D Derbyboy sagde:
Se mitt inlägg tidigare, nedbøjning 26mm på en 245:a. Hvordan kan du få det til 5mm for en 170??
I Træguiden regnes det vel med typ 350 kg last per kvadratmeter, ikke bare egenvægt som vi ønsker for dette lasttilfælde?

edit: ja det skal jo holde for sne også så egenvægten er ikke det eneste at tage hensyn til. Men nedbøjningskravet fra Træguiden sammen med deres last bliver måske ikke relevant i alle tilfælde.
 
Huggedugge1 Huggedugge1 sagde:
Til pools så plejer man at bruge syrefast stål. Ved du om Stena Stål har sådan plade i 3mm og omtrent hvad den koster? Kan de også levere tilpassede længder?
Her kan du slå op:
https://www.stenastal.se/prislistor/

Og jeg ser nu, at rustfri plade ikke var lige så uhyre dyrt som rustfri bjælker (pr. kg). Ved ikke, om de leverer andet end "standarformat". Men der findes jo flere leverandører selvfølgelig.
 
  • Synes
Huggedugge1
  • Laddar…
B Bjober sagde:
Det kan nok være en god idé at montere bjælken, så den kan varmer rettes efterfølgende uden at træet brænder.
Langt mere smidigt at få nogen med en induktiv varmer, som kan justere eventuel hængning, end at skulle fjerne hele bjælken.
Det lyder fuldstændig fremmed for mig at skære materialet i bueform for den bjælke. Så snart du rører ved den bjælke med en svejsepinne, så er den mere end skæv, det er i hvert fald min erfaring. Enhver landsbysmed med en varmer kan bøje en passende bjælke.

Jeg svejsede en 2,3 meter lang U bjælke med omtrentlige mål 60x180mm, 8mm gods. Svejsede på 6x25mm fladjern på flangerne i hele bjælkens længde. På 2,3 meter spændvidde havde bjælken bøjet rund 20-30mm!
Men ingen problemer at varmerette lige igen for mig, der alligevel er amatør i sammenhængen.
Har som sagt ikke den erfaring, men er ydmyg over for, at det måske er problematisk, især med rustfrit.

Jeg arbejder i en anden verden, hvor det ikke ville være noget stort problem, men har ikke fuld indsigt i, hvad der kræves for, at det skal fungere godt der heller.
 
Testede lidt i Træguidens program jeg med, og med en bærende bjælke på 8,4 m foreslås limtræ 115x630 mm, og da opfyldes stadig ikke kravet til nedbøjning… Det giver lidt fornemmelse for problemet :)
 
  • Synes
Derbyboy og 1 anden
  • Laddar…
Bernieberg Bernieberg sagde:
Testede lidt i Träguidens program jeg også og med en bærelinje 8,4 m foreslås limtræ 115x630 mm og da opfyldes kravet om nedbøjning stadig ikke… Det giver lidt følelse for problemet :)
Hmm… Men som nogen foreslog, at sætte 3 mm plade, rustfri eller rustbeskyttet, 45*170 og skrue den fast i træbjælkerne burde vel række? 4 meters længder?
 
S Stefan1972 sagde:
Jeg har bygget tilstrækkeligt meget til at forstå pointen..........Også arbejdet med grovsmide. Vi har alligevel et givet scenarie med en bygget trækonstruktion, der kan forstærkes en smule for at opnå det ønskede resultat. Hvis man vil have en bøjstiv konstruktion i bjælker, bliver det en helt anden sag. Så skal man også tage hensyn til bjælkens egenvægt plus alt det andet. Så er det klart, at det bliver en stiv konstruktion, men helt unødvendigt.
Tror du, det ville fungere med 3 mm plade som rustbeskyttes? 45*170 og som skrues i træbjælkerne i 4M længder?
 
D
Jeg kan desværre ikke regne på, hvor meget en plade på 3mm ville afstive en sådan regel. Det, jeg dog ved, er, at pladen skal være lige så høj som bjælken, den skal afstive, for at gøre nogen nytte.

Derefter synes jeg, du ignorerer faktorer, der er helt selvfølgelige at tage med i en beregning.

-sne
-personer, der går på
-egenvægten inklusiv at din isolering vil blive vandfyldt

måske har jeg misset noget…….
 
  • Synes
Huggedugge1
  • Laddar…
Huggedugge1 Huggedugge1 sagde:
Hmm… Men som någon föreslog, at sætte 3 mm plade, rustfri eller rustbeskyttet, 45*170 og skrue den fast i træbjælkerne burde vel være nok? 4 meters længder?
Nu var det bærelinen jeg kiggede på, den som skal forstærkes med stålbjælke.

På gulvreglarne (som ligger den anden vej) får jeg ligesom @Erik Lindroos 5 mm nedbøjning med 1500 kg fordelt.

Beregningerne er lineære, så hvis man tilføjer sne, våd isolering eller hvad man nu ønsker, fx. 4500 kg, vil gulvreglarnes nedbøjning blive 15 mm.

