Der er to almindelige misforståelser, når det kommer til diffspærre/bremse:
- På grund af dagens ekstreme krav til tæthed i lavenergihuse tror folk, at det er kritisk, hvis man ved et uheld trækker en skrue igennem diffspærren i sit nye hus.
- (Gamle) huse med organisk isolering behøver ingen dampspærre eller bremse overhovedet.
Man skal altid stræbe efter, at indersiden af konstruktionen er lidt tættere end ydersiden og beskyttet mod luftvandringer, så en form for luft- og diffusionstæt lag er altid nødvendigt. Også i gamle huse.
Så er det meget muligt, at det er nok med tæt pap, maling, etc. i et gammelt hus med lidt isolering, men det er ikke det samme som, at der ikke er brug for beskyttelse mod luftvandring.
- På grund af dagens ekstreme krav til tæthed i lavenergihuse tror folk, at det er kritisk, hvis man ved et uheld trækker en skrue igennem diffspærren i sit nye hus.
- (Gamle) huse med organisk isolering behøver ingen dampspærre eller bremse overhovedet.
Man skal altid stræbe efter, at indersiden af konstruktionen er lidt tættere end ydersiden og beskyttet mod luftvandringer, så en form for luft- og diffusionstæt lag er altid nødvendigt. Også i gamle huse.
Så er det meget muligt, at det er nok med tæt pap, maling, etc. i et gammelt hus med lidt isolering, men det er ikke det samme som, at der ikke er brug for beskyttelse mod luftvandring.
Kan tilføje en tredje misforståelse:
- Hvis det ikke er muligt at få helt tæt, når man renoverer/udbygger, er det bedre ikke at have nogen dampspærre overhovedet. Ellers vil al fugt koncentreres til de steder, hvor der mangler en spærring, og huset vil rådne væk.
- Hvis det ikke er muligt at få helt tæt, når man renoverer/udbygger, er det bedre ikke at have nogen dampspærre overhovedet. Ellers vil al fugt koncentreres til de steder, hvor der mangler en spærring, og huset vil rådne væk.
Medlem
· Västernorrland
· 12 028 indlæg
Ja men nu er vi der igen, det er en masse fugt og huset rådner væk siger du...............Hvor meget er det så i et normalt hus? Kan man virkelig tale om sådanne niveauer at huse rådner væk pga. sådan noget her? Det lyder jo ligesom om det er store mængder fugt vi taler om men hvordan er det egentlig?
Læs første linje i indlægget også.....
Nej, det er ingen store mængder, men folk har læst på internettet, at det er et stort problem. Dog kan selv små mængder skabe problemer over lang tid.
Huset vi flyttede til for 4 år siden havde lidt råd i savsmuldet på det kolde loft lige over badeværelset. Jeg skiftede til nyt savsmuld på de 4 kvadratmeter, satte en ventilator ind, der kører konstant på lav hastighed i badeværelset, og malede loftet med vådrumsmaling. Indtil videre er savsmuldet tørt og ser helt upåvirket ud...
Huset vi flyttede til for 4 år siden havde lidt råd i savsmuldet på det kolde loft lige over badeværelset. Jeg skiftede til nyt savsmuld på de 4 kvadratmeter, satte en ventilator ind, der kører konstant på lav hastighed i badeværelset, og malede loftet med vådrumsmaling. Indtil videre er savsmuldet tørt og ser helt upåvirket ud...
Medlem
· Västernorrland
· 12 028 indlæg
Ja, jeg forstod, at han mente, at det var en misforståelse, men jeg tænkte mest på det, jeg skrev tidligere om, det overhovedet er nogen, der ved, hvilke niveauer vi taler om? Er det over et døgn 2 ml vand, der trænger ud gennem væggene, eller er det flere liter? Er der nogen, der ved? Nogle resonerer jo næsten, som om man burde have dryprender inde i væggene..........
Alle skrækscenarier, der nævnes her. Kan man ikke undgå disse ved simpelthen at bruge celluloseisolering, der buffrer og afgiver fugt? I kombination med ikke at bruge dampspær, der lukker det inde, men i stedet dampsbremse indvendigt.
En almindelig konstruktion for celluloseisolerede huse er indefra og ud:
Denne konstruktion burde vel være sikker uanset om nogen ved et uheld spidder hul i dampsbremsen? Samtidig ligger dampsbremsen 45 mm inde i væggen, så den risikerer ikke at blive punkteret lige så meget/ofte, men selv hvis det sker, bør det vel ikke være nogen fare?
Er det med andre ord ikke den ikke-fugtbufferende mineraluldsisolering, der skaber problemer?
En almindelig konstruktion for celluloseisolerede huse er indefra og ud:
- gips
- plywood/osb
- 45 mm installationslag med celluloseisolering
- dampsbremse
- celluloseisolering mellem bærende regler, 120, 145, 170, 195 eller hvad som
- 45 mm isolering på tværs for at bryde kuldebroer
- asfaboard
- luftspalte
- panel
Denne konstruktion burde vel være sikker uanset om nogen ved et uheld spidder hul i dampsbremsen? Samtidig ligger dampsbremsen 45 mm inde i væggen, så den risikerer ikke at blive punkteret lige så meget/ofte, men selv hvis det sker, bør det vel ikke være nogen fare?
Er det med andre ord ikke den ikke-fugtbufferende mineraluldsisolering, der skaber problemer?
Der findes formler for, hvordan man kan beregne selv med fugtabsorberende materialer i Fugthåndbogen, og det der gælder er, at fugt ikke skal oplagres år efter år ved at fordampningskapaciteten under udtørringsperioden helst skal være 2 gange større end kondenseret fugt under kondensationsperioden.
Selv mineraluld kan binde fugt, det er åbenlyst, hvis du har efterladt en sådan plade udendørs i længere tid. Villavægge består jo også ofte af fugtfølsomme træregler, der skal beskyttes mod kondensfugt.
Perforeringer af dampspærre/dampbremse tror jeg, der er lidt for meget bekymring for, det er jo en diffusionsspærre og ikke primært en konvektionsspærre.
Selv mineraluld kan binde fugt, det er åbenlyst, hvis du har efterladt en sådan plade udendørs i længere tid. Villavægge består jo også ofte af fugtfølsomme træregler, der skal beskyttes mod kondensfugt.
Perforeringer af dampspærre/dampbremse tror jeg, der er lidt for meget bekymring for, det er jo en diffusionsspærre og ikke primært en konvektionsspærre.
Godkendt ifølge hvad?
Det er nærmest et direkte citat fra Fugt håndbogen, så man må tolke det som, at beregningen/konstruktionen skal anses som godkendt på kriteriet om, at den er fugtsikker. Der er jo værdi i at støtte sig til en respekteret håndbog, der siger, hvad der er acceptable kriterier, hvis man for eksempel foreskriver en konstruktion og dermed tager ansvar for den. Såsom konstruktør eller arkitekt. Men det skal jo ikke tolkes som f.eks. en godkendt lysstofarmatur.D Daniel 109 sagde:
Hvad er det, der gør, at over 100 år gamle træhuse med 3-tommer planker eller tømmer skulle være mere "fugtsikre" (sikre mod fugtskader i væggen) end nutidens celluloseisolerede huse?
Er det fordi dugpunktet flyttes på grund af bedre isolering?
Disse gamle huse står den dag i dag, og de fleste er helt sunde i træværket, forudsat at de ikke er blevet plastet ind og er blevet vedligeholdt korrekt gennem årene.
Er det fordi dugpunktet flyttes på grund af bedre isolering?
Disse gamle huse står den dag i dag, og de fleste er helt sunde i træværket, forudsat at de ikke er blevet plastet ind og er blevet vedligeholdt korrekt gennem årene.
Der er stor temperatursforskel over væggen.
Træet kan håndtere meget fugt, før det bliver så fugtigt, at skimmelsvamp trives.
Ildsteder trækker meget luft ud, hvilket giver undertryk i huset og ventilerer fugten ud.
Det skyldes ikke, at de mangler tætlag.
Træet kan håndtere meget fugt, før det bliver så fugtigt, at skimmelsvamp trives.
Ildsteder trækker meget luft ud, hvilket giver undertryk i huset og ventilerer fugten ud.
Det skyldes ikke, at de mangler tætlag.
Har du nogen mere information, der understøtter, at husene skulle blive værre netop af at blive indpakket i plastik? I de fleste tilfælde sætter man plastikken der i forbindelse med renovering, efterisolering, ændret anvendelse og skift af varmekilde. Så giver man skylden på plastikken, når der går noget galt...tompax sagde: