38,397 læst ·
360 svar
38k læst
360 svar
Bæreevne aluminium L-bjælke
Jeg ved ikke meget om dette, men jeg synes, du skulle have et hjul, der sidder på gulvet i enden, som sidder fast, og en brædde som skinne under den bevægelige del. Så hvorfor ikke tage en lamineret træbjælke med tilstrækkelige dimensioner i den svage ende og bare lade den gå mod trappen, ikke under, kan blive som en siddebænk når taget er lukket, lamineret træ er ret billigt og ikke så tungt. Selvstøttende plade går også, kan sikkert bestilles i fuld længde, tjek f.eks. Borga plade.
Nej.. det er tydeligt, at du ikke kan så meget om dette (og at du ikke har læst tråden)Bo arnold sagde:
Jeg kan ikke meget om dette, men jeg synes, at du skulle have et hjul, der sidder på gulvet i enden, der sidder fast og en bræt som skinne under den bevægelige del. Så hvorfor ikke tage en limtræsbjælke med tilstrækkelige dimensioner i den svage ende og bare lade den gå mod trappen, ikke under, kan blive som en bænk, når taget er lukket; limtræ er ret billigt og ikke så tungt. Selvstændig bærende plade går også, kan sikkert bestilles i fuld længde, tjek f.eks. Borga plade.
Værsgo! Sjovt at tage tabellerne frem igenHuggedugge1 sagde:
Ja, omkring 20 kkr ser det ud til at blive (den prisoplysning jeg fandt var 38,8 kr/kg + moms).
Jeg er ærligt talt ikke sikker på, hvor den bedste afvejning ligger, når det gælder antal bjælker, især efter at jeg "kom på" at den ene side har støtte (som andre har påpeget).
I princippet klarer du spændvidden 8,4 m med en bjælke på den fritthængende, da den anden side har støtte. MEN, så kan det blive lidt svært at klare den kortere spændvidde på 4,2 m med kun træregler uden for meget nedbøjning. Det skulle man have behov for at kontrollere. 4,2 m er ganske meget for 195 x 45. På midten må man regne begge nedbøjninger sammen. Hvilket du ser på den nuværende konstruktion.
Udover at overveje endnu en gang omkring antallet af bjælker, kan man muligvis optimere valget af bjælkestype. IPE-bjælke er lettere, men måske sværere at forbøje (hvis man ønsker det). Rør synes jo @Violina mente er lette at forbøje.
Skal se, om jeg kan/tør komme med flere forslag.
Endelig ville det være rigtig godt, hvis nogen kontrollerede mine beregninger!
Renovatør
· Kalmar län
· 2 596 indlæg
Nu har jeg spist færdig
Kan godt lide det, I er kommet frem til.
Er enig i to lasttilfælde:
- Åbning af tag med kun egenvægt som last og krav om nedbøjning. Langsiden fri og støtte langs de øvrige tre sider.
- Lukket tag. Støtte langs alle fire sider. Skal vel fremfor alt kunne holde til en vis snelast i hvert fald. Men mistænker at det ikke indrettes og bruges som dansegulv, så alle komfortkrav vedrørende nedbøjning behøver måske ikke opfyldes.
Det er måske enklest at starte med tværreglerne og se, hvad der er brug for der. Det bør kunne lade sig gøre at regne noget fornuftigt hjem med en 4 m spændvidde synes jeg, men det er sikkert nødvendigt med dobbelte regler og måske tættere end cc600. Hvis man får det fornuftigt på tværs, kan man lægge krudtet på bærelinjen på langsiden. Det er som sagt kun den ene side, der skal kunne hænge frit.
Er enig i to lasttilfælde:
- Åbning af tag med kun egenvægt som last og krav om nedbøjning. Langsiden fri og støtte langs de øvrige tre sider.
- Lukket tag. Støtte langs alle fire sider. Skal vel fremfor alt kunne holde til en vis snelast i hvert fald. Men mistænker at det ikke indrettes og bruges som dansegulv, så alle komfortkrav vedrørende nedbøjning behøver måske ikke opfyldes.
Det er måske enklest at starte med tværreglerne og se, hvad der er brug for der. Det bør kunne lade sig gøre at regne noget fornuftigt hjem med en 4 m spændvidde synes jeg, men det er sikkert nødvendigt med dobbelte regler og måske tættere end cc600. Hvis man får det fornuftigt på tværs, kan man lægge krudtet på bærelinjen på langsiden. Det er som sagt kun den ene side, der skal kunne hænge frit.
Kunne regne på det, men da min mavefornemmelse allerede fra begyndelsen sagde, at to rør 200x100x6,3 med lidt forkromning (for forhåbentlig at give nær 0 i resulterende nedbøjning) var "passende", så føler jeg ikke, at det er direkte nødvendigt..E Erik Lindroos sagde:Værsgo! Sjovt at få frem tabellerne igen
Ja, omkring 20 kkr ser det ud til at blive (den prisoplysning jeg fandt var 38,8 kr/kg + moms).
Jeg er ærligt talt ikke sikker på, hvor den bedste afvejning ligger, når det gælder antallet af bjælker, især efter at jeg "kom på" at den ene side har støtte (som andre har påpeget).
I princippet kan du klare spændvidden 8,4 m med en bjælke på den fritstående, fordi den anden side har støtte. MEN, så kan det blive lidt svært at klare den kortere spændvidde på 4,2 m alene med træreglar uden for meget nedbøjning. Det skulle man have brug for at kontrolberegne. 4,2 m er ret meget for 195 x 45. På midten skal man beregne begge nedbøjninger sammen. Hvilket du ser på den nuværende konstruktion.
Udover at overveje en gang mere over antallet af bjælker, kan man eventuelt optimere valget af bjælketype. IPE-bjælke er lettere, men måske sværere at forkrumme (hvis man ønsker det). Rør synes jo @Violina er nemme at forkrumme.Lidt mere tabelslagning og udregning også her.
Skal se om jeg kan/tør komme med flere forslag.
Endelig ville det være rigtig godt, hvis nogen tjekkede mine beregninger!
Her lader jeg min erhvervserfaring (og dovenskab) tage over
Kan du præcisere, hvad du mener? Mener du en længdegående regel, der skrues med gennemgående skrue + møtrik (gennem hele røret)?Violina sagde:
Angående det trykte træ, hvis du tænker på korrosion, så ved jeg ikke, om rustbeskyttelsesfarver er følsomme for det. Galvaniserede plader bør ikke have kontakt med trykt træ ifølge producenten.
Min eneste indvending er, at midterrøret vil tage halvdelen af belastningen og skal dimensioneres derefter (det deler halvdelen af belastningen med det yderste rør og deler den anden halvdel med det, der har støtte). Den store fordel er naturligvis at halvere spændvidden på 4,2 m til 2,4 m for træbjælkerne. Samt at det ydre rør kan være tyndere (en fjerdedel af den udspredte belastning).Violina sagde:
Skulle kunne regne på det, men da min mavefornemmelse allerede fra starten sagde, at to rør 200x100x6,3 med lidt forkrumning (da for forhåbentlig at give tæt på 0 i resulterende nedbøjning) var "passende", så føler jeg ikke, at det er direkte nødvendigt..
Her lader jeg min erhvervserfaring (og dovenskab) tage over
Renovatør
· Kalmar län
· 2 596 indlæg
Jeg er enig i beregningen.E Erik Lindroos sagde:Nu må gerne nogen kontrollere, så ingen fejl slipper igennem. Jeg tager udgangspunkt i 1500 kg for nedbøjning max 15 mm (og 5000 kg for at kontrollere bøjningsspændingen).
Mindste træghedsmoment
I = (5*1500*9,81*8400^3)/(384*200000*15)=37854337,5 mm^4 ~= 3785 cm^4
Alternativ 1.
Et VKR-rør på hver side. 200x100x6,3 er præcis i underkanten med 2x1851=3702 cm^2. Dog fungerer VKR 200x100x8 med lidt marginal, 2x2269=4538 cm^4 (giver nedbøjning på 12,5 mm). Maxmomentet M for 2500 kg last per rør er Q*L/8=2500*9,81*8400/8=25751250 Nmm. Bøjningsmodstand W=227000 mm^3 giver max bøjningsspænding på M/W~=113 N/mm^2. Det bør give sikkerhedsfaktor 2+ mod strækgrænsen. Rørene vejer ca. 320 kg stykket.
Alternativ 2.
Flere VKR 160x80x5. Fem stykker er præcis i underkanten, men seks rør fungerer. Nedbøjning 12,6 mm på 1500 kg totalvægt jævnt fordelt. Max bøjningsspænding på 91 N/mm^2 for 5000 kg total last. Rørene vejer ca. 162 kg stykket (972 kg i alt)
I efterhånd kan man se, at egenvægten måske gør det svært at holde 1500 kg, i hvert fald i alternativ 2. Jeg har kun regnet på længdegående rør.
Hvis vi regner med, at kun en bærende bjælke er nødvendig, er målet altså et træghedsmoment på ca. 2000 cm^4, hvis stål på 15 mm er en rimelig nedbøjning.
Dette havnede ved en fejl i den forkerte kommentar:Huggedugge1 sagde:
Angående det trykte træ, hvis du tænker på korrosion, så ved jeg ikke, om rustbeskyttelsesfarver er følsomme over for kemikalierne. Galvaniserede plader skal ikke have kontakt med trykt træ ifølge producenten.
Ja, jeg forstår hvad du mener, og det havde det behøvet gøre, hvis ikke en langside havde haft støtte.E Erik Lindroos sagde:Min enda invändning er, at midterøret kommer til at tage halvdelen af lasten og skal dimensioneres for det (det deler halvdelen af lasten med det yderste rør og deler den anden halvdel med det, som har støtte). Den store fordel er såklart, at halvere spændvidden på 4,2 m til 2,4 m for træreglarne. Samt at det ydre rør kan være tyndere (en fjerdedel af den udbredte last).
Nu får jo også midterøret (med korte længder) en del støtte fra den støttede langside også..