Så skal man tænke på, at det lavest hængende punkts nedbøjning er en kombination af gulvreglarnes og bærelinens deformation, hvilket er relevant, når man skal lukke og komme over kanten.
 
  • Synes
Huggedugge1
  • Laddar…
D Derbyboy sagde:
Jeg kan desværre ikke beregne, hvor meget en plade på 3mm ville stive sådan en regel af. Det, jeg dog ved, er, at pladen skal være lige så høj som bjælken, den skal stive af, for at gøre nogen nytte.

Derudover synes jeg, at du overser faktorer, som er helt indlysende at tage med i en beregning.

-sne
-personer, der går på
-egenvægt inklusiv at din isolering bliver vandfyldt

måske har jeg misset noget…….
Som vinterafdækning bruger man selvbærende plade i hele længder. Man kan gå på dem, og de skal kunne klare 140 kg sne/kvm, så vidt jeg husker.

Efter at have læst alles overvejelser og beregninger føles det for mig logisk og godt med en T-bjælke samt at ændre bjælkelaget til 170*45 og styrke det med en stålplade 45*170. Har 2mm syrefast plade på en bar, og det bøjer man ikke så let.
 
richardtenggren
Det er jo bare at regne på det, er jo ingen problemer uanset tværsnit, forskellen er, at man ikke kan bladre frem værdierne for bøjningsinertimoment i nogen tabel. For en plade bliver det jo meget enkelt.

Formler og tekst vedrørende beregning af tværgående inerti for en rektangulær bjælke, inklusiv integration over tværsnit og en forklaring på neutrallaget.

Man kunne jo "reverse-engineere" bjælkeprofilen som bruges af Aquisdeck(?) hvis man har lyst til det.
 
  • Synes
Huggedugge1
  • Laddar…
Bernieberg Bernieberg sagde:
Nu var det bærlinen jeg kiggede på, den der skal forstærkes med stålbjælke.

På gulvreglarne (som ligger den anden vej) får jeg ligesom @Erik Lindroos frem 5 mm nedbøjning med 1500 kg udbredt.

Beregningerne er lineære, så øger man med sne, våd isolering eller hvad man nu vil til fx. 4500 kg, så bliver gulvreglars nedbøjning 15 mm.

Så skal man tænke på, at det lavest hængende punkts nedbøjning er en kombination af gulvreglars og bærlinens deformation, hvilket er relevant, når man skal lukke og komme over kanten.
Super! Så ser det ud til, at vi har en løsning nu! :)(y)
 
Violina Violina sagde:
Helt ærligt..

Jeg ville uden problemer kunne fremstille denne konstruktion uden en masse "flotte" beregninger, netop fordi jeg har så meget erfaring med denne type konstruktioner..

Men at forsøge at give nogen en løsning via nettet, der giver det ønskede resultat, når det egne forsøg har resulteret i, hvad der ses i denne tråd, ser jeg som ret svært..

@Huggedugge1 jeg orker ikke at læse mere i denne tråd.. Men når du er kommet frem til den løsning, du forestiller dig, og har et fornuftigt produktionsgrundlag, kan du gerne kontakte mig, så kan jeg kigge på det..

Så skal jeg give dig min ærlige mening om, hvor svært det faktisk er at fremstille det på en måde, så du får en konstruktion, der både er holdbar og opfylder den ønskede funktion..

For som en, der har erfaring med "begge sider", altså både som konstruktør og som den, der fremstiller det, en anden har tegnet, ved jeg, hvor lidt de ofte forstår om, hvordan tingene faktisk opfører sig i virkeligheden..
Det er jo rigtig godt med folk, der ved blotte øjekast kan se præcis, hvordan den optimale konstruktion ser ud for at løse et problem. Bare at lykønske. Men vi andre må angribe problemerne systematisk og evaluere, hvordan forskellige varianter fungerer. Det er vel ikke så meget flot at beregne nedbøjning på en bjælke, temmelig basal teori som Galilei opfandt, og som har været anvendt med succes siden da.
 
  • Synes
Granngubben og 3 andre
  • Laddar…
Huggedugge1 Huggedugge1 sagde:
Super! Så ser det ud til, at vi har en løsning nu! :)(y)
Rolig nu, meningen med indlægget var også at belyse nogle problemer. Men vi er måske på vej mod noget.
 
D
Bernieberg Bernieberg sagde:
Nu var det bærbjelken jeg kiggede på, den som skal forstærkes med stålbjælke.

På gulvreglerne (som ligger i den anden retning) får jeg ligesom @Erik Lindroos en nedbøjning på 5 mm med 1500 kg fordelt.

Beregnelserne er lineære så øger man med sne, våd isolering eller hvad man nu vil til f.eks. 4500 kg så bliver gulvreglernes nedbøjning 15 mm.

Så skal man tænke på at det lavest hængende punkts nedbøjning er en kombination af gulvreglernes og bærbjelkens deformation, hvilket er relevant når man skal lukke og komme over kanten.
Fedt så virker det, men hvorfor er der så stor forskel mellem jeres beregning og teæguiden?
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.