I uopvarmede bygninger plejer man vel hverken at sætte dampbremse eller -spærre.tompax sagde:
Jeg får alligevel ikke det her til at hænge sammen.
Hvis jeg bygger til, øger jeg den totale volumen i huset. Hvis tilbygningen bygges helt damptæt, men den eksisterende bygning har i princippet direkte rør gennem væggen, bør den ekstra luftvolumen i huset, som holder på fugten, øge fugtbelastningen på den diffusionsåbne gamle bygnings konstruktion. At jeg har passende ventilation forhindrer jo ikke damptransport gennem væggen.
Hjælp mig med at tænke rigtigt
Hvis jeg bygger til, øger jeg den totale volumen i huset. Hvis tilbygningen bygges helt damptæt, men den eksisterende bygning har i princippet direkte rør gennem væggen, bør den ekstra luftvolumen i huset, som holder på fugten, øge fugtbelastningen på den diffusionsåbne gamle bygnings konstruktion. At jeg har passende ventilation forhindrer jo ikke damptransport gennem væggen.
Hjælp mig med at tænke rigtigt
Pådyttes...W witten sagde:
At en væg med dampbremse på indersiden, træfiberisolering og asfaboard på ydersiden på en eller anden måde skulle være dårligere for væggens helbred, er jeg ikke enig i... Jeg forstår ikke jer, der lovpriser plast i væggen og synes, det skulle være sundt og ikke have nogen problemer, er jeg ikke enig i...
Hvordan ser kurven for tættere huse plottet mod allergi/astma ud?
/ATW
Den oprindelige konstruktion skal ikke røres. Den har jo fungeret godt i hundrede år.useless sagde:
Jeg tænker som så, at fugten indendørs i højere grad styres af udendørsluftens egenskaber via tilluft, som varierer meget over året, end dem, der bor der.
Volumen i bygningen øges ved tilbygning, hvilket giver større tilgængelig fugtmængde i luften, men det totale diffusionsåbne areal er konstant.
Hvis man i stedet bygger den nye del diffusionsåben, øges det totale vægareal, og isoleringen i den gamle del belastes mindre. Stadig fejltænkning?
Men det må være et scenarie, der kun sker ved undertryk i bygningen. Ellers har vi jo altid en fugtvandring mod den ydre del af væggen. At skabe konstant undertryk i et gammelt hus er ikke muligt.
Desuden kan jeg forestille mig (snarere gætter her) at fugtvandring sker i forskellig grad over væggens højde og i taget?
Du blev måske uretfærdigt anklaget, men det var nogen, der skrev, at det SKAL være dampbremse. Der er nogle få tilfælde, hvor det skal være det, men det er ikke dem, vi taler om her. Plastik sundt? Mener du, det er usundt? Dampbremse er for øvrigt også lavet af plastik.A ArneTW sagde:
Den sidste linje forstår jeg ikke? Insinuerer du, at allergi øger, hvis man har en plastikfolie i væggen, der har ekstremt høj dampmodstand (dampspærre) men ikke, hvis man har en plastikfolie, der kun har høj dampmodstand (dampbremse)? Allergier menes at skyldes nedsat eksponering for snavs og bakterier.
Jeg kan måske tage fejl om, hvad en dampspærre er... jeg tænkte på noget vindpapir-lignende...
Men så springer vi helt over dampspærre.
Ja jeg hævder nok faktisk, at dagens tætte/velisolerede huse bidrager til allergier og astma.
/ATW
Men så springer vi helt over dampspærre.
Ja jeg hævder nok faktisk, at dagens tætte/velisolerede huse bidrager til allergier og astma.
/ATW
Det blev bygget med en del uegnede teknikker i samme tidsperiode som plasten blev standard. Men jeg har ikke hørt om nogen sammenhæng mellem bygningsplast og allergier. Har du nogen form for belæg for den mening?
De måske mener bygninger som periodisk er opvarmede?KnockOnWood sagde:
Der står: "Særligt velegnet til brug i sommerhuse og fritidshuse som står uopvarmede i lange perioder."
Senest redigeret: