38,389 læst ·
360 svar
38k læst
360 svar
Bæreevne aluminium L-bjælke
Renovatør
· Kalmar län
· 2 596 indlæg
Kan vi kalde det, at taget bøjer ned både i længderetning og i tværretning?
Jeg tror, jeg forstår principielt, hvad du mener. At montere en op og ned T-bjælke virker muligt, og det eksisterende udseende ville blive bevaret. At udskifte de eksisterende regler fra 120*45 til 170*45 er ikke noget problem.Bernieberg sagde:
Jeg forestiller mig, at en bærende bjælke i denne stil ville være pæn (set fra den korte side). Foreløbigt antager jeg, at bjælkelaget i tværgående retning kan løses med 170 mm regler, og at man må acceptere, at det ikke bliver super stift (var det 120 mm i eksisterende?)
[billede]
Jeg forestiller mig, at bjælken fremstilles af rustfri stålplade, to strimler og en kilesøm på hver side. Stålbjælken bliver ret integreret i konstruktionen, og kun kanterne vil være synlige. Bliver også ret pænt at montere uden en masse fastgørelser træ-metal.
Med hensyn til dimensioner er målet inertimoment 1895 cm4 for 15 mm nedbøjning ifølge tidligere beregning. Hvis de to træregler sammenføjes ordentligt i længden, kan man medregne dem i stivheden. Så mindskes kravet til stålbjælken til 1660 cm4 (regner da med 10 GPa E-modul på træ, antagelse). Bundflangen kan man vælge bredden på lidt frit, og så lader man 45 mm stikke ud under den ydre regel. Kan vælges så det bliver en standard for fladjern, men sig 120 mm. Da skal pladen være 12 mm for at nå den ønskede nedbøjning. Har ikke regnet med bjælkens vægt i eksemplet, den er ca. 250 kg, hvilket øger nedbøjningen til 20 mm.
Synes, det bliver en vel stødig konstruktion måske, men måske er rimelig. Næste skridt er, om man overhæver bjælken. Hvis man lader svejse den, bør det ikke være så besværligt, andet end at man skal skære bjælkens liv ud med lidt kurve og derefter spænde flangen ned, når den svejses. Når det er så små nedbøjninger i forhold til spændvidden, kan man regne præcis det samme, selvom bjælken er overhævet, der bliver ingen ikke-lineære effekter at tale om. Man skal blot trække overhævningen fra den beregnede nedbøjning. Så overhæves der f.eks. 30 mm bliver tilladt nedbøjning i beregningen 45 mm i stedet for 15 mm. I samme eksempel kan man derfor reducere inertimomentet til en tredjedel. Det bliver mindre materiale, men dyrere at fremstille. Har selv ingen følelse for den balance, det er vel et spørgsmål om virksomhedens økonomi
Det var lidt samlede tanker at kaste på idébålet i hvert fald.
Derefter bliver jeg usikker på, hvad du mener med at skære i bjælken og hvordan man skal løse fastgørelsen i de korte sider. Forstår jeg dig rigtigt, at bjælken skal spændes op i midten med cirka 30 mm, når den svejses?
Skal der være en lignende bjælke i midten?
Rustfri, kan man ikke male stålpladen med rustbeskyttelse?
Kortsiden buer ikke. Det kan se sådan ud, da vi har forsøgt at justere med forskellige højder på hjulene.D Derbyboy sagde:Jeg tror vi mener det samme. En rektangel har to sider. Den ene side kaldes langsiden (i hvert fald hvis den anden side kaldes kortsiden). I dit tilfælde er langsiden godt 8 meter og kortsiden godt 4 meter. Kortsiden buer (synes tydeligt), undtagen lige yderst, hvor kortsiden har støtte af hjul.
Du skal også lave kortsiden om.
Skal man bruge rustfri? Er det ikke muligt at rustbeskytte almindelig ”sort stål”?Violina sagde:
En rustfri "bjælke" af den type med kun kantsvejsning på én side vil blive som en banan og det i den forkerte retning efter den er svejset..
Så er det spørgsmålet, om du tænker ferritisk eller austenitisk rustfri? E-modulet er nemlig ikke det samme for dem..
At rette rustfri er slet ikke det samme som med sort stål, så nej, ikke en god idé..
Desuden gør længdeudvidelseskoefficienten i det rustfri stål, at der skal tages stor hensyn til valget af dimension på de stykker, der skal svejses sammen, samt svejserækkefølgen..
Jeg vil sige, at omkostningerne for denne løsning vil blive meget dyr..
Renovatør
· Kalmar län
· 2 596 indlæg
Jeg tænker mig en løsning med den forstærkede bærling på den ene side og at du beholder bærlingen på den anden langside som den er nu. Bare en bærling på hver langside og ingen i midten. I stedet skal alle reglerne, der løber på tværs, være kontinuerlige mellem bærlingerne. Dimensionen på dem ser med højden i betragtning ud til at være passende at sætte til 170, men kan have brug for at blive fordoblet eller sat tættere end cc600 for at få ok nedbøjning i tværretningen.Huggedugge1 sagde:
Jeg tror jeg forstår principielt hvad du mener. At montere en op og ned T-bjælke føles muligt, og det eksisterende udseende ville blive bibeholdt. At skifte ud eksisterende regler fra 120*45 til 170*45 er ingen problemer.
Så bliver jeg usikker på, hvad du mener med at skære ud i bjælken og hvordan man skal løse fastgørelsen i kortsiderne. Forstår jeg dig rigtigt, at bjælken skal spændes op i midten med cirka 30 mm, når den svejses?
Skal der være en lignende bjælke i midten?
Rustfrit, kan man ikke male stålpladen med rustbeskyttelse?
Når jeg talte om at skære i bjælken, mener jeg ved fremstilling, hvis man vælger en overhøjet bjælke. Så tænkte jeg, at man skærer ud livet (den stående del af bjælken), så den får en halvmåneform ubelastet og derefter svejser flangen derpå. Dette som alternativ til at gå ud fra en lige færdig bjælke, der skal krøges.
Ser ingen større problemer med fastgørelser på kortsiden? Stålbjælken kan integreres ved, at man laver huller i den og derefter skruer i den ene regel, gennem hullet i bjælken og ind i den næste regel. Så fastgør man øvrigt træ i 170-reglen, som ligger mod bjælken.
For nedbøjningens skyld spiller det ret lille rolle, om det er rustfrit eller almindeligt stål; almindeligt stål er endda noget stivere, men marginalt. Rustfrit foreslog jeg, fordi alt ved en pool plejer at være rustfrit, men det kan måske blive vel dyrt. Kan man beskytte almindeligt stål mod korrosion, så går det lige så godt og er måske en rimeligere vej frem.
Svært med børn og hunde desværre samt poolvæggen i beton. Derimod var vi inde på at svejse på skinner og slibe dem for at bygge en 'bakke', der skulle løfte poolsiden op. Men tror ikke det fungerer.Dowser4711 sagde:
Jeg ville overveje at angribe problemet fra en helt anden vinkel.
At den svigter, når den ruller ud, er jo 'egentlig' ikke noget problem, før den når den anden side og slår i.
Hvis man så skulle sætte en lille 'rampe' i form af en kile midt på, f.eks. med en række kuglelejer og en lille 'slidflade' i form af stål eller en plast med god slidstyrke, så ville det jo løse det, så beskyttelsen blev løftet op, når den nærmede sig sin endelige position.
Ulempen bliver, at du får en fremspringende del midt på kortsiden af taget.
Et alternativ ville være at have nogen mekanisme i kanten for at løfte taget, når det kommer.
Sig at du har en L-formet blik, hvor den nederste del af L'et stikker ind under taget, når det når frem. I forbindelse med at taget når frem, så at 'kant møder kant', begynder L'et at rotere bagud, så den nederste del af L'et løfter taget og er helt op og ned, når taget er i den rigtige højde for at rulle videre. Det nemmeste ville være at have to L, der sidder ryg mod ryg (som et stift Z eller et halvt hagekors) med en aksel i midten. Så kan du have en motor eller lignende, der roterer det en halv omgang i det rigtige tempo for at matche udrulningen.
Vil man mindske risikoen for at sidde fast i det i de øvrige tider, kan man enten have en beskyttelse over, der foldes væk, eller lade hele mekanismen skydes ud i forbindelse med at taget sendes ud.
2x170 på en spændvidde af godt 4 meter fungerer ikke. Kommer til at svaje.Bernieberg sagde: