4 meter bjælkelag mellem etagerne, kortling / krydsafstivning?

[justusandersson]

Norm er en retningslinje som må underskrides. EKS:en er ekstremt dårligt og uselvstændigt redigeret. Problemet er ikke indholdet men formen. Har man som jeg næsten 50 års erfaring med byggestandarder, forstår man det. Forskellen mellem en bjælke i et fag henholdsvis i to fag over støtte er, at man i det sidstnævnte tilfælde får en helt anden fordeling af de indre momenter, som påvirker styrke og nedbøjning. Bjælkeskoene er ikke et primært problem. Jeg tror, at et andet design af bæringen med bl.a. flere mindre limtræsbjælker ville have givet et bedre resultat til i princippet samme omkostning. Almindeligt konstruktionsvirke begrænses af, at det ikke findes i højere højder end 220 mm.

 

[seniorkonsult]

justusandersson:Har samme erfaring og synes det samme, dvs. anden konstruktion burde have været overvejet.

 

[tobbew]

Jeg tror, at et andet design af bæringen med bl.a. flere mindre limtræsbjælker havde givet et bedre resultat til stort set samme omkostning. Almindeligt konstruktionsvirke er begrænset af, at det ikke findes i større højder end 220 mm.

Tænker du på, i stedet for en bjælke i midten og 4 meter lange regler, så for eksempel tre bjælker med 2-meters-regler, som eksempel?

Eller mener du, at det skulle have været krydsende limtræsbjælker i stedet for nogle af reglerne?

Hvis du mener den første løsning, så havde det desværre aldrig gået, eftersom der nedenunder er en dobbeltgarage, og man kan ikke have bærende søjler midt i "kørefilen" ligesom det ikke går at have en bærende bjælke ovenpå garageportens åbning. Nu er der en bjælke i midten, eftersom det lige mellem bilerne var muligt at have en søjle, hvor limtræsbjælkerne er sammensat efter 6 meter.

Hvis du mener den anden løsning, så har tanken aldrig strejfet mig.

 

[justusandersson]

Den optimale løsning kræver jo lidt beregning. En variant er at have limtræ 42x225 c/c 600 i stedet for konstruktionsvirke 45x220 c/c 300. En anden variant er at have limtræ med en lidt grovere dimension på større c/c og derefter konstruktionsvirke c/c 600 vinkelret mod disse. Man kan regne med, at omkostningen for limtræ respektive konstruktionsvirke er proportional med den volumen, der kræves af hver type. Et helt andet spørgsmål: Har du ikke brug for en større masse i huset for at kunne opfylde passivhuskravene? Det ville være interessant at få en redegørelse af hele projektet.

 

[Autodidak1]

Jeg synes ikke, du behøver at spekulere så meget mere på din løsning, cc 300 og kortlinger med skrue-limet spånplade vil give dig et stabilt og godt gulv. Der er altid alternative løsninger på alle tekniske problemer, hvoraf mange er "rigtige". Personligt plejer jeg at bruge 45x220 og kortlinger på spændvidder op til 4,20 (med skrue-limet spånplade). Gør man det omhyggeligt, er der ingen problemer med at opfylde kravene på den måde.

 

[tobbew]

Et helt andet spørgsmål: Behøver du ikke en større masse i huset for at kunne opfylde passivhuskravene? Det ville være interessant at få en redegørelse for hele projektet.

Jeg ved ikke, om vi opfylder kravene, men visse dele af huset burde i hvert fald blive ret gode.

Masse i hvilken betydning tænker du så? Der er ret meget masse i visse dele i hvert fald, tag og vægge. Det er dog ikke et stenhus, selv om der er ret meget sten i den nederste etage, garage og kælder og støbte plader.
Kig på etthundratolvan på facebook, så kan du se alle trin i hele processen og cirka al konstruktion.

 

[claan719]

Selvfølgelig gør det en forskel!
I princippet kan man jo forestille sig, at man lægger regler i begge retninger!
nu stemmer det princip ikke, eftersom vi ikke får hele regler men korte "kortlingar".
Jeg vedhæfter en lille skitse, der viser, hvordan kræfterne går, hvis man "krysskolvar".
Kræfterne vil sprede sig på samme måde, selvom man har hele stykker i stedet for diagonaler.
- Fordelen ved diagonalerne i stedet for kortlingar er sandsynligvis, at en dygtig tømrer kan forspænde disse .[billede]