Ja, men man skal nok alligevel dimensionere mod en højere nedbøjning end bare for den med 1500 kg, jeg tror nemlig, at påvirkningen i midten af låget ellers bliver MEGET stor, når det er lukket og der er sne på.E Erik Lindroos sagde:
Risikoen er jo, at materialet ældes (i hvert fald stål og andre metaller), hvilket lidt enkelt også kan udtrykkes som, at selvom du ikke når materialets strækgrænse, vil du, hvis det bare er bøjet længe nok, få en permanent nedbøjning af materialet.
Når man fx opbevarer materiale i værkstedet, er det vigtigt, at det har støtte med X antal meters afstand (afhængigt af profiltypen), for ellers bliver det "banan" af det..
Vi bor i Kungsbacka, og vejene lukkes, hvis der kommer mere end 5 cm sne på et døgn…
Delar tidligere indlægs opfattelse om at man måske ikke bør regne med snelast…Violina sagde:
Hvorfor kommenterer du overhovedet, når du allerede har sagt, at du ikke kan eller vil komme med forslag til materialer og dimensioner? Kedeligt…
Nu må gerne nogen kontrollregne, så ingen fejl slipper igennem. Jeg antager 1500 kg for nedbøjning maks 15 mm (og 5000 kg for at kontrollere bøjningsspændingen).
Mindste tröghedsmoment
I = (5*1500*9,81*8400^3)/(384*200000*15)=37854337,5 mm^4 ~= 3785 cm^4
Alternativ 1.
Et VKR-rør på hver side. 200x100x6,3 er præcis i underkant med 2x1851=3702 cm^2. Derimod fungerer VKR 200x100x8 med lidt margen, 2x2269=4538 cm^4 (giver nedbøjning på 12,5 mm). Maksimalt moment M for 2500 kg last per rør er Q*L/8=2500*9,81*8400/8=25751250 Nmm. Bøjningsmodstand W=227000 mm^3 giver maks bøjningsspænding på M/W~=113 N/mm^2. Det bør give sikkerhedsfaktor 2+ mod strækgrænsen. Rørene vejer ca. 320 kg stykket.
Alternativ 2.
Flere VKR 160x80x5. Fem stykkker er præcis i underkant, men seks rør fungerer. Nedbøjning 12,6 mm på 1500 kg totalvægt jævnt fordelt. Maks bøjningsspænding på 91 N/mm^2 for 5000 kg total last. Rørene vejer ca. 162 kg stykket (972 kg i alt).
I efterhånd kan man se, at egenvægten måske gør det svært at holde 1500 kg, i hvert fald i alternativ 2. Jeg har kun regnet på længdegående rør.
Mindste tröghedsmoment
I = (5*1500*9,81*8400^3)/(384*200000*15)=37854337,5 mm^4 ~= 3785 cm^4
Alternativ 1.
Et VKR-rør på hver side. 200x100x6,3 er præcis i underkant med 2x1851=3702 cm^2. Derimod fungerer VKR 200x100x8 med lidt margen, 2x2269=4538 cm^4 (giver nedbøjning på 12,5 mm). Maksimalt moment M for 2500 kg last per rør er Q*L/8=2500*9,81*8400/8=25751250 Nmm. Bøjningsmodstand W=227000 mm^3 giver maks bøjningsspænding på M/W~=113 N/mm^2. Det bør give sikkerhedsfaktor 2+ mod strækgrænsen. Rørene vejer ca. 320 kg stykket.
Alternativ 2.
Flere VKR 160x80x5. Fem stykkker er præcis i underkant, men seks rør fungerer. Nedbøjning 12,6 mm på 1500 kg totalvægt jævnt fordelt. Maks bøjningsspænding på 91 N/mm^2 for 5000 kg total last. Rørene vejer ca. 162 kg stykket (972 kg i alt).
I efterhånd kan man se, at egenvægten måske gør det svært at holde 1500 kg, i hvert fald i alternativ 2. Jeg har kun regnet på længdegående rør.
Alternativ 1 mener du da to stykker 200x100 VKR med en spændvidde på 840 cm på hver langside af poolen. Imellem disse lægges gulvregler med en spændvidde på godt 4 meter.
Ja, så det stiller nogle krav til tværreglarne. Det skal man også regne på...D Derbyboy sagde:
Man behøver jo ved nærmere eftertanke ikke så groft på siden som altid har støtte.D Derbyboy sagde:
Er VKR den type af bjælke, der er stivest?
Tænker nærmest på, at en HEB måske er stivere….
Tænker nærmest på, at en HEB måske er stivere….
Ren "bøjstivhed per kilo" er vel IPE bedst på. Der er flere alternativer. Hvis man nu "eniger" om, hvilket træghedsmoment der kræves, så er det jo enkelt at tjekke tabeller.D Derbyboy sagde:
Jeg indså det efter tidligere kommentar, så det er en vigtig pointe.