges.

Ja, det ville jeg sige om begge løsninger. Alle isoleringsmaterialer fungerer med en væg med luftspalte på ydersiden og dampspærre (eller dampbremse) på indersiden. Dvs. materialet er af underordnet betydning ud fra et fugtteknisk synspunkt. Så er der isoleringsmaterialer, der er produceret med mere bæredygtige materialer, og det er godt i den henseende, men der påstås mange andre ting, som du siger, og der er meget, der ikke kan understøttes med kilder.

Dampbremsen er blot en plast, der er noget mere gennemtrængelig end 0,2 mm PE-folie. Den bruges, hvor man risikerer at lukke fugt inde mellem to tætte lag, som fx badeværelsesydervægge med et indre installationslag. Der har den til formål at lade dampen slippe udad gennem væggen.