Jeg tænker mig, at en bærende bjælke i denne stil ville være dejlig (set fra den korte side). Indtil videre går jeg ud fra, at bjælkelaget i tværretningen kan løses med 170 mm regler og at man må acceptere, at det ikke bliver superstumt (var det 120 mm i eksisterende?)
Jeg forestiller mig, at bjælken fremstilles af rustfri stålplade, to strimler og en kølsvejse på hver side. Stålbjælken bliver ganske integreret i konstruktionen, og kun kanterne bliver synlige. Det bliver også rimelig let at montere uden en masse fastgørelser træ-metal.
Angående dimensioner er målet inertimoment 1895 cm4 for 15 mm nedbøjning ifølge tidligere beregning. Hvis de to træregler samles fornuftigt i længden, kan man medregne dem i stivheden. Så reduceres kravet til stålbjælken til 1660 cm4 (regner med 10 GPa E-modul på træ, antagelse). Bundflangen kan vælges lidt frit i bredden, og man lader 45 mm stikke ud under den ydre reglen. Kan vælges så det bliver en standard for fladjern, men lad os sige 120 mm. Så skal pladen være 12 mm for at opnå ønsket nedbøjning. Har ikke regnet med bjælkens vægt i eksemplet, den er ca. 250 kg, hvilket øger nedbøjningen til 20 mm.
Synes det bliver en ret solid konstruktion at håndtere måske, men måske er rimelig. Næste skridt er, hvis man overhøjer bjælken. Hvis man lader den svejse, burde det ikke være så besværligt andet end, at man skal skære bjælkens liv ud med lidt sving og derefter spænde flangen ned, når den svejses. Når det er så små nedbøjninger i forhold til spændvidden, kan man regne på samme måde, selvom bjælken er overhøjet, der bliver ingen ikke-lineære effekter at tale om. Man skal simpelthen subtrahere overhøjningen fra den beregnede nedbøjning. Hvis man eksempelvis overhøjer 30 mm, bliver tilladt nedbøjning i beregningen 45 mm i stedet for 15 mm. I samme eksempel kan man så gå ned til en tredjedel af inertimomentet. Det bliver mindre materiale men dyrere at fremstille. Har selv ingen fornemmelse for den balance, det er vel et spørgsmål om virksomhedens økonomi
Det var nogle samlede tanker til idébrændet i hvert fald.
Jeg forestiller mig, at en bærende drager i denne stil ville være dejlig (set fra kortsiden). Indtil videre går jeg ud fra, at bjælkelaget i tværgående kan løses med 170 mm regler, og at man må acceptere, at det ikke bliver superstramt (var det 120 mm i eksisterende?)
[billede]
Jeg forestiller mig, at bjælken fremstilles af rustfri stålplade, to strimler og en kælsvejsning på hver side. Stålbjælken bliver ret integreret i konstruktionen, og kun kanterne bliver synlige. Bliver også ganske nemt at montere uden en masse fastgørelser træ-metal.
Med hensyn til dimensioner er målet et træghedsmoment på 1895 cm4 for 15 mm nedbøjning i henhold til tidligere beregning. Hvis de to træreger er fornuftigt samlet på længden, kan man tage dem i betragtning for stivheden. Så minimeres kravet til stålbjælken til 1660 cm4 (tager her udgangspunkt i 10 GPa E-modul på træ, antagelse). Bundflangen kan man vælge bredden på lidt frit og lade 45 mm stikke ud under den ydre regel. Kan vælges, så det bliver en standard for pladejern, men lad os sige 120 mm. Så må pladen være 12 mm for at nå den ønskede nedbøjning. Har ikke regnet med bjælkens vægt i eksemplet, det er cirka 250 kg, hvilket øger nedbøjningen til 20 mm.
Synes, det bliver noget klodset at håndtere måske, men måske er det rimeligt. Næste skridt er, om man overhøjer bjælken. Hvis man får den svejset, burde det ikke være så besværligt, bortset fra at man skal skære bjælkelivet med lidt bue og så spænde flangen ned, når den svejses. Når der er så små nedbøjninger i forhold til spændvidden, kan man regne præcis det samme, selvom bjælken er overhøjet, der bliver ingen ikke-lineære effekter at tale om. Man må simpelthen trække overhøjningen fra den beregnede nedbøjning. Så hvis man overhøjer f.eks. 30 mm, bliver tilladt nedbøjning i beregningen 45 mm i stedet for 15 mm. I samme eksempel kan man så gå ned til en tredjedel i træghedsmoment. Det bliver mindre materiale, men dyrere at fremstille. Har selv ingen følelse for den balance, det er vel et virksomhedsøknomi-spørgsmål
Det var lidt samlede tanker til idébrønden i hvert fald.
En rustfri "bjælke" af den type med kun kælsvejse på den ene side vil blive som en banan og det i den forkerte retning efter den er svejset..
Så er spørgsmålet også, om du forestiller dig ferritisk eller austenitisk rustfrit? E-modulet er nemlig ikke det samme for dem..
Retning af rustfrit er slet ikke det samme som med sortstål, så nej, ingen god idé..
Desuden gør længdeudvidelseskoefficienten i det rustfri stål, at der skal tages stor hensyn til valget af dimensionen på de stykker, der skal svejses sammen, samt svejsefølge..
Jeg vil sige, at udgiften til denne løsning bliver meget dyr..
Jeg ville overveje at angribe problemet fra en helt anden vinkel.
At den vakler, når den ruller ud, er jo "egentlig" ikke et problem, før den når den anden side og rammer ind.
Hvis man så skulle sætte en lille "rampe" i form af en kile midt på, for eksempel med en række kuglelejrede hjul og en lille "slidoverflade" i form af stål eller plastik med god slidstyrke, så ville det løse problemet ved at løfte beskyttelsen op, når den nærmer sig sin endelige position.
Ulempen bliver, at du får en udstående del midt på kortsiden af taget.
Et alternativ ville være at have en mekanisme i kanten for at løfte taget op, når det kommer.
Sig, at du har en L-formet plade, hvor den nedre del af L'et stikker ind under taget, når de når frem. I forbindelse med at taget når frem, så "kant mod kant", begynder L'et at rotere bagud, så den nedre del af L'et løfter taget og er helt op og ned, når taget er i den rigtige højde til at rulle videre. Det enkleste burde være at have to L'er, der sidder ryg mod ryg (som et stift Z eller et halvt hagekors) med en aksel i midten. Så kan du have en motor eller lignende, der roterer det en halv omgang i det rette tempo for at matche udrulningen.
Hvis man vil mindske risikoen for at sidde fast i det på andre tidspunkter, kan man enten have en beskyttelse over, der foldes væk, eller lade hele mekanismen skubbes ud i forbindelse med, at taget sendes ud.
En rustfri "bjælke" af den der type med bare kædesvejsning på én side vil blive som en banan og det i den forkerte retning efter den er svejset..
Så er spørgsmålet, om du tænker på ferritisk eller austenitisk rustfri? E-modulet er nemlig ikke det samme for dem..
Retning af rustfrit stål er overhovedet ikke det samme som med sort stål, så nej, ingen god idé..
Desuden gør længdeudvidelseskoefficienten i det rustfri stål, at der skal tages stor hensyn til valget af dimension på de stykker, der skal svejses sammen, samt svejsefølgen..
Jeg vil sige, at omkostningerne for denne løsning vil blive meget dyr..
Jeg er ikke svejser, så jeg har ikke styr på, hvordan man fremstiller en sådan bjælke i detalje. Men jeg har været med i udviklingen af masser af svejsede rustfri konstruktioner, og denne udformning ville ikke være det mindste mærkeligt i de sammenhænge, men det er i industrien, så måske anderledes end hvad en "bysmed" har mulighed for.
Austenitisk eller ferritisk spiller ingen rolle for stivhedsberegningen, forskellen i E-modul er jo forsvindende lille i forhold til den nøjagtighed, vi har i vores skøn.
Man skal jo have samme eller næsten samme dimensioner på liv og flange og svejse i flere gange skiftevis på begge sider.
Siger ikke, at det er busenkelt, men ikke præcis banebrydende med en T-profil af rustfrit.
Jeg ville overveje at angribe problemet fra en helt anden vinkel. At den svigter, når den ruller ud, er jo "egentlig" ikke et problem, før den når den anden side og slår imod. Hvis man så ville sætte en lille "rampe" i form af en kile midt på, forslagsvis med en serie kuglelejer og en lille "slitageflade" i form af stål eller en plastik med godt slidmodstand, ville det jo løse det ved at løfte afdækningen op, når den nærmede sig sin endelige position.
Ulempen bliver, at du får en udstikkende del midt på den korte side af taget.
Et alternativ ville være at have en mekanisme i kanten for at løfte op taget, når det kommer. Lad os sige, at du har en L-formet beslag, hvor den nederste del af L'et stikker ind under taget, når det når frem. I forbindelse med, at taget når frem, så "kant mod kant", begynder L'et at rotere bagud, så den nederste del af L'et løfter taget og er helt vendt på hovedet, når taget er i den rigtige højde for at rulle videre. Det simpleste ville være at have to L, der sidder ryg mod ryg (som et stift Z eller et halvt hagekors) med en aksel i midten. Så kan du have en motor eller lignende, der roterer det en halv omgang i rette tempo for at matche utrulningen.
Hvis man vil mindske risikoen for at hænge fast i det i de øvrige tider, kan man enten have en beskyttelse over det, som foldes væk, eller lade hele mekanismen skydes ud i forbindelse med, at taget sendes ud.
Det er gode idéer, og de har allerede været debatteret tidligere i tråden med en vis forfining til at have et indfældet støttehjul på poolkanten, som midterdelen kan rulle op på i slutningen af bevægelsen. Men TS virker mest ivrig efter at få øget stivheden og slippe for ekstra støtte.
Det er gode idéer og de er allerede blevet drøftet tidligere i tråden med visse forbedringer, som at have et indfældet støttehjul i poolkanten, som midterdelen kan rulle op på i slutningen af bevægelsen. Men TS virker mest interesseret i at øge stivheden og undgå ekstra støtte.
Jo, at TS har fokuseret sig på en løsning er ret tydeligt, men jeg er også ret skeptisk overfor støttehjulsløsningen.
(Har faktisk læst hele tråden. )
Jo, at TS har fokuseret sig på en løsning er ret tydeligt, men jeg er også ret skeptisk til støttehjulsløsningen.
(Har faktisk læst hele tråden. )
Det er nok godt at være åben for flere løsninger. Tællede dine forslag til specialstøttekategorien og tænkte at du måske havde overset at den havde været oppe tidligere
Jo, at TS har fokuserat sig på en løsning er ret tydeligt, men jeg er også ret skeptisk til støttehjulsløsningen.
(Har faktisk læst hele tråden. )
Problemet er jo som TS også har fremført, at kortsiden svajer, altså den side som har en spændvidde på godt 4 meter. På den strækning har TS kun anvendt en helgående 45x195.
problemet är ju som TS även framfört att kortsidan svackar, alltså den sidan som har en spännvidd på drygt 4 meter. På den strecken har TS bara använt en helgående 45x195.
Godmorgen! Det er nok en misforståelse. Kortsiderne svækker ikke. De har 3 hjul, der holder dem oppe.
Det er midterbjælken og den åbne langside, der svækker.
Det er gode ideer, og de har allerede været diskuteret tidligere i tråden med en vis forfining til at have et indfældet støttehjul i poolkanten, som midterdelen kan rulle op på i slutningen af bevægelsen. Men TS virker mest interesseret i at øge stivheden og undgå ekstra støtte.
Et støttehjul, der sænkes ned i trallen, går ikke. Det er en støbt pool, hvilket ville betyde, at jeg ville være nødt til at lave indgreb i poolvæggen.
Det er gode idéer, og de er allerede blevet diskuteret tidligere i tråden med en vis forfining til at have et indfældet støttehjul i poolkanten, som midterdelen kan rulle op på i slutningen af bevægelsen. Men TS virker mest interesseret i at få op stivheden og slippe for ekstra støtte.
Vi har selv været på linjen med en ”rampe” men droppet den idé. Dels af hensyn til æstetik, men også fordi der løber børn og hunde rundt om poolen.
Godmorgen! Det er nok en misforståelse. Kortsiderne svajer ikke. De har 3 hjul, der holder dem oppe.
Det er midterbjælken og den åbne langside, der svajer.
Jeg tror, vi mener det samme. En rektangel har to sider. Den ene side kaldes langside (i hvert fald hvis den anden side kaldes kortside). I dit tilfælde er langsiden godt 8 meter, og kortsiden godt 4 meter. Kortsiden svajer (ses tydeligt), undtagen lige yderst, hvor kortsiden er understøttet af hjul.
Jeg tror, vi mener det samme. Et rektangel har to sider. Den ene side kaldes langside (i hvert fald hvis den anden side kaldes kortside). I dit tilfælde er langsiden godt 8 meter, og kortsiden er godt 4 meter. Kortsiden svajer (det ses tydeligt), undtagen helt yderst hvor kortsiden har støtte af hjul.
Du skal også lave kortsiden om.
Nej, et rektangel har FIRE sider.
To korte sider og to lange sider.
De korte sider og en af de lange sider svajer ikke, de har støtte under.
Den sidste langside svajer, fordi den ikke har nogen støtte.
Bernieberg sagde:
Jeg forestiller mig, at en bærende drager i denne stil ville være dejlig (set fra kortsiden). Indtil videre går jeg ud fra, at bjælkelaget i tværgående kan løses med 170 mm regler, og at man må acceptere, at det ikke bliver superstramt (var det 120 mm i eksisterende?)Violina sagde:
Dowser4711 sagde:
Huggedugge1 sagde